Skip to main content

Sammen designer vi … Kolding!

Rene Anvortskov, byplanlægger og borger.

Fedt at der er kommet noget vildskab tilbage i planlægningen. Styrkelse af bymidten er vigtig. Klimasikring er vigtig. Udvikling af by og havn er vigtig. Forslaget skitserer, hvordan de tre ting kan forenes, så vi designer os ud af udfordringen.

Sammen designer vi livet – i Kolding
Da jeg, i forbindelse med mit studie som planlægger, lærte Kolding at kende i midten af 90’erne, var Kolding den kommune der vækstede mest i hele landet. Da arbejdet bragte min kone og mig til området var der for mig ingen tvivl om, at vi skulle bosætte os i Kolding.

I de senere år er det som om Kolding er gået lidt i stå – i hvert fald i forhold til byerne omkring os. Når jeg ser forslaget fra kredsen omkring ’Kolding kan mere’ så kan jeg ikke lade være med at tænke: FEDT!

Fedt at der er kommet noget vildskab tilbage i planlægningen. Styrkelse af bymidten er vigtig. Klimasikring er vigtig. Udvikling af by og havn er vigtig. Forslaget skitserer, hvordan de tre ting kan forenes, så vi designer os ud af udfordringen.

Jeg håber inderligt, at Kolding Kommunes politikere og embedsværk tør udvikle og realisere intentionerne i planen sammen med alle relevante interessenter – herunder naturligvis også havnen.

Planlægning skal gøre en forskel. Med en snert af humor og reference til min indledning, fristes jeg til at skrive: lets make Kolding great again !

___

Rene Anvortskov