
Byudvikling kræver en visionsplan
En visionsplan er ikke bare et dokument – det er et fælles pejlemærke, der kan sikre en sammenhængende og langsigtet udvikling af en by. Uden en tydelig vision risikerer beslutninger at blive taget i blinde, hvilket kan skabe usikkerhed for både borgere, politikere og investorer.
Peder Baltzer understreger vigtigheden af en fælles retning, der kan samle interessenter og sikre, at Kolding udvikler sig på en måde, der gavner både erhvervsliv og byens beboere. Med erfaringer fra Aalborgs transformation fra industriby til en levende havneby ser han et stort potentiale i Kolding – men det kræver mod, samarbejde og en klar strategi.
PEDER BALTER
Peter Baltzer har over 40 års erfaring med byplanlægning, blandt andet som stadsarkitekt i Aalborg. Han har været en central figur i transformationen af Aalborgs havneområder fra industri til levende bymiljøer med kultur, rekreation og byliv. I dag arbejder han som byplankonsulent og har senest bidraget til en bog om byudvikling i Danmark.
Hvorfor er en visionsplan vigtig?
“Jeg tror, det er ekstremt vigtigt at få et fælles billede af, hvor byen vil hen. I en tid med sociale medier og hurtige meningsdannelser er det ikke nok med en formel kommuneplan. Man har brug for en vision, som borgere, politikere og investorer kan forstå og arbejde ud fra.”
Baltzer fremhæver, at en visionsplan fungerer som en retningsgiver, der sikrer langsigtede investeringer og sammenhæng i byens udvikling. Han peger på Aalborgs planstrategier som et eksempel på en strategier, der har været genkendelig på tværs af flere byråd, hvilket har sikret en stabil udvikling.
“Det værste, der kan ske, er, at der ikke er enighed om visionen. Hvis man ikke har en fælles retning, opstår der slingrekurs i beslutningerne, og det kan gøre det sværere at tiltrække investorer og sikre en bæredygtig udvikling.”
Aalborg som case:
Fra industrihavn til levende byområde
Under sin tid i Aalborg arbejdede Baltzer med en strategi for transformation af havneområderne. En vigtig læring fra Aalborg var at sikre en glidende overgang mellem havnens funktioner og byens behov.
“Aalborg havde en række store virksomheder tæt på centrum, men det lykkedes at flytte dem længere ud og omdanne havnefronten til et attraktivt byområde. Det var afgørende at have en langsigtet strategi og skabe en balance mellem erhverv og byudvikling.”
I Aalborg blev der også arbejdet bevidst med at bevare de historiske industrielle elementer, samtidig med at nye bolig- og erhvervsområder blev skabt. Han ser en lignende mulighed i Kolding.
“Kolding har et kæmpe potentiale. I er en af de sidste større byer i Jylland, der ikke for alvor har udnyttet jeres havnefront. Det er vigtigt at skabe en stærk kobling mellem Inderhavnen og Midtbyen, så byen bliver samlet fremfor opdelt.”
Kolding: Potentialer og udfordringer
Baltzer ser flere oplagte potentialer i Kolding:
Inderhavnen: Kan udvikles med boliger, rekreative områder og liberale erhverv, samtidig med at dele af havnen bevares til erhvervsformål.
Midtbyen: Har behov for at udvikle sig fra primært handelsby til en mere blandet by med boliger, fællesarealer og oplevelser.
Forbindelser og infrastruktur: Trafikken bør tænkes om, så Inderhavnen og Midtbyen forbindes bedre.
Vandet som ressource: Havnebade, promenader og adgang til vandet kan være afgørende elementer for at skabe et attraktivt bymiljø.
Han understreger dog, at der vil være kritikpunkter og bekymringer, særligt omkring høj bebyggelse og miljøhensyn.
“Der vil altid være diskussioner om højde og tæthed. Det afgørende er at vise gode eksempler på, hvordan det kan gøres. Vi havde lignende bekymringer i Aalborg, men folk er i dag glade for transformationen.”
Hvordan sikres en god proces?
Baltzer mener, at en af de vigtigste faktorer for en succesfuld byudvikling er inddragelse og fælles forståelse.
“Borgerinddragelse er afgørende. Vi skal væk fra, at folk oplever høringer som ren formalia. I Aalborg Øst lykkedes vi med en tæt dialog mellem kommunen, boligselskaber, erhverv og borgere, hvilket gjorde en enorm forskel.”
Han foreslår også, at Kolding kunne overveje en model med et udviklingsselskab, hvor både kommunen og private investorer er med til at drive udviklingen.
“Hvis kommunen ejer jorden, kan den bruge den som sit bidrag til et udviklingsselskab. Så kan private investorer købe sig ind, og man kan sikre en økonomisk ramme, der ikke afhænger af kommunale budgetter.”
Gode råd til Kolding
Til slut giver Peter Baltzer tre centrale råd til Kolding, hvis byen vil lykkes med sin transformation:
Få politisk enighed om visionen: Det er afgørende, at der er bred opbakning til den overordnede plan, så udviklingen kan ske stabilt over tid.
Sæt kvalitet i fokus: Byens arkitektur og byrum skal planlægges med omtanke, så udviklingen bliver smuk og attraktiv.
Udnyt vandet som en styrke: Kolding skal ikke være bange for at udvikle sin havnefront – det er en unik mulighed for at skabe en levende og attraktiv by.
“Kolding har alle muligheder for at skabe noget helt unikt. Nu handler det bare om at komme i gang!”

ARKITEKT
Peder Baltzer
Peder Baltzer Nielsen er en dansk arkitekt og byplanlægger med over 40 års erfaring inden for strategisk byudvikling, design af byrum og borgerinddragelse i planlægningsprocesser. Han er uddannet fra Kunstakademiets Arkitektskole i 1980 og har siden arbejdet på både regionalt og nationalt niveau, herunder i Miljøministeriet og som stadsarkitekt i Aalborg Kommune.
I sin tid som stadsarkitekt i Aalborg har Peder Baltzer Nielsen bidraget væsentligt til byens transformation, især langs havnefronten, hvor han har arbejdet for en blanding af boligtyper og funktioner for at skabe et levende bymiljø. Han har også været involveret i projekter som Musikkens Hus og Utzon Center, der har styrket Aalborgs kulturelle profil.
Efter sin tid i Aalborg har Peder Baltzer Nielsen arbejdet som selvstændig konsulent, hvor han fortsat bidrager til byudviklingsprojekter med fokus på bæredygtighed og borgerinddragelse. Han er kendt for sin evne til at skabe sammenhæng mellem visionær arkitektur og praktisk byplanlægning, altid med mennesket i centrum