Det største problem bliver stormflod
Dan Normann Christensen. Borger i Kolding.

Det største problem i fremtiden bliver stormflod. Det er et faktum at 100 års hændelser bliver til 10 års hændelser. Konsekvenserne bliver derfor langt større.
Tak for mødet d. 3. februar 2025 i EWII House. Mine input: – omtalte vandstigning i fjorden: stigningen er ikke det største problem, den kommer langsomt men sikkert og bliver min. 0,5 m i år 2100.
Men det største problem m.h.t. skader bliver stormflod. For at undgå lang diskussion om statistik og sandsynlighed omkring fremtidige forventninger, kan det koges ned til at kikke på historien og det faktum, at 100 års hændelser er blevet til 10 års hændelser. Samtidig er der historie der viser, at for 150 år siden havde Kolding en stormflod på 3,2 m over daglig vande. Det skal jo så tillægges den før omtalte vand stigning.
Konsekvenserne er dermed langt større end det på mødet anførte. En væsentlig billiggørelse af vand sikring er en 600 meter dæmning med en højvandsport, placeret fra Drejens til Agtrup odde. På den måde kan hele byen, fjorden, havnen og åen sikres i mange århundreder frem.
Dan