Drømmescenariet er gøre Kolding mere tilgængelig
Kristina Schou Madsen, Extrem runner, foredragsholder, krixrun

Drømmescenariet er at gøre Kolding mere tilgængelig. Nemmere at gå, løbe eller cykle i. Fællesskab. Sundhed. Nemme muligheder. Uafbrudte stier der binder Kolding sammen. Færre veje, færre biler, færre lyskryds – mere grønt, større sammenhæng og mere af det bløde, som er så rart at være i og være aktiv i.
En uafbrudt bane der kan gåes eller løbes og måske endda cykles. Det vil give værdi. Og flere der har lyst til at mødes, gå, løbe, cykle, rulle, skate og så videre. Grønne områder og nemme forbindelser fra Slotssøen til banegården til havnen til Design City til Campus og ind og ud omkring vores dejlige å.
Jeg forestiller mig en blid slalom-rute, der snildt kan fragte dig i sløjfen rundt i centrum. Og ja, hvorfor ikke gå eller løbe den tur én gang til? Flere vil komme ud. Flere vil mødes. Og flere vil danne fællesskaber. Flere vil blive sundere. Flere vil blive gladere.
Ahh Kolding – de andre kan. Det kan vi også
__
Kristina Schou Madsen