I årtier var Göteborgs havnefront præget af værfter, industri og lukkede havnearealer, hvor byens borgere havde begrænset adgang til vandet. I dag gennemgår store dele af havnen en omfattende transformation, hvor tidligere industriområder udvikles til levende bykvarterer med boliger, arbejdspladser, kultur, uddannelse og grønne byrum. Historiske kraner og værftsbygninger står side om side med moderne arkitektur, mens promenader, parker og havnebade har gjort vandet til en naturlig del af hverdagslivet..
Fra vision til virkelighed – udviklingen af Älvstaden
For at sikre en sammenhængende udvikling lancerede Göteborg visionen Älvstaden – “Byen ved Floden”. Visionen omfatter flere tidligere havne- og værftsområder langs Göta Älv og har som mål at binde byen sammen på tværs af floden og åbne havnefronten for mennesker.
I stedet for at udvikle områderne enkeltvis valgte Göteborg en samlet masterplan med et langsigtet perspektiv. Frihamnen, Eriksberg, Lindholmen og flere andre kvarterer udvikles gradvist over flere årtier med fokus på blandede byfunktioner, høj arkitektonisk kvalitet og stærke offentlige byrum. Udviklingen bygger på et tæt samarbejde mellem Göteborg Kommune, offentlige udviklingsselskaber, private investorer, universiteter og erhvervsliv.
Et særligt kendetegn ved Göteborgs tilgang er, at bylivet begyndte længe før de permanente byggerier stod færdige. Midlertidige kulturprojekter, byhaver, events og aktiviteter blev etableret på de tidligere industriområder, så borgerne allerede fra starten kunne tage havnen i brug. Dermed voksede områdets identitet frem samtidig med byggeriet, og udviklingen blev en fælles proces frem for et traditionelt byggeprojekt.
Samtidig har der været stor fokus på at bevare områdets industrielle kulturarv. Historiske kraner, værftsbygninger og kajanlæg er flere steder bevaret og integreret i de nye kvarterer, så fortællingen om Göteborg som værfts- og havneby fortsat er synlig.
Jubileumsparken – natur, byliv og klimatilpasning i samspil
Et af de mest markante projekter i Göteborg er Jubileumsparken i Frihamnen. Hvor mange havneudviklingsprojekter begynder med boliger og kontorer, valgte Göteborg en anden tilgang. Man skabte først en park.
På de tidligere havnearealer blev der etableret grønne opholdsrum, byhaver, legeområder, et offentligt havnebad, sauna, kajakker og mødesteder, som hurtigt gjorde området til et populært udflugtsmål for både borgere og besøgende. Parken fungerer som et levende laboratorium for fremtidens by, hvor midlertidige løsninger løbende afprøves og udvikles i dialog med brugerne.
Natur og klimatilpasning spiller en central rolle. Regnvand håndteres i grønne løsninger, biodiversiteten styrkes gennem hjemmehørende beplantning, og store grønne arealer bidrager både til rekreative oplevelser og til at gøre området mere robust over for klimaforandringer. Samtidig giver promenader, trædæk og opholdszoner langs vandet direkte adgang til Göta Älv og skaber en tæt forbindelse mellem byen og havnen.
Göteborg viser dermed, hvordan klimatilpasning kan bruges som en aktiv kvalitet i byudviklingen frem for blot at være en teknisk nødvendighed. De grønne løsninger skaber både bedre byliv, øget biodiversitet og større modstandsdygtighed over for fremtidens klima.
Et nyt kapitel for Göteborg
Udviklingen af Göteborgs havneområder er fortsat i fuld gang, men resultaterne er allerede tydelige. Tidligere værftsområder er blevet omdannet til attraktive bydele med tusindvis af boliger, arbejdspladser, uddannelsesinstitutioner, kulturtilbud og rekreative områder. Promenader langs vandet er blevet en naturlig del af byens hverdagsliv, og de historiske havneområder er igen blevet steder, hvor mennesker mødes.
Samtidig er Göteborg fortsat Skandinaviens største erhvervshavn. Byen har vist, at det er muligt at kombinere en aktiv international havn med attraktive bykvarterer og stærke rekreative kvaliteter. Udviklingen er sket etapevis over mange år, men med en fælles vision som rettesnor gennem hele processen.
For Kolding er Göteborg et inspirerende eksempel på, hvordan en havn kan udvikles uden at miste sin identitet. Flere af principperne bag Älvstaden – levende havnefronter, blandede byfunktioner, klimatilpasning, kultur, grønne områder og stærke forbindelser mellem by og vand – ligger tæt op ad ambitionerne i Kolding Kommunes udviklingsplan Kvarterer med Kant. Netop derfor var Göteborg også blandt de byer, Kolding Byråd besøgte på studietur i 2025 for at hente inspiration til fremtidens byudvikling.
Selvom Göteborg naturligvis er en langt større by end Kolding, viser udviklingen, hvordan en klar vision, langsigtet planlægning og modet til at tænke nyt kan forvandle tidligere industriområder til levende bydele. Havnen er ikke længere byens bagside – den er blevet et af Göteborgs stærkeste aktiver og et samlingspunkt for både borgere og besøgende.
Hvad kan Kolding lære af Göteborg?
Göteborgs udvikling rummer en række erfaringer og principper, som kan inspirere Kolding i arbejdet med den fremtidige udvikling af havnen og forbindelsen mellem byen og fjorden. Selvom Göteborg er en storby, bygger mange af løsningerne på universelle principper om langsigtet planlægning, stærke partnerskaber og levende byrum.
1. En fælles vision med et langt perspektiv
Göteborgs udvikling bygger på den overordnede vision Älvstaden, som samler en række tidligere havne- og industriområder under én fælles plan. Visionen har skabt en klar retning på tværs af mange projekter og mange år, selvom udviklingen sker etapevis. For Kolding viser det værdien af en samlet masterplan, hvor havnen udvikles som en integreret del af byen frem for som enkeltstående projekter. Netop denne tankegang ligger også til grund for Kolding Kommunes udviklingsplan Kvarterer med Kant, hvor attraktive bydele, stærke forbindelser og byliv er centrale elementer.
2. Liv før byggeri
En af Göteborgs mest interessante erfaringer er, at man ikke ventede på, at byggeriet blev færdigt. Gennem midlertidige parker, havnebad, kulturaktiviteter, byhaver og events blev Frihamnen hurtigt et sted, hvor mennesker havde lyst til at opholde sig. Den tidlige aktivering skabte identitet og lokalt ejerskab, længe før de første boliger stod færdige. Kolding kan lade sig inspirere af at skabe liv på havnen allerede nu gennem midlertidige aktiviteter, kunst, kultur og rekreative tilbud.
3. Historien som en styrke
I Göteborg er de historiske kraner, værftsbygninger og kajanlæg ikke blevet fjernet, men indarbejdet som en del af de nye bydele. Den industrielle kulturarv giver områderne karakter og fortæller historien om byens udvikling. Også Kolding rummer en stærk fortælling om havnen, industrien og fjorden. Ved at bygge videre på stedets historie frem for at begynde helt forfra kan en ny havnebydel få en identitet, der ikke kan kopieres.
4. Blandede kvarterer skaber byliv
Göteborg har bevidst arbejdet med at blande boliger, arbejdspladser, uddannelse, kultur, caféer og rekreative områder. Det skaber levende bydele, hvor mennesker opholder sig hele dagen og hele året. I stedet for monofunktionelle områder er målet at skabe kvarterer med mange forskellige funktioner og brugergrupper. Det er en vigtig inspiration for Kolding, hvor havnen kan udvikles til et område med både erhverv, kultur, uddannelse, oplevelser og boliger.
5. Natur og klimatilpasning som en kvalitet
I Göteborg er klimatilpasning ikke kun et spørgsmål om at beskytte byen mod stigende vandstand. Regnvandsløsninger, grønne parker, biodiversitet og opholdsrum er tænkt sammen, så klimatilpasning samtidig skaber smukkere og mere attraktive bymiljøer. Den tilgang er særligt interessant for Kolding, hvor udviklingen af havnen kan kobles tæt sammen med fjorden, naturen og de klimaprojekter, der allerede er i gang.
6. Innovation, uddannelse og erhverv
Udviklingen af Lindholmen viser, hvordan en tidligere industrihavn kan blive et centrum for innovation, forskning og moderne erhvervsliv. Universiteter, virksomheder og iværksættere er med til at skabe aktivitet langt ud over almindelig arbejdstid. For Kolding kan samarbejdet mellem erhvervsliv, Designskolen, Syddansk Universitet og øvrige uddannelsesinstitutioner blive en vigtig drivkraft i udviklingen af fremtidens havn.
Inspiration skabes ved at opleve stederne
Göteborg er en by, der opleves bedst til fods. Promenader, parker, havnebade og kulturinstitutioner viser, hvordan en tidligere industrihavn kan blive et aktiv for hele byen. Derfor var Göteborg også blandt de byer, som Kolding Byråd besøgte på studietur i 2025 for at hente inspiration til fremtidens byudvikling. Den direkte oplevelse af byens rum giver en forståelse, som ingen rapport eller visualisering kan erstatte. Kolding kan med fordel arbejde videre med byvandringer, åbne arrangementer og formidling på havnen, så borgere, virksomheder og beslutningstagere sammen kan opleve mulighederne og være med til at forme fremtidens havneby.
