Skip to main content
PRINCIP 2

Kolding har historisk set udviklet sig omkring vandet – fjorden, åerne og de mange søer, der skaber et unikt bymiljø. Vandet har været en drivkraft for handel, industri og rekreation, men i en fremtid præget af klimaforandringer er det også en ressource, vi skal forvalte med omtanke.

I en ny visionsplan for Kolding kan vandet spille en central rolle som både et byudviklingsprincip og en klimatilpasningsstrategi. Det handler om at udnytte potentialerne i vandet til at skabe en smukkere, grønnere og mere bæredygtig by – samtidig med at vi adresserer de udfordringer, som øgede nedbørsmængder og stigende vandstande medfører.

Udfordringerne kræver en helhedsorienteret tilgang, hvor både arkitektur, klimatilpasning og borgerinddragelse spiller en rolle. Men hvis vi formår at udnytte vandets potentiale klogt, kan vi skabe en endnu mere attraktiv, bæredygtig og fremtidssikret by.

VANDETS MAGI

MULIGHEDER:
Attraktion, rekeative muligheder

UDFORDRINGE:
Vand fra oven, fra fjorden og fra åen giver oversvømmelser og kæmpe udgifter til klimasikring.

LØSNING:
En af de mulige løsninger er en KLIMABRO/VEJ, der kan klimasikre Kolding. 

En høj prioritet bør være midtbyens forbindelser. 3 nye forbindelser under banelegemet. Trafikdæmpning og bedre krydsninger af Jensholmsvej og Østerbrogade med fokus på bløde trafikanter. Og tilføjelse af 4 – 5 nye broer over åen.

    MULIGHEDER: Vand som byens styrke

    Vandet er en af Koldings største ressourcer – både som en identitetsskabende faktor, et rekreativt element og en kilde til bæredygtige løsninger. Ved at tænke visionært og integrere vandet aktivt i byens fremtidige udvikling kan Kolding blive en foregangsby inden for klimatilpasning, rekreation og blå byrum.

    MULIGHEDER

    Vand kan binde Kolding bedre sammen. Med en strategisk udvikling af de eksisterende vandveje kan Kolding styrke forbindelserne mellem byens forskellige områder.

    • Udvidelse af rekreative stier langs Kolding Å og fjorden, der kobler byens rum med naturen.
    • Nye kajak- og padleboardingruter, der giver flere muligheder for at opleve byen fra vandet.
    • Vandlegepladser og urbane vandspejle, der skaber opholdssteder med høj æstetisk og rekreativ værdi.
    LØSNING

    Kolding kan blive kendt som en by, der omfavner sin vandkant og bruger den aktivt i sin byudvikling.

    • Nye byrum ved havnen, der kombinerer ophold, restauranter og kultur med nærheden til fjorden.
    • Overgange over vandet, så vi får bundet byen sammen
    • Kulturelle events, havnebad og å-steder med oplevelser…
    LØSNING

    Kolding kan gå forrest i at integrere vand i en grøn byudvikling.

    • Regnvandsopsamling til vanding af grønne områder og byens træer.
    • Grønne tage og åbne regnvandsløsninger, der både håndterer vand og skaber smukke byrum.
    • Innovative løsninger som vandkunst og urbane vådområder, der renser regnvand naturligt.

    Udfordringer: Klimaforandringer og vandsikring

    Selvom vandet rummer mange muligheder, kommer det også med udfordringer, især i takt med klimaforandringerne. Ifølge en rapport fra DTU skal Kolding i gennemsnit bruge 85 mio om året på klimaudfordringer. Det er ikke et valg ikke at gøre noget – men det koster kasse.

    UDFORDRING

    Mere nedbør og stigende vandstande i fjorden betyder, at Kolding er sårbar over for oversvømmelser.

    • Hvordan kan vi beskytte de lavtliggende bydele og Kolding Havn?
    • Kan fleksible, klimatilpassede løsninger som sluser eller oversvømmelsessikrede pladser implementeres?
    • Hvordan sikrer vi, at nye boligområder er modstandsdygtige over for ekstremt vejr?
    UDFORDRING

    For at Koldings vandmiljø kan bruges aktivt, skal kvaliteten sikres.

    • Hvordan minimerer vi forurening og næringsstofudledning i Kolding Å og fjorden?
    • Kan vi genoprette naturlige vådområder for at forbedre biodiversiteten?
    • Hvordan sikrer vi rent badevand i Kolding Fjord, så byen kan få en egentlig bystrand?
    UDFORDRING

    At udnytte vandets potentiale kræver en balanceret tilgang, hvor hensyn til byudvikling ikke skader de naturlige økosystemer.

    • Hvordan kan vi udvikle havnen, uden at det går ud over naturen?
    • Hvilke reguleringer skal der til for at bevare de blå og grønne områder?
    • Kan vi inddrage borgere og erhvervslivet i en fælles strategi for bæredygtig vandforvaltning?

    2050 planen: Den blå by

    I den vedtagne plan for 2050 er netop “vandet” også et af temaerne. Byens infrastrukturelle netværk og forbindelser skaber sammenhængen i byen. Der står:

    Landskabet, terrænet og vandet er byens naturgivne forudsætninger. Landskabet og vandet er det, der giver byen sin karakter og som binder byen sammen.

    Natur- og landskabsbyen er byens naturlige fundament – formet af istiden og med en meget langsigtet forandringshorisont. Men natur- og landskabsbyen er også udfordret af klimaforandringer og kampen om arealerne – perspektiver, som vi løbende skal forholde os til, når vi træffer beslutninger om byens udvikling.

    Det handler også om klimatilpasning og biodiversitet – om at udvikle byen, så der er plads til vandet og til naturen, og så både vandet og det grønne som et sammenhængende system eller kredsløb bliver gjort tilgængeligt som en kvalitet i hele byen. På den måde griber natur- og landskabsbyen ind i mange temaer: Identitet, bokvalitet, mobilitet, identitet/fortælling, biodiversitet, klimatilpasning mv.

    Udviklingen af natur- og landskabsbyen indebærer også nogle fravalg. Der vil være steder, man ikke udvikler by, og der er også steder i den eksisterende by, hvor der skal skabes plads til naturen og vandet.

    2050 PLANEN

    Landskabet, terrænet og vandet er byens naturgivne forudsætninger. Landskabet og vandet er det, der giver byen sin karakter og som binder byen sammen.

    Det er både en af Koldings store styrker og store udfordringer, når vandet kommer fra oven, fra neden og fra oplandet og havet.

    Det kræver derfor en kæmpe indsats. 

    2050 PLANEN

    Terrænet, vandets veje og det naturlige landskab er grundlaget for byens udvikling. Det betyder, at vi prioriterer hensynet til vandets veje og naturens
    tilstand og udbredelse – både når vi inddrager nye arealer til byudvikling og når vi omdanner den eksisterende by. Det grønne og blå Kolding er afsættet for byen og udgør rammen om og grundlaget for byens kvarterer.

    2050 PLANEN

    Vi tager kritisk stilling til udvikling på oversvømmelsestruede arealer. Vi sikrer plads til, at vandet kan bevæge sig og til, at byens grønne og blå elementer hænger sammen – både af hensyn til vandhåndtering, biodiversitet og biologisk sammenhæng – og den oplevelsesmæsssige værdi af det grønne og blå Kolding.

    2050 PLANEN

    Kolding ligger ved motorvejen og betjener et stort opland, og en stor del af byens liv er baseret på biltilgængelighed, pendling og varetransport. Men bilerne skal fylde mindre i Kolding, og vi skal ikke prioritere mere af byen til bilerne.

    Når vi udvikler byen, differentierer vi mellem den centrale del af byen og kvartererne nærmere motorvejen: Det skal være muligt at bruge bilen, men gradvist bliver det mere fordelagtigt at bruge aktiv og kollektiv trafik, jo tættere man er på bymidten. Et finmasket netværk skal gøre aktiv og kollektiv trafik til det foretrukne valg, og gennemkørende biltrafik i midtbyen og i de enkelte kvarterer skal undgås. Bymidten skal prioriteres til fordel for byliv – og for færdsel til fods, på cykel eller med kollektiv transport.

    Aktuelle klimaprojekter i Kolding

    Kolding og klimaudfordringerne: Oversvømmelser og løsninger

    Kolding står over for stigende klimaudfordringer, særligt i form af oversvømmelser. Byens placering ved fjorden og flere åer gør den sårbar over for både stigende vandstande, skybrud og øgede mængder nedbør. De seneste års voldsommere vejrfænomener har ført til gentagne oversvømmelser, som påvirker både private boliger, infrastruktur og erhvervsliv.

    Hvorfor er Kolding særligt udsat?

    Kolding er en lavtliggende by med flere vandløb, der samler regnvand fra et stort opland. Når der falder kraftig regn, kan kloakker og afvandingssystemer have svært ved at følge med, hvilket resulterer i oversvømmelser i gader, kældre og lavtliggende områder nær Kolding Å og fjorden. Klimaforandringer forværrer problemet ved at øge hyppigheden og intensiteten af ekstreme vejrfænomener.

    Hvad gør man for at løse problemerne?

    Kolding Kommune har iværksat flere tiltag for at forebygge oversvømmelser og beskytte byen mod klimaforandringer:

    • Klimatilpasning med grønne områder: Byen arbejder på at skabe flere grønne områder, der kan opsamle og forsinke regnvand, så det ikke overbelaster kloaksystemet.
    • Skybrudssikring: Nye løsninger såsom regnvandsbassiner, højvandsmure og permeable belægninger i bymidten hjælper med at absorbere og lede vandet væk.
    • Forbedret vandafledning: Udbygning af kloakker og etablering af nye regnvandsrør sikrer, at vandet hurtigere kan ledes væk fra beboede områder.
    • Fjordbeskyttelse: Der undersøges muligheder for at beskytte Kolding mod stormfloder og stigende havvand, herunder diger og sluser ved fjorden.
    • Samarbejde med borgere og virksomheder: Kommune og borgere opfordres til at tage individuelle forholdsregler, såsom højvandslukker og opsamlingsløsninger på egen grund.

    Du kan læse mere om de  https://www.kolding.dk/borger/miljoe-natur-og-klima/klima/klimatilpasning/aktuelle-projekter-om-klimatilpasning