Jeg elsker Kolding

Overordnet er mit håb, at Kolding på sigt kan det samme, som de byer vi sammenligner os med, med de samme muligheder for skønne boliger, restauranter, rekreative områder og cafeer, der indbyder til hygge og samvær. Men vi skal starte et sted, og vi kan starte med at udnytte de bygninger, vi rent faktisk har.

Jeg elsker Kolding, og jeg har boet her i enogfyrre år. Som voksen har jeg primært boet i midtbyen, og jeg bliver glad af at befinde mig her. Der er flot natur – jeg løber min morgentur langs åen hver morgen og går rundt om Slotssøen flere gange om ugen. Her er skønne spisesteder – Moster B, Johansens og Gustav Lind mine favoritter med deres hjemmelavede kvalitetsretter.

Her er kultur – jeg besøger ofte vores dejlige bibliotek, Egnsteateret, udstillinger i Nicolai Kunst & Design og Kolding Teater. Her er musik – jeg er til koncerter hver måned på Godset, hvor musikere og frivillige gør et kæmpe stykke arbejde. Sidst, men ikke mindst, har jeg kort afstand til kirker – hvor jeg går til gudstjeneste, koncert eller foredrag. Jeg har kort sagt alt, hvad jeg kan ønske mig inden for gåafstand.

Alligevel sætter jeg stor pris på dette initiativ om at sætte fokus på byudvikling. Når jeg besøger andre store byer, ser jeg havneområder, der er smukt anlagt med grønne oaser, smukke byggerier og cafeer med udsigt til vand. Længe var jeg modstander af at udnytte vores havn til andet end erhverv, indtil jeg fik indsigt i, hvor lidt vores havn reelt bidrager økonomisk til byen. Så ser jeg hellere, at havnen er et lukrativt område med skønhed, mulighed for restitution og for at nyde et glas vin eller en dejlig frokost. Måske kunne man endda bade i havnen?

De byer, som vi sammenligner os med, har ikonisk byggeri og/eller Michelinrestauranter, gad vide, hvorfor vi ikke har det i Kolding?

Nå, nu til mit egentlige smertepunkt ved Kolding, som jeg tror, mange deler med mig: Den tomme midtby.
Jeg synes, midtbyen er fin med den ”nye” brobelægning, der er grønne områder og en dejlig legeplads ved Nicolai kirke, som ikke bare er som enhver anden. MEN det smerter mig, at så mange butikker står tomme.

Det er ikke en kommunal opgave at give tilskud eller opstartshjælp til butikker. Kolding skal ikke understøtte udlejere, der opkræver huslejer for deres erhvervslejemål, som potentielle butikker ikke kan bære. Kan Kolding kommune via lokalplanen vedtage, at såfremt et lejemål står tomt (uden lejer) i to år, skal lokalet laves om, således der laves bolig i stedet for. Udlejerne kan således vælge enten at sætte deres huslejepriser ned, så butiksejere faktisk har råd til at drive forretning, eller udlejere kan lave disse om til boliger.

Jeg er stor fortaler for, at det ikke skal kunne ”betale sig” for udlejere at have tomme lejemål. De må hjælpes til at lave lejemål, der rent faktisk kan udlejes og som giver liv i midtbyen i stedet for det modsatte.

Overordnet er mit håb, at Kolding på sigt kan det samme, som de byer vi sammenligner os med, med de samme muligheder for skønne boliger, restauranter, rekreative områder og cafeer, der indbyder til hygge og samvær. Men vi skal starte et sted, og vi kan starte med at udnytte de bygninger, vi rent faktisk har.

Jeg krydser fingre og fortsætter med at elske Kolding imens.

__

Simone Sibille Holbæk
Cand.mag. i pædagogik og menighedsrådsformand i Sct. Nicolai kirke.