Udvikling af detailhandlen i Kolding bymidte
Palle Kjær, selvstændig konsulent Contra

Som udgangspunkt ser det ud til, at der mangler en egentlig handelsstrategi for byen. Så det ville jeg som det første tage fat på, hvis jeg skulle påtage mig ansvaret for udviklingen.
Når jeg skriver dette, er det selvfølgelig med den baggrund at jeg ikke kender de strategier og planer der er for detailhandlen i Kolding. Det jeg skriver om, tager alene udgangspunkt i hvad jeg som gæst og bruger af byen har set.
Som udgangspunkt ser det ud til, at der mangler en egentlig handelsstrategi for byen. Så det ville jeg som det første tage fat på, hvis jeg skulle påtage mig ansvaret for udviklingen.
Jeg vil som udgangspunkt lave en forbrugeranalyse for at få svar på en række spørgsmål. Det handler om:
- Demografiske spørgsmål om kunderne
- Hvordan kunderne handler?
- Hvor kunderne handler?
- Hvad kunderne ser byen har som stærke og svage sider handelsmæssigt?
- Hvorfor kunderne handler i andre byer?
- Hvorfor kunderne handler online?
- Og så vil jeg stille 6 spørgsmål om hver enkelt butik, så butikkerne får feedback fra kunderne om deres egen butik. Det giver en stor værdi.
- OG det behøver ikke koste en formue!
Jeg ville derefter lave en strategiproces, hvor jeg vil stille spørgsmålene til de involverede parter:
- Hvordan skal handlen i Kolding bymidte se ud om 5 og 10 år?
- Hvad skal byen tilbyde handelsmæssigt og oplevelsesmæssigt?
Når det er beskrevet, ville jeg lægge planer for en lang række områder.
Der skal være en plan for hvordan samarbejdet skal være med ejerne af butikkerne om udvikling af byen. Hvad skal hver især bidrage med.
Det handler også om at få et strategisk samarbejde med udlejere af butikslokaler, så der kan komme et samarbejde om at finde de rigtige lejere til de forskellige områder og lokaler i byen.
Der skal laves en plan for hvordan man kan samarbejde med de forskellige kæder i Danmark, så vi kan få dem ind i byen, der ikke kender til strategien, men som med en ny strategi kan få øje på potentialet. Der mangler en del kæder i bymidten, som sagtens kan drive forretning der.
Der skal skabes et miljø for startups indenfor detail. Vi skal sikre, at dem der starter, har en stærk plan, og har evnerne til at drive planen igennem.
Der skal tilbydes hjælp til den enkelte butiksejer om udvikling af butikken. Dette vil typisk foregå gennem 1-1 sparring med ejeren der får en konsulent tilknyttet. Her arbejder man med de behov den enkelte forretning har. Det kan være butikkens udstråling, salgsindsatsen, lagerstyring, samarbejdet med banken om investeringer, likviditet mm. Derudover vil der hos nogen være behov for at drøfte generationsskifte, og hvordan får man sin butik solgt videre.
Og fremfor alt skal der være en organisation der kan drive tingene. Der skal være en leder der styrer tiltagene. Men der skal desuden være et par medarbejdere der bla. skal koordinere events og andre tiltag.
Erfaringsmæssigt kræver det en indsats at få butiksejere/ ledere til at sætte gang i områder, som ikke lige ligger i daglig butiksdrift. Det er ikke manglende vilje hos butiksejerne, men et spørgsmål om ressourcer og prioritering. Derfor skal denne indsats gøres håndholdt.
Og det nytter at gøre noget. Der er en del byer rundt om der lykkes. Det er bare at sætte i gang med det rigtige.
Med venlig hilsen og nysgerrighed på fremtiden for Kolding bymidte.
__
Palle Kjær