Skip to main content
PRINCIP 4

Kolding er en by formet af sin infrastruktur og natur, men netop de elementer, der gør byen unik, udgør også betydelige udfordringer. Jernbanen skærer byen i to og vanskeliggør sammenhængen mellem byens centrale områder. Store veje sikrer adgang for både pendlere og erhverv, men skaber barrierer for de lokale bevægelser. Kolding Å, der snor sig gennem byen, og Fjorden, der åbner byen mod havet, er smukke træk, men fungerer også som naturlige grænser, der kan hæmme forbindelserne mellem byens kvarterer og attraktioner.

Disse udfordringer kræver en visionær masterplan, der ser byens barrierer som potentialer for udvikling. Målet er at skabe en forbundet by, hvor banen, vejene, åen og vandet ikke længere deler byen, men i stedet bliver integrerede elementer i en sammenhængende og levende bystruktur. Visionen er at bygge bro – bogstaveligt og metaforisk – ved at skabe nye passager over og under banen, sammenhængende stier langs åen og en bedre udnyttelse af Kolding Fjords rekreative muligheder.

UDFORDRINGER

Jernbanen

Større veje

Åen og fjorden

LØSNING

En høj prioritet bør være midtbyens forbindelser. 3 nye forbindelser under banelegemet. Trafikdæmpning og bedre krydsninger af Jensholmsvej og Østerbrogade med fokus på bløde trafikanter. Og tilføjelse af 4 – 5 nye broer over åen.

    Forbindelser på mange måder

    Forbindelser er mange forskellige ting. Det kan være overgange over vand, klare overgange mellem overflader, og forskellige bykvarterer, det kan være vejvisning og guide dig på vej – og gøre dem til oplevelser på vejen. 

      2050 planen:
      Kolding i grønt og blåt

      I den vedtagne plan for 2050 er der også fokus på den grønne by. Landskabet, terrænet og vandet er byens naturgivne forudsætninger. Landskabet og vandet er det, der giver byen sin karakter og som binder byen sammen. Natur- og landskabsbyen er byens naturlige fundament – formet af istiden og med en meget langsigtet forandringshorisont. Men natur- og landskabsbyen er også udfordret af klimaforandringer og kampen om arealerne – perspektiver, som vi løbende skal forholde os til, når vi træffer beslutninger om byens udvikling. Det handler også om klimatilpasning og biodiversitet – om at udvikle byen, så der er plads til vandet og til naturen, og så både vandet og det grønne som et sammenhængende system eller kredsløb bliver gjort tilgængeligt som en kvalitet i hele byen. På den måde griber natur- og landskabsbyen ind i mange temaer: Identitet, bokvalitet, mobilitet, identitet/fortælling, biodiversitet, klimatilpasning mv. Udviklingen af natur- og landskabsbyen indebærer også nogle fravalg. Der vil være steder, man ikke udvikler by, og der er også steder i den eksisterende by, hvor der skal skabes plads til naturen og vandet. 

      2050 PLANEN

      “Byen er også udfordret af ændringer i mobilitetsmønstre og behov for grøn omstilling af transporten af mennesker og varer. Udviklingsbilledet tager udgangspunkt i en prioritering af byens sammenhæng og i en diskussion af forudsætningerne for, hvordan vi skal bevæge os ind og ud af byen og rundt i den i fremtiden – med tydelige relationer til  mobilitetsplanen og med en række styrende principper om, hvordan byen skal udvikle sig på den lange bane.

      2050 PLANEN

      Terrænet, vandets veje og det naturlige landskab er grundlaget for byens udvikling. Det betyder, at vi prioriterer hensynet til vandets veje og naturens tilstand og udbredelse – både når vi inddrager nye arealer til byudvikling og når vi omdanner den eksisterende by. Det grønne og blå Kolding er afsættet for byen og udgør rammen om og grundlaget for byens kvarterer.

      2050 PLANEN

      Vi tager kritisk stilling til udvikling på oversvømmelsestruede arealer. Vi sikrer plads til, at vandet kan bevæge sig og til, at byens grønne og blå elementer hænger sammen – både af hensyn til vandhåndtering, biodiversitet og biologisk sammenhæng – og den oplevelsesmæsssige værdi af det grønne og blå Kolding.

      2050 PLANEN

      Der skal altid tænkes grønt ind i byens udvikling, og vi skal prioritere vildere grønne arealer mellem husene. Grønt med flere formål skal prioriteres, når vi udvikler og omdanner byens kvarterer. Vi differentierer mellem den centrale del af byen, hvor det grønne særligt handler om oplevelser og grønne byrum, og byen i øvrigt, hvor synligheden og tilgængeligheden af byens grønne kiler og det store landskab er i fokus.


      Flere artikler og interview

      MALMÖ

      Malmö er en by, der i mange år har arbejdet aktivt for at integrere naturen i bylivet. Med sine grønne områder, rekreative faciliteter og klimaneutrale bygninger…

      Læs mere her >

      Toronto, ON
      New York City