Skip to main content

En visionær masterplan har været helt afgørende for Aalborgs udvikling

Skrevet af m@kreatour.dk d. . Uploaded i ARTIKEL, CASE:, PERSPEKTIV, VIDEN. Ingen kommentarer til En visionær masterplan har været helt afgørende for Aalborgs udvikling

INTERVIEW

En visionær masterplan har været helt afgørende for Aalborgs udvikling

Vi har talt med Peder Baltzer, tidligere stadsarkitekt i Aalborg, der deler sine bedste råd til strategisk byudvikling med udgangspunkt i sine erfaringer fra Aalborg.

Peder har gennem årene arbejdet intensivt med at skabe en sammenhængende og bæredygtig byudvikling, der sætter borgerne i centrum. Ifølge ham står mange byer over for udfordringer, som kun kan løses gennem en helhedsorienteret tilgang. Derfor giver han her tre konkrete råd, som kan hjælpe andre byer med at realisere deres potentiale og sikre en attraktiv fremtid.

HVEM

  • FIRMA

    Selvstændig rådiver

  • NAVN

    Peter Baltzer

OM

Peder Baltzer er tidligere stadsarkitekt i Aalborg og kendt for sin holistiske tilgang til byudvikling. Han har spillet en central rolle i at forme Aalborgs moderne bybillede, hvor han har fokuseret på sammenhængende planlægning, borgernes trivsel og bæredygtige løsninger.

Skab sammenhæng i byen

Peder Baltzer fremhæver vigtigheden af helhedsorienteret planlægning i strategisk byudvikling, især i en by som Aalborg.

Byens forskellige områder og funktioner – boliger, erhverv, kultur og fritid – bør ses i sammenhæng. Det handler om at undgå fragmenteret udvikling og sikre, at alle dele af byen fungerer som en harmonisk helhed.

For Aalborg betyder det at skabe koblinger mellem havnefronten, midtbyen og de omkringliggende bydele, så byen føles sammenhængende og let tilgængelig for alle. Dette kræver et bredt samarbejde på tværs af forvaltninger og interessenter, hvor langsigtede strategier for bæredygtighed og borgernes trivsel står i centrum.

Byen bør planlægges med et mål om at opnå balance mellem nutidige behov og fremtidige generationers muligheder.

Skab attraktive og
indbydende byrum

Ifølge Peder Baltzer bør mennesket altid være i centrum for byudviklingen. Aalborgs byrum skal ikke kun være funktionelle, men også indbyde til ophold og aktivitet. Det handler om at skabe attraktive byrum, der er tilgængelige og imødekommer borgernes forskellige behov – fra børnefamilier og ældre til studerende og arbejdende.

Byen skal udvikles så det fremmer fællesskab og social interaktion. Fx ved at integrere grønne områder og rekreative faciliteter i byens kerne. Aalborg bør være en by, hvor folk ønsker at opholde sig, og hvor de føler sig velkomne. 

  • ALBORG HAVNEFRONT

  • ALBORG HAVNEFRONT

  • ALBORG HAVNEFRONT

  • ALBORG HAVNEFRONT

  • ALBORG HAVNEFRONT

  • ALBORG HAVNEFRONT

  • ALBORG HAVNEFRONT

  • ALBORG HAVNEFRONT

Den langsigtede masterplan har været helt afgørende for Aalborgs udvikling.

“Da vi lavede ‘Aalborgstrategien’, var målet at skabe en sammenhængende og langsigtet plan for hele byens udvikling,” fortæller Peder Baltzer. Som tidligere stadsarkitekt var han dybt involveret i arbejdet med strategien, der sætter fokus på bæredygtighed, sammenhæng og borgerinddragelse. “Vi ønskede at tænke Aalborg som én samlet by, hvor alle bydele skulle bindes sammen – både fysisk og socialt.

Et centralt element i planen er at forbinde lufthavnen med Aalborgs campusområde. Det har vi gjort ved at prioritere udbygningen af infrastrukturen, herunder offentlig transport og cykelstier, så det bliver let og hurtigt at bevæge sig mellem byens forskellige knudepunkter,” forklarer Peder. Ifølge ham er en stærk visionsplan som ‘Aalborgstrategien’ afgørende, da den skaber en klar retning og gør det muligt at håndtere både nutidens behov og fremtidens udfordringer.

Arkitekt og rådgiver

Peder Baltzer

Peder Baltzer er tidligere stadsarkitekt i Aalborg Kommune.

Han er uddannet arkitekt og har været ansat i Aalborg Kommune fra 1990 – 2015, fra 2000 som stadsarkitekt. 2015 – 2020 Chef for By- og Landskabsforvaltningen i Aalborg Kommune. 2020-2023 rådgiver inden for strategisk byudvikling og bæredygtighed.

Læs videre

En historisk transformation til moderne kanalby

Skrevet af m@kreatour.dk d. . Uploaded i ARTIKEL, CASE:, HAVNE KVARTERET. Ingen kommentarer til En historisk transformation til moderne kanalby

En historisk transformation til moderne kanalby

Fra rå industrikvarter til byens attraktive vandkant

HafenCity i Hamborg er et af de mest ambitiøse og vellykkede byudviklingsprojekter i Europa. Dette område, der tidligere var et industrielt havneområde, er blevet omdannet til en moderne kanalby, der blander bolig, erhverv, kultur og rekreative områder.

Byens vision for HafenCity er ikke blot at skabe et nyt og attraktivt byområde, men også at udvikle en bæredygtig og innovativ løsning til byens vækst, samtidig med at man bevarer forbindelsen til vandet og naturen. 

Historien om HafenCity

Før transformationen var HafenCity et gammeldags havneområde præget af industrielle bygninger, lagerbygninger og containerhavne. I de sidste årtier af det 20. århundrede mistede havnen sin oprindelige funktion som et af Tysklands vigtigste handelscentre, og byen begyndte at kigge på, hvordan man kunne genbruge og udvikle det store areal. Byen Hamborg lancerede et ambitiøst byudviklingsprojekt i 2000, der skulle omdanne havneområdet til en af Europas største og mest bæredygtige byområder.

Projektet omfatter et areal på omkring 157 hektar og strækker sig langs Elben, Hamborgs hovedflod, som også fungerer som en central del af byens identitet. HafenCity er blevet et symbol på Hamborgs evne til at forene sin industrielle historie med moderne, bæredygtig byudvikling, hvor både erhvervsliv, boliger og kultur kan trives.

Visionen for HafenCity

Byudviklingsprojektet for HafenCity har en overordnet vision om at skabe et livligt, dynamisk byområde, der er bæredygtigt, inkluderende og tilpasset fremtidens udfordringer. Dette skal ske ved at balancere de økonomiske, miljømæssige og sociale behov på tværs af boligbyggeri, erhvervslivet og offentlig infrastruktur. HafenCity skal ikke kun være et område, hvor folk bor og arbejder, men også et kulturelt knudepunkt og et grønt område, der er tæt på vandet.

En af de centrale visioner for HafenCity er at skabe en bydel, der integrerer sig naturligt med resten af Hamborg og byens øvrige infrastruktur. Dette indebærer både at styrke forbindelsen til de omkringliggende byområder og at beskytte mod oversvømmelser som følge af klimaforandringer. Området er designet med en blanding af højhuse, lavere bygninger og grønne områder, som alle skaber en følelse af sammenhæng og åbenhed.

Transformationen af HafenCity: Planlægning og arkitektur

HafenCity har været en lang og kompleks proces, der krævede både visionær planlægning og kreativ arkitektur. Projektet blev opdelt i flere faser, som strækker sig over mange år, og som har involveret mange arkitekter og byplanlæggere. Her er nogle af de vigtigste aspekter af transformationen og den arkitektur, der har været med til at forme HafenCity:

  1. Blandede funktioner: Et centralt element i planlægningen af HafenCity har været at skabe en blanding af boliger, kontorer, butikker og rekreative områder. Området er designet til at være både et erhvervsmæssigt centrum og et sted for beboelse og fritid. De første bygninger, der blev opført i HafenCity, er højhuse, hvor der er plads til kontorer og boliger, men senere faser har også inkluderet lavere bygninger og boligområder, der tilbyder et bredt udvalg af boligtyper.

  2. Bæredygtighed: Bæredygtighed er et fundamentalt princip for HafenCity. Byplanlæggerne har arbejdet på at minimere det miljømæssige aftryk ved at bruge energieffektive bygningsteknikker og grønne teknologier. Et eksempel på dette er de mange grønne tage og regnvandsopsamlingssystemer, der er blevet integreret i bydelens design. Desuden er der blevet etableret solcellepaneler på flere bygningers tage, som både leverer strøm og hjælper med at reducere bydelens samlede energiforbrug.

  3. Innovative bygningstyper: I HafenCity er der blevet arbejdet med en række forskellige bygningstyper og arkitektoniske stilarter. De arkitektoniske design er blevet valgt for at afspejle både det maritime miljø og Hamborgs moderne og dynamiske karakter. En af de mest markante bygninger i HafenCity er den futuristiske Elbphilharmonie, et koncertsalsprojekt, der er blevet et ikon for byen. Elbphilharmonie er designet af det schweiziske arkitektfirma Herzog & de Meuron og hæver sig over havneområdet med sin glasfacade og imponerende form.

  4. Grønne og rekreative områder: HafenCity har også været fokuseret på at skabe tilgængelige offentlige rum, som både kan bruges til rekreation og som samlingspunkter for byens borgere. Flere parker og grøntområder er blevet etableret langs kanalerne og floden, hvilket giver beboere og besøgende mulighed for at nyde udsigten til vandet og samtidig skabe et sundt bymiljø.

  5. Vandhåndtering og beskyttelse mod oversvømmelser: Et af de største udfordringer for HafenCity har været at beskytte området mod oversvømmelser og sikre, at det er tilpasset klimaforandringerne. Hamborg ligger ved en flod og er derfor særligt udsat for vandstigninger. For at løse dette problem er der blevet implementeret en række løsninger. En af de mest markante løsninger er opførelsen af en høj barriere langs havneområdet, som kan forhindre oversvømmelser under stormfloder. Derudover er mange bygninger i HafenCity hævet flere meter over det oprindelige niveau, hvilket sikrer, at de ikke bliver påvirket af flodens højere vandstande.

  6. Transport og tilgængelighed: HafenCity er tæt forbundet med Hamborgs øvrige byområder via både vejnettet og offentlig transport. Der er blevet etableret nye transportløsninger, herunder en udvidelse af byens metro og nye busruter, som gør det nemt at komme til og fra området. Der er også blevet implementeret cykelstier og promenader, som skaber en tættere forbindelse mellem havneområdet og de øvrige bydele.

Fremtiden for HafenCity

HafenCity er stadig under udvikling, og der er mange faser, der endnu ikke er færdige. Når projektet er fuldt udbygget, vil det kunne rumme op til 12.000 boliger og omkring 45.000 arbejdspladser. Byplanlæggerne fortsætter med at arbejde på at skabe en bydel, der er bæredygtig, socialt inkluderende og samtidig en vigtig del af Hamborgs identitet som en international havneby.

HafenCity er blevet et forbillede for, hvordan havneområder kan transformeres fra industrielle områder til moderne og bæredygtige byer. Områdets succes er et resultat af en omhyggelig planlægningsproces, innovative arkitektoniske løsninger og en stærk vision for, hvordan man kan skabe et livskraftigt byområde, der både er økonomisk attraktivt og et godt sted at bo. Samtidig har HafenCity været et skridt i retning af en mere klimamæssig ansvarlig og bæredygtig byudvikling, der kan håndtere de udfordringer, som fremtidens byer står overfor, herunder vandstigninger og klimaforandringer.

Læs videre

Der er brug for flere attraktive bynære boliger

Skrevet af m@kreatour.dk d. . Uploaded i ARTIKEL, CASE:, PERSPEKTIV.

INTERVIEW

Der er brug for flere attraktive bynære boliger

I takt med at vores byer vokser, og udfordringerne med klima og trafik intensiveres, bliver fremtidens mobilitet og byudvikling afgørende for at skabe byer, der både er bæredygtige og menneskevenlige.

Her spiller Filip Zibrandtsen en central rolle. Som partner i Urban Creators arbejder han med at forme fremtidens byer, hvor mobilitet, teknologi og social trivsel går hånd i hånd.

HVEM

Filip Zibrandtsen er en engageret rådgiver og partner i Urban Creators, en virksomhed, der specialiserer sig i bæredygtig byudvikling og mobilitetsløsninger. Med en solid baggrund i arkitektur og byplanlægning har han gennem de sidste mange år skabt innovative løsninger, der gør byer mere funktionelle, bæredygtige og attraktive at leve i.

Filip har arbejdet med både danske og internationale projekter, hvor fokus har været på at balancere menneskelige behov, miljøhensyn og teknologiske muligheder. Han er en stærk fortaler for, at mobilitet ikke kun skal handle om transport, men også om livskvalitet og sammenhængskraft i vores byer.

FOKUS NO 1

Fremtidens mobilitet

For Filip Zibrandtsen handler fremtidens mobilitet om at gøre det lettere for mennesker at bevæge sig rundt på en bæredygtig og effektiv måde. Det kræver både nye teknologiske løsninger og en gentænkning af, hvordan vi designer vores byrum.

“Mobilitet er rygraden i en moderne by. Det handler ikke kun om at få folk fra A til B, men om at forbinde mennesker med muligheder og skabe byer, der understøtter både fællesskab og bæredygtighed,” siger Filip.

Han fremhæver især tre områder, der er centrale for fremtidens mobilitet:

  • Mikromobilitet: Små, elektriske køretøjer som cykler og løbehjul skal tænkes ind i byernes infrastruktur. Det reducerer behovet for biler og gør plads til grønne områder.
  • Delte transportformer: Samkørsel, delebiler og kollektiv transport er nøglen til at minimere trængsel og reducere CO₂-udledning.
  • Smart teknologi: Data og teknologi kan hjælpe med at gøre mobilitet mere effektiv og tilpasse sig brugernes behov.

FOKUS NO 2

Fokus på mennesket

I Filips arbejde hos Urban Creators er mennesket altid i centrum. Han mener, at byudvikling skal tage udgangspunkt i borgernes behov og hverdag. Det betyder, at byrum skal være inkluderende, sikre og designet til at fremme sundhed og social interaktion.

“De bedste byer er dem, der får mennesker til at føle sig hjemme. Det kræver, at vi skaber fleksible og bæredygtige løsninger, der kan vokse og tilpasse sig med tiden,” forklarer Filip.

FOKUS NO 3

Kombiner innovation og bæredygtighed

Når Filip kigger mod fremtidens byer, ser han et stærkt potentiale for at kombinere innovation og bæredygtighed. Byerne skal ikke kun være smartere og grønnere, men også mere menneskelige.

“Vi har en unik mulighed for at skabe byer, der er designet til både mennesker og planeten. Det kræver, at vi samarbejder på tværs af faggrupper og tænker langsigtet,” siger han.

Hos Urban Creators arbejder Filip og hans team hver dag på at realisere denne vision. Fra strategisk mobilitetsplanlægning til konkrete bydesignprojekter er deres mål at skabe fremtidens byer – i dag.

Partner, Urban Creators

Filip Zibrandtsen

Filip Zibrandtsen er partner i Urban Creators, hvor han arbejder med bæredygtig byudvikling, mobilitet og urban innovation.

Han er uddannet inden for arkitektur og byplanlægning og har mere end 15 års erfaring med strategisk rådgivning og udvikling af bymiljøer. Fra 2008 til 2015 var han projektleder i en større arkitektvirksomhed, hvor han specialiserede sig i bæredygtig byudvikling. Fra 2015 til 2019 fungerede han som strategisk rådgiver for kommunale og private aktører inden for mobilitet og infrastruktur.

Siden 2019 har han været partner i Urban Creators, hvor han rådgiver byer og virksomheder om fremtidens mobilitet og menneskecentrerede løsninger.

Læs videre

Udviklingsplan Kolding havn

Skrevet af m@kreatour.dk d. . Uploaded i ARTIKEL. Ingen kommentarer til Udviklingsplan Kolding havn

Koldings havneområder i fremtiden – mere by og grønnere erhvervshavn

Her kommer der en artikel

Planen er fra 

2022-2023

Kolding Byråd har kigget på forskellige strategiske alternativer for udviklingen af Koldings Havneområder. Visionen udpeger 8 udviklingsspor med forskellige potentialer og udviklings muligheder. 

Det er byrådets vision, at erhvervshavn, by og fjord skal bindes sammen i en udvikling af Koldings havneområder med afsæt i mere by og grønnere erhvervshavn. Historisk har by og havn udviklet sig sammen, og det vil de også gøre i fremtiden.

Kolding by skal tilbage til vandet

Der er et stigende pres, både udenfor og i vores byer. Derfor skal der fokus på, hvordan vi gentænker og genanvender vores eksisterende by, som vi minimere
arealforbruget.

Samfundsudviklingen udvikler hele tiden nye muligheder, som ny infrastruktur eller ny teknologi, som giver mulighed for at tænke i genanvendelse og omdannelse af eksisterende by.

En attraktiv by har stærke fællesskaber og de skal have plads i byen til at spire og gro på tværs af erhverv, uddannelse, iværksætteri og socialøkonomi. Her kan Kolding havneområder spille en vigtig rolle.

Kolding er en historisk by med Koldinghus i centrum, og byens placering ved vandet har været
en central del af historien lige fra havneområdet ved Riberdyb og til i dag med Kolding Havns nuværende placering. Derfor er Koldings havneområder en del af byens DNA, og derfor er visionen mere by og grønnere havn.

Kolding by er rig på naturlige kvaliteter som ådalen, åen og fjorden. Værdien af disse kvaliteter tilfører livskvalitet til Kolding, og har potentiale til at fungere som en vækstgenerator for fremtidens udvikling.

Latest Articles

  • Stunning Concrete Modern Apartments

  • Energy-Saving Homes

Læs videre

Byudvikling skaber vi sammen

Skrevet af m@kreatour.dk d. . Uploaded i ARTIKEL, CASE:, PERSPEKTIV.

INTERVIEW

Byudvikling skaber vi sammen

I takt med at mange byer står over for udfordringer som tomme butikslokaler, faldende besøgstal og skiftende forbrugsmønstre, vokser behovet for nye måder at skabe attraktive og bæredygtige byområder på. En af de mest succesfulde metoder til at tackle disse udfordringer er BID-modellen (Business Improvement Districts).

BID er en samarbejdsmodel, hvor ejendomsejere, erhvervsdrivende og kommuner går sammen om at investere i og udvikle et afgrænset byområde. Formålet er at styrke områdets attraktivitet, skabe vækst og forbedre livskvaliteten for dem der bor, arbejder eller besøger det.

Ifølge Michael Moos, fra BID Danmark og en af landets førende eksperter og praktikere på området, har BID potentiale til at revolutionere måden, vi tænker byudvikling på.

“BID handler om at samle kræfterne og skabe en fælles retning for et byområde. Når ejere, butikker og kommuner arbejder sammen, kan vi finde løsninger, der er bæredygtige og gavner alle,” siger Michael Moos.

HVAD ER BID

BID (Business Improvement Districts) er en model for byudvikling, hvor ejere, erhvervsdrivende og kommunen går sammen om at forbedre og udvikle et afgrænset byområde. Formålet med BID-projekter er at skabe en fælles vision, sikre langsigtede investeringer og løfte områder til glæde for både beboere, besøgende og forretningsdrivende. Det handler om at tage ejerskab over byens udvikling og sikre, at områder får deres eget unikke præg og funktion.

I Danmark har BID-modellen vundet frem, og et af de mest succesfulde eksempler er Latinerkvarteret i Kolding. Her har BID været et afgørende redskab for at skabe en revitalisering af bydelen og samtidig fastholde dens historiske charme.

Udvikling er noget vi skaber sammen

BID er en internationalt anerkendt model, der blev introduceret i Danmark for flere år siden. Det bygger på ideen om, at de, der har størst interesse i et byområdes udvikling – ejendomsejere og erhvervsdrivende – bidrager økonomisk til en fælles pulje. Denne pulje bruges til at finansiere projekter, der styrker områdets attraktivitet og funktionalitet.

Projekterne kan inkludere:

  • Fysiske forbedringer som bedre belysning, renoverede gader og grønne områder.
  • Events og aktiviteter, der tiltrækker besøgende og skaber liv.
  • Markedsføring og branding af området som en destination.
  • Sikkerhedsinitiativer, der gør området mere trygt at færdes i.

“Det er en model, der skaber resultater, fordi alle, der investerer i området, også har en direkte interesse i, at det lykkes. Det giver ejerskab og engagement,” forklarer Michael.

Hvorfor er BID relevant i dag?

BID er særligt relevant i en tid, hvor byer står over for store strukturelle udfordringer. Onlinehandel har ændret forbrugernes vaner, og mange bykerner kæmper med tomme lokaler og faldende fodtrafik.

“Traditionelle løsninger som kommunal støtte eller enkeltstående projekter er ikke altid tilstrækkelige,” siger Michael. “Med BID får vi en langsigtet model, hvor udviklingen er drevet af dem, der har den største interesse i byens fremtid.”

De tre centrale elementer i et BID-projekt

Michael Moos fremhæver tre nøgleelementer, der gør BID-projekter succesfulde:

  1. Samarbejde:
    BID skaber et forum, hvor ejendomsejere, erhvervsdrivende og kommunen kan mødes og finde fælles løsninger. “Ingen kan løfte byudvikling alene. Det kræver, at alle aktører arbejder sammen og har en fælles vision,” siger Michael.

  2. Langsigtet investering:
    BID handler ikke om hurtige løsninger, men om at skabe bæredygtig udvikling. Midlerne bruges på projekter, der har en varig effekt og skaber værdi for området over tid.

  3. Lokal tilpasning:
    Hvert BID-projekt er unikt og tilpasses det specifikke område. “Vi tager altid udgangspunkt i områdets styrker og udfordringer. Der findes ingen ‘one size fits all’-løsning,” forklarer Michael.

Eksempler fra Danmark og udlandet

BID er allerede en succes i mange lande, hvor det har været med til at transformere både små og store byområder. I Danmark har flere byer, herunder København, Aarhus og Kolding, implementeret BID-projekter med stor succes.

Et konkret eksempel er Latinerkvarteret i Kolding, hvor BID-modellen har skabt nyt liv gennem fysiske forbedringer, events og en stærk markedsføringsstrategi. Kvarteret er nu kendt som et kulturelt og attraktivt område, der tiltrækker både lokale og turister.

“Latinerkvarteret i Kolging er et lokalt eksempel på , hvad BID kan gøre, når der er en stærk vilje til samarbejde. Fra at gå fra et område, hvor man ikke snakkede sammen – har vi nu både skabt en ny visuel identitet, fået fælles skiltning og fælles events fx Latinerkvarterets dag. Der er markant højere engagement, mere samarbejde og stolthed. Og det breder sig og få løbende flere med. Området er blevet et forbillede for, hvordan vi kan løfte byområder i hele landet,” siger Michael.

Fremtiden for BID i Danmark

Michael Moos ser et stort potentiale for BID i fremtidens danske byudvikling – og netop i Kolding fordi vi har mange kvarterer, der kan have gavn af at få mere gang i det lokale samarbejder og dyrke de styrker vi har – så det bliver proaktivt og ikke en opgivende offerrolle. 

“BID er ikke bare en model, men en ny måde at tænke på. Det handler om at tage ejerskab over byens udvikling og sikre, at den sker på en måde, der gavner både økonomisk og socialt,” siger han.

Med stigende opbakning fra både kommuner og erhvervsliv forventes BID at spille en central rolle i at skabe attraktive og bæredygtige byrum i Danmark i de kommende år.

“Vi har allerede set, hvordan BID kan skabe resultater, og jeg er overbevist om, at vi kun lige er begyndt. Der er så meget potentiale i modellen, og med det rette samarbejde kan vi løfte byliv i hele landet,” afslutter Michael.

BID er en ny tilgang til byudvikling, der giver håb for fremtidens byer – steder, hvor mennesker ønsker at leve, arbejde og besøge. Med ledere som Michael Moos i spidsen er vejen banet for en mere bæredygtig og attraktiv fremtid for danske byområder.

BID DANMARK

Michael Moos

Michael Moos er en af Danmarks førende eksperter i BID-modellen og leder af BID Danmark. Han har mange års erfaring med byudvikling og arbejder for at fremme samarbejde og bæredygtige løsninger i danske byområder.

  • Michael har været involveret i flere succesfulde BID-projekter i Danmark, bl.a. i Kolding, København og Aarhus.
  • Han er kendt for sin pragmatiske tilgang og evne til at skabe fælles visioner blandt aktører med forskellige interesser.
  • Michael holder ofte oplæg og rådgiver kommuner og erhvervsforeninger om, hvordan BID kan bruges som redskab til byudvikling.

Med sin passion for byrum og fællesskaber er Michael Moos en stærk fortaler for, at fremtidens byudvikling sker i samarbejde mellem dem, der bruger og ejer byen.

Læs videre

Handlingskatalog: Kolding bymidte

Skrevet af m@kreatour.dk d. . Uploaded i ARTIKEL, CASE:, MIDTBYEN, PERSPEKTIV. Ingen kommentarer til Handlingskatalog: Kolding bymidte

INTERVIEW

Handlingskatalog for Kolding Midtby

I 2020 lancerede Kolding Kommune et Handlingskatalog for byliv og byrum, der skal styrke byens rum og handelsliv gennem konkrete tiltag. Kataloget er udviklet af byrumseksperterne Schulze+Grassov og BYSTRATEGI i tæt samarbejde med kommunen og lokale aktører. Formålet er at skabe en mere attraktiv, levende og bæredygtig bymidte, hvor mennesker har lyst til at opholde sig

HVEM

Louise Grassov er arkitekt og byplanlægger med specialisering i byrum og menneskevenlig byudvikling.

Hendes tilgang til byudvikling er forankret i en forståelse af, hvordan mennesker bruger og bevæger sig i byen, og hun arbejder for at skabe socialt bæredygtige og oplevelsesrige byrum, der fremmer fællesskab, mobilitet og livskvalitet. Louise Grassov har også bidraget til faglitteraturen og været involveret i en række forskningsprojekter om fremtidens byudvikling.

Handlingskatalogets anbefalinger

Ifølge Louise Grassov, partner i Schulze+Grassov og en af hovedkræfterne bag kataloget, er det afgørende at prioritere mennesker og fællesskaber i byudviklingen. “Når en by er let at bevæge sig i og skaber oplevelser for borgerne, bliver den mere attraktiv for både beboere, besøgende og erhvervslivet,” forklarer hun.

Handlingskataloget anbefaler en række konkrete initiativer, der skal gøre Kolding mere levende. Ifølge Grassov er der særligt tre områder, der bør prioriteres:

Gøre byen mere fodgængervenlig

Kolding bør reducere biltrafikken i centrale områder og prioritere fodgængere og cyklister. “Bymidten skal være et sted, hvor folk har lyst til at bevæge sig rundt til fods. Små ændringer, som bredere fortove og bedre byrum, kan gøre en stor forskel,” forklarer Grassov.

Flere grønne mødesteder

Der skal etableres flere grønne og hyggelige opholdsrum, hvor mennesker kan mødes. Kataloget foreslår f.eks. lommeparker, grønne pladser og midlertidige byrumsløsninger, der kan eksperimentere med nye måder at bruge byen på. “Det er vigtigt at skabe steder, hvor folk gerne vil opholde sig – det giver liv til bymidten,” siger Grassov.

Styrket samarbejde om bylivet

For at skabe en dynamisk bymidte er det nødvendigt med et tættere samarbejde mellem detailhandel, kulturliv og borgere. Kataloget anbefaler, at Kolding Kommune udvikler en stærkere platform for koordinering af events, markedsføring og fælles bylivsinitiativer.

Fra idé til virkelighed

Kolding Kommune har allerede taget de første skridt til at implementere flere af forslagene fra handlingskataloget. Ifølge Grassov er det vigtigt at kombinere hurtige løsninger med langsigtede investeringer. “Man kan starte med midlertidige løsninger – for eksempel pop-up-byrum eller små testprojekter – og bruge dem til at lære, hvad der fungerer, inden man laver de store, permanente ændringer,” forklarer hun.

Handlingskataloget:

Her er udpluk af handlingskataloget for at skabe mere liv i midtbyen. Du kan se hele kataloget her >

  • Office Lounge

  • Conference Room 1

  • Conference Room 2

  • Entrance Area

  • Well-designed bright rooms

Partner, Schulze+Grassov

Louise Grassov

Louise Grassov er arkitekt og byplanlægger med specialisering i byrum og menneskevenlig byudvikling.

Hun er uddannet arkitekt fra Det Kongelige Akademi – Arkitektskolen i København og har en baggrund inden for urban design og bylivsstrategier. Tidligt i sin karriere arbejdede hun hos Jan Gehl, hvor hun var med til at udvikle analyser og strategier for byrum med fokus på at skabe levende og inkluderende bymiljøer.

Louise Grassov er partner i Schulze+Grassov, et internationalt anerkendt byrumdesignfirma, hvor hun arbejder med udvikling af offentlige rum i byer verden over. Hun har rådgivet kommuner og organisationer i både Europa, Nordamerika og Australien og har stået bag strategiske byrumsprojekter i bl.a. København, London, Sydney og Berlin.

Hendes tilgang til byudvikling er forankret i en forståelse af, hvordan mennesker bruger og bevæger sig i byen, og hun arbejder for at skabe socialt bæredygtige og oplevelsesrige byrum, der fremmer fællesskab, mobilitet og livskvalitet. Louise Grassov har også bidraget til faglitteraturen og været involveret i en række forskningsprojekter om fremtidens byudvikling.

Læs videre

Økonomiske potentialer af udvikling af Kolding inderhavn

Skrevet af m@kreatour.dk d. . Uploaded i ARTIKEL, HAVNE KVARTERET. Ingen kommentarer til Økonomiske potentialer af udvikling af Kolding inderhavn

Beregninger viser, at det er en god forretning at udvikle på havnearealerne

Byudvikling på havnen Fredericia

Kanalbyen i Fredericia

Fra rå industrikvarter til byens attraktive vandkant

I takt med urbaniseringen og behovet for bæredygtig byudvikling står mange byer over for en unik mulighed: at omdanne tidligere erhvervs- og industriområder til moderne, multifunktionelle bydele. En realisering af udvikling af inderhavnen er ikke blot en revitalisering af området, men også en betydelig økonomisk og social gevinst for hele kommunen.

Den omfattende rapport fra Realise ApS fra 2018 om de økonomiske effekter ved transformationen af den indre del af Kolding Havn fremhæver en bemærkelsesværdig mulighed for byudvikling. Ved at omdanne en traditionel erhvervshavn til en moderne bydel skabes ikke kun nye fysiske rammer, men også en økonomisk og samfundsmæssig gevinst for Kolding Kommune. Her går vi i dybden med rapportens indhold og betydning.

Ambitionen for den indre havn

Projektområdet omfatter 155.000 m², der i dag huser havnerelaterede virksomheder som landbrug, transport og jernskrot. Målet er at transformere området til en ny attraktiv bydel med:

  • 857 boliger (ca. 1.704 nye borgere),
  • 120.000 m² boligmasse,
  • Kontorerhverv (12.000 m²), restauranter/caféer (10.000 m²) og detailhandel (6.000 m²).

Visionen inkluderer også forbedrede trafikale forbindelser for at integrere bydelen bedre med resten af Kolding, hvilket vil øge tilgængeligheden og byens samlede attraktivitet.

Økonomiske effekter: fakta og prognoser

Rapporten benytter en input-output-model til at beregne de økonomiske effekter. Her er de vigtigste resultater:

  1. Beskæftigelse:

    • Direkte: 343 arbejdspladser i den nye bydel.
    • Indirekte: 49 arbejdspladser hos underleverandører.
    • Inducerede: 194 arbejdspladser gennem forbrug fra ansatte.
    • Samlet: 586 nye arbejdspladser.

  2. Kommunale Skatteindtægter:

    • Skatteindtægten fra de nye borgere og arbejdspladser estimeres til at stige med 84-122 mio. kr. årligt.
    • De 1.704 nye borgere forventes at bidrage med 46 mio. kr. alene.

  3. Byggeretsværdier:

    • Byggeretterne på 170.000 m² vurderes til en værdi af 680 mio. kr. ekskl. moms.

Sociale og samfundsmæssige effekter

Ud over de økonomiske gevinster peger rapporten også på en række ikke-økonomiske fordele:

  1. Forbedret infrastruktur: En ny nord-syd vejforbindelse vil reducere trafikbelastningen ved Jens Holms Vej, hvilket både gavner bolig-arbejdstrafik og erhvervstrafik.

  2. Integration med bykernen: Ved at mindske trafikken gennem inderhavnen bliver det muligt at skabe en naturlig forbindelse mellem den nye bydel og Koldings eksisterende bykerne.

  3. Øget byattraktivitet: Flere mennesker i bymidten øger omsætningen i detailhandlen og kan styrke byens rolle som regionalt handels- og kulturcentrum.

Udfordringer og forbehold

Selvom potentialet er stort, fremhæver rapporten nogle forbehold:

  • Relokation af erhverv: Områdets nuværende havnerelaterede virksomheder skal flyttes til den ydre havn, hvilket kræver planlægning og investering.
  • Markedsoptagelse: Der er usikkerhed om, hvor hurtigt markedet kan absorbere de nye boliger og erhvervslejemål.
  • Miljømæssige konsekvenser: Transformationen kræver en analyse af potentielle miljøpåvirkninger, særligt i forhold til havneaktiviteter.

FAKTA

Opdaterede 2025 estimater

For at omregne tallene fra rapporten fra 2018 til 2025-niveau skal vi tage højde for inflationsjustering, som beregnes ud fra det gennemsnitlige årlige inflationsniveau i Danmark i perioden 2018-2025. Inflationen har varieret, men en realistisk gennemsnitlig inflationsrate i denne periode kan antages at ligge mellem 2% og 3% årligt, især med den højere inflation i 2022 og 2023.

Opdaterede 2025-tal:

  • Nye kommunale skatteindtægter: 99-144 mio. kr. årligt.
  • Byggeretsværdier: 803 mio. kr.
  • Borgerbidrag til skatteindtægter: 54 mio. kr. årligt.

Om Realise ApS
Realise ApS er en dansk rådgivningsvirksomhed, der specialiserer sig i analyser og strategiske løsninger inden for byudvikling, økonomiske vurderinger og planlægning. Med dybdegående ekspertise og datadrevne metoder hjælper Realise kommuner, virksomheder og organisationer med at identificere og realisere potentialet i større projekter. Virksomheden er kendt for at levere præcise input-output-modeller, der kvantificerer økonomiske og samfundsmæssige effekter, som det eksempelvis ses i deres arbejde med transformationen af Kolding Havn.

DOWNLOAD RAPPORTEN HER >

Læs videre

Artikel: Havnens historie

Skrevet af m@kreatour.dk d. . Uploaded i ARTIKEL. Ingen kommentarer til Artikel: Havnens historie

Her kommer der en artikel

Her kommer der en artikel
Published on:

Kolding Havn blev anlagt i 1843 og var i midten af 1920’erne landets fjerdestørste havn. Havnen har haft en helt afgørende betydning for Koldings og dermed byens udvikling. Området er næsten udbygget og handels- og industrivirksomheder har gennem tiden nydt godt af nærheden mellem jernbane, vejnet og havn. 

Kolding Havn har en lang og fascinerende historie, der strækker sig fra middelalderen og helt frem til i dag. Gennem århundreder har havnen spillet en afgørende rolle i Koldings udvikling og har været et knudepunkt for handel, industri og samfundsliv.

Middelalderen: Handelscentrum ved fjorden

Kolding blev grundlagt omkring år 1200, og byens placering ved Kolding Fjord gjorde den til et naturligt centrum for handel og transport. Havnen opstod langsomt, da købmænd og bønder brugte fjorden som en indre vandvej til transport af varer. I middelalderen fungerede Kolding som en vigtig havn for både lokal og international handel, især med de nordtyske byer. I denne periode var havnefaciliteterne ganske simple, ofte blot anløbsbroer af træ, hvor skibe kunne lægge til.

Koldinghus, byens ikoniske slot, blev opført i 1200-tallet og spillede en vigtig rolle i byens udvikling. Slottet blev centrum for magt og administration, og kongens tilstedeværelse bidrog til at gøre havnen til et økonomisk og politisk omdrejningspunkt i området.

Latest Articles

  • Stunning Concrete Modern Apartments

  • Energy-Saving Homes

Læs videre

Artikel: Lars Autrup

Skrevet af m@kreatour.dk d. . Uploaded i ARTIKEL. Ingen kommentarer til Artikel: Lars Autrup

INTERVIEW

Det er vigtigt med en masterplan for at kunne tiltrække investorer

Lars Autrup, direktør for arkitektforeningen mener, at noget af det vigtigste for byudvikling er en masterplan. Det er afgørende, fordi den skaber en samlet vision for, hvordan et område skal udvikles over tid.

Det kræver både politisk mod og tålmodighed til at stå fast på retning, insistere på høj kvalitet og ikke gå på kompromis, når konjunkturerne svinger og udviklerne presser på.

HVEM

  • FIRMA

    Arkitektforeningen

  • NAVN

    Lars Autrup, direktør

KORT OM

Arkitektforeningen er en dansk organisation for arkitekter, der arbejder for at fremme god arkitektur, byplanlægning og bæredygtig udvikling gennem faglig dialog, rådgivning og events.

Challenge

En masterplan er afgørende, fordi den skaber en samlet vision for, hvordan et område skal udvikles over tid. Byudvikling er en kompleks proces, der involverer mange forskellige interessenter, herunder kommuner, arkitekter, bygherrer og borgere. Uden en masterplan risikerer man, at udviklingen sker fragmenteret og usammenhængende, hvilket kan føre til mindre optimale løsninger og manglende fokus på bæredygtighed.

Masterplanen fungerer som en slags ‘blå bog’, der guider udviklingen i den ønskede retning, og sikrer, at der tages højde for alt fra infrastruktur og offentlige rum til boliger og erhverv.

Solution

Precise Office Concept for Floors and Walls
Etiam ultricies nisi vel augue. Curabitur ullamcorper ultricies nisi. Nam eget dui. Etiam rhoncus. Maecenas tempus, tellus eget condimentum rhoncus, sem quam semper libero, sit amet adipiscing sem neque sed ipsum. Nam quam nunc, blandit vel, luctus pulvinar, hendrerit id, lorem. Maecenas nec odio et ante tincidunt tempus. Donec vitae sapien ut libero venenatis faucibus. Nullam quis ante. Etiam sit amet orci eget eros faucibus tincidunt.

  • Office Lounge

  • Conference Room 1

  • Conference Room 2

  • Entrance Area

  • Well-designed bright rooms

Result

State-of-the-art Office Areas & Meeting Spaces
Etiam ultricies nisi vel augue. Curabitur ullamcorper ultricies nisi. Nam eget dui. Etiam rhoncus. Maecenas tempus, tellus eget condimentum rhoncus, sem quam semper libero, sit amet adipiscing sem neque sed ipsum. Nam quam nunc, blandit vel, luctus pulvinar, hendrerit id, lorem. Maecenas nec odio et ante tincidunt tempus. Donec vitae sapien ut libero venenatis faucibus. Nullam quis ante. Etiam sit amet orci eget eros faucibus tincidunt.

Direktør, Boligøkonomisk videncenter

Curt Liliegreen

Curt Liliegreen er direktør i Real Danias Boligøkonomiske videncenter. 

Han er uddannet cand. polit og er ansat i Entreprenørforeningen 1979 – 2002, fra 1988 som cheføkonom. 2002 – 2007 Administrerende direktør for Byggeriets Evaluerings Center. 2007-2009 rådgiver for direktionen i Realdania.

Flere artikler og interview

  • Det er vigtigt, at have en plan for at kunne tiltrække investorer

    INTERVIEW

    Lars Autrup, direktør for arkitektforeningen fortæller om hvorfor det er vigtigt, at have en masterplan – og have mod til at stå fast og insistere på kvalitet. 

    Læs mere her >

  • Meridian

    Toronto, ON

  • Craft

    New York City

Læs videre

Artikel skabelon

Skrevet af m@kreatour.dk d. . Uploaded i ARTIKEL. Ingen kommentarer til Artikel skabelon

Her kommer der en artikel

Her kommer der en artikel
Published on:

Lorem ipsum dolor sit amet, consectetuer adipiscing elit. Aenean commodo ligula eget dolor. Aenean massa. Cum sociis natoque penatibus et magnis dis parturient montes, nascetur ridiculus mus.

Quis aute iure reprehenderit in voluptate velit esse cillum dolore eu fugiat nulla pariatur. Excepteur sint cupiditat non proident, sunt in culpa qui deserunt mollit anim id est laborum. Duis autem vel eum iriure dolor in hendrerit in vulputate velit esse molestie consequat, vel illum dolore eu feugiat nulla facilisis at vero eros et accumsan et iusto odio dignissim qui blandit praesent luptatum zzril delenit augue duis dolore te feugait nulla facilisi.

Nam liber tempor cum soluta nobis eleifend option congue nihil imperdiet doming id quod mazim placerat facer possim assum. Lorem ipsum dolor sit amet, consectetuer adipiscing elit, sed diam nonummy nibh euismod tincidunt ut laoreet dolore magna aliquam erat volutpat. Ut wisi enim ad minim veniam, quis nostrud exerci tation ullamcorper suscipit lobortis nisl ut aliquip ex ea commodo consequat.

Daily Inspiration

Lorem ipsum dolor sit amet, consetetur sadipscing elitr, sed diam nonumy eirmod tempor invidunt ut labore et dolore magna aliquyam erat, sed diam voluptua. At vero eos et accusam et justo duo dolores et ea rebum. Stet clita kasd gubergren, no sea takimata sanctus est Lorem ipsum dolor sit amet. Lorem ipsum dolor sit amet, consetetur sadipscing elitr.

Consetetur sadipscing elitr, sed diam nonumy eirmod tempor invidunt ut labore et dolore magna aliquyam erat, sed diam voluptua. At vero eos et accusam et justo duo dolores et ea rebum. Stet clita kasd gubergren, no sea takimata sanctus est Lorem ipsum dolor sit amet.

„Lorem ipsum dolor sit amet, consectetur adipisicing elit, sed do eiusmod tempor incididunt ut labore et dolore magna aliqua.“

John Doe

At vero eos et accusam et justo duo dolores et ea rebum. Stet clita kasd gubergren, no sea takimata sanctus est Lorem ipsum dolor sit amet. Lorem ipsum dolor sit amet, consetetur sadipscing elitr.

Wrapping Up

Lorem ipsum dolor sit amet, consetetur sadipscing elitr, sed diam nonumy eirmod tempor invidunt ut labore et dolore magna aliquyam erat, sed diam voluptua. At vero eos et accusam et justo duo dolores et ea rebum. Stet clita kasd gubergren, no sea takimata sanctus est Lorem ipsum dolor sit amet. Lorem ipsum dolor sit amet, consetetur sadipscing elitr, sed diam nonumy eirmod tempor invidunt ut labore et dolore magna aliquyam erat, sed diam voluptua. At vero eos et accusam et justo duo dolores et ea rebum. Stet clita kasd gubergren, no sea takimata sanctus est Lorem ipsum dolor sit amet.

Consetetur sadipscing elitr, sed diam nonumy eirmod tempor invidunt ut labore et dolore magna aliquyam erat, sed diam voluptua. At vero eos et accusam et justo duo dolores et ea rebum. Stet clita kasd gubergren, no sea takimata sanctus est Lorem ipsum dolor sit amet.

Latest Articles

  • Stunning Concrete Modern Apartments

  • Energy-Saving Homes

Læs videre