Skip to main content

Forfatter: m@kreatour.dk

Göteborg havn Kolding kan mere

CASE: GÖTEBORG

Skrevet af m@kreatour.dk d. . Uploaded i CASE:. Ingen kommentarer til CASE: GÖTEBORG

Fra værftsby til byliv ved vandet

Göteborg havn Kolding kan mere

Fra rå industrikvarter til byens attraktive vandkant

I årtier var Göteborgs havnefront præget af værfter, industri og lukkede havnearealer, hvor byens borgere havde begrænset adgang til vandet. I dag gennemgår store dele af havnen en omfattende transformation, hvor tidligere industriområder udvikles til levende bykvarterer med boliger, arbejdspladser, kultur, uddannelse og grønne byrum. Historiske kraner og værftsbygninger står side om side med moderne arkitektur, mens promenader, parker og havnebade har gjort vandet til en naturlig del af hverdagslivet.. 

Fra vision til virkelighed – udviklingen af Älvstaden

For at sikre en sammenhængende udvikling lancerede Göteborg visionen Älvstaden – “Byen ved Floden”. Visionen omfatter flere tidligere havne- og værftsområder langs Göta Älv og har som mål at binde byen sammen på tværs af floden og åbne havnefronten for mennesker.

I stedet for at udvikle områderne enkeltvis valgte Göteborg en samlet masterplan med et langsigtet perspektiv. Frihamnen, Eriksberg, Lindholmen og flere andre kvarterer udvikles gradvist over flere årtier med fokus på blandede byfunktioner, høj arkitektonisk kvalitet og stærke offentlige byrum. Udviklingen bygger på et tæt samarbejde mellem Göteborg Kommune, offentlige udviklingsselskaber, private investorer, universiteter og erhvervsliv.

Et særligt kendetegn ved Göteborgs tilgang er, at bylivet begyndte længe før de permanente byggerier stod færdige. Midlertidige kulturprojekter, byhaver, events og aktiviteter blev etableret på de tidligere industriområder, så borgerne allerede fra starten kunne tage havnen i brug. Dermed voksede områdets identitet frem samtidig med byggeriet, og udviklingen blev en fælles proces frem for et traditionelt byggeprojekt.

Samtidig har der været stor fokus på at bevare områdets industrielle kulturarv. Historiske kraner, værftsbygninger og kajanlæg er flere steder bevaret og integreret i de nye kvarterer, så fortællingen om Göteborg som værfts- og havneby fortsat er synlig.

Jubileumsparken – natur, byliv og klimatilpasning i samspil

Et af de mest markante projekter i Göteborg er Jubileumsparken i Frihamnen. Hvor mange havneudviklingsprojekter begynder med boliger og kontorer, valgte Göteborg en anden tilgang. Man skabte først en park.

På de tidligere havnearealer blev der etableret grønne opholdsrum, byhaver, legeområder, et offentligt havnebad, sauna, kajakker og mødesteder, som hurtigt gjorde området til et populært udflugtsmål for både borgere og besøgende. Parken fungerer som et levende laboratorium for fremtidens by, hvor midlertidige løsninger løbende afprøves og udvikles i dialog med brugerne.

Natur og klimatilpasning spiller en central rolle. Regnvand håndteres i grønne løsninger, biodiversiteten styrkes gennem hjemmehørende beplantning, og store grønne arealer bidrager både til rekreative oplevelser og til at gøre området mere robust over for klimaforandringer. Samtidig giver promenader, trædæk og opholdszoner langs vandet direkte adgang til Göta Älv og skaber en tæt forbindelse mellem byen og havnen.

Göteborg viser dermed, hvordan klimatilpasning kan bruges som en aktiv kvalitet i byudviklingen frem for blot at være en teknisk nødvendighed. De grønne løsninger skaber både bedre byliv, øget biodiversitet og større modstandsdygtighed over for fremtidens klima.

Et nyt kapitel for Göteborg

Udviklingen af Göteborgs havneområder er fortsat i fuld gang, men resultaterne er allerede tydelige. Tidligere værftsområder er blevet omdannet til attraktive bydele med tusindvis af boliger, arbejdspladser, uddannelsesinstitutioner, kulturtilbud og rekreative områder. Promenader langs vandet er blevet en naturlig del af byens hverdagsliv, og de historiske havneområder er igen blevet steder, hvor mennesker mødes.

Samtidig er Göteborg fortsat Skandinaviens største erhvervshavn. Byen har vist, at det er muligt at kombinere en aktiv international havn med attraktive bykvarterer og stærke rekreative kvaliteter. Udviklingen er sket etapevis over mange år, men med en fælles vision som rettesnor gennem hele processen.

For Kolding er Göteborg et inspirerende eksempel på, hvordan en havn kan udvikles uden at miste sin identitet. Flere af principperne bag Älvstaden – levende havnefronter, blandede byfunktioner, klimatilpasning, kultur, grønne områder og stærke forbindelser mellem by og vand – ligger tæt op ad ambitionerne i Kolding Kommunes udviklingsplan Kvarterer med Kant. Netop derfor var Göteborg også blandt de byer, Kolding Byråd besøgte på studietur i 2025 for at hente inspiration til fremtidens byudvikling.

Selvom Göteborg naturligvis er en langt større by end Kolding, viser udviklingen, hvordan en klar vision, langsigtet planlægning og modet til at tænke nyt kan forvandle tidligere industriområder til levende bydele. Havnen er ikke længere byens bagside – den er blevet et af Göteborgs stærkeste aktiver og et samlingspunkt for både borgere og besøgende.

Hvad kan Kolding lære af Göteborg?

Göteborgs udvikling rummer en række erfaringer og principper, som kan inspirere Kolding i arbejdet med den fremtidige udvikling af havnen og forbindelsen mellem byen og fjorden. Selvom Göteborg er en storby, bygger mange af løsningerne på universelle principper om langsigtet planlægning, stærke partnerskaber og levende byrum.

1. En fælles vision med et langt perspektiv

Göteborgs udvikling bygger på den overordnede vision Älvstaden, som samler en række tidligere havne- og industriområder under én fælles plan. Visionen har skabt en klar retning på tværs af mange projekter og mange år, selvom udviklingen sker etapevis. For Kolding viser det værdien af en samlet masterplan, hvor havnen udvikles som en integreret del af byen frem for som enkeltstående projekter. Netop denne tankegang ligger også til grund for Kolding Kommunes udviklingsplan Kvarterer med Kant, hvor attraktive bydele, stærke forbindelser og byliv er centrale elementer.

2. Liv før byggeri

En af Göteborgs mest interessante erfaringer er, at man ikke ventede på, at byggeriet blev færdigt. Gennem midlertidige parker, havnebad, kulturaktiviteter, byhaver og events blev Frihamnen hurtigt et sted, hvor mennesker havde lyst til at opholde sig. Den tidlige aktivering skabte identitet og lokalt ejerskab, længe før de første boliger stod færdige. Kolding kan lade sig inspirere af at skabe liv på havnen allerede nu gennem midlertidige aktiviteter, kunst, kultur og rekreative tilbud.

3. Historien som en styrke

I Göteborg er de historiske kraner, værftsbygninger og kajanlæg ikke blevet fjernet, men indarbejdet som en del af de nye bydele. Den industrielle kulturarv giver områderne karakter og fortæller historien om byens udvikling. Også Kolding rummer en stærk fortælling om havnen, industrien og fjorden. Ved at bygge videre på stedets historie frem for at begynde helt forfra kan en ny havnebydel få en identitet, der ikke kan kopieres.

4. Blandede kvarterer skaber byliv

Göteborg har bevidst arbejdet med at blande boliger, arbejdspladser, uddannelse, kultur, caféer og rekreative områder. Det skaber levende bydele, hvor mennesker opholder sig hele dagen og hele året. I stedet for monofunktionelle områder er målet at skabe kvarterer med mange forskellige funktioner og brugergrupper. Det er en vigtig inspiration for Kolding, hvor havnen kan udvikles til et område med både erhverv, kultur, uddannelse, oplevelser og boliger.

5. Natur og klimatilpasning som en kvalitet

I Göteborg er klimatilpasning ikke kun et spørgsmål om at beskytte byen mod stigende vandstand. Regnvandsløsninger, grønne parker, biodiversitet og opholdsrum er tænkt sammen, så klimatilpasning samtidig skaber smukkere og mere attraktive bymiljøer. Den tilgang er særligt interessant for Kolding, hvor udviklingen af havnen kan kobles tæt sammen med fjorden, naturen og de klimaprojekter, der allerede er i gang.

6. Innovation, uddannelse og erhverv

Udviklingen af Lindholmen viser, hvordan en tidligere industrihavn kan blive et centrum for innovation, forskning og moderne erhvervsliv. Universiteter, virksomheder og iværksættere er med til at skabe aktivitet langt ud over almindelig arbejdstid. For Kolding kan samarbejdet mellem erhvervsliv, Designskolen, Syddansk Universitet og øvrige uddannelsesinstitutioner blive en vigtig drivkraft i udviklingen af fremtidens havn.

Inspiration skabes ved at opleve stederne

Göteborg er en by, der opleves bedst til fods. Promenader, parker, havnebade og kulturinstitutioner viser, hvordan en tidligere industrihavn kan blive et aktiv for hele byen. Derfor var Göteborg også blandt de byer, som Kolding Byråd besøgte på studietur i 2025 for at hente inspiration til fremtidens byudvikling. Den direkte oplevelse af byens rum giver en forståelse, som ingen rapport eller visualisering kan erstatte. Kolding kan med fordel arbejde videre med byvandringer, åbne arrangementer og formidling på havnen, så borgere, virksomheder og beslutningstagere sammen kan opleve mulighederne og være med til at forme fremtidens havneby.

🔗 Kilder og yderligere læsning

Læs videre

Køge Havn

Skrevet af m@kreatour.dk d. . Uploaded i CASE:. Ingen kommentarer til Køge Havn

Fra forurenet industri til levende byrum.

Fra rå industrikvarter til byens attraktive vandkant

I årtier spærrede tunge skibe, siloer og jernbanespor Køge by fra vandet – men nu vender byen omsider ansigtet mod havet. Det gamle industriområde på havnen forvandles til en moderne bydel, hvor historiske pakhuse står side om side med moderne arkitektur. Nye boliger, kulturtilbud og grønne byrum skyder op og puster liv i kajkanten, så havnen atter summer af liv. 

Køge Havn er i disse år i gang med en gennemgribende forvandling. Langs den nye havnepromenade kan man allerede nu fornemme bylivet spire frem, hvor beboere og besøgende nyder udsigten over Køge Bugt. Moderne byggerier skyder op side om side med bevarede havneelementer, og åbne pladser med grønne opholdssteder inviterer folk til at samles ved vandet. En sandstrand er anlagt ved Søndre Havn, så familier på varme dage kan dyppe tæerne i bølgerne og opleve kystnaturen på tætteste hold. Områdets atmosfære er under forvandling – fra støv, støj og siloer til en bæredygtig bydel fuld af liv og rekreative muligheder.

Fra forurenende industri til levende byrum

Køge Havn var tidligere præget af tung industri. Kæmpemæssige kornsiloer og fabriksanlæg dominerede havnefronten, og i årtier blev der håndteret kemikalier og olieprodukter, som satte deres spor i jorden. Forbindelsen mellem byen og vandet var længe afskåret af industriaktiviteter og jernbanespor, og havnearealet var ikke et sted man tilbragte sin fritid. Tværtimod var området kendetegnet ved larmende maskiner, lastbiltrafik og miljøproblemer. Da industrien gradvist ebbede ud, stod Køge med en udfordring: Hvordan kunne man omdanne dette tidligere, delvist forurenede havneområde til en moderne bydel med gode rammer for liv og trivsel?

Svaret blev en visionær byomdannelse, hvor man gik fra forurenende industri til at skabe levende byrum midt i Køge.

Fra vision til virkelighed: byudviklingsprojektet Køge Kyst

I 2009 gik Køge Kommune sammen med Realdania By & Byg om at stifte byudviklingsselskabet Køge Kyst P/S. Med en klar vision og ambitiøse planer begyndte transformationen af det 24 hektar store område ved Søndre Havn, Stationsområdet og Collstrop-grunden. Et tæt offentligt-privat partnerskab og langsigtet planlægning har været afgørende for at realisere projektet. Første skridt var at flytte den aktive industrihavn ud af bykernen og rydde op på Søndre Havn. Gamle virksomheder blev udfaset, forurenet jord blev oprenset, og grunden blev byggemodnet til nye formål. Samtidig investerede man i ny infrastruktur – bl.a. en underføring under jernbanen – for at binde bymidten sammen med kysten og nedbryde de barrierer, industrien havde skabt.

Køge Kyst har grebet opgaven an som en chance for at løfte hele byen på en bæredygtig måde. Undervejs har man fokuseret på at inddrage forskellige aktører og borgere, og midlertidige aktiviteter og kulturtiltag blev igangsat på de tomme arealer, allerede inden de permanente byggerier stod klar. Det har sikret, at bylivet så småt er blomstret frem parallelt med byggeriet.

Der er også lagt stor vægt på arkitektonisk kvalitet og en blanding af funktioner. Flere anerkendte arkitekter og udviklere har bidraget til projektet, og det har resulteret i en mangfoldig masterplan, hvor boliger, erhverv og offentlige rum integreres på harmonisk vis. Målet har fra starten været at skabe en åben bydel ved vandet, hvor man både bevarer stedets identitet og giver plads til nyt liv.

Grønne områder, strand og klimatilpasning hånd i hånd

Et af kendetegnene ved Køge Kyst er sammentænkningen af natur, klima og byliv. Som led i projektet blev Søndre Strand anlagt – en ny, bred sandstrand på omkring 100 meters bredde og knap en kilometers længde, der strækker sig fra Søndre Havn og sydover. Stranden stod færdig i 2015 og er blevet et stort aktiv for Køge, der nu har en attraktiv badestrand tæt på bymidten. Her mødes byen, naturen og borgerne – stranden indgår i et samspil med de nye boligkvarterer, den fredede strandeng og grønne områder, så bylivet og friluftslivet smelter sammen.

Samtidig har naturgenopretning været i fokus. En eksisterende strandeng ved kysten er blevet udvidet og plejet som et unikt stykke natur lige op ad byen. Hvor der før lå en slidt campingplads, har man givet arealet tilbage til strandengens vilde flora, deriblandt sjældne orkidéer. Regnvand og havvand ledes kontrolleret ind i små kanaler og lavninger, hvilket styrker strandengens særegne vegetation. Dette grønne bælte fungerer ikke kun som et rekreativt område, men også som en del af klimatilpasningen.

Klimasikring tænkes nemlig ind fra start i Køge Kyst. Hele den nye bydel er planlagt med hensyn til stigende vandstand og stormflod. Terrænet hæves visse steder, og kystlinjen udformes robust, så oversvømmelser forebygges. Køge Kommune arbejder desuden på Køge Dige, et omfattende kystsikringsprojekt med diger, højvandsmure og sluseporte, der skal beskytte 22.000 indbyggere mod stormflod. I Køge Kyst-projektet ser man klimatilpasning som en mulighed for at skabe merværdi: Løsningerne skal ikke kun sikre mod vandet, men også give byen nye kvaliteter. For eksempel sikrer de nye parker, vådområder og strandarealer både biodiversitet og høj livskvalitet for beboerne, samtidig med at de beskytter mod klimaudfordringer. Med andre ord går grønne byrum og klimatilpasning hånd i hånd i det nye havnekvarter.

Et nyt kapitel for Køge

Selvom udviklingen endnu ikke er fuldt afsluttet, kan man allerede i dag se konturerne af det nye havneområde i Køge. De første beboere er flyttet ind i kvarteret, og de midlertidige byggeplads-ørkener er ved at forvandle sig til gader og byrum med liv. Alle byggefelter på Søndre Havn er nu solgt til investorer, de første tolv boligkarréer er taget i brug, og yderligere fem er under opførelse. Nye butikker og caféer skyder op, mens kulturelle initiativer og kunst i byrummet giver området sjæl. Havnefronten er blevet åben og tilgængelig for alle, med promenader, pladser og grønne oaser, hvor køgensere kan mødes og nyde kysten.

Udviklingsprojektet forventes at være fuldt gennemført omkring 2027-2032, hvor bydelen vil omfatte ca. 1.500 nye boliger til 4.000 indbyggere samt op mod 4.000 nye arbejdspladser.  Dermed bliver Køge Kyst en betydelig udvidelse af byen, som vil styrke Køges position som regionalt kraftcenter og bosætningskommune.  Allerede nu står det klart, at omdannelsen fra industrihavn til bykvarter har givet Køge et markant løft. Byen er blevet åbnet mod vandet, og både borgere og besøgende har fået et nyt attraktivt område at udforske. Projektet er et skoleeksempel på, hvordan man kan forene byudvikling og bæredygtighed: fra “forurenende industri til levende byrum” i ordets bedste forstand.

Hvad kan Kolding lære af Køge Kyst?

Køges havneprojekt rummer en række erfaringer og principper, som kan tjene til inspiration for Kolding i arbejdet med bæredygtig byudvikling, byliv, klimatilpasning og borgerinddragelse:

  1. Helhedsorienteret og bæredygtig planlægning: En transformation af et tidligere industriområde skal tænkes langsigtet og holistisk. Det indebærer både håndtering af eventuel forurening og tidlig indarbejdelse af klima- og miljøhensyn. I Køge har oprydning af forurenet jord været en nødvendighed for at skabe en sund ny bydel, og man har fra starten set omdannelsen som en chance for at løfte byen med respekt for klima og miljø. Kolding kan lære at bæredygtighed ikke er en hindring, men en drivkraft for attraktiv byudvikling.

  2. Offentligt-privat samarbejde og klar vision: Et projekt i denne skala kræver et stærkt partnerskab. I Køge gik kommune, fonde og investorer sammen om en fælles vision for havnens fremtidkoegekyst.dk. Den tydelige retning og fordeling af ansvar har været afgørende for fremdriften. Kolding kan drage nytte af at etablere lignende partnerskaber, hvor kommunen spiller sammen med private aktører om at realisere byudviklingsdrømme.

  3. Borgerinddragelse og lokalt ejerskab: Lokal opbakning er vigtig for et projekts succes. Køge Kyst har fokuseret på inddragelse af borgere, foreninger og andre lokale aktører undervejs – bl.a. gennem kulturprojekter og midlertidige byrum. Når borgerne involveres gennem høringer, workshops og aktiviteter, skabes der medejerskab, og projektet får lov at afspejle byens identitet.  Kolding bør sikre en åben dialog med byens borgere i udviklingsprocesser for at skabe entusiasme og fælles stolthed.

  4. Blandede funktioner og levende byliv: En ny bydel bliver først rigtig levende, når der er en mangfoldighed af funktioner og mennesker. I Køge har man integreret boliger, arbejdspladser, detailhandel, kulturtilbud og rekreative områder i ét samlet kvarter. Nye boliger og byrum inviterer til mangfoldighed, liv og bevægelse – og området får et aktivt forretnings- og kulturliv side om side med hverdagslivet. Kolding kan lade sig inspirere til at planlægge blandede byfunktioner, der sikrer, at byområderne lever hele dagen og året rundt.

  5. Klimatilpasning med merværdi: Klimasikring bør tænkes ind som en integreret del af byudviklingen – ikke bare som nødvendige forsvarsværker, men som elementer der skaber værdi for byen. Køge Kyst har vist, hvordan man kan beskytte en ny bydel mod oversvømmelse og samtidig skabe rammer for høj livskvalitet og biodiversitet. Grønne løsninger som regnvandskanaler, højvandsikring kombineret med parker og strand gør området mere robust og samtidig mere attraktivt. Kolding kan lære at bruge klimatilpasning strategisk til at opnå ”to fluer med ét smæk”: sikkerhed mod klimaudfordringer og et smukkere, grønnere bymiljø.

Som et konkret perspektiv tilbyder Køge Kyst i dag byvandringer og fremvisninger af det nye område, hvor man kan opleve transformationen på nært hold. Fx kan man på en guidet tur i Søndre Havn se, hvordan klimatilpasning og grønne byrum er tænkt ind fra starten. Den slags initiativer er ikke blot formidling, men skaber også engagement og læring for borgere og beslutningstagere. Kolding kan med fordel overveje lignende greb – at invitere folk med ud at se visionerne blive til virkelighed – for at styrke opbakningen og inspirationen til byens egne udviklingsprojekter.

🔗 Kilder og yderligere læsning

Læs videre

En helhedsplan kræver inddragelse af alle generationer

Skrevet af m@kreatour.dk d. . Uploaded i PERSPEKTIV. Ingen kommentarer til En helhedsplan kræver inddragelse af alle generationer

Kolding – for fremtidens generationer

Julius H. Pedersen, elev på Alfalaval

En helhedsplan kræver inddragelse af alle generationer. Det skriver Julius, der er en af de unge, der som en af de mange unge kalder på handlinger, der peger ind i fremtiden.
 
– Specielt dem der skal leve med resultatet. Hvis vi i Kolding skal skabe en attraktiv helhedsplan for Koldings bymidte, havneområde, klimasikring mm., kræver det, at vi på kryds og tværs af generationer tager ansvar og deltager i udviklingen.
 
Det nytter ikke noget, at vi kun tænker på den korte bane. Hvis ikke den yngre generation bliver hørt, eller tager initiativ til Koldings udvikling, ender vi med at have samme problem igen om 15-30 år.
 
Der skal derudover være en klar og tydelig plan for, hvad havnen skal kunne. Hvis man ønsker at tiltrække folk til havnen, kan udsmykning af havnen i form af vægmalerier være en mulighed, samtidig med at man kan se vores aktive erhvervshavn. Der skal skabes samhørighed, så det føles naturligt at gå fra midtby til havn, og omvendt.
 
I Kolding skal vi støtte detailhandlen i gågaden og skabe et levende bymiljø. Det er vigtigt at udarbejde en klar og tydelig plan, der definerer, hvor der må køres, og hvor der er gågade. Det vil sikre, at bymidten bliver et attraktivt og livligt sted for både borgere og besøgende.

Julius Helleskov Pedersen

Læs videre

Tillykke til Kolding Havn – men lad os tage en åben dialog

Skrevet af m@kreatour.dk d. . Uploaded i PERSPEKTIV. Ingen kommentarer til Tillykke til Kolding Havn – men lad os tage en åben dialog

Tillykke til Kolding Havn – men lad os tage en åben dialog

Carsten Stender, Søren Nielsen, Kristina Buchwald, Peder Kjølhede og Erik Graversen, Ambitionsgruppen bag Kolding Kan Mere

.

Kolding Kan Mere glæder sig over alt, der går godt i Kolding Kommune – og derfor også over det flotte regnskab for Kolding Havn i 2024. Tillykke med den gode udvikling.

Derfor giver det også mening at tage den åbne dialog om havnens fremtid. For vi er enige i, at både midtbyen og havnen skal udvikles og at inderhavnen i endnu højere grad skal ses som en del af Koldings bymidte, mens den øvrige havn udvikles som en styrket erhvervshavn.

Der er plads til begge dele.

Men det kræver en reel åbenhed og vilje til dialog. Ikke mindst mellem byrådet, havnen og borgerne.

Den åbenhed har desværre ikke været tilstede i tilstrækkelig grad indtil nu, selvom det er netop nu, vi skal tage de beslutninger, der former Kolding de næste 15-20 år. Dermed de beslutninger, der politisk skal tages.

Særligt de kommende beslutninger om forlængelse af lejekontrakter i inderhavnen bør ske på baggrund af en åben proces – og med respekt for de indsigelser, der blev indsendt i forbindelse med kommuneplanen pr. 1. april.

Vi vil derfor appellere til, at byrådets partier ikke kun taler havn – men også midtby. Og de partier, som er repræsenteret i havnebestyrelsen, er bevidste om det ansvar, der følger med at være valgt af borgerne til at varetage hele byens udvikling.

Når enkelte politikere både sidder i byrådet og i havnebestyrelsen, kan det opleves som en dobbeltrolle. Hvilken kasket vægter mest? Det spørgsmål står vi tilbage med som borgere.

Senest kom det til udtryk med branden på skrotlageret tæt på midtbyen – og i nærheden Godset, uddannelsesinstitutioner, virksomheder og beboelse.

Vi efterlyser en politisk holdning til, hvordan vi som by ønsker at balancere hensynet til sikkerhed, trivsel og erhvervsinteresser.

Det glæder os, at havnens strategi lægger vægt på bæredygtighed. For det er en retning, alle ansvarlige virksomheder og aktører må arbejde med. Men bæredygtig udvikling handler også om mobilitet, trafik og byliv. Derfor må der tages hensyn til de mange lastbiltransporter, der i dag kører direkte ind i midtbyen.

Vi fra Kolding Kan Mere håber på – og appellerer til – større gennemsigtighed og åbenhed i dialogen om havnens og byens fremtid. Det handler om vores fælles by.

Kolding Kan Mere har flere gange rakt hånden frem i håb om dialog. Nu er det op til dem, der er valgt til at træffe beslutninger, at vise, at de også ønsker samtalen.

Tillykke til Kolding Havn med regnskabet for 2024 – og lad os nu tage den samtale, byen fortjener omkring byens udvikling de kommende 15-20 år.

___

Carsten Stender, Søren Nielsen, Kristina Buchwald, Peder Kjølhede og Erik Graversen, Ambitionsgruppen bag Kolding Kan Mere

Læs videre

3 store uløste problemer i et valgår

Skrevet af m@kreatour.dk d. . Uploaded i PERSPEKTIV. Ingen kommentarer til 3 store uløste problemer i et valgår

Kolding har kæmpe potentiale

Carsten Gruback. Journalist og rejseleder

Kolding er en attraktiv uddannelsesby med et rigt kulturliv. En by, vi er mange, der er glade for at bo i. Tidligere var Kolding kendt for politiske visioner og spændende tiltag – det er bl.a. uddannelsesområdet ved åen et godt eksempel på.
Byen har i de senere byrådsperioder savnet visioner og modige politiske tiltag. Derfor er der store, uløste problemer i midtbyen, i Riberdyb-Holmsminde-området og på havnen.

Midtbyen trænger med sine tomme butikker til fornyelse og fremtidssikring – det kan bl.a. gøres ved at have færre gågader og flere boliger.

Riberdyb-Holmsminde har i årevis været pinligt forsømt. Som området ser ud i dag, fremstår det som en skamplet i en by, der ellers har så meget smukt at byde på. Kommunen kunne sætte gang i en konstruktiv proces ved at gøre Holmsminde til en attraktiv grøn oase for byens borgere og lade en privat investor bygge boliger i Riberdyb.

Kolding Havn er den eneste jyske havn med en uafklaret fremtid. En politisk zig-zag-kurs har medvirket til en unødig usikkerhed om fremtiden for havnens brugere.
Borgerinitiativet Kolding Kan Mere har foreslået at flytte erhvervshavnen længere ud for bl.a. at give plads til boliger og dermed forbinde inderhavnen med midtbyen. Et godt, gennemtænkt forslag. Det fik straks nogle, både politikere og borgere, til at tro, at havnen så skal lukke. Det skal den jo ikke.

Forslaget falder faktisk i god tråd med kommunens egen vision – bare læs på
https://kommuneplan2025.kolding.dk/media/2185/visionsplan-for-koldings-havneomraader.pdf

I november skal der vælges et nyt byråd i Kolding Kommune. Jeg håber, partierne og deres kandidater er parat til at løse de tre presserende problemer på den mest visionære måde. Det vil der være stemmer i.

___

Carsten B. Gruback

Læs videre

Vi skal være modige og fremsynet

Skrevet af m@kreatour.dk d. . Uploaded i PERSPEKTIV. Ingen kommentarer til Vi skal være modige og fremsynet

Vi skal vore modige og fremsynet

PERNILLE FRANCE,  borger i Kolding.

Jeg har et brændende ønske om at min by – Kolding – er det bedste sted at bo, leve og arbejde. At Kolding er en moderne by med skønne grønne områder og attraktive boligområder nær ved vand og rekreative områder. At centrum er en perle af liv, der er let tilgængeligt, med mange tilbud til både borgere, erhvervsliv og besøgende.

Det kræver et kvantespring af fremsynethed og en stor portion mod og handlekraft fra især byrådet, men også andre aktører. Jeg håber at dette mod og handlekraft kan etableres og synes at “Kolding kan mere” er et stærkt initiativ og et udtryk for en kæmpe opbakning i byen. Vi er mange, der vil det bedste for vores by. Lad os sætte i gang – nu!

 —

Pernille France

Læs videre

Fremtidens by er en blandet by

Skrevet af m@kreatour.dk d. . Uploaded i PERSPEKTIV. Ingen kommentarer til Fremtidens by er en blandet by

Fremtidens by er en blandet by

Karl-JØRN PETERSEN, Formand AAB

Fremtidens by er levede, blandet og mangfoldig. Vi har derfor taget en snak med Karl-Jørn Petersen, formand for et af Koldings store almene boligselskaber AAB om deres rolle i fremtidens by og hvad de tænker om Kolding Kan Mere.

AAB’s Rolle i ‘Kolding kan mere’

AAB har i årtier været en central aktør i udviklingen af Kolding midtby, hvor de har arbejdet målrettet på at skabe gode og attraktive boliger. Deres engagement i byens nutid og fremtid gør dem til en naturlig medspiller i initiativet “Kolding kan mere”, der sigter mod at gøre byen endnu mere levende og dynamisk. Som en boligorganisation med dybe rødder i Kolding ser AAB det som sin opgave at sikre, at alle borgere har adgang til boliger af høj kvalitet i en midtby, der er i konstant udvikling.

Almene Boliger – En nøglefaktor i bymidten

Almene boliger spiller en afgørende rolle i udviklingen af en midtby ved at sikre, at den er tilgængelig for alle samfundsgrupper og understøtter et bredt boligudbud. AAB arbejder for en mangfoldig byudvikling, hvor forskellige boligtyper bidrager til et varieret bymiljø. Den almene boligsektor tilfører unikke kvaliteter til byfornyelsen, og AAB ser det som en vigtig opgave at udvikle attraktive boliger, der understøtter Kolding som et sted, hvor alle har lyst til at bo.

En midtby, der rummer en bred sammensætning af beboere, er en midtby i balance. Det betyder, at både studerende, familier, seniorer og enlige skal have mulighed for at finde en bolig, der passer til deres behov. AAB har mange års erfaring med at skabe boligtilbud, der understøtter denne diversitet, og organisationen vil fortsat arbejde for, at midtbyen forbliver en åben og inkluderende del af byen.

En levende bymidte med plads til alle

Initiativet “Kolding kan mere” lægger vægt på at skabe en aktiv og levende midtby, hvor mennesker ikke kun kommer for at handle, men også for at bo, mødes, opleve og deltage. Dette indebærer udviklingen af spændende byrum, caféer, events og aktiviteter, der kan gøre Kolding Midtby til et sted, hvor fællesskaber opstår, og hvor handel suppleres af kultur, kreativitet og liv.

For AAB er det vigtigt at bidrage til denne udvikling. Organisationen ønsker ikke blot at opføre boliger, men også at tænke helhedsorienteret i forhold til byens liv og dynamik. Gennem samarbejde med kommunen, erhvervslivet og lokale aktører kan AAB være med til at sikre, at Kolding midtby ikke blot udvikler sig fysisk, men også socialt og kulturelt.

Bæredygtig byudvikling og boliger for fremtiden

For at realisere denne vision er det essentielt at inkludere almene boliger i bymidten. AAB’s erfaring og ekspertise kan bidrage til at skabe en midtby, der tilbyder boliger til forskellige befolkningsgrupper, hvilket er i tråd med principperne i “Kolding kan mere” om at skabe byer for mennesker og udnytte vandet som en ressource. En by, der er bæredygtig både miljømæssigt og socialt, skal rumme både grønne områder, moderne boliger og attraktive fællesfaciliteter.

AAB arbejder målrettet på at integrere bæredygtige løsninger i deres boligprojekter. Det indebærer energivenlige boliger, grønne fællesarealer og arkitektur, der skaber trivsel for beboerne. Ved at fokusere på bæredygtighed kan AAB sikre, at Kolding midtby ikke bare vokser, men gør det på en måde, der er ansvarlig og fremtidssikret.

AAB som aktiv medspiller i Koldings udvikling

AAB er klar til at tage ansvar for at skabe en levende og dynamisk midtby. Som en aktiv deltager i planerne for fremtidens Kolding er de parate til at bidrage med deres erfaring, ressourcer og engagement. Ved at være en del af “Kolding kan mere” vil AAB sikre, at Koldings bymidte bliver et endnu mere attraktivt sted at bo, arbejde og besøge.

Gennem partnerskaber, innovative boligprojekter og et stærkt socialt engagement vil AAB fortsætte med at spille en central rolle i Koldings udvikling. Bymidten skal være et sted, hvor mennesker mødes, hvor der er plads til alle, og hvor boligkvalitet og byliv går hånd i hånd. Med sin mangeårige erfaring og stærke lokale forankring er AAB klar til at tage del i fremtidens Kolding – en by, der kan mere.

—

Karl-Jørn Petersen

Læs videre

Få gang i Kolding

Skrevet af m@kreatour.dk d. . Uploaded i Ikke-kategoriseret, PERSPEKTIV. Ingen kommentarer til Få gang i Kolding

Få gang i Kolding

OVE G. RASMUSSEN

Bevægelsen ’Kolding Kan Mere’ – ja, jeg vælger at kalde det en bevægelse – er et fantastisk initiativ, der på kort tid har etableret en vision for udviklingen af Kolding by, såvel bymidten som området omkring Kolding Havn – og med bibeholdelse af en erhvervshavn.

En vision der skal bidrage til at gøre Kolding midtby endnu mere attraktiv og dermed tiltrække flere betalende skatteydere. Visionen kunne desværre kunne forventes fremlagt af medlemmerne i Kolding byråd.

Derfor har der selvfølgelig i starten været en del friktion. Ja, jeg vil kalde det modstand mod planen, not invented here. Men efterhånden er der vel nogle af byrådspolitikerne, der er kommet ned ad træerne og kan se lyset. Bevægelsen er heldigvis ikke en politisk bevægelse, men en bevægelse båret af borgerønsker om at få mere udvikling i Kolding som by. En udvikling, Kolding virkelig har behov for, når vi sammenligner med, hvad der er sket i de andre byer omkring os i Trekantområdet.

Tiltagene for at gøre Kolding mere attraktiv har været alt for få og meget begrænsede. Visionen er i hvert fald kun synliggjort gennem opstilling af nogle blomsterkasser hist og her i byen samt et forsøg på at minimere trafikken i midtbyen.

Skal vi se på det i et lidt større perspektiv, har vi i Kolding i mere end ti år f.eks. arbejdet intenst på at få etableret en attraktiv marina på det nuværende Marina Syd område, hvor det er planen at etablere en ny stor fælles marina med attraktive boliger og således nedlægge lystbådehavn i Kolding Nord. Dette arbejde har været genstand for megen diskussion og forsinkelser og ofte med henvisning til manglende godkendelse fra Kystdirektoratet og Naturstyrelsen for blot at nævne nogle.

Dette bunder efter min mening i, at vores embedsværk i Kolding ikke har været dygtigt nok til at kommunikere med disse statslige myndigheder og derfor ikke har opnået resultater. Det er utroligt, at forberedelsen til en ny havn skal tage mere end ti år, inden der kan tages første spadestik. Jeg skal ikke komme ind på detaljerne omkring klapning af sediment med mere, men dog fastholde at den oplevede tidsramme er særdeles uacceptabel.

Det er mit håb og min tro, at ’Kolding Kan Mere’ bevægelsen fremadrettet vil opnå den støtte, der er behov for fra Kolding byråd og det lokale embedsværk, så vi kan komme i gang med at udvikle en mere attraktiv bymidte. Det er ikke uden grund, at bevægelsen tiltrækker sig stor opmærksomhed blandt en stor del af byens borgere, da projektet/visionen blev lanceret. Det bunder nemlig i et ønske fra Koldingborgerne om at få gjort noget ved attraktiviteten i Kolding. Så kære byrådspolitikere og embedsværk: kom nu i arbejdstøjet og arbejd proaktivt på at gøre vores by smuk, tiltalende, god at leve i med masse faciliteter for alle aldersgrupper i vores ellers skønne by. Muligheden er til stede.

Ove G. Rasmussen

Læs videre

Kolding kan mere… hvis politikerne tør!

Skrevet af m@kreatour.dk d. . Uploaded i Ikke-kategoriseret, PERSPEKTIV. Ingen kommentarer til Kolding kan mere… hvis politikerne tør!

Kolding kan mere … hvis politikerne tør!

CARSTEN STENDER, entreprenør og borger i Kolding

Vi har brug for udvikling og visionære politikere. På byrådsmødet den 24. november 2020 besluttede 24 af byrådets 25 medlemmer, at 159.000 m² havneareal (ud af i alt 535.000 m²) skal overgå til byudvikling, herunder også boligformål – “indefra og ud,” som det fremgår af kommuneplanen. Det var en vigtig milepæl for Koldings udvikling.

Desværre er der ikke sket meget siden. Derfor har en lang række erhvervsfolk og borgere samlet sig og skabt en visionsplan ”Kolding Kan Mere” der samler mange af de planer der ligger på bordet og i skufferne. Et oplæg, der kun benytter 155.000 m² af området tæt på bykernen. Det vil styrke midtbyen og skabe en naturlig sammenhæng mellem by og havn. Denne løsning giver mulighed for at fredeliggøre midtbyen og skabe særdeles attraktive byudviklingsarealer med direkte adgang til vandet. Desværre har både pressen og visse politikere fejlagtigt omtalt projektet som en lukning af havnen. Dette er en misforståelse og vi lægger op til en udvikling af erhvervshavnen – mere by og grønnere havn – præcis som politikerne har vedtaget!

Projektet vil være en stor gevinst for Kolding Kommune. Ifølge en rapport fra analyseinstituttet Realise kan området huse op til 1.705 nye borgere, skabe mellem 440 og 586 nye arbejdspladser og give kommunen nye årlige skatteindtægter på mellem 84 og 122 mio. kr. Projektet indeholder en såkaldt klimavej, der fungerer som en dæmning mod stormflod og samtidig løser trafikproblemerne omkring Jens Holms Vej. En trafikløsning og skitse som også findes i den vedtagne Visionsplan for havnen. En rapport fra DTUvurderer, at stormflodsskader alene kan koste kommunen op mod 6 mia. kr. over de næste 100 år = 60 mio. kr. årligt. Projektet forbedrer trafikforholdene væsentligt. Et lignende projekt i Randers er af COWI beregnet til at have en trafikal samfundsøkonomisk værdi på mellem 1 mia. og 2,5 mia. kr. – en gevinst, der kommer alle kommunens borgere til gode.

 

Kommunen ejer selv havnearealerne, og værdien af byggeretterne alene vurderes ifølge Realise-rapporten til ca. 680 mio. kr. Derfor kan projektet gennemføres uden ekstra udgifter for kommunens skatteydere. I forhold til den måde vi i dag bruger Koldings mest værdifulde arealer på – så er dét en kæmpe gevinst, der vil sikre både byudvikling, tilflytning, øget klimasikring og fremtidens velfærd i Kolding – så vi kan vækste og udvikle frem for at sparerunder og stilstand.

Vi er glade for at mange af partierne – trods en kølig modtagelse – nu begynder at kunne se mulighederne i Kolding kan mere projektet. Men havnen er en del af løsningen i fremtidens Kolding – både økonomisk, klimamæssigt og trafikalt – og I har selv vedtaget, at det er den vej vi skal udvikle. Så kom nu og vi er klar til sammen med både kommunen og havnen og politikerne at være med til at skabe en løsning, er både udvikler havn og kommune.

Kaffen er klar – det håber jeg også politikerne er.

__

Carsten Stender

Læs videre

PRINCIP 1 – byer for mennesker

Skrevet af m@kreatour.dk d. . Uploaded i Ikke-kategoriseret. Ingen kommentarer til PRINCIP 1 – byer for mennesker

PRINCIP 1

Fremtidens bæredygtige by
– er en by for mennesker

Kolding skal være en by, hvor mennesker lever, arbejder og mødes på tværs af alder, baggrund og økonomi. En by, hvor boligområder, arbejdspladser, kultur og rekreative områder er integreret i en helhed. Den blandede by skaber dynamik, fællesskab og social bæredygtighed – og det er sådan, vi skal udvikle Kolding i fremtiden.

I dag opdeles mange byer i zoner – ét sted til boliger, ét til erhverv, ét til kultur. Men det skaber død efter lukketid, lange pendlerafstande og en opdeling af mennesker. Vi vil noget andet for Kolding. Vi vil blande funktioner, boligformer og byliv, så vi skaber en levende og sammenhængende by.

Et af de principper KOLDING KAN MERE har arbejdet med tager afsæt i den kendte arkitekt Jan Gehls vision om byen for mennesker – det er ikke bare en teori – den er en vejledning til, hvordan vi kan skabe en mere levende, social og bæredygtig by. Kolding har potentialet til at blive en foregangsby, hvor blandet boligbyggeri, gode byrum og bæredygtige løsninger går hånd i hånd.

Hvis vi tør tænke stort og tage inspiration fra verdens bedste eksempler, kan vi sikre, at Kolding bliver en by, hvor mennesker trives – både nu og i fremtiden.

BYER FOR MENNESKER

Jan Gehl er en af verdens mest indflydelsesrige byplanlæggere og arkitekter, kendt for sin tilgang til byudvikling, hvor mennesker og livskvalitet er i centrum. Han har gennem flere årtier arbejdet for at skabe levende, bæredygtige og menneskevenlige byer, hvor fodgængere, cyklister og byrum prioriteres over biler og ineffektiv byplanlægning.

I Kolding kan mere ønsker vi at tage inspiration fra Gehls principper og bygge en by, der er bæredygtig, inkluderende og designet til mennesker. Men hvad betyder det i praksis?

Byer i menneskelig skala

Moderne byer er ofte designet til biler frem for mennesker. Gehls forskning viser, at store veje, høje bygninger og store åbne pladser skaber afstand, anonymitet og utryghed. Løsningen: Byer skal planlægges i en skala, der passer til menneskers behov. Det betyder:

> Små pladser, der føles trygge og indbydende
> Smalle gader med opholdszoner og butikker i stueetagen
> Bygninger, der ikke dominerer byrummet, men skaber et harmonisk miljø.

  • Byer i menneskelig skala

    EKSEMPEL

    København har i årtier arbejdet for at gøre byen mere menneskevenlig. Byen har skabt et omfattende netværk af cykelstier, fodgængervenlige zoner og grønne byrum. Strøget, en af verdens længste gågader, blev bilfri allerede i 1962, og siden da er flere områder blevet omdannet til bilfri zoner, der prioriterer fodgængere og cyklister. Byens fokus på blandede funktioner gør, at bolig, erhverv og kultur smelter sammen, hvilket skaber liv i gaderne hele dagen. København viser, hvordan en moderne storby kan balancere bæredygtig transport, grønne løsninger og livskvalitet.

  • Byer i menneskelig skala

    EKSEMPEL

    København har i årtier arbejdet for at gøre byen mere menneskevenlig. Byen har skabt et omfattende netværk af cykelstier, fodgængervenlige zoner og grønne byrum. Strøget, en af verdens længste gågader, blev bilfri allerede i 1962, og siden da er flere områder blevet omdannet til bilfri zoner, der prioriterer fodgængere og cyklister. Byens fokus på blandede funktioner gør, at bolig, erhverv og kultur smelter sammen, hvilket skaber liv i gaderne hele dagen. København viser, hvordan en moderne storby kan balancere bæredygtig transport, grønne løsninger og livskvalitet.

  • Byer i menneskelig skala

    EKSEMPEL

    København har i årtier arbejdet for at gøre byen mere menneskevenlig. Byen har skabt et omfattende netværk af cykelstier, fodgængervenlige zoner og grønne byrum. Strøget, en af verdens længste gågader, blev bilfri allerede i 1962, og siden da er flere områder blevet omdannet til bilfri zoner, der prioriterer fodgængere og cyklister. Byens fokus på blandede funktioner gør, at bolig, erhverv og kultur smelter sammen, hvilket skaber liv i gaderne hele dagen. København viser, hvordan en moderne storby kan balancere bæredygtig transport, grønne løsninger og livskvalitet.

  • Byer i menneskelig skala

    EKSEMPEL

    København har i årtier arbejdet for at gøre byen mere menneskevenlig. Byen har skabt et omfattende netværk af cykelstier, fodgængervenlige zoner og grønne byrum. Strøget, en af verdens længste gågader, blev bilfri allerede i 1962, og siden da er flere områder blevet omdannet til bilfri zoner, der prioriterer fodgængere og cyklister. Byens fokus på blandede funktioner gør, at bolig, erhverv og kultur smelter sammen, hvilket skaber liv i gaderne hele dagen. København viser, hvordan en moderne storby kan balancere bæredygtig transport, grønne løsninger og livskvalitet.

Byer skal være aktive og levende

Byrum fungerer bedst, når de understøtter liv og aktivitet. Et område, der kun består af boliger, bliver ofte øde efter arbejdstid. Gehls princip er, at en by skal tilbyde en blanding af funktioner, så den er levende hele dagen og hele ugen. Løsningen: Kombinere boliger, arbejdspladser, caféer og kulturtilbud

  • Skabe trygge og tilgængelige byrum, hvor mennesker opholder sig naturligt
  • Planlægge gader og pladser, så de inviterer til ophold, leg og bevægelse

  • Hafencity i Hamborg

    HAMBORG

    Hafencity i Hamburg er et af Europas største byudviklingsprojekter, hvor en tidligere industrihavn er omdannet til en moderne og bæredygtig bydel. Området er designet med en blanding af boliger, erhverv og kultur, hvilket sikrer et aktivt byliv hele dagen. Store dele af bydelen er bilfri, og fodgængere samt cyklister prioriteres gennem åbne pladser, havnepromenader og grønne områder. Offentlig transport er integreret, og moderne arkitektur skaber gode byrum. Hafencity viser, hvordan en storby kan udvikles i menneskelig skala ved at blande funktioner og prioritere livskvalitet, fællesskab og bæredygtige løsninger.

  • Hafencity i Hamborg

    EKSEMPEL

    Hafencity i Hamburg er et af Europas største byudviklingsprojekter, hvor en tidligere industrihavn er omdannet til en moderne og bæredygtig bydel. Området er designet med en blanding af boliger, erhverv og kultur, hvilket sikrer et aktivt byliv hele dagen. Store dele af bydelen er bilfri, og fodgængere samt cyklister prioriteres gennem åbne pladser, havnepromenader og grønne områder. Offentlig transport er integreret, og moderne arkitektur skaber gode byrum. Hafencity viser, hvordan en storby kan udvikles i menneskelig skala ved at blande funktioner og prioritere livskvalitet, fællesskab og bæredygtige løsninger.

  • Hafencity i Hamborg

    EKSEMPEL

    Hafencity i Hamburg er et af Europas største byudviklingsprojekter, hvor en tidligere industrihavn er omdannet til en moderne og bæredygtig bydel. Området er designet med en blanding af boliger, erhverv og kultur, hvilket sikrer et aktivt byliv hele dagen. Store dele af bydelen er bilfri, og fodgængere samt cyklister prioriteres gennem åbne pladser, havnepromenader og grønne områder. Offentlig transport er integreret, og moderne arkitektur skaber gode byrum. Hafencity viser, hvordan en storby kan udvikles i menneskelig skala ved at blande funktioner og prioritere livskvalitet, fællesskab og bæredygtige løsninger.

  • Hafencity i Hamborg

    EKSEMPEL

    Hafencity i Hamburg er et af Europas største byudviklingsprojekter, hvor en tidligere industrihavn er omdannet til en moderne og bæredygtig bydel. Området er designet med en blanding af boliger, erhverv og kultur, hvilket sikrer et aktivt byliv hele dagen. Store dele af bydelen er bilfri, og fodgængere samt cyklister prioriteres gennem åbne pladser, havnepromenader og grønne områder. Offentlig transport er integreret, og moderne arkitektur skaber gode byrum. Hafencity viser, hvordan en storby kan udvikles i menneskelig skala ved at blande funktioner og prioritere livskvalitet, fællesskab og bæredygtige løsninger.

  • Hafencity i Hamborg

    EKSEMPEL

    Hafencity i Hamburg er et af Europas største byudviklingsprojekter, hvor en tidligere industrihavn er omdannet til en moderne og bæredygtig bydel. Området er designet med en blanding af boliger, erhverv og kultur, hvilket sikrer et aktivt byliv hele dagen. Store dele af bydelen er bilfri, og fodgængere samt cyklister prioriteres gennem åbne pladser, havnepromenader og grønne områder. Offentlig transport er integreret, og moderne arkitektur skaber gode byrum. Hafencity viser, hvordan en storby kan udvikles i menneskelig skala ved at blande funktioner og prioritere livskvalitet, fællesskab og bæredygtige løsninger.

Blandede byer

Gode byer er byer for alle – uanset alder, indkomst eller baggrund. Gehls vision er at skabe blandede boligområder, hvor forskellige mennesker mødes og trives side om side. Løsningen: Bygge en blanding af almene boliger, andelsboliger og ejerboliger

  • Sikre forskellige boligstørrelser, så studerende, familier og seniorer kan bo i samme kvarter
  • Udvikle fællesarealer, der inviterer til naboskab og fællesskab.

  • Hyllie og Bo01 som bæredygtige blandede bydele

    MALMø

    Malmö har gennem de seneste årtier udviklet flere blandede boligområder, hvor boliger, erhverv og grønne byrum smelter sammen. Bo01 i Västra Hamnen blev skabt som en model for bæredygtigt byggeri med en blanding af ejer- og lejeboliger, mens Hyllie kombinerer bolig, erhverv og transport i et kompakt og velplanlagt byområde. Fokus på vedvarende energi, offentlig transport og rekreative områder gør Malmö til en foregangsby inden for moderne byudvikling. Bydelene demonstrerer, hvordan en blandet by kan understøtte både social sammenhængskraft og miljøvenlige løsninger.

  • Den blandede by

    WIEN

    Wien er kendt for sin stærke boligpolitik, hvor 60% af byens beboere bor i almene boliger af høj kvalitet. Byen integrerer ejerboliger, lejeboliger og erhverv i samme kvarterer, hvilket skaber en naturlig social blanding. Gaderne er designet med brede fortove, grønne områder og rekreative rum, der understøtter byliv og fællesskab. Offentlig transport og cykelinfrastruktur prioriteres, så bilen ikke er nødvendig i hverdagen. Wien er et forbillede på, hvordan en storby kan skabe balance mellem tilgængelig boligmasse, økonomisk diversitet og livskvalitet.

    Se mere her >

  • Den blandede by

    FREIBURG

    Vauban i Freiburg er en af Europas mest bæredygtige bydele og er kendt for sin stærke kombination af forskellige boligformer, grønne løsninger og socialt samvær. Området er næsten bilfrit, og fodgængere samt cyklister har førsteprioritet. Boligerne spænder fra ejerlejligheder til kooperative bofællesskaber, hvilket skaber en mangfoldig beboersammensætning. Offentlige pladser, parker og fællesarealer er strategisk placeret for at fremme interaktion og fællesskab. Vauban viser, hvordan en moderne blandet by kan fungere uden at være afhængig af biler, samtidig med at den skaber et levende og sammenhængende bymiljø.

Færre biler og mere plads til mennesker

  • Den fantastiske historie om hvordan Aarhus genfandt Åen

    AARHUS Å

    Aarhus Å har gennem årtier været et centralt element i byens udvikling. Fra at være en overdækket og overset vandvej i midten af byen til at blive et pulserende omdrejningspunkt for byliv, kultur og turisme.

    Læs historien og se forvandlingen her >

  • Klimabro i Randers

    KLIMABRO

    Klimabroen i Randers er et ambitiøst byudviklingsprojekt, der forbinder byen over Gudenåen. Fra en nødvendig infrastrukturforbindelse til et ikonisk vartegn… 

    Læs mere om klimabroen her >

  • Vi skal skabe byer for mennesker

    JAN GEHL:

    Den verdensberømte arkitekt Jan Gehl revolutionerede byplanlægning ved at sætte mennesker i centrum. Han var i Kolding og vi har i denne plan taget afsæt i mange af hans tanker og visioner og værktøjer til at skabe byer for mennesker. 

    Læs mere om tankerne >

Læs videre