Kolding kommer igen… Med en Masterplan er vi godt hjulpet igang.
Kim Andersen. Ivæksætter, ildsjæl og borger i Kolding.

Med en ny Masterplan for Kolding, vækker vi den gamle storhedstid fra ’90-erne og vi sætter sejl mod at stå stærkt om 15 år. Det er den tid det vil tage, at lave den store forandring i en by, men så vil vi også i 2040 være det sted hvor folk med kapital vil søge hen, både ift. bosætning, og ift. til at etablere sin virksomhed og sin industri.
Jeg levede mine første 20 år i Christiansfeld og da jeg skulle på gymnasiet, havde jeg valget mellem Haderslev eller Kolding. På det tidspunkt omkring starten af ’90-erne oprettede man HTX på Kolding Tekniske Skole og det var lige mig med de udbudte fag indenfor levnedsmidler, fysik/kemi, matematik. Det viste sig også at blive min levevej. Efter nogle år på universitetet i KBH, et afbræk til Bornholm og med det første egentlige job, rykkede vi tilbage som familie til Kolding i 2005.
Tilbage i 1994 hvor jeg forlod Kolding – der skete der noget i Kolding. Man havde motorvejen og Trekantsområdet, man havde meget attraktive gågader og man havde nogle driftige erhvervsfolk, der ville udbygge og udvide Kolding – både med industriområder og med et Storcenter.. Alt tegnede virkelig spændende.
Da jeg kommer tilbage i 2005 mærker man, at Kolding er blevet en ”voksen by” hvor både folk, virksomheder og håndbold er stolte fortalere for Kolding. Politisk virker det til, at politikerne er faldet godt på plads med at fremstå som en stærkere Provins by, og især Storcenteret er begyndt at trække mange kunder til sig fra et stort opland, med Bilka som den største magnet. Det kniber dog stadigvæk for mange af butikkerne at klare sig, bl.a. på grund af den høje husleje, og fordi kunderne fortsat støtter op om Kolding Midtby.
Jeg tager i 2007 et job i Vejle, og her så man til Koldings succes med misundelse, men politisk tog man kampen op, og besluttede sig for, at de ville mere i Vejle. Bl.a. via driftige erhvervsfolk, investeringer fra villige velhaver familier og en aktiv kommune, der tog opgaven på sig, for at blive mere attraktive i forhold til bosætning og sikre spændende udbygning og ombygning af både by, havn og industri. På en periode over 15 år fik Vejle medvind og de fremstår i dag som en langt stærkere og mere aktiv by i Jylland – og nu er det os borgere i Kolding der kigger mod Vejle med misundelse – eller kører derop for at handle eller gå på cafe. Men vi borgere i Kolding skæver også mod Fredericia og Middelfart, som i slipstrømmen fulgte efter Vejles progressive udvikling, og i dag er 2 positive byer i forhold til bosætning og boliger med attraktiv lokations- og byliv.
Kolding gik for alvor i stå fra 2010 ifm. den økonomiske krise. Vi talte design, mens de andre byer lykkedes med at gøre noget. Nuvel ikke alt er lige kønt, men der er faktisk lavet rigtig meget flot i vores 3 nabobyer.
Med en ny Masterplan for Kolding, vækker vi den gamle storhedstid fra ’90-erne og vi sætter sejl mod at stå stærkt om 15 år. Det er den tid det vil tage at lave den store forandring i en by, men så vil vi også i 2040 være det sted, hvor folk med kapital vil søge hen, både ift bosætning, og ift. at etablere sin virksomhed og sin industri.
Med en Masterplan vil man udstikke rammer der gør, at investorer tør tro på, at der er politisk opbakning til en ny holdbar strategi i Kolding, som denne gang holder, og som der langsigtet er sagt politisk ja til.
Vi mangler det dokument som gør at ”Kolding kommer igen… Med en Masterplan er vi godt hjulpet igang” – og derfor har det arbejde min opbakning..
—
Kim Andersen