Skip to main content
PRINCIP 1

Fremtidens bæredygtige by
– er en by for mennesker

Kolding skal være en by, hvor mennesker lever, arbejder og mødes på tværs af alder, baggrund og økonomi. En by, hvor boligområder, arbejdspladser, kultur og rekreative områder er integreret i en helhed. Den blandede by skaber dynamik, fællesskab og social bæredygtighed – og det er sådan, vi skal udvikle Kolding i fremtiden.

I dag opdeles mange byer i zoner – ét sted til boliger, ét til erhverv, ét til kultur. Men det skaber død efter lukketid, lange pendlerafstande og en opdeling af mennesker. Vi vil noget andet for Kolding. Vi vil blande funktioner, boligformer og byliv, så vi skaber en levende og sammenhængende by.

Et af de principper KOLDING KAN MERE har arbejdet med tager afsæt i den kendte arkitekt Jan Gehls vision om byen for mennesker – det er ikke bare en teori – den er en vejledning til, hvordan vi kan skabe en mere levende, social og bæredygtig by. Kolding har potentialet til at blive en foregangsby, hvor blandet boligbyggeri, gode byrum og bæredygtige løsninger går hånd i hånd.

Hvis vi tør tænke stort og tage inspiration fra verdens bedste eksempler, kan vi sikre, at Kolding bliver en by, hvor mennesker trives – både nu og i fremtiden.

BYER FOR MENNESKER

Jan Gehl er en af verdens mest indflydelsesrige byplanlæggere og arkitekter, kendt for sin tilgang til byudvikling, hvor mennesker og livskvalitet er i centrum. Han har gennem flere årtier arbejdet for at skabe levende, bæredygtige og menneskevenlige byer, hvor fodgængere, cyklister og byrum prioriteres over biler og ineffektiv byplanlægning.

I Kolding kan mere ønsker vi at tage inspiration fra Gehls principper og bygge en by, der er bæredygtig, inkluderende og designet til mennesker. Men hvad betyder det i praksis?

Byer i menneskelig skala

Moderne byer er ofte designet til biler frem for mennesker. Gehls forskning viser, at store veje, høje bygninger og store åbne pladser skaber afstand, anonymitet og utryghed. Løsningen: Byer skal planlægges i en skala, der passer til menneskers behov. Det betyder:

> Små pladser, der føles trygge og indbydende
> Smalle gader med opholdszoner og butikker i stueetagen
> Bygninger, der ikke dominerer byrummet, men skaber et harmonisk miljø.

EKSEMPEL

Byer i menneskelig skala

København har i årtier arbejdet for at gøre byen mere menneskevenlig. Byen har skabt et omfattende netværk af cykelstier, fodgængervenlige zoner og grønne byrum. Strøget, en af verdens længste gågader, blev bilfri allerede i 1962, og siden da er flere områder blevet omdannet til bilfri zoner, der prioriterer fodgængere og cyklister. Byens fokus på blandede funktioner gør, at bolig, erhverv og kultur smelter sammen, hvilket skaber liv i gaderne hele dagen. København viser, hvordan en moderne storby kan balancere bæredygtig transport, grønne løsninger og livskvalitet.

EKSEMPEL

Byer i menneskelig skala

København har i årtier arbejdet for at gøre byen mere menneskevenlig. Byen har skabt et omfattende netværk af cykelstier, fodgængervenlige zoner og grønne byrum. Strøget, en af verdens længste gågader, blev bilfri allerede i 1962, og siden da er flere områder blevet omdannet til bilfri zoner, der prioriterer fodgængere og cyklister. Byens fokus på blandede funktioner gør, at bolig, erhverv og kultur smelter sammen, hvilket skaber liv i gaderne hele dagen. København viser, hvordan en moderne storby kan balancere bæredygtig transport, grønne løsninger og livskvalitet.

EKSEMPEL

Byer i menneskelig skala

København har i årtier arbejdet for at gøre byen mere menneskevenlig. Byen har skabt et omfattende netværk af cykelstier, fodgængervenlige zoner og grønne byrum. Strøget, en af verdens længste gågader, blev bilfri allerede i 1962, og siden da er flere områder blevet omdannet til bilfri zoner, der prioriterer fodgængere og cyklister. Byens fokus på blandede funktioner gør, at bolig, erhverv og kultur smelter sammen, hvilket skaber liv i gaderne hele dagen. København viser, hvordan en moderne storby kan balancere bæredygtig transport, grønne løsninger og livskvalitet.

EKSEMPEL

Byer i menneskelig skala

København har i årtier arbejdet for at gøre byen mere menneskevenlig. Byen har skabt et omfattende netværk af cykelstier, fodgængervenlige zoner og grønne byrum. Strøget, en af verdens længste gågader, blev bilfri allerede i 1962, og siden da er flere områder blevet omdannet til bilfri zoner, der prioriterer fodgængere og cyklister. Byens fokus på blandede funktioner gør, at bolig, erhverv og kultur smelter sammen, hvilket skaber liv i gaderne hele dagen. København viser, hvordan en moderne storby kan balancere bæredygtig transport, grønne løsninger og livskvalitet.

Byer skal være aktive og levende

Byrum fungerer bedst, når de understøtter liv og aktivitet. Et område, der kun består af boliger, bliver ofte øde efter arbejdstid. Gehls princip er, at en by skal tilbyde en blanding af funktioner, så den er levende hele dagen og hele ugen. Løsningen: Kombinere boliger, arbejdspladser, caféer og kulturtilbud

  • Skabe trygge og tilgængelige byrum, hvor mennesker opholder sig naturligt
  • Planlægge gader og pladser, så de inviterer til ophold, leg og bevægelse
HAMBORG

Hafencity i Hamborg

Hafencity i Hamburg er et af Europas største byudviklingsprojekter, hvor en tidligere industrihavn er omdannet til en moderne og bæredygtig bydel. Området er designet med en blanding af boliger, erhverv og kultur, hvilket sikrer et aktivt byliv hele dagen. Store dele af bydelen er bilfri, og fodgængere samt cyklister prioriteres gennem åbne pladser, havnepromenader og grønne områder. Offentlig transport er integreret, og moderne arkitektur skaber gode byrum. Hafencity viser, hvordan en storby kan udvikles i menneskelig skala ved at blande funktioner og prioritere livskvalitet, fællesskab og bæredygtige løsninger.

EKSEMPEL

Hafencity i Hamborg

Hafencity i Hamburg er et af Europas største byudviklingsprojekter, hvor en tidligere industrihavn er omdannet til en moderne og bæredygtig bydel. Området er designet med en blanding af boliger, erhverv og kultur, hvilket sikrer et aktivt byliv hele dagen. Store dele af bydelen er bilfri, og fodgængere samt cyklister prioriteres gennem åbne pladser, havnepromenader og grønne områder. Offentlig transport er integreret, og moderne arkitektur skaber gode byrum. Hafencity viser, hvordan en storby kan udvikles i menneskelig skala ved at blande funktioner og prioritere livskvalitet, fællesskab og bæredygtige løsninger.

EKSEMPEL

Hafencity i Hamborg

Hafencity i Hamburg er et af Europas største byudviklingsprojekter, hvor en tidligere industrihavn er omdannet til en moderne og bæredygtig bydel. Området er designet med en blanding af boliger, erhverv og kultur, hvilket sikrer et aktivt byliv hele dagen. Store dele af bydelen er bilfri, og fodgængere samt cyklister prioriteres gennem åbne pladser, havnepromenader og grønne områder. Offentlig transport er integreret, og moderne arkitektur skaber gode byrum. Hafencity viser, hvordan en storby kan udvikles i menneskelig skala ved at blande funktioner og prioritere livskvalitet, fællesskab og bæredygtige løsninger.

EKSEMPEL

Hafencity i Hamborg

Hafencity i Hamburg er et af Europas største byudviklingsprojekter, hvor en tidligere industrihavn er omdannet til en moderne og bæredygtig bydel. Området er designet med en blanding af boliger, erhverv og kultur, hvilket sikrer et aktivt byliv hele dagen. Store dele af bydelen er bilfri, og fodgængere samt cyklister prioriteres gennem åbne pladser, havnepromenader og grønne områder. Offentlig transport er integreret, og moderne arkitektur skaber gode byrum. Hafencity viser, hvordan en storby kan udvikles i menneskelig skala ved at blande funktioner og prioritere livskvalitet, fællesskab og bæredygtige løsninger.

EKSEMPEL

Hafencity i Hamborg

Hafencity i Hamburg er et af Europas største byudviklingsprojekter, hvor en tidligere industrihavn er omdannet til en moderne og bæredygtig bydel. Området er designet med en blanding af boliger, erhverv og kultur, hvilket sikrer et aktivt byliv hele dagen. Store dele af bydelen er bilfri, og fodgængere samt cyklister prioriteres gennem åbne pladser, havnepromenader og grønne områder. Offentlig transport er integreret, og moderne arkitektur skaber gode byrum. Hafencity viser, hvordan en storby kan udvikles i menneskelig skala ved at blande funktioner og prioritere livskvalitet, fællesskab og bæredygtige løsninger.

Blandede byer

Gode byer er byer for alle – uanset alder, indkomst eller baggrund. Gehls vision er at skabe blandede boligområder, hvor forskellige mennesker mødes og trives side om side. Løsningen: Bygge en blanding af almene boliger, andelsboliger og ejerboliger

  • Sikre forskellige boligstørrelser, så studerende, familier og seniorer kan bo i samme kvarter
  • Udvikle fællesarealer, der inviterer til naboskab og fællesskab.
MALMø

Hyllie og Bo01 som bæredygtige blandede bydele

Malmö har gennem de seneste årtier udviklet flere blandede boligområder, hvor boliger, erhverv og grønne byrum smelter sammen. Bo01 i Västra Hamnen blev skabt som en model for bæredygtigt byggeri med en blanding af ejer- og lejeboliger, mens Hyllie kombinerer bolig, erhverv og transport i et kompakt og velplanlagt byområde. Fokus på vedvarende energi, offentlig transport og rekreative områder gør Malmö til en foregangsby inden for moderne byudvikling. Bydelene demonstrerer, hvordan en blandet by kan understøtte både social sammenhængskraft og miljøvenlige løsninger.

WIEN

Den blandede by

Wien er kendt for sin stærke boligpolitik, hvor 60% af byens beboere bor i almene boliger af høj kvalitet. Byen integrerer ejerboliger, lejeboliger og erhverv i samme kvarterer, hvilket skaber en naturlig social blanding. Gaderne er designet med brede fortove, grønne områder og rekreative rum, der understøtter byliv og fællesskab. Offentlig transport og cykelinfrastruktur prioriteres, så bilen ikke er nødvendig i hverdagen. Wien er et forbillede på, hvordan en storby kan skabe balance mellem tilgængelig boligmasse, økonomisk diversitet og livskvalitet.

Se mere her >

FREIBURG

Den blandede by

Vauban i Freiburg er en af Europas mest bæredygtige bydele og er kendt for sin stærke kombination af forskellige boligformer, grønne løsninger og socialt samvær. Området er næsten bilfrit, og fodgængere samt cyklister har førsteprioritet. Boligerne spænder fra ejerlejligheder til kooperative bofællesskaber, hvilket skaber en mangfoldig beboersammensætning. Offentlige pladser, parker og fællesarealer er strategisk placeret for at fremme interaktion og fællesskab. Vauban viser, hvordan en moderne blandet by kan fungere uden at være afhængig af biler, samtidig med at den skaber et levende og sammenhængende bymiljø.

Færre biler og mere plads til mennesker

AARHUS Å

Den fantastiske historie om hvordan Aarhus genfandt Åen

Aarhus Å har gennem årtier været et centralt element i byens udvikling. Fra at være en overdækket og overset vandvej i midten af byen til at blive et pulserende omdrejningspunkt for byliv, kultur og turisme.

Læs historien og se forvandlingen her >
KLIMABRO

Klimabro i Randers

Klimabroen i Randers er et ambitiøst byudviklingsprojekt, der forbinder byen over Gudenåen. Fra en nødvendig infrastrukturforbindelse til et ikonisk vartegn… 

Læs mere om klimabroen her >
JAN GEHL:

Vi skal skabe byer for mennesker

Den verdensberømte arkitekt Jan Gehl revolutionerede byplanlægning ved at sætte mennesker i centrum. Han var i Kolding og vi har i denne plan taget afsæt i mange af hans tanker og visioner og værktøjer til at skabe byer for mennesker. 

Læs mere om tankerne >