Skip to main content

En historisk transformation til moderne kanalby

Skrevet af m@kreatour.dk d. . Uploaded i ARTIKEL, CASE:, HAVNE KVARTERET. Ingen kommentarer til En historisk transformation til moderne kanalby

En historisk transformation til moderne kanalby

Fra rå industrikvarter til byens attraktive vandkant

HafenCity i Hamborg er et af de mest ambitiøse og vellykkede byudviklingsprojekter i Europa. Dette område, der tidligere var et industrielt havneområde, er blevet omdannet til en moderne kanalby, der blander bolig, erhverv, kultur og rekreative områder.

Byens vision for HafenCity er ikke blot at skabe et nyt og attraktivt byområde, men også at udvikle en bæredygtig og innovativ løsning til byens vækst, samtidig med at man bevarer forbindelsen til vandet og naturen. 

Historien om HafenCity

Før transformationen var HafenCity et gammeldags havneområde præget af industrielle bygninger, lagerbygninger og containerhavne. I de sidste årtier af det 20. århundrede mistede havnen sin oprindelige funktion som et af Tysklands vigtigste handelscentre, og byen begyndte at kigge på, hvordan man kunne genbruge og udvikle det store areal. Byen Hamborg lancerede et ambitiøst byudviklingsprojekt i 2000, der skulle omdanne havneområdet til en af Europas største og mest bæredygtige byområder.

Projektet omfatter et areal på omkring 157 hektar og strækker sig langs Elben, Hamborgs hovedflod, som også fungerer som en central del af byens identitet. HafenCity er blevet et symbol på Hamborgs evne til at forene sin industrielle historie med moderne, bæredygtig byudvikling, hvor både erhvervsliv, boliger og kultur kan trives.

Visionen for HafenCity

Byudviklingsprojektet for HafenCity har en overordnet vision om at skabe et livligt, dynamisk byområde, der er bæredygtigt, inkluderende og tilpasset fremtidens udfordringer. Dette skal ske ved at balancere de økonomiske, miljømæssige og sociale behov på tværs af boligbyggeri, erhvervslivet og offentlig infrastruktur. HafenCity skal ikke kun være et område, hvor folk bor og arbejder, men også et kulturelt knudepunkt og et grønt område, der er tæt på vandet.

En af de centrale visioner for HafenCity er at skabe en bydel, der integrerer sig naturligt med resten af Hamborg og byens øvrige infrastruktur. Dette indebærer både at styrke forbindelsen til de omkringliggende byområder og at beskytte mod oversvømmelser som følge af klimaforandringer. Området er designet med en blanding af højhuse, lavere bygninger og grønne områder, som alle skaber en følelse af sammenhæng og åbenhed.

Transformationen af HafenCity: Planlægning og arkitektur

HafenCity har været en lang og kompleks proces, der krævede både visionær planlægning og kreativ arkitektur. Projektet blev opdelt i flere faser, som strækker sig over mange år, og som har involveret mange arkitekter og byplanlæggere. Her er nogle af de vigtigste aspekter af transformationen og den arkitektur, der har været med til at forme HafenCity:

  1. Blandede funktioner: Et centralt element i planlægningen af HafenCity har været at skabe en blanding af boliger, kontorer, butikker og rekreative områder. Området er designet til at være både et erhvervsmæssigt centrum og et sted for beboelse og fritid. De første bygninger, der blev opført i HafenCity, er højhuse, hvor der er plads til kontorer og boliger, men senere faser har også inkluderet lavere bygninger og boligområder, der tilbyder et bredt udvalg af boligtyper.

  2. Bæredygtighed: Bæredygtighed er et fundamentalt princip for HafenCity. Byplanlæggerne har arbejdet på at minimere det miljømæssige aftryk ved at bruge energieffektive bygningsteknikker og grønne teknologier. Et eksempel på dette er de mange grønne tage og regnvandsopsamlingssystemer, der er blevet integreret i bydelens design. Desuden er der blevet etableret solcellepaneler på flere bygningers tage, som både leverer strøm og hjælper med at reducere bydelens samlede energiforbrug.

  3. Innovative bygningstyper: I HafenCity er der blevet arbejdet med en række forskellige bygningstyper og arkitektoniske stilarter. De arkitektoniske design er blevet valgt for at afspejle både det maritime miljø og Hamborgs moderne og dynamiske karakter. En af de mest markante bygninger i HafenCity er den futuristiske Elbphilharmonie, et koncertsalsprojekt, der er blevet et ikon for byen. Elbphilharmonie er designet af det schweiziske arkitektfirma Herzog & de Meuron og hæver sig over havneområdet med sin glasfacade og imponerende form.

  4. Grønne og rekreative områder: HafenCity har også været fokuseret på at skabe tilgængelige offentlige rum, som både kan bruges til rekreation og som samlingspunkter for byens borgere. Flere parker og grøntområder er blevet etableret langs kanalerne og floden, hvilket giver beboere og besøgende mulighed for at nyde udsigten til vandet og samtidig skabe et sundt bymiljø.

  5. Vandhåndtering og beskyttelse mod oversvømmelser: Et af de største udfordringer for HafenCity har været at beskytte området mod oversvømmelser og sikre, at det er tilpasset klimaforandringerne. Hamborg ligger ved en flod og er derfor særligt udsat for vandstigninger. For at løse dette problem er der blevet implementeret en række løsninger. En af de mest markante løsninger er opførelsen af en høj barriere langs havneområdet, som kan forhindre oversvømmelser under stormfloder. Derudover er mange bygninger i HafenCity hævet flere meter over det oprindelige niveau, hvilket sikrer, at de ikke bliver påvirket af flodens højere vandstande.

  6. Transport og tilgængelighed: HafenCity er tæt forbundet med Hamborgs øvrige byområder via både vejnettet og offentlig transport. Der er blevet etableret nye transportløsninger, herunder en udvidelse af byens metro og nye busruter, som gør det nemt at komme til og fra området. Der er også blevet implementeret cykelstier og promenader, som skaber en tættere forbindelse mellem havneområdet og de øvrige bydele.

Fremtiden for HafenCity

HafenCity er stadig under udvikling, og der er mange faser, der endnu ikke er færdige. Når projektet er fuldt udbygget, vil det kunne rumme op til 12.000 boliger og omkring 45.000 arbejdspladser. Byplanlæggerne fortsætter med at arbejde på at skabe en bydel, der er bæredygtig, socialt inkluderende og samtidig en vigtig del af Hamborgs identitet som en international havneby.

HafenCity er blevet et forbillede for, hvordan havneområder kan transformeres fra industrielle områder til moderne og bæredygtige byer. Områdets succes er et resultat af en omhyggelig planlægningsproces, innovative arkitektoniske løsninger og en stærk vision for, hvordan man kan skabe et livskraftigt byområde, der både er økonomisk attraktivt og et godt sted at bo. Samtidig har HafenCity været et skridt i retning af en mere klimamæssig ansvarlig og bæredygtig byudvikling, der kan håndtere de udfordringer, som fremtidens byer står overfor, herunder vandstigninger og klimaforandringer.

Læs videre

Fra lukket industrihavn til levende fjordby

Skrevet af m@kreatour.dk d. . Uploaded i CASE:, HAVNE KVARTERET. Ingen kommentarer til Fra lukket industrihavn til levende fjordby

Fra lukket industrihavn til levende fjordby

Fra rå industrikvarter til byens attraktive vandkant

Oslo har formået at forvandle sine tidligere industrielle havneområder til moderne og pulserende byrum, hvor fjorden og byen mødes i en harmonisk balance. 

Oslos havneområder har gennemgået en markant transformation fra industrielle zoner til levende byrum, der forbinder byen med fjorden og tilbyder rekreative muligheder for både borgere og besøgende. Med en blanding af kultur, rekreation og bæredygtig udvikling har transformationen skabt attraktive rammer, der inviterer både lokale og besøgende til at udforske byens vandkant.

Fra industrihavn til fjordby

I begyndelsen af 2000’erne initierede Oslo Kommune projektet “Fjordbyen” med det formål at omdanne byens havneområder til attraktive bydele. Målet var at skabe en sammenhængende havnepromenade på over 9 kilometer, der strækker sig fra Frognerkilen i vest til Alnas udløb i øst, og som er tilgængelig for alle hele døgnet.

Strategisk planlægning og arkitektonisk vision

Udviklingen af havnepromenaden er baseret på en strategisk plan udarbejdet af White Arkitekter i samarbejde med Rodeo Arkitekter og Marius Grønning. Planen definerer overordnede principper for promenadens udformning og indhold, med fokus på at styrke sammenhængen mellem byen og fjorden samt skabe varierede oplevelser langs ruten.

Delområder med unikke identiteter

Promenaden er opdelt i ni sektioner, hver med sin egen unikke karakter, men forenet gennem et fælles design og skiltning. Dette sikrer en mangfoldig oplevelse, hvor besøgende kan nyde alt fra kulturelle begivenheder til afslappende naturoplevelser langs vandet.

Midlertidige installationer og offentligt engagement

For at aktivere områderne tidligt i udviklingsfasen blev der etableret midlertidige installationer og pavilloner langs promenaden. Disse “testbeds” fungerede som platforme for at afprøve aktiviteter og involvere offentligheden i byudviklingen, hvilket har bidraget til en dynamisk og inkluderende proces.

Bæredygtighed og blågrøn infrastruktur

Et centralt element i udviklingen har været fokus på bæredygtighed og integration af blågrønne strukturer. Dette omfatter løsninger, der beskytter mod oversvømmelser, forbedrer mikroklimaet og fremmer biodiversiteten, hvilket samlet set øger livskvaliteten i de nye byområder.

Fremtidige udviklingsplaner

Et af de sidste store havneområder, Filipstad, står over for en omfattende transformation. Planen er at udvikle området til en grøn bydel med omkring 3.000 nye boliger, 9.000 arbejdspladser og en 41.000 m² stor strandpark, der forbinder bydelen med fjorden.

Oslos omdannelse af havneområderne til attraktive byrum illustrerer en vellykket integration af byudvikling, arkitektonisk innovation og bæredygtige løsninger. Resultatet er en levende og tilgængelig havnefront, der styrker forbindelsen mellem byen og fjorden og beriger byens kulturelle og rekreative tilbud.

Resultatet: En ny identitet for Oslo ved fjorden

Oslos havneområder er i dag en lysende eksempel på, hvordan tidligere industrielle zoner kan forvandles til pulserende byrum, der forbinder byen med fjorden og styrker dens identitet. Med rekreative områder, kulturelle attraktioner som Operahuset og moderne byudvikling har havnefronten udviklet sig til et centralt omdrejningspunkt for Oslo. Her kan man opleve alt fra kunstudstillinger på Astrup Fearnley Museet til afslapning på de åbne kajområder. Denne transformation har skabt en unik balance mellem byens historiske rødder og dens moderne ambitioner, og havnefronten er nu et naturligt samlingspunkt for både lokale og besøgende.

Det kan vi lære af Oslo

1. En langsigtet og strategisk plan: Oslos projekt “Fjordbyen” er et resultat af en visionær og helhedsorienteret plan, der omdannede havneområderne til attraktive og tilgængelige byrum. Visionen om en sammenhængende havnepromenade på tværs af byen har skabt et levende område, der balancerer rekreative tilbud, erhverv og boligbyggeri.

2. Stærkt samarbejde mellem interessenter: Udviklingen af Oslos havnefront er lykkedes gennem tæt samarbejde mellem kommune, private investorer og borgere. Den tidlige inddragelse af interessenter sikrede lokal opbakning og et fælles ejerskab over projektets mål og løsninger.

3. Fokus på offentlig adgang: En væsentlig succesfaktor har været prioriteringen af offentlig adgang. Havnepromenaden, der strækker sig over 9 kilometer, er åben og tilgængelig for alle, hvilket gør fjorden til en naturlig del af bylivet. Stier, parker og opholdsområder skaber rammerne for samvær og fællesskab.

4. Mangfoldige funktioner: For at sikre et aktivt og levende byrum har Oslo fokuseret på en blanding af funktioner. Havnefronten rummer boliger, arbejdspladser, kulturelle institutioner og rekreative områder, hvilket skaber liv og aktivitet hele døgnet.

5. Respekt for historie og kultur: Transformationen af Oslos havneområder har integreret byens maritime historie og tidligere industri. Gamle bygninger og historiske referencer er bevaret og genfortolket, hvilket skaber en stærk forbindelse mellem fortid og nutid.

6. Bæredygtighed som fundament: Oslos havnefront er et forbillede for bæredygtig byudvikling. Grønne løsninger, klimasikring og fokus på biodiversitet er tænkt ind i planlægningen, hvilket sikrer, at områderne er både robuste og miljøvenlige.

Oslos transformation af havneområderne viser, hvordan en vellykket byudvikling kan skabe nye forbindelser mellem byen og vandet. Gennem en klar vision, bredt samarbejde og bæredygtig planlægning har byen forvandlet sin havnefront til et attraktivt, levende og inkluderende byrum. Fjordbyen er ikke blot en lokal succes, men også en inspirationskilde for byudvikling over hele verden.

Læs videre

Fra industrielt centrum til moderne bydel

Skrevet af m@kreatour.dk d. . Uploaded i CASE:, HAVNE KVARTERET. Ingen kommentarer til Fra industrielt centrum til moderne bydel

Fra industrielt centrum til moderne bydel

Fra rå industrikvarter til byens attraktive vandkant

Odense Havn har gennemgået en stor forvandling fra en traditionel industrihavn til en moderne bydel, der kombinerer boliger, erhverv og kultur med en stærk tilknytning til byens historie og identitet. 

Odenses havneområdes udvikling har været resultatet af flere årtiers visionær planlægning og samarbejde mellem kommunen, erhvervslivet og borgerne.

Historisk baggrund

Odense Havn blev grundlagt i 1803 som Danmarks eneste kanalhavn og spillede i mange år en central rolle i byens industrielle udvikling. Højdepunktet for havnens industrielle aktivitet kom i 1918 med etableringen af Odense Staalskibsværft, som var en af landets vigtigste arbejdspladser. Da A.P. Møller-Mærsk lukkede værftet i 2012, markerede det afslutningen på en æra, men også begyndelsen på en ny vision for havnens fremtid.

Længe før værftets lukning var der planer om at omdanne havnen fra et industriområde til en integreret del af byen. Med lukningen blev der sat turbo på disse planer, og mange af de tidligere havnerelaterede virksomheder blev flyttet til Lindø Industripark. Flytningen har ikke alene sikret overlevelsen af flere virksomheder, men har også givet plads til en helt ny udvikling i havnens indre områder.

Byomdannelsesplanerne for Odense Havn

I 2003 blev den første Byomdannelsesplan for Odense Havn vedtaget efter en omfattende inddragelse af borgerne og interessenterne i Odense. Planen markerede starten på havnens transformation til en bydel med en unik blanding af boliger, kontorer og kulturtilbud. Denne vision blev yderligere udbygget med vedtagelsen af Byomdannelsesplan 2.0 i 2016, som lagde fundamentet for en endnu mere ambitiøs udvikling.

Havnens beliggenhed mellem vand, skove, ældre bykvarterer og bymidten giver den en særlig identitet og store muligheder for at skabe attraktive boliger og byrum. Der er allerede opført mere end 1.350 boliger samt kontor- og erhvervsbygninger. Herudover er der etableret fritids- og kulturtilbud som Havneparken, Havnebadet og Nordatlantisk Hus. Storms Pakhus, byens berømte street food-mekka, er også blevet en central del af livet på havnen.

Visionerne for fremtiden

Odense Kommune og Odense Havn A/S har i samarbejde med byudviklingsselskabet A. Enggaard A/S lagt planer for udviklingen af op mod 185.000 kvadratmeter på havnen. Området forventes at rumme op til 2.500 boliger og nye erhvervs- og kulturtilbud. Dette projekt vil skabe en spektakulær og bæredygtig bydel med fokus på at integrere naturen og havnens historiske kvaliteter.

Ud over boligbyggeriet er der planlagt en styrkelse af infrastrukturen omkring havnen med etablering af Odense Dry Port, et nyt logistikcenter, der skal sikre effektive forsyningskæder og understøtte den stigende aktivitet på havnen.

Grøn omstilling og bæredygtighed

Grøn omstilling er en hjørnesten i havnens fremtidige udvikling. Med store investeringer i produktion af komponenter til havvindmøller er Odense Havn på vej til at blive et af Europas vigtigste knudepunkter for grøn energi. Planerne om at femdoble produktionen til 5 GW årligt forventes at skabe op mod 10.000 arbejdspladser og positionere havnen som en central aktør i den globale grønne omstilling.

En tæt og kulturel friluftsby

Odense Havn er ikke blot et sted for boliger og erhverv, men også en ramme for byliv og rekreation. Visionen er at skabe en tæt og kulturel friluftsby, hvor naturen og de historiske elementer integreres i moderne byliv. Havnebadet og Havneparken er eksempler på, hvordan dette mål allerede er ved at blive realiseret. Området er designet til at tiltrække både lokale og turister og skabe en levende atmosfære året rundt.

Resultatet: Et nyt byrum og byens stolthed

I dag er Odense Havn et centralt omdrejningspunkt for byens udvikling. Med sine moderne boligbyggerier, kulturelle tilbud og rekreative områder har havnen udviklet sig til et attraktivt sted for både lokale og besøgende. Havnebadet, Havneparken og Storms Pakhus tiltrækker dagligt mennesker, der ønsker at nyde en pause fra byens travlhed. Området kombinerer en moderne, urban atmosfære med en dyb respekt for stedets historie. Forvandlingen har ikke kun skabt nye oplevelser, men også styrket byens identitet og sammenhængskraft. Odense Havn er nu et åbent og inkluderende område, der inviterer til samvær, rekreation og udvikling.

Det kan vi lære af Odense:

  1. Udarbejd en langsigtet visionsplan: En helhedsplan, som Byomdannelsesplanerne fra 2003 og 2016, har været afgørende for havnens transformation. Disse planer satte retningen for udviklingen og fokuserede på at balancere behovet for boliger, erhverv og rekreative tilbud.
  2. Skab samarbejde: Odense Kommune har arbejdet tæt sammen med private investorer, som A. Enggaard A/S, og lokale interessenter. Dette samarbejde har sikret lokal opbakning og et projekt med dyb forankring i byens behov og potentiale.
  3. Fokus på offentlig adgang: Odense Havn er designet med tilgængelighed for øje. Stier og rekreative områder langs vandet giver byens borgere mulighed for at nyde området, uanset om de går en tur, tager en dukkert i havnebadet eller deltager i kulturelle arrangementer.
  4. Bland funktionerne: Havnen rummer en blanding af boliger, erhverv, kultur og grønne områder, hvilket skaber et levende og varieret bymiljø. Initiativer som Storms Pakhus og Nordatlantisk Hus er eksempler på denne mangfoldighed.
  5. Inkluder historien: Odense Havn har integreret sin historiske arv i udviklingen. Fra de gamle industribygninger til maritime elementer er historien en central del af havnens identitet.
  6. Tænk bæredygtigt: Bæredygtighed er indarbejdet i havnens udvikling, herunder klimasikring og grønne løsninger, som sikrer områdets robusthed for fremtiden.

Odense Havn er et eksempel på, hvordan en tidligere industrihavn kan forvandles til et attraktivt byrum. Denne udvikling har krævet en klar vision, samarbejde og en bred forståelse af byens behov og potentialer. Resultatet er blevet et levende og inkluderende område, der i dag er en stolthed for byen.

Læs videre

CASE: Klimaudfordringer i Kolding

Skrevet af m@kreatour.dk d. . Uploaded i HAVNE KVARTERET.

Kolding er i frontlinjen mod klimaændringer

Fra rå industrikvarter til byens attraktive vandkant

Kolding står, ligesom mange andre danske kystnære byer, over for markante udfordringer som følge af klimaændringerne. Byens placering ved Kolding Fjord og dens tætte sammenspil mellem vandveje, byrum og infrastruktur gør den både sårbar overfor og afhængig af, hvordan vi tilpasser os et fremtidigt klima.

Ifølge en ny rapport fra DTU om nationale skadesberegninger kan Kolding forvente at opleve både økonomiske og menneskelige konsekvenser, hvis der ikke handles i tide.

Rapporten bag analysen

Rapporten “Økonomiske konsekvenser af oversvømmelser – Nationale skadesberegninger og vurdering af behov for klimatilpasning”, udarbejdet af DTU, er en omfattende analyse af, hvordan klimaændringer vil påvirke Danmark i de kommende 100 år. Den kortlægger risikoen for oversvømmelser som følge af skybrud og stormfloder og estimerer de økonomiske konsekvenser for bygninger, infrastruktur, landbrug og turisme. Med en samlet forventet skadesomkostning på op mod 406 milliarder kroner fremhæver rapporten behovet for klimatilpasning og viser, hvordan investeringer i klimasikring kan reducere skader betydeligt. Rapporten bygger på avancerede modeller og klimascenarier og giver både et nationalt overblik og konkrete anbefalinger for handling på lokalt niveau.

Oversvømmelsesrisikoen i Kolding

Rapporten fremhæver, at de største økonomiske skader i Danmark forventes at ske i tætbefolkede og værdifulde områder, hvor risikoen for skybrud og stormfloder er høj. Kolding, som ligger lavt i terrænet og har flere udsatte kystområder, er ingen undtagelse. Det stigende havniveau, kombineret med kraftigere og hyppigere stormfloder, skaber særlige udfordringer. I de kommende årtier kan en 100-års stormflod, som tidligere blev betragtet som en sjælden hændelse, potentielt forekomme så ofte som hvert 20. år. Dette betyder, at områder som Kolding Havn og byens centrale dele kan blive betydeligt mere udsatte for oversvømmelser.

Sammenlignet med andre byer som København og Aarhus, der også står overfor store økonomiske tab, adskiller Kolding sig ved sin blanding af industri, havneaktiviteter og beboelse, som hver især påvirkes forskelligt af oversvømmelser. København har for eksempel allerede påbegyndt omfattende kystsikringsprojekter, mens Kolding i højere grad har brug for integrerede løsninger, der tager højde for både erhvervsområder og boligkvarterer.

Økonomiske konsekvenser: Ikke kun en lokal udfordring

Ifølge DTU-rapporten forventes skaderne fra stormfloder alene, at stige markant, med en årlig omkostning på landsplan, der kan nå 19,5 milliarder kroner i 2124. For Kolding specifikt betyder dette, at omkostningerne kan blive betydelige for både offentlige og private aktører. Industrien omkring havnen, boliger langs fjorden og byens turistattraktioner risikerer at blive hårdt ramt.

Til sammenligning er Vejle også en af de mest udsatte kommuner for stormflodsskader. Men hvor Vejle har været kendt for sine mange naturbaserede løsninger som vådområder og floddeltaer til at dæmme op for vandmasserne, har Kolding endnu ikke implementeret tilsvarende omfattende klimatilpasningstiltag. Dette er et område, hvor Kolding kan lære af sine naboer og samtidig tilpasse strategierne til sine egne unikke forhold.

Klimatilpasning i praksis: Muligheder for Kolding

Klimatilpasning handler om mere end blot diger og højvandsmure. Byer som Odense og Aarhus har investeret i regnvandsbassiner, permeable overflader og grønne tage, der kan absorbere store mængder regn. Kolding har allerede påbegyndt arbejdet med klimatilpasning, men der er plads til at gøre mere, især i forhold til håndtering af overfladevand fra skybrud.

En central del af strategien bør også være kystsikring. Ifølge DTU-rapporten kan investeringer i høje sikringsniveauer mod stormfloder give en økonomisk gevinst på op til 1,8 gange omkostningen. For Kolding betyder det, at selv dyre løsninger som højere diger og sluser kan betale sig på længere sigt.

Sammenhæng mellem natur og byliv

Kolding har en unik mulighed for at kombinere klimasikring med byudvikling. Ved at skabe attraktive kystnære områder, der samtidig fungerer som beskyttelse mod oversvømmelser, kan byen styrke både sit miljø og sin økonomi. Et eksempel kunne være at omdanne dele af havneområdet til et rekreativt vådområde, der både beskytter mod stormfloder og tiltrækker besøgende.

En fælles indsats

Kolding er ikke alene om udfordringerne. Sammen med andre danske kommuner bør Kolding arbejde på at udvikle fælles løsninger, der kan implementeres lokalt. Dette inkluderer vidensdeling om de bedste metoder til klimatilpasning, samt finansiering og lovgivning, der understøtter kommunernes arbejde.

Konklusion

Kolding befinder sig i frontlinjen af Danmarks kamp mod klimaændringer. Med sin placering og sine mange værdier på spil er det afgørende, at byen prioriterer klimatilpasning højt. Ved at lære af andre byer og tage initiativ til lokale løsninger, kan Kolding ikke blot beskytte sig selv, men også blive en rollemodel for, hvordan danske kystbyer kan håndtere fremtidens udfordringer.

KOLDING:

I For at estimere de potentielle omkostninger for Kolding baseret på rapportens nationale tal kan vi bruge en proportional tilgang, hvor vi tager udgangspunkt i Koldings størrelse og risiko sammenlignet med resten af Danmark. Her er en beregning:

Nationale Tallene fra Rapporten:

  • Samlede forventede skadesomkostninger: 406 milliarder kroner over 100 år.
    • Skybrud: 157 milliarder kroner.
    • Stormfloder: 249 milliarder kroner.
  • Årlige skader (i dag):
    • Skybrud: 3,3 milliarder kroner.
    • Stormfloder: 3,5 milliarder kroner.
  • Disse skader stiger frem mod 2124.

Fordeling til Kolding:

Hvis vi anslår, at Kolding med sin størrelse og udsathed repræsenterer ca. 2% af den samlede risiko, får vi følgende:

Forventede skader for Kolding over 100 år:

  • Skybrud: 157 mia. kr. × 0,02 = 3,14 milliarder kroner.
  • Stormfloder: 249 mia. kr. × 0,02 = 4,98 milliarder kroner.
  • Samlet: 3,14 mia. kr. + 4,98 mia. kr. = 8,12 milliarder kroner over 100 år.

Årlige skader for Kolding:

  • Skybrud: 3,3 mia. kr. × 0,02 = 66 millioner kroner om året.
  • Stormfloder: 3,5 mia. kr. × 0,02 = 70 millioner kroner om året.
  • Samlet: 66 mio. kr. + 70 mio. kr. = 136 millioner kroner om året i dag.

Perspektiv:

Dette skøn viser, at Kolding potentielt kan stå over for samlede skadesomkostninger på over 8 milliarder kroner over 100 år, hvis der ikke investeres i klimatilpasning. Beløbet kan dog variere afhængigt af byens klimatilpasningsniveau og specifikke risikoprofil.

Ønsker du mere præcise beregninger baseret på lokale data, kan det kræve en dybere analyse af Koldings specifikke eksponering og risiko.

Læs videre

CASE: Visionsplan for havnen

Skrevet af m@kreatour.dk d. . Uploaded i HAVNE KVARTERET.

Vi vil integrere erhvervshavn, by og fjord under mottoet: Mere by. Grønnere havn.

Fra rå industrikvarter til byens attraktive vandkant

Kolding havn står over for en spændende transformation, hvor traditionelle erhvervsfunktioner forenes med nye byrum, bæredygtige løsninger og rekreative muligheder, der bringer byen og fjorden tættere sammen..

Kolding Byråd vedtog den 26. november 2023 en ambitiøs visionsplan for Kolding Havn, der skal forme havneområdets fremtidige udvikling. Planen bygger på ejerstrategien fra 2020 og Byrådets vision om at integrere erhvervshavn, by og fjord under mottoet “Mere by og grønnere erhvervshavn”.

Otte Udviklingsspor

Visionsplanen identificerer otte udviklingsspor, der hver især har unikke forudsætninger, potentialer og udviklingsmuligheder:

  1. Erhvervshavnen: Fokus på bæredygtig udvikling og grøn omstilling for at styrke havnens rolle som en moderne og miljøvenlig erhvervshavn.

  2. Byudvikling: Omdannelse af dele af havneområdet til boliger, erhverv, kultur og rekreative områder for at skabe en levende bydel tæt på vandet.

  3. Byrum: Etablering af offentlige rum, der fremmer byliv og sociale aktiviteter, herunder parker og pladser.

  4. Bystrøg: Udvikling af attraktive promenader og forbindelser, der binder by og havn sammen og inviterer til ophold og bevægelse.

  5. Åen: Integration af Kolding Å i byudviklingen for at skabe rekreative områder og forbedre byens blå struktur.

  6. Alaska: Specifikke planer for området kendt som Alaska, med fokus på at udnytte dets unikke beliggenhed og potentiale.

  7. Infrastruktur: Forbedring af transport- og logistikforbindelser for at sikre effektiv adgang til og fra havneområdet.

  8. Klimasikring: Implementering af tiltag, der beskytter havneområdet mod klimaforandringer og sikrer bæredygtig udvikling.

Disse udviklingsspor er designet til at være fleksible, så de kan realiseres i forskellige tempi og tilpasses over tid. Målet er at skabe en dynamisk og robust udvikling, der harmonerer med både byens og havnens behov.

  • Erhvervshavnens
    arealer skal optimeres

    ERHVERVSHAVNEN

    Optimer erhvervshavnens arealer over de næste 30 år… så erhvervshavnen kan implementere grønne tiltag og udvikle sig som en konkurrencedygtig erhvervshavn i fremtiden.

    Read More

  • Byudviklingen skal
    starte indefra og ud

    BYUDVIKLING

    Start udviklingen af den blandede by med campus, erhverv og boliger indefra og ud… så byen kan fungere og udvikle sig i en naturlig takt og erhvervshavnen fremadrettet kan være en aktiv erhvervshavn.

    Read More

  • Vi skal skabe
    karakterfulde byrum

    BYRUM

    Skab et offentligt karakterfuldt byrum ved inderhavn… så der skabes et sted centralt i byen hvor fjorden og havnemiljø et er toneangivende.

    Read More

  • Vi skal skabe
    gode forbindelser

    BYSTRØJ

    Styrk en sikker forbindelse mellem stationen og campus for fodgængere… så aktiviteten kan bruges som et aktiverende element i byudviklingen.

    Read More

  • Vi skal skabe
    grøn korridor langs åen

    ÅEN

    Udnyt åen som rekreativ forbindelse mellem bymidte, Marina City og Alaska… så der skabes en artraktiv promenade og grøn korridor langs åen med plads til
    fællesskaber og aktiviteter

    Read More

  • Udnyt potentialet på Alaska
    – en fjorddestination

    ALASKA

    Udnyt potentialet på Alaska til at skabe en for destination… så der skabes et rekreativt område hvor der også er plads til den grønne og blå
    biodiversitet, med mulighed for at udvikle en unik funktion i fremtiden.

    Read More

  • Der skal skabes bedre og
    mere sikre forbindelser

    ALASKA

    Nedbryd barrierevirkningen af Jens Holms Vej…
    så der skabes en bedre og mere sikker forbindelse mellem by og havn.

    Read More

  • Vi skal sikre os mod
    klimaforandringer

    KLIMASIKRING

    Arbejd med en adaptiv klimasikring… så byen og havneområderne kan modstå en 100 års hændelse i 2100.

    Fremtidens klimaforandringer vil resultere i mere vand i vandløbene, mere nedbør, højere vandstand i fjorden og øget grundvandsstand. Risikoen for oversvømmelser af Koldings Havneområder vil øges i fremtiden, hvis der ikke gøres en indsats for at klimatilpasse området.

    Read More

Samarbejde og implementering

For at sikre en vellykket gennemførelse af visionsplanen er der etableret et tæt samarbejde mellem Kolding Kommune, Kolding Havn og relevante interessenter. Dette samarbejde skal sikre, at udviklingen af havneområdet sker i overensstemmelse med både kommunens overordnede planer og havnens strategiske mål.

Baggrund og proces

Visionsplanen er resultatet af en omfattende proces, der har involveret både politiske beslutninger og dialog med borgere og interessenter. Udviklingen af havneområdet er en del af en større strategi for Koldings byudvikling frem mod 2050, hvor bæredygtighed og sammenhæng mellem by og natur er centrale elementer.

Fremtidsperspektiver

Visionsplanen repræsenterer et ambitiøst skridt mod at transformere Kolding Havn til et område, hvor erhverv, byliv og natur mødes i en bæredygtig og fremtidsorienteret helhed. Gennem de otte udviklingsspor sigter planen mod at skabe en harmonisk integration af havneområdet i byens struktur, hvilket vil bidrage til Koldings overordnede mål om bæredygtig vækst og livskvalitet for borgerne.

For yderligere information og detaljer om visionsplanen kan du se mere her: 

Visionsplan Kolding havn
Kolding 2050 plan

Læs videre

Økonomiske potentialer af udvikling af Kolding inderhavn

Skrevet af m@kreatour.dk d. . Uploaded i ARTIKEL, HAVNE KVARTERET. Ingen kommentarer til Økonomiske potentialer af udvikling af Kolding inderhavn

Beregninger viser, at det er en god forretning at udvikle på havnearealerne

Byudvikling på havnen Fredericia

Kanalbyen i Fredericia

Fra rå industrikvarter til byens attraktive vandkant

I takt med urbaniseringen og behovet for bæredygtig byudvikling står mange byer over for en unik mulighed: at omdanne tidligere erhvervs- og industriområder til moderne, multifunktionelle bydele. En realisering af udvikling af inderhavnen er ikke blot en revitalisering af området, men også en betydelig økonomisk og social gevinst for hele kommunen.

Den omfattende rapport fra Realise ApS fra 2018 om de økonomiske effekter ved transformationen af den indre del af Kolding Havn fremhæver en bemærkelsesværdig mulighed for byudvikling. Ved at omdanne en traditionel erhvervshavn til en moderne bydel skabes ikke kun nye fysiske rammer, men også en økonomisk og samfundsmæssig gevinst for Kolding Kommune. Her går vi i dybden med rapportens indhold og betydning.

Ambitionen for den indre havn

Projektområdet omfatter 155.000 m², der i dag huser havnerelaterede virksomheder som landbrug, transport og jernskrot. Målet er at transformere området til en ny attraktiv bydel med:

  • 857 boliger (ca. 1.704 nye borgere),
  • 120.000 m² boligmasse,
  • Kontorerhverv (12.000 m²), restauranter/caféer (10.000 m²) og detailhandel (6.000 m²).

Visionen inkluderer også forbedrede trafikale forbindelser for at integrere bydelen bedre med resten af Kolding, hvilket vil øge tilgængeligheden og byens samlede attraktivitet.

Økonomiske effekter: fakta og prognoser

Rapporten benytter en input-output-model til at beregne de økonomiske effekter. Her er de vigtigste resultater:

  1. Beskæftigelse:

    • Direkte: 343 arbejdspladser i den nye bydel.
    • Indirekte: 49 arbejdspladser hos underleverandører.
    • Inducerede: 194 arbejdspladser gennem forbrug fra ansatte.
    • Samlet: 586 nye arbejdspladser.

  2. Kommunale Skatteindtægter:

    • Skatteindtægten fra de nye borgere og arbejdspladser estimeres til at stige med 84-122 mio. kr. årligt.
    • De 1.704 nye borgere forventes at bidrage med 46 mio. kr. alene.

  3. Byggeretsværdier:

    • Byggeretterne på 170.000 m² vurderes til en værdi af 680 mio. kr. ekskl. moms.

Sociale og samfundsmæssige effekter

Ud over de økonomiske gevinster peger rapporten også på en række ikke-økonomiske fordele:

  1. Forbedret infrastruktur: En ny nord-syd vejforbindelse vil reducere trafikbelastningen ved Jens Holms Vej, hvilket både gavner bolig-arbejdstrafik og erhvervstrafik.

  2. Integration med bykernen: Ved at mindske trafikken gennem inderhavnen bliver det muligt at skabe en naturlig forbindelse mellem den nye bydel og Koldings eksisterende bykerne.

  3. Øget byattraktivitet: Flere mennesker i bymidten øger omsætningen i detailhandlen og kan styrke byens rolle som regionalt handels- og kulturcentrum.

Udfordringer og forbehold

Selvom potentialet er stort, fremhæver rapporten nogle forbehold:

  • Relokation af erhverv: Områdets nuværende havnerelaterede virksomheder skal flyttes til den ydre havn, hvilket kræver planlægning og investering.
  • Markedsoptagelse: Der er usikkerhed om, hvor hurtigt markedet kan absorbere de nye boliger og erhvervslejemål.
  • Miljømæssige konsekvenser: Transformationen kræver en analyse af potentielle miljøpåvirkninger, særligt i forhold til havneaktiviteter.

FAKTA

Opdaterede 2025 estimater

For at omregne tallene fra rapporten fra 2018 til 2025-niveau skal vi tage højde for inflationsjustering, som beregnes ud fra det gennemsnitlige årlige inflationsniveau i Danmark i perioden 2018-2025. Inflationen har varieret, men en realistisk gennemsnitlig inflationsrate i denne periode kan antages at ligge mellem 2% og 3% årligt, især med den højere inflation i 2022 og 2023.

Opdaterede 2025-tal:

  • Nye kommunale skatteindtægter: 99-144 mio. kr. årligt.
  • Byggeretsværdier: 803 mio. kr.
  • Borgerbidrag til skatteindtægter: 54 mio. kr. årligt.

Om Realise ApS
Realise ApS er en dansk rådgivningsvirksomhed, der specialiserer sig i analyser og strategiske løsninger inden for byudvikling, økonomiske vurderinger og planlægning. Med dybdegående ekspertise og datadrevne metoder hjælper Realise kommuner, virksomheder og organisationer med at identificere og realisere potentialet i større projekter. Virksomheden er kendt for at levere præcise input-output-modeller, der kvantificerer økonomiske og samfundsmæssige effekter, som det eksempelvis ses i deres arbejde med transformationen af Kolding Havn.

DOWNLOAD RAPPORTEN HER >

Læs videre

Fra travl industrihavn til attraktiv havnefront

Skrevet af m@kreatour.dk d. . Uploaded i ARTIKEL, CASE:, HAVNE KVARTERET.

Fra travl industrihavn til attraktiv havnefront

Fra rå industrikvarter til byens attraktive vandkant

Sønderborg Havn har gennemgået en fantastisk forvandling de seneste årtier. Fra en travl industrihavn til en moderne og attraktiv havnefront.

Sønderborg Havn af liv og aktivitet. Langs den brede promenade slentrer mennesker i alle aldre, mens de nyder udsigten over det glitrende Alssund. Caféborde strækker sig ud i solen, og latter og samtaler blander sig med lyden af måger og lette bølgeskvulp mod kajen.

Moderne bygninger i glas og stål rejser sig majestætisk og spejler både himlen og det omgivende vand, mens de elegante linjer i deres arkitektur skaber en kontrast til de bevarede, historiske pakhuse, der står som et vidnesbyrd om havnens fortid. Rundt om hjørner og gennem små passager åbenbares pladser med grønne oaser og skulpturer, hvor folk sidder på bænke og nyder byens puls. Her fornemmer man en fin balance mellem nyt og gammelt – en havnefront, der både er moderne og fuld af sjæl, hvor mennesker og arkitektur mødes i en harmonisk symfoni.

Fra rå industri til rekreativitet

Sønderborg Havn var i mange år et vitalt element i byens økonomi. Havnen fungerede som et vigtigt industriområde, men i takt med globaliseringen og ændringer i transportmønstre blev behovet for en traditionel industrihavn mindre. Store arealer stod ubrugte hen, og havnen mistede sin relevans for byen. Sønderborg stod derfor over for en stor udfordring: hvordan skulle man udnytte dette attraktive område på en måde, der både skabte værdi for byen og bevarede havnens historiske betydning?

Processen bag transformationen

Da beslutningen om at revitalisere havnefronten blev truffet, blev det klart, at det ville kræve både grundig planlægning og samarbejde mellem private og offentlige aktører. Sønderborg Kommune, lokale virksomheder og private investorer gik sammen om at skabe et omfattende byudviklingsprojekt, der kunne finansieres gennem en kombination af offentlige midler, private investeringer og fonde.

En af de mest betydningsfulde aktører i projektet var Bitten & Mads Clausens Fond.. Fonden var en af hovedkræfterne bag investeringerne i havnefronten og arbejdede tæt sammen med kommunen for at sikre, at udviklingen fulgte en samlet og visionær plan. Denne finansielle model, der kombinerede offentlige og private midler, viste sig at være afgørende for at gennemføre projektet.

Stjernearkitekt satte retningen

For at sikre en arkitektonisk kvalitet og en sammenhængende byplanlægning blev en række prominente arkitekter inviteret til at bidrage til havnefrontens udvikling. Blandt dem var den verdenskendte arkitekt Frank Gehry, hvis bidrag til Sønderborg Havn inkluderede en ny masterplan for området. Gehrys tilgang var at skabe en levende og sammenhængende bydel, der integrerede boliger, erhverv og offentlige rum på en harmonisk måde.

Ud over Gehry har danske arkitekter også spillet en central rolle. De har fokuseret på at bevare den historiske forbindelse til havnen samtidig med, at de har skabt moderne bygninger og rekreative områder. Arkitekternes overordnede tilgang har været at skabe en åben havnefront med adgang til vandet og grønne områder, hvilket har resulteret i et område, der er attraktivt for både lokale og turister.

  • Sønderborg havnefront

    FOTO: Visit Sønderborg

    Learn More

  • Sønderborg havnefront

    FOTO: Visit Sønderborg

    Learn More

  • Sønderborg havnefront

    FOTO: Visit Sønderborg

    Learn More

  • Sønderborg havnefront

    FOTO: Visit Sønderborg

    Learn More

  • Sønderborg havnefront

    FOTO: Visit Sønderborg

    Learn More

  • Sønderborg havnefront

    FOTO: Visit Sønderborg

    Learn More

  • Sønderborg havnefront

    FOTO: Visit Sønderborg

    Learn More

  • Sønderborg havnefront

    FOTO: Visit Sønderborg

    Learn More

  • Sønderborg havnefront

    FOTO: Visit Sønderborg

    Learn More

  • Sønderborg havnefront

    FOTO: Visit Sønderborg

    Learn More

Resultatet: En attraktion og øget vækst

I dag er Sønderborg Havn forvandlet til et livligt område, hvor moderne arkitektur og historiske elementer mødes. Havnefronten rummer nu boliger, kontorer, hoteller, restauranter og kulturelle institutioner, der tiltrækker mennesker året rundt. Med promenader, pladser og grønne områder er havnen blevet et samlingspunkt for byens borgere og besøgende.

Denne revitalisering har haft en positiv indvirkning på Sønderborg som helhed. Byens attraktioner er blevet styrket, og områdets økonomi har fået et løft gennem øget turisme og nye erhvervsmuligheder. Sønderborgs transformation har derfor fungeret som et skoleeksempel på, hvordan man kan forvandle en bys havneområde til en vital og attraktiv bydel.

Hvad kan vi lære af Sønderborg

Sønderborgs havnefronts transformation har givet en række erfaringer, som andre byer kan lære af, hvis de ønsker at revitalisere deres havneområder:

  1. Samarbejde mellem Offentlige og Private Aktører: En vellykket transformation kræver tæt samarbejde mellem kommune, lokale virksomheder, fonde og private investorer. En fælles vision og klar ansvarsfordeling er afgørende for at realisere projektet.

  2. Involvering af borgerne: Lokal opbakning er vigtig. Involver byens borgere i processen gennem høringer, workshops og informationsmøder. Dette skaber ejerskab og sikrer, at projektet afspejler byens identitet.

  3. Bevarelse af historiske elementer: Respektér og integrér byens historie i det nye design. Dette skaber en unik karakter og giver et stærkt kulturelt fundament for området.

  4. Vælg af dygtige arkitekter: Samarbejd med arkitekter, der har erfaring med havneområder og byudvikling. Deres tilgang vil være afgørende for at skabe en sammenhængende og funktionel havnefront.

  5. Åben adgang og rekreative områder: Skab åbne og tilgængelige områder for offentligheden. Havnepromenader, pladser og grønne områder inviterer til ophold og aktivitet, hvilket gør havnen til et attraktivt mødested.

  6. Langsigtet planlægning og tålmodighed: Et projekt af denne størrelse tager tid. Planlægningen skal være langsigtet, og der skal være villighed til at tage en trinvis tilgang, hvor udviklingen sker i etaper.

  7. Kunst og kultur med kant:
    Integrér kunst og kulturelle oplevelser i havneområdet. Skab plads til gallerier, skulpturer, udendørs installationer og kulturelle events. Dette tilfører området sjæl og gør havnen til et levende samlingspunkt for byens kulturelle liv, der tiltrækker både lokale og besøgende.

Sønderborg Havn er i dag et levende eksempel på, hvordan en visionær tilgang, solidt samarbejde og en velafbalanceret kombination af modernitet og historie kan forvandle et gammelt havneområde til et pulserende bycentrum. 

  • Se Sønderborgs masterplan

    Masterplanen for Sønderborg Havns transformation blev udviklet af den verdenskendte arkitekt Frank Gehry. Hans vision var at skabe en moderne og levende havnefront, der integrerer boliger, erhverv og rekreative områder i harmoni med byens historiske elementer. Med et design, der forbinder byen med vandet, har planen skabt et område, hvor kultur, natur og byliv går hånd i hånd

    Se masterplanen

  • Se Sønderborgs masterplan

    Masterplanen for Sønderborg Havns transformation blev udviklet af den verdenskendte arkitekt Frank Gehry. Hans vision var at skabe en moderne og levende havnefront, der integrerer boliger, erhverv og rekreative områder i harmoni med byens historiske elementer. Med et design, der forbinder byen med vandet, har planen skabt et område, hvor kultur, natur og byliv går hånd i hånd

    Se masterplanen

  • Se Sønderborgs masterplan

    Masterplanen for Sønderborg Havns transformation blev udviklet af den verdenskendte arkitekt Frank Gehry. Hans vision var at skabe en moderne og levende havnefront, der integrerer boliger, erhverv og rekreative områder i harmoni med byens historiske elementer. Med et design, der forbinder byen med vandet, har planen skabt et område, hvor kultur, natur og byliv går hånd i hånd

    Se masterplanen

  • Se Sønderborgs masterplan

    Masterplanen for Sønderborg Havns transformation blev udviklet af den verdenskendte arkitekt Frank Gehry. Hans vision var at skabe en moderne og levende havnefront, der integrerer boliger, erhverv og rekreative områder i harmoni med byens historiske elementer. Med et design, der forbinder byen med vandet, har planen skabt et område, hvor kultur, natur og byliv går hånd i hånd

    Se masterplanen

Læs videre