En nødvendig investering i Koldings fremtid
ERIK GRAVERSEN. INGENIØR, BORGER I KOLDING

Den fremlagte masterplan for fremtidens Kolding, tilgodeser i væsentlig grad denne problemstilling, samtidig med, at den imødegår en del af de problemer vi kan imødese som følge af klimaændringer mv. En klar plan for fremtidens Kolding er vigtig, så alle ved hvad vi arbejder henimod.
Mit navn er Erik N. Graversen, og jeg har boet de seneste 38 år i Kolding, men er oprindeligt fra Fyn, hvor jeg blev uddannet som ingeniør.
Jeg har været direktør i ca. 35 år dels i koldingvirksomheden Solar A/S og dels som adm. dir. for den danske del af den tyske virksomhed BPW Bergische Achsen, der ligeledes har sit danske hoveddomicil i Kolding.
Med den lange tilknytning til Kolding føler jeg fuldt ud, at det er her jeg hører til, og at Koldings ve og vel ligger mig meget på sinde, og jeg ønsker stærkt, at en på mange måder fremragende by kan blive endnu bedre.
Derfor ærgrer det mig, når jeg kan se, at der er flere, der vælger at fraflytte byen, fordi der ikke er tilstrækkelige med attraktive boliger for dem, der ønsker at flytte fra en villa til en velbeliggende lejlighed. Den fremlagte masterplan for fremtidens Kolding, tilgodeser i væsentlig grad denne problemstilling, samtidig med, at den imødegår en del af de problemer vi kan imødese som følge af klimaændringer mv. En klar plan for fremtidens Kolding er vigtig, så alle ved hvad vi arbejder henimod.
Jeg er overbevist om at KOLDING KAN MERE.
Erik Graversen