Kolding kan mere – men for hvem?
EMIL SKRÆDDERDAL OG Nicolai Holmgaard Juul
Udspillet “Kolding Kan Mere” har sat gang i en tiltrængt diskussion om, hvilken vej udviklingen i Kolding skal tage. Det er der bestemt behov for, men vi savner et reelt, visionært udspil.
Læserbrev: Udspillet rummer flotte tegninger, tanker om prestigebyggeri og boliger med udsigt til vand. Fraværende fra udspillet er konkrete tanker om, hvem udviklingen skal være til for. Centralt i udspillet er en kongstanke om, at Kolding ikke skal ”tabe i konkurrencen med andre byer i Trekantområdet”. Man ønsker at kopiere andre byers store, betontunge projekter og ikke gøre brug af byens indbyggede kvaliteter. Kolding skal ikke være endnu en provinsby med stort klimabelastende byggeri og privat udsigt til vand. Vi skal udvikle på de bygninger vi har, og når vi bygger nyt, skal det være i organiske materialer, der er mindre miljø- og klimaskadelige.
Vi bakker dog op om, at der er behov for at lede trafik ud af midtbyen, da vi mener, det er essentielt, at byen designes til de mennesker, som skal bo og leve der – og ikke efter at folk skal kunne køre til butikkernes dørtærskel.
Vi mener, at Kolding er og skal være et kulturelt knudepunkt i regionen. Byen har altid adskilt sig fra de andre trekantsbyer ved at have et kulturliv, hvor der var plads til både høj og lav. Dette er en styrke, og noget andre byer har tøjlet i deres byudvikling. Genrejsningen af Odense centrum og forandringen af Jægersborggade fra pushergade til turistmagnet er eksempler, som viser, at det kan lade sig gøre at bruge de kreative vækstlag som drivende faktorer.
Debatten om byudvikling forfalder desværre ofte til en snak om, hvordan handlen i midtbyen skal kunne blomstre, hvor svært det er at parkere, eller at byen bare skal dø, for vi jo har storcentret – men bymidten og storcenteret skal ikke konkurrere om den samme rolle. Midtbyen skal designes til mennesker og ikke biler, og her skal der skabes plads til, at kreative erhverv kan blomstre. Det kræver et langt, sejt træk, hvor vi arbejder på at definere et andet handelsliv i midtbyen. Jægersborggade kan bruges som eksempel til efterfølgelse. De lavede en massiv indsats for at få små uafhængige forretninger ind ved hjælp af lokaler til meget billige priser.
Vi mener ikke, at en byudvikling skal have som mål – som det er tilfældet i udspillet “Kolding Kan Mere” – at tiltrække beboere, som alene er økonomisk ressourcestærke. Derimod ønsker vi, at Kolding skal tiltrække en divers gruppe beboere. Den seneste bosætningsanalyse påpeger, at koldingenserne faktisk mener, at byen har noget at byde på. Den peger også på, at de som bor i midtbyen primært savner et fællesskab, og ikke flot prestigebyggeri. Det er forfejlet ikke at lytte til borgerne i midtbyen.
Vi ønsker en byudvikling, der tager udgangspunkt i borgernes, kulturens og klimaets tarv. Vi mener ikke, at byudvikling skal centreres omkring ejerskab af glas, stål og beton, men i stedet om stærke fællesskaber. På den måde kan Kolding blive et grønt, kreativt og kulturelt knudepunkt.
Emil Skrædderdal og Nicolai Holmgaard Juul