Jeg holder af Kolding,
men savner noget
Søren Nielsen. Arkitekt og borger i Kolding.

Søren Nielsen har som arkitekt boet og arbejdet i Kolding og gennem mange år fulgt dens udvikling og i hans øjne også mangel på samme.
Jeg bor i den indre by og holder meget af byens historiske kvaliteter, de mange fine pladser og det nye campusområde.
Men jeg savner …
Jeg savner mere liv og flere mennesker i byen, jeg savner sammenhænge på tværs af veje, jernbanen og åen, jeg savner større kvalitet for bløde trafikanter og jeg savner især kontakt til inderhavnen og en forløsning af det store potentiale den rummer.
Jeg drømmer om …
Jeg drømmer om, at vi en dag kunne blive enige om en solid masterplan, der favner mine og andres savn og forløser Koldings mange potentialer. En plan, der skaber retning og vedholdende fremdrift.
—
Søren Nielsen