Skip to main content

Fra handelsby til oplevelsesby

Skrevet af m@kreatour.dk d. . Uploaded i CASE:, MIDTBYEN. Ingen kommentarer til Fra handelsby til oplevelsesby

Fra handelsby til oplevelsesby

Fra rå industrikvarter til byens attraktive vandkant

Herning er en af de byer, der har knækket nedgangskurven.  Udviklingen har været mange år undervejs og har krævet en stærk vision, bredt samarbejde og modet til at tænke nyt. 

Fra butikslukninger til en levende bymidte

I mange år var Hernings bymidte præget af butikslukninger og et stigende pres fra nethandel og shoppingcentre uden for centrum. Mange borgere begyndte at føle, at der “ikke var noget at komme efter i midtbyen”, og tomme butikslokaler blev en stigende udfordring. For at vende udviklingen satte Herning en ambitiøs strategi i værk, hvor bymidten ikke kun skulle være et sted for shopping, men også et centrum for oplevelser, fællesskab og kultur.

De første initiativer blev sat i gang gennem et samarbejde mellem Herning Kommune, Herning Cityforening og lokale erhvervsdrivende. Målet var at skabe en mere attraktiv og dynamisk bymidte, der kunne tiltrække både lokale og besøgende.

Processen og organiseringen

Omstillingen af Hernings bymidte krævede en koordineret indsats fra flere parter. Kommunen spillede en central rolle i at facilitere samarbejde og sikre finansiering, mens detailhandlen, ejendomsejere og investorer bidrog med viden, ressourcer og innovative løsninger.

Kerneelementer i Hernings udviklingsstrategi:

  • Hurtigere sagsbehandling gennem initiativet Den korte vej ind, hvor café- og butiksindehavere fik en fast kontaktperson i kommunen, der hjalp med at afkorte ventetiden på tilladelser.
  • Dataindsamling og analyser via sensorer i bymidten, som målte fodtrafik og skabte en datadrevet tilgang til udviklingen.
  • Aktiv rekruttering af nye butikker gennem en målrettet targetliste, der identificerede efterspurgte butikskoncepter og aktivt arbejdede på at tiltrække dem.
  • Økonomiske incitamenter til nye erhvervsdrivende, herunder fleksible lejekontrakter og trappelejeordninger for at gøre det lettere at starte virksomhed i midtbyen.
  • Strategiske partnerskaber mellem cityforeningen, detailhandlen og kulturlivet for at sikre en dynamisk udvikling.

En af de største udfordringer var at finde balancen mellem privat og offentlig interesse. Byen ønskede at fastholde detaljhandlen som en central drivkraft, men samtidig åbne bymidten for flere aktiviteter, som kunne tiltrække folk på andre tidspunkter end blot normal åbningstid.

Events og aktiviteter: Byens puls

For at skabe mere liv i bymidten har Herning udviklet en stærk eventstrategi, hvor oplevelser og fællesskab er i fokus. Byens strategi har været at bruge events som en drivkraft for handel og byliv – ikke kun i weekender og højtider, men hele året rundt.

Nøgleevents i Hernings bymidte:

  • Street Food Festival – En tilbagevendende madfestival, der tiltrækker besøgende fra hele regionen og understøtter byens gastronomiske scene.
  • Fredagskoncerter i gågaden – Gratis livemusik i sommermånederne, som skaber en festlig stemning og tiltrækker publikum til byens caféer og butikker.
  • Julebyen Herning – En stor satsning på julehygge, imponerende julebelysning og markeder, der har gjort Herning til Danmarks første officielle juleby.
  • Black Friday & City Days – Store shoppingevents, hvor byen koordinerer aktiviteter, tilbud og oplevelser for at skabe en helhedsoplevelse for kunderne.
  • Bagagerumsmarked og lokale markedsdage – Arrangementer, hvor lokale kan sælge deres varer, hvilket skaber en mere mangfoldig handelsoplevelse.
  • Kultur- og sportsbegivenheder – Samarbejde med MCH Messecenter Herning og Jyske Bank Boxen om at integrere store events med aktiviteter i bymidten.

“Vi har lært, at det ikke er nok at bygge en flot gågade – vi skal skabe oplevelser, der giver folk en grund til at komme og blive i byen.”
– Allan Riis Sørensen, tidligere citychef i Herning

Arkitektoniske forandringer og byrumskvalitet

For at styrke Hernings visuelle identitet og gøre bymidten mere attraktiv, har byen investeret i en række byrumsmæssige forbedringer.

  • Renovering af gågaden, hvor der er skabt bredere fortove, flere opholdszoner og en sammenhængende arkitektonisk stil.
  • Etablering af grønne områder og rekreative byrum, der gør det mere attraktivt at opholde sig i bymidten.
  • Udvikling af nye boligområder tæt på centrum, så flere mennesker bor og færdes i bymidten.
  • Biblioteket som et nyt kulturelt samlingspunkt, der kombinerer litteratur, café og fællesarealer i et åbent miljø.

Disse tiltag har været med til at ændre Hernings bymidte fra en rent kommerciel zone til et sted, hvor folk gerne opholder sig – også uden at skulle handle.

Resultatet: En bymidte i udvikling

I dag er Hernings bymidte et af de mest vellykkede eksempler på, hvordan en dansk provinsby kan omstille sig til en moderne handels- og oplevelsesby. Kombinationen af events, data, erhvervssamarbejder og arkitektoniske forbedringer har skabt en ny dynamik, der gør Herning til et sted, man gerne vil besøge.

Konkrete resultater af Hernings indsats:

  • Flere butikker åbner end lukker – Den strategiske tilgang til rekruttering og fleksible lejevilkår har skabt en nettotilvækst i butiksåbninger.
  • Øget turisme og besøgstal – Store events har trukket flere besøgende til byen, hvilket har givet vækst til både handel og gastronomi.
  • Mere liv uden for normale åbningstider – Byens oplevelser og aktiviteter har skabt et mere alsidigt byliv.
  • En styrket identitet – Herning er gået fra at være kendt som en “messeby” til en by, der også er attraktiv i hverdagen.

“Vi har bevist, at selv en by, der er bygget til biler, kan udvikle en stærk bymidte, hvis man skaber gode rammer for handel, kultur og fællesskab.”
– Allan Riis Sørensen

Det kan vi lære af Herning:

  • Tænk bymidten som mere end handel – Oplevelser, kultur og fællesskab er afgørende for at skabe liv.
  • Gør det let at starte virksomhed – Hurtigere sagsbehandling og fleksible vilkår skaber vækst.
  • Brug data aktivt – Besøgsdata kan hjælpe med at måle succes og planlægge fremtidige indsatser.
  • Markedsfør byens forandringer – Gør byens udvikling synlig gennem PR og sociale medier.
  • Samarbejde er nøglen – Detailhandlen, kommunen og kulturinstitutioner skal arbejde sammen om at udvikle bymidten.

Hernings bymidte er et eksempel på, hvordan en dansk handelsby kan transformere sig til et moderne byrum med en stærk identitet og et væld af aktiviteter. Gennem en ambitiøs strategi har byen skabt en bymidte, der både er et handelscentrum, en oplevelsesby og et socialt samlingspunkt – en udvikling, der kan inspirere andre danske byer.

Læs videre

Rapport: Levende bymidter

Skrevet af m@kreatour.dk d. . Uploaded i CASE:, MIDTBYEN, VIDEN. Ingen kommentarer til Rapport: Levende bymidter

Hvordan skaber vi levende bymidter?

Her kommer der en artikel

En nyere rapport fra Rambøll og Realdania kaster lys over fremtidens bymidter og deres potentiale til at styrke både borgernes livskvalitet og byernes bæredygtighed. Rapporten bygger på caseanalyser, borgerundersøgelser og ekspertbidrag og viser, hvordan danske bymidter kan revitaliseres gennem helhedsplanlægning, grønne løsninger og stærke partnerskaber. Med eksempler fra både Danmark og udlandet giver rapporten konkrete anbefalinger til, hvordan bymidter kan blive dynamiske rum for fællesskab og trivsel.mus.

Hvordan skaber vi bymidter, der styrker både borgernes livskvalitet og byens udvikling? En ny rapport fra Rambøll, udarbejdet for Realdania, sætter fokus på udfordringer og muligheder for danske bymidter. Rapporten baserer sig på dybdegående caseanalyser, borgerundersøgelser og ekspertbidrag og fremhæver, hvordan samspillet mellem sociale, kulturelle og kommercielle dimensioner kan skabe levende bymidter, der er attraktive og bæredygtige.

Nøgleindsigter: Hvad kendetegner en levende bymidte?

  1. Tre dimensioner, der skaber livskvalitet:

    • Socialt rum: En levende bymidte fungerer som et fælles mødested, hvor borgerne kan interagere og knytte sociale bånd.
    • Kulturelt-æstetisk oplevelse: Byens historie, arkitektur og grønne områder bidrager til byens identitet og skaber en følelse af fællesskab og tilhørsforhold.
    • Kommercielle funktioner: Handel og erhverv skal integreres med oplevelser, så bymidten er et sted, man besøger for mere end blot at handle.

  2. Uforløst potentiale: Borgerne vurderer, at deres bymidter kun i begrænset omfang bidrager til deres livskvalitet (gennemsnitligt 5,9 ud af 10). Samtidig ser de et stort potentiale i, at bymidterne kan spille en større rolle (7,0 ud af 10).

  3. Flerfunktionalitet er nøglen: Byer med bymidter, der kombinerer handel, kultur, grønne områder og sociale aktiviteter, oplever større trivsel og engagement fra både borgere og erhvervsliv.

Anbefalinger til byudvikling

  1. Helhedsplanlægning og langsigtet vision: En klar politisk strategi er afgørende for at samle byens aktører og sikre sammenhæng i byens udvikling. Visionen skal afspejle borgernes behov og involvere relevante aktører som erhvervsliv, kulturinstitutioner og civilsamfund.

  2. Styrk byens identitet: Bymidten skal bygge på byens unikke historie og kulturarv. Eksempler som Svendborgs maritime fortælling og Middelfarts fokus på håndværk viser, hvordan en stærk identitet kan skabe stolthed og engagement.

  3. Fremhæv bæredygtighed og grønne løsninger: Grøn omstilling og adgang til natur skal tænkes ind i bymidten. Byer som Middelfart har skabt grønne korridorer, der forbinder bymidten med naturen, og Nordborg har arbejdet med klimasikring som en del af byens identitet.

  4. Sæt mennesker før biler: Trafikale løsninger skal balancere tilgængelighed med tryghed og oplevelser for de bløde trafikanter. Gågader, cykelstier og ensretning kan skabe mere behagelige byrum, uden at tilgængeligheden ofres.

  5. Mobiliser aktører gennem partnerskaber: En levende bymidte kræver samarbejde mellem kommunen, erhvervslivet og borgerne. Aktørinvolvering kan forstærkes gennem nøglepersoner, som en “city manager”, og digitale platforme, der gør det let at engagere sig.

Lær af succesfulde bymidter

Rapporten fremhæver flere eksempler på byer, der har revitaliseret deres bymidter med succes:

  • Aarhus: Universitetsparken og de grønne områder omkring midtbyen skaber et unikt studiemiljø og styrker byens identitet.
  • Skanderborg: Byen har arbejdet med at kombinere kulturhuse og handelsliv for at tiltrække borgere og skabe synergi mellem funktioner.
  • Middelfart: Fokus på grøn omstilling og lokale identiteter har skabt en bymidte, der er bæredygtig og samtidig attraktiv for både borgere og turister.

En fælles vision for fremtiden

For at realisere en levende bymidte kræver det modige beslutninger og en vilje til at investere i byens fællesskab. Grønne områder, færre biler og stærke kulturelle og sociale tilbud er ikke kun til gavn for borgerne, men skaber også økonomisk vækst og tiltrækker nye aktører. Ved at lære af de bedste eksempler og styrke samarbejdet mellem byens aktører kan vi sikre, at fremtidens bymidter bliver både levende og bæredygtige.

Læs videre

Handlingskatalog: Kolding bymidte

Skrevet af m@kreatour.dk d. . Uploaded i ARTIKEL, CASE:, MIDTBYEN, PERSPEKTIV. Ingen kommentarer til Handlingskatalog: Kolding bymidte

INTERVIEW

Handlingskatalog for Kolding Midtby

I 2020 lancerede Kolding Kommune et Handlingskatalog for byliv og byrum, der skal styrke byens rum og handelsliv gennem konkrete tiltag. Kataloget er udviklet af byrumseksperterne Schulze+Grassov og BYSTRATEGI i tæt samarbejde med kommunen og lokale aktører. Formålet er at skabe en mere attraktiv, levende og bæredygtig bymidte, hvor mennesker har lyst til at opholde sig

HVEM

Louise Grassov er arkitekt og byplanlægger med specialisering i byrum og menneskevenlig byudvikling.

Hendes tilgang til byudvikling er forankret i en forståelse af, hvordan mennesker bruger og bevæger sig i byen, og hun arbejder for at skabe socialt bæredygtige og oplevelsesrige byrum, der fremmer fællesskab, mobilitet og livskvalitet. Louise Grassov har også bidraget til faglitteraturen og været involveret i en række forskningsprojekter om fremtidens byudvikling.

Handlingskatalogets anbefalinger

Ifølge Louise Grassov, partner i Schulze+Grassov og en af hovedkræfterne bag kataloget, er det afgørende at prioritere mennesker og fællesskaber i byudviklingen. “Når en by er let at bevæge sig i og skaber oplevelser for borgerne, bliver den mere attraktiv for både beboere, besøgende og erhvervslivet,” forklarer hun.

Handlingskataloget anbefaler en række konkrete initiativer, der skal gøre Kolding mere levende. Ifølge Grassov er der særligt tre områder, der bør prioriteres:

Gøre byen mere fodgængervenlig

Kolding bør reducere biltrafikken i centrale områder og prioritere fodgængere og cyklister. “Bymidten skal være et sted, hvor folk har lyst til at bevæge sig rundt til fods. Små ændringer, som bredere fortove og bedre byrum, kan gøre en stor forskel,” forklarer Grassov.

Flere grønne mødesteder

Der skal etableres flere grønne og hyggelige opholdsrum, hvor mennesker kan mødes. Kataloget foreslår f.eks. lommeparker, grønne pladser og midlertidige byrumsløsninger, der kan eksperimentere med nye måder at bruge byen på. “Det er vigtigt at skabe steder, hvor folk gerne vil opholde sig – det giver liv til bymidten,” siger Grassov.

Styrket samarbejde om bylivet

For at skabe en dynamisk bymidte er det nødvendigt med et tættere samarbejde mellem detailhandel, kulturliv og borgere. Kataloget anbefaler, at Kolding Kommune udvikler en stærkere platform for koordinering af events, markedsføring og fælles bylivsinitiativer.

Fra idé til virkelighed

Kolding Kommune har allerede taget de første skridt til at implementere flere af forslagene fra handlingskataloget. Ifølge Grassov er det vigtigt at kombinere hurtige løsninger med langsigtede investeringer. “Man kan starte med midlertidige løsninger – for eksempel pop-up-byrum eller små testprojekter – og bruge dem til at lære, hvad der fungerer, inden man laver de store, permanente ændringer,” forklarer hun.

Handlingskataloget:

Her er udpluk af handlingskataloget for at skabe mere liv i midtbyen. Du kan se hele kataloget her >

  • Office Lounge

  • Conference Room 1

  • Conference Room 2

  • Entrance Area

  • Well-designed bright rooms

Partner, Schulze+Grassov

Louise Grassov

Louise Grassov er arkitekt og byplanlægger med specialisering i byrum og menneskevenlig byudvikling.

Hun er uddannet arkitekt fra Det Kongelige Akademi – Arkitektskolen i København og har en baggrund inden for urban design og bylivsstrategier. Tidligt i sin karriere arbejdede hun hos Jan Gehl, hvor hun var med til at udvikle analyser og strategier for byrum med fokus på at skabe levende og inkluderende bymiljøer.

Louise Grassov er partner i Schulze+Grassov, et internationalt anerkendt byrumdesignfirma, hvor hun arbejder med udvikling af offentlige rum i byer verden over. Hun har rådgivet kommuner og organisationer i både Europa, Nordamerika og Australien og har stået bag strategiske byrumsprojekter i bl.a. København, London, Sydney og Berlin.

Hendes tilgang til byudvikling er forankret i en forståelse af, hvordan mennesker bruger og bevæger sig i byen, og hun arbejder for at skabe socialt bæredygtige og oplevelsesrige byrum, der fremmer fællesskab, mobilitet og livskvalitet. Louise Grassov har også bidraget til faglitteraturen og været involveret i en række forskningsprojekter om fremtidens byudvikling.

Læs videre

Kolding midtby Anders Baagland

Sådan skaber vi mere liv i byen

Skrevet af m@kreatour.dk d. . Uploaded i ARTIKEL, CASE:, MIDTBYEN, PERSPEKTIV.

INTERVIEW

Sådan skaber vi mere liv i byen

Anders Baagland, formand i Danske Handelsbyer, arbejder hver dag for at sikre, at danske bymidter forbliver levende og attraktive. For ham handler det om mere end bare handel – det handler om at skabe byer, hvor mennesker har lyst til at mødes, opholde sig og deltage i fællesskaber.

”En bymidte skal være mere end et sted at handle. Den skal være et sted, hvor mennesker mødes, oplever og trives. Når vi skaber liv i bymidterne, styrker vi ikke kun handlen, men også byens fællesskab og identitet,” siger Anders Baagland.

HVEM

Danske Handelsbyer er en landsdækkende organisation, der arbejder for at styrke og revitalisere bymidterne i Danmark. Med fokus på strategisk samarbejde, byliv og innovation støtter organisationen både kommuner og erhvervsliv i at skabe levende byrum, hvor handel, kultur og fællesskab går hånd i hånd.

Organisationen er en stærk fortaler for, at fremtidens bymidter skal være mere end blot handelssteder – de skal være mødesteder, der forener mennesker og skaber værdi for både borgere og besøgende. Gennem rådgivning, netværk og konkrete værktøjer hjælper Danske Handelsbyer med at gøre danske byer mere bæredygtige, attraktive og tilgængelige.

ANBEFALING NO 1

Strategisk samarbejde mellem bymidtens aktører

“Det er afgørende, at alle aktører i midtbyen arbejder sammen om en fælles vision,” siger Anders Baagland. Kommuner, handelsforeninger, ejendomsejere og kulturinstitutioner skal koordinere deres indsatser for at skabe en sammenhængende og attraktiv bymidte.

Eksempel:
I Vejle har man etableret en bymidteforening, hvor alle interessenter mødes regelmæssigt for at planlægge events og diskutere byens udvikling. Foreningen har bl.a. stået bag genåbningen af Vejle Å som et rekreativt byrum, hvilket har tiltrukket både borgere og turister til midtbyen.

ANBEFALING NO 2

Stabil finansiering sikrer grundlaget for aktiviteter

“Uden stabil finansiering kan vi ikke sikre, at der løbende sker noget i midtbyen,” understreger Baagland. Det er vigtigt, at der er midler til at planlægge og gennemføre events, markedsføring og fysiske forbedringer.

Eksempel:
I Middelfart har man etableret en fælles pulje, finansieret af kommunen og lokale virksomheder, der bruges til at arrangere markeder, koncerter og andre events i midtbyen. Denne pulje har skabt kontinuerlig aktivitet og tiltrukket flere besøgende til byen.

ANBEFALING NO 3

Kundeflowet i bymidten skal øges

“Vi skal gøre det nemt og attraktivt at besøge bymidten,” siger Anders Baagland. Det handler om at forbedre tilgængeligheden og gøre midtbyen til en destination, hvor folk har lyst til at komme.

Eksempel:
I Odense har man arbejdet på at begrænse biltrafikken i bymidten for at skabe bedre forhold for cyklister og fodgængere, samtidig med at man har forbedret den offentlige transport og etableret parkeringshuse tæt på gågaderne. Målet har været at gøre midtbyen mere tilgængelig og attraktiv for både handlende og besøgende, samtidig med at der stadig er gode muligheder for bilister at komme til og fra byen. 

ANBEFALING NO 4

Synergier mellem turisme og handel

“Når turisme og handel arbejder sammen, kan vi skabe stærke synergier, der løfter hele midtbyen,” forklarer Baagland. Turister tiltrækkes af unikke oplevelser, og det kan give et vigtigt løft til det lokale handelsliv.

Eksempel:
I Aarhus har man kombineret turisme og handel ved at skabe temadage, hvor lokale butikker og kulturinstitutioner arbejder sammen. Under Aarhus Festuge bliver byens handelsgader fyldt med kunst, koncerter og events, der trækker både lokale og turister til midtbyen.

ANBEFALING NO 5

Storytelling skaber sammenhold og giver fælles retning

“En stærk fortælling om byens identitet kan samle aktører og skabe en rød tråd i udviklingen,” siger Baagland. Storytelling gør det muligt at fremhæve byens unikke karakter og tiltrække besøgende, der søger autentiske oplevelser.

Eksempel:
I Ribe har man fokuseret på byens historie som Danmarks ældste by. Dette er blevet en del af markedsføringen af midtbyen, hvor historiske byvandringer, middelaldermarkeder og unikke butikker med lokale varer trækker både danske og internationale turister.

Kolding midtby Anders Baagland

Formand, Danske handelsbyer

Anders Baagland

Anders Baagland er formand for Danske Handelsbyer, hvor han arbejder med at styrke og revitalisere danske bymidter gennem strategisk samarbejde, udvikling af byrum og innovation inden for handel og turisme.

Han er uddannet inden for økonomi og ledelse og har mere end 20 års erfaring med erhvervsudvikling og byplanlægning. Fra 2000 til 2010 var han ansat i en større erhvervsorganisation, hvor han fokuserede på at skabe vækst i lokale handelsmiljøer. Fra 2010 til 2018 fungerede han som rådgiver og projektleder for kommunale og private aktører, hvor han arbejdede med strategier for at gøre bymidterne mere levende og attraktive.

Siden 2018 har han stået i spidsen for Danske Handelsbyer, hvor han arbejder med at styrke bymidter som samlingspunkter for handel, kultur og fællesskab. Med en holistisk tilgang til byudvikling hjælper han byer med at skabe mere bæredygtige og menneskecentrerede løsninger.

Læs videre