Skip to main content

Få gang i Kolding

Få gang i Kolding

OVE G. RASMUSSEN

Bevægelsen ’Kolding Kan Mere’ – ja, jeg vælger at kalde det en bevægelse – er et fantastisk initiativ, der på kort tid har etableret en vision for udviklingen af Kolding by, såvel bymidten som området omkring Kolding Havn – og med bibeholdelse af en erhvervshavn.

En vision der skal bidrage til at gøre Kolding midtby endnu mere attraktiv og dermed tiltrække flere betalende skatteydere. Visionen kunne desværre kunne forventes fremlagt af medlemmerne i Kolding byråd.

Derfor har der selvfølgelig i starten været en del friktion. Ja, jeg vil kalde det modstand mod planen, not invented here. Men efterhånden er der vel nogle af byrådspolitikerne, der er kommet ned ad træerne og kan se lyset. Bevægelsen er heldigvis ikke en politisk bevægelse, men en bevægelse båret af borgerønsker om at få mere udvikling i Kolding som by. En udvikling, Kolding virkelig har behov for, når vi sammenligner med, hvad der er sket i de andre byer omkring os i Trekantområdet.

Tiltagene for at gøre Kolding mere attraktiv har været alt for få og meget begrænsede. Visionen er i hvert fald kun synliggjort gennem opstilling af nogle blomsterkasser hist og her i byen samt et forsøg på at minimere trafikken i midtbyen.

Skal vi se på det i et lidt større perspektiv, har vi i Kolding i mere end ti år f.eks. arbejdet intenst på at få etableret en attraktiv marina på det nuværende Marina Syd område, hvor det er planen at etablere en ny stor fælles marina med attraktive boliger og således nedlægge lystbådehavn i Kolding Nord. Dette arbejde har været genstand for megen diskussion og forsinkelser og ofte med henvisning til manglende godkendelse fra Kystdirektoratet og Naturstyrelsen for blot at nævne nogle.

Dette bunder efter min mening i, at vores embedsværk i Kolding ikke har været dygtigt nok til at kommunikere med disse statslige myndigheder og derfor ikke har opnået resultater. Det er utroligt, at forberedelsen til en ny havn skal tage mere end ti år, inden der kan tages første spadestik. Jeg skal ikke komme ind på detaljerne omkring klapning af sediment med mere, men dog fastholde at den oplevede tidsramme er særdeles uacceptabel.

Det er mit håb og min tro, at ’Kolding Kan Mere’ bevægelsen fremadrettet vil opnå den støtte, der er behov for fra Kolding byråd og det lokale embedsværk, så vi kan komme i gang med at udvikle en mere attraktiv bymidte. Det er ikke uden grund, at bevægelsen tiltrækker sig stor opmærksomhed blandt en stor del af byens borgere, da projektet/visionen blev lanceret. Det bunder nemlig i et ønske fra Koldingborgerne om at få gjort noget ved attraktiviteten i Kolding. Så kære byrådspolitikere og embedsværk: kom nu i arbejdstøjet og arbejd proaktivt på at gøre vores by smuk, tiltalende, god at leve i med masse faciliteter for alle aldersgrupper i vores ellers skønne by. Muligheden er til stede.

Ove G. Rasmussen

Læs videre

Kolding kan mere… hvis politikerne tør!

Kolding kan mere … hvis politikerne tør!

CARSTEN STENDER, entreprenør og borger i Kolding

Vi har brug for udvikling og visionære politikere. På byrådsmødet den 24. november 2020 besluttede 24 af byrådets 25 medlemmer, at 159.000 m² havneareal (ud af i alt 535.000 m²) skal overgå til byudvikling, herunder også boligformål – “indefra og ud,” som det fremgår af kommuneplanen. Det var en vigtig milepæl for Koldings udvikling.

Desværre er der ikke sket meget siden. Derfor har en lang række erhvervsfolk og borgere samlet sig og skabt en visionsplan ”Kolding Kan Mere” der samler mange af de planer der ligger på bordet og i skufferne. Et oplæg, der kun benytter 155.000 m² af området tæt på bykernen. Det vil styrke midtbyen og skabe en naturlig sammenhæng mellem by og havn. Denne løsning giver mulighed for at fredeliggøre midtbyen og skabe særdeles attraktive byudviklingsarealer med direkte adgang til vandet. Desværre har både pressen og visse politikere fejlagtigt omtalt projektet som en lukning af havnen. Dette er en misforståelse og vi lægger op til en udvikling af erhvervshavnen – mere by og grønnere havn – præcis som politikerne har vedtaget!

Projektet vil være en stor gevinst for Kolding Kommune. Ifølge en rapport fra analyseinstituttet Realise kan området huse op til 1.705 nye borgere, skabe mellem 440 og 586 nye arbejdspladser og give kommunen nye årlige skatteindtægter på mellem 84 og 122 mio. kr. Projektet indeholder en såkaldt klimavej, der fungerer som en dæmning mod stormflod og samtidig løser trafikproblemerne omkring Jens Holms Vej. En trafikløsning og skitse som også findes i den vedtagne Visionsplan for havnen. En rapport fra DTUvurderer, at stormflodsskader alene kan koste kommunen op mod 6 mia. kr. over de næste 100 år = 60 mio. kr. årligt. Projektet forbedrer trafikforholdene væsentligt. Et lignende projekt i Randers er af COWI beregnet til at have en trafikal samfundsøkonomisk værdi på mellem 1 mia. og 2,5 mia. kr. – en gevinst, der kommer alle kommunens borgere til gode.

 

Kommunen ejer selv havnearealerne, og værdien af byggeretterne alene vurderes ifølge Realise-rapporten til ca. 680 mio. kr. Derfor kan projektet gennemføres uden ekstra udgifter for kommunens skatteydere. I forhold til den måde vi i dag bruger Koldings mest værdifulde arealer på – så er dét en kæmpe gevinst, der vil sikre både byudvikling, tilflytning, øget klimasikring og fremtidens velfærd i Kolding – så vi kan vækste og udvikle frem for at sparerunder og stilstand.

Vi er glade for at mange af partierne – trods en kølig modtagelse – nu begynder at kunne se mulighederne i Kolding kan mere projektet. Men havnen er en del af løsningen i fremtidens Kolding – både økonomisk, klimamæssigt og trafikalt – og I har selv vedtaget, at det er den vej vi skal udvikle. Så kom nu og vi er klar til sammen med både kommunen og havnen og politikerne at være med til at skabe en løsning, er både udvikler havn og kommune.

Kaffen er klar – det håber jeg også politikerne er.

__

Carsten Stender

Læs videre

PRINCIP 1 – byer for mennesker

PRINCIP 1

Kolding skal være en by, hvor mennesker lever, arbejder og mødes på tværs af alder, baggrund og økonomi. En by, hvor boligområder, arbejdspladser, kultur og rekreative områder er integreret i en helhed. Den blandede by skaber dynamik, fællesskab og social bæredygtighed – og det er sådan, vi skal udvikle Kolding i fremtiden.

I dag opdeles mange byer i zoner – ét sted til boliger, ét til erhverv, ét til kultur. Men det skaber død efter lukketid, lange pendlerafstande og en opdeling af mennesker. Vi vil noget andet for Kolding. Vi vil blande funktioner, boligformer og byliv, så vi skaber en levende og sammenhængende by.

Et af de principper KOLDING KAN MERE har arbejdet med tager afsæt i den kendte arkitekt Jan Gehls vision om byen for mennesker – det er ikke bare en teori – den er en vejledning til, hvordan vi kan skabe en mere levende, social og bæredygtig by. Kolding har potentialet til at blive en foregangsby, hvor blandet boligbyggeri, gode byrum og bæredygtige løsninger går hånd i hånd.

Hvis vi tør tænke stort og tage inspiration fra verdens bedste eksempler, kan vi sikre, at Kolding bliver en by, hvor mennesker trives – både nu og i fremtiden.

BYER FOR MENNESKER

Jan Gehl er en af verdens mest indflydelsesrige byplanlæggere og arkitekter, kendt for sin tilgang til byudvikling, hvor mennesker og livskvalitet er i centrum. Han har gennem flere årtier arbejdet for at skabe levende, bæredygtige og menneskevenlige byer, hvor fodgængere, cyklister og byrum prioriteres over biler og ineffektiv byplanlægning.

I Kolding kan mere ønsker vi at tage inspiration fra Gehls principper og bygge en by, der er bæredygtig, inkluderende og designet til mennesker. Men hvad betyder det i praksis?

Byer i menneskelig skala

Moderne byer er ofte designet til biler frem for mennesker. Gehls forskning viser, at store veje, høje bygninger og store åbne pladser skaber afstand, anonymitet og utryghed. Løsningen: Byer skal planlægges i en skala, der passer til menneskers behov. Det betyder:

> Små pladser, der føles trygge og indbydende
> Smalle gader med opholdszoner og butikker i stueetagen
> Bygninger, der ikke dominerer byrummet, men skaber et harmonisk miljø.

  • Byer i menneskelig skala

    EKSEMPEL

    København har i årtier arbejdet for at gøre byen mere menneskevenlig. Byen har skabt et omfattende netværk af cykelstier, fodgængervenlige zoner og grønne byrum. Strøget, en af verdens længste gågader, blev bilfri allerede i 1962, og siden da er flere områder blevet omdannet til bilfri zoner, der prioriterer fodgængere og cyklister. Byens fokus på blandede funktioner gør, at bolig, erhverv og kultur smelter sammen, hvilket skaber liv i gaderne hele dagen. København viser, hvordan en moderne storby kan balancere bæredygtig transport, grønne løsninger og livskvalitet.

  • Byer i menneskelig skala

    EKSEMPEL

    København har i årtier arbejdet for at gøre byen mere menneskevenlig. Byen har skabt et omfattende netværk af cykelstier, fodgængervenlige zoner og grønne byrum. Strøget, en af verdens længste gågader, blev bilfri allerede i 1962, og siden da er flere områder blevet omdannet til bilfri zoner, der prioriterer fodgængere og cyklister. Byens fokus på blandede funktioner gør, at bolig, erhverv og kultur smelter sammen, hvilket skaber liv i gaderne hele dagen. København viser, hvordan en moderne storby kan balancere bæredygtig transport, grønne løsninger og livskvalitet.

  • Byer i menneskelig skala

    EKSEMPEL

    København har i årtier arbejdet for at gøre byen mere menneskevenlig. Byen har skabt et omfattende netværk af cykelstier, fodgængervenlige zoner og grønne byrum. Strøget, en af verdens længste gågader, blev bilfri allerede i 1962, og siden da er flere områder blevet omdannet til bilfri zoner, der prioriterer fodgængere og cyklister. Byens fokus på blandede funktioner gør, at bolig, erhverv og kultur smelter sammen, hvilket skaber liv i gaderne hele dagen. København viser, hvordan en moderne storby kan balancere bæredygtig transport, grønne løsninger og livskvalitet.

  • Byer i menneskelig skala

    EKSEMPEL

    København har i årtier arbejdet for at gøre byen mere menneskevenlig. Byen har skabt et omfattende netværk af cykelstier, fodgængervenlige zoner og grønne byrum. Strøget, en af verdens længste gågader, blev bilfri allerede i 1962, og siden da er flere områder blevet omdannet til bilfri zoner, der prioriterer fodgængere og cyklister. Byens fokus på blandede funktioner gør, at bolig, erhverv og kultur smelter sammen, hvilket skaber liv i gaderne hele dagen. København viser, hvordan en moderne storby kan balancere bæredygtig transport, grønne løsninger og livskvalitet.

Byer skal være aktive og levende

Byrum fungerer bedst, når de understøtter liv og aktivitet. Et område, der kun består af boliger, bliver ofte øde efter arbejdstid. Gehls princip er, at en by skal tilbyde en blanding af funktioner, så den er levende hele dagen og hele ugen. Løsningen: Kombinere boliger, arbejdspladser, caféer og kulturtilbud

  • Skabe trygge og tilgængelige byrum, hvor mennesker opholder sig naturligt
  • Planlægge gader og pladser, så de inviterer til ophold, leg og bevægelse
  • Hafencity i Hamborg

    HAMBORG

    Hafencity i Hamburg er et af Europas største byudviklingsprojekter, hvor en tidligere industrihavn er omdannet til en moderne og bæredygtig bydel. Området er designet med en blanding af boliger, erhverv og kultur, hvilket sikrer et aktivt byliv hele dagen. Store dele af bydelen er bilfri, og fodgængere samt cyklister prioriteres gennem åbne pladser, havnepromenader og grønne områder. Offentlig transport er integreret, og moderne arkitektur skaber gode byrum. Hafencity viser, hvordan en storby kan udvikles i menneskelig skala ved at blande funktioner og prioritere livskvalitet, fællesskab og bæredygtige løsninger.

  • Hafencity i Hamborg

    EKSEMPEL

    Hafencity i Hamburg er et af Europas største byudviklingsprojekter, hvor en tidligere industrihavn er omdannet til en moderne og bæredygtig bydel. Området er designet med en blanding af boliger, erhverv og kultur, hvilket sikrer et aktivt byliv hele dagen. Store dele af bydelen er bilfri, og fodgængere samt cyklister prioriteres gennem åbne pladser, havnepromenader og grønne områder. Offentlig transport er integreret, og moderne arkitektur skaber gode byrum. Hafencity viser, hvordan en storby kan udvikles i menneskelig skala ved at blande funktioner og prioritere livskvalitet, fællesskab og bæredygtige løsninger.

  • Hafencity i Hamborg

    EKSEMPEL

    Hafencity i Hamburg er et af Europas største byudviklingsprojekter, hvor en tidligere industrihavn er omdannet til en moderne og bæredygtig bydel. Området er designet med en blanding af boliger, erhverv og kultur, hvilket sikrer et aktivt byliv hele dagen. Store dele af bydelen er bilfri, og fodgængere samt cyklister prioriteres gennem åbne pladser, havnepromenader og grønne områder. Offentlig transport er integreret, og moderne arkitektur skaber gode byrum. Hafencity viser, hvordan en storby kan udvikles i menneskelig skala ved at blande funktioner og prioritere livskvalitet, fællesskab og bæredygtige løsninger.

  • Hafencity i Hamborg

    EKSEMPEL

    Hafencity i Hamburg er et af Europas største byudviklingsprojekter, hvor en tidligere industrihavn er omdannet til en moderne og bæredygtig bydel. Området er designet med en blanding af boliger, erhverv og kultur, hvilket sikrer et aktivt byliv hele dagen. Store dele af bydelen er bilfri, og fodgængere samt cyklister prioriteres gennem åbne pladser, havnepromenader og grønne områder. Offentlig transport er integreret, og moderne arkitektur skaber gode byrum. Hafencity viser, hvordan en storby kan udvikles i menneskelig skala ved at blande funktioner og prioritere livskvalitet, fællesskab og bæredygtige løsninger.

  • Hafencity i Hamborg

    EKSEMPEL

    Hafencity i Hamburg er et af Europas største byudviklingsprojekter, hvor en tidligere industrihavn er omdannet til en moderne og bæredygtig bydel. Området er designet med en blanding af boliger, erhverv og kultur, hvilket sikrer et aktivt byliv hele dagen. Store dele af bydelen er bilfri, og fodgængere samt cyklister prioriteres gennem åbne pladser, havnepromenader og grønne områder. Offentlig transport er integreret, og moderne arkitektur skaber gode byrum. Hafencity viser, hvordan en storby kan udvikles i menneskelig skala ved at blande funktioner og prioritere livskvalitet, fællesskab og bæredygtige løsninger.

Blandede byer

Gode byer er byer for alle – uanset alder, indkomst eller baggrund. Gehls vision er at skabe blandede boligområder, hvor forskellige mennesker mødes og trives side om side. Løsningen: Bygge en blanding af almene boliger, andelsboliger og ejerboliger

  • Sikre forskellige boligstørrelser, så studerende, familier og seniorer kan bo i samme kvarter
  • Udvikle fællesarealer, der inviterer til naboskab og fællesskab.
  • Hyllie og Bo01 som bæredygtige blandede bydele

    MALMø

    Malmö har gennem de seneste årtier udviklet flere blandede boligområder, hvor boliger, erhverv og grønne byrum smelter sammen. Bo01 i Västra Hamnen blev skabt som en model for bæredygtigt byggeri med en blanding af ejer- og lejeboliger, mens Hyllie kombinerer bolig, erhverv og transport i et kompakt og velplanlagt byområde. Fokus på vedvarende energi, offentlig transport og rekreative områder gør Malmö til en foregangsby inden for moderne byudvikling. Bydelene demonstrerer, hvordan en blandet by kan understøtte både social sammenhængskraft og miljøvenlige løsninger.

  • Den blandede by

    WIEN

    Wien er kendt for sin stærke boligpolitik, hvor 60% af byens beboere bor i almene boliger af høj kvalitet. Byen integrerer ejerboliger, lejeboliger og erhverv i samme kvarterer, hvilket skaber en naturlig social blanding. Gaderne er designet med brede fortove, grønne områder og rekreative rum, der understøtter byliv og fællesskab. Offentlig transport og cykelinfrastruktur prioriteres, så bilen ikke er nødvendig i hverdagen. Wien er et forbillede på, hvordan en storby kan skabe balance mellem tilgængelig boligmasse, økonomisk diversitet og livskvalitet.

    Se mere her >

  • Den blandede by

    FREIBURG

    Vauban i Freiburg er en af Europas mest bæredygtige bydele og er kendt for sin stærke kombination af forskellige boligformer, grønne løsninger og socialt samvær. Området er næsten bilfrit, og fodgængere samt cyklister har førsteprioritet. Boligerne spænder fra ejerlejligheder til kooperative bofællesskaber, hvilket skaber en mangfoldig beboersammensætning. Offentlige pladser, parker og fællesarealer er strategisk placeret for at fremme interaktion og fællesskab. Vauban viser, hvordan en moderne blandet by kan fungere uden at være afhængig af biler, samtidig med at den skaber et levende og sammenhængende bymiljø.

Færre biler og mere plads til mennesker

  • Den fantastiske historie om hvordan Aarhus genfandt Åen

    AARHUS Å

    Aarhus Å har gennem årtier været et centralt element i byens udvikling. Fra at være en overdækket og overset vandvej i midten af byen til at blive et pulserende omdrejningspunkt for byliv, kultur og turisme.

    Læs historien og se forvandlingen her >

  • Klimabro i Randers

    KLIMABRO

    Klimabroen i Randers er et ambitiøst byudviklingsprojekt, der forbinder byen over Gudenåen. Fra en nødvendig infrastrukturforbindelse til et ikonisk vartegn… 

    Læs mere om klimabroen her >

  • Vi skal skabe byer for mennesker

    JAN GEHL:

    Den verdensberømte arkitekt Jan Gehl revolutionerede byplanlægning ved at sætte mennesker i centrum. Han var i Kolding og vi har i denne plan taget afsæt i mange af hans tanker og visioner og værktøjer til at skabe byer for mennesker. 

    Læs mere om tankerne >

Læs videre

Vi undgik en katastrofe på havnen – men hvad næste gang?

Vi undgik en katastrofe på havnen
– men hvad næste gang?

Alex Aunsbjerg, Freddy Skov, Kim Andersen, Merete Rath, Lone Dalsgaard, Kristian Jensen,  Karsten Bech, Peter Schmidt, Gerhard Sørensen, Per Frederiksen, Poul Lorentzen, Klaus Termansen, Annie og Chris Fløe Svenningsen,  Jørgen Gade,  Bo Brinker,  Henrik Larsen, Frank Bissenbakker, Vita Boesen,  Rasmus Iversen,

Vi har i Kolding ikke brug for flere katastrofer men at sikre en forebyggelse i tide. Vi er opmærksomme på, at der er få lejekontrakter på en lille del af den samlede inderhavn til nogle få virksomheder, og disse virksomheder skal behandles indenfor lovgivningen..

I 2006 og igen forleden opstod der brand i farligt skrot på inderhavnen.

Vinden var fra vest, men hvilken konsekvens hvis vinden havde været i øst, nord eller syd for byens borgere?

Eksplosion og seks personer kom til skade.

Var det billigt sluppet, eller kunne konsekvensen være blevet større og med flere alvorlige personskader?

På sydsiden af inderhavnen opbevares der store mængder gødning der ved en brand eller ulykke vil kunne få store konsekvenser for Kolding Midtby og ikke mindst byens borgere, uddannelsessteder, virksomheder m.m.

Vi tør ikke tænke tanken men konstaterer, at det er en mulighed, som nu to gange er sket.

Kære ansvarlige byrådspolitikere i Kolding Byråd.

Det er nu I skal vise, I tager det ansvar I har som byens valgte politikere. I skal sikre byens fremtid som et godt og trygt sted at bo og arbejde. Men ikke mindst styrke sikkerheden i det, som er bynært.

Seest-katastrofen glemmes ikke.

Vi har i Kolding ikke brug for flere katastrofer men at sikre en forebyggelse i tide. Vi er opmærksomme på, at der er få lejekontrakter på en lille del af den samlede inderhavn til nogle få virksomheder, og disse virksomheder skal behandles indenfor lovgivningen.

Det som er gældende for alle andre virksomheder og os som borgere. Men at give disse virksomheder forlængelse af nuværende lejekontrakter, der i forvejen løber mere end 10 år frem i tiden på bekostning af borgernes sikkerhed og Kolding Midtbys generelle udvikling er jeres ansvar.

Beslutter I at så få virksomheder skal have fortrin på bekostning af ”de mange”, der bliver påvirket af jeres beslutning?

Det er et stort ansvar, hvis I fokuserer på de få virksomheder contra en hel bys udvikling.

Frihold nu inderhavnen for erhverv og aftal sammen med de berørte virksomheder, hvordan deres virksomheder kan flytte længere ud i erhvervshavnen eller til andre havne med bedre forudsætninger for den type opgaver.

Der er god tid til beslutninger indenfor de nuværende løbetider på lejekontrakterne – hvorfor så forlænge noget, der kan løses?

Vi har brug for nytænkning i Kolding Kommune og for at have fokus på fremtidens midtby.

I skal som politikere lytte til os borgere og tage os alvorligt.

Lad os tænke stort sammen og ikke lade byens udvikling blokeres af fortidens beslutninger.

__

Alex Aunsbjerg, Freddy Skov, Kim Andersen, Merete Rath, Lone Dalsgaard, Kristian Jensen,  Karsten Bech, Peter Schmidt, Gerhard Sørensen, Per Frederiksen, Poul Lorentzen, Klaus Termansen, Annie og Chris Fløe Svenningsen,  Jørgen Gade,  Bo Brinker,  Henrik Larsen, Frank Bissenbakker, Vita Boesen,  Rasmus Iversen,

Læs videre

Kolding kan mere – men for hvem

Kolding kan mere – men for hvem?

EMIL SKRÆDDERDAL OG Nicolai Holmgaard Juul

Udspillet “Kolding Kan Mere” har sat gang i en tiltrængt diskussion om, hvilken vej udviklingen i Kolding skal tage. Det er der bestemt behov for, men vi savner et reelt, visionært udspil.

Læserbrev: Udspillet rummer flotte tegninger, tanker om prestigebyggeri og boliger med udsigt til vand. Fraværende fra udspillet er konkrete tanker om, hvem udviklingen skal være til for. Centralt i udspillet er en kongstanke om, at Kolding ikke skal ”tabe i konkurrencen med andre byer i Trekantområdet”. Man ønsker at kopiere andre byers store, betontunge projekter og ikke gøre brug af byens indbyggede kvaliteter. Kolding skal ikke være endnu en provinsby med stort klimabelastende byggeri og privat udsigt til vand. Vi skal udvikle på de bygninger vi har, og når vi bygger nyt, skal det være i organiske materialer, der er mindre miljø- og klimaskadelige.

Vi bakker dog op om, at der er behov for at lede trafik ud af midtbyen, da vi mener, det er essentielt, at byen designes til de mennesker, som skal bo og leve der – og ikke efter at folk skal kunne køre til butikkernes dørtærskel.

Vi mener, at Kolding er og skal være et kulturelt knudepunkt i regionen. Byen har altid adskilt sig fra de andre trekantsbyer ved at have et kulturliv, hvor der var plads til både høj og lav. Dette er en styrke, og noget andre byer har tøjlet i deres byudvikling. Genrejsningen af Odense centrum og forandringen af Jægersborggade fra pushergade til turistmagnet er eksempler, som viser, at det kan lade sig gøre at bruge de kreative vækstlag som drivende faktorer.

Debatten om byudvikling forfalder desværre ofte til en snak om, hvordan handlen i midtbyen skal kunne blomstre, hvor svært det er at parkere, eller at byen bare skal dø, for vi jo har storcentret – men bymidten og storcenteret skal ikke konkurrere om den samme rolle. Midtbyen skal designes til mennesker og ikke biler, og her skal der skabes plads til, at kreative erhverv kan blomstre. Det kræver et langt, sejt træk, hvor vi arbejder på at definere et andet handelsliv i midtbyen. Jægersborggade kan bruges som eksempel til efterfølgelse. De lavede en massiv indsats for at få små uafhængige forretninger ind ved hjælp af lokaler til meget billige priser.

Vi mener ikke, at en byudvikling skal have som mål – som det er tilfældet i udspillet “Kolding Kan Mere” – at tiltrække beboere, som alene er økonomisk ressourcestærke. Derimod ønsker vi, at Kolding skal tiltrække en divers gruppe beboere. Den seneste bosætningsanalyse påpeger, at koldingenserne faktisk mener, at byen har noget at byde på. Den peger også på, at de som bor i midtbyen primært savner et fællesskab, og ikke flot prestigebyggeri. Det er forfejlet ikke at lytte til borgerne i midtbyen.

Vi ønsker en byudvikling, der tager udgangspunkt i borgernes, kulturens og klimaets tarv. Vi mener ikke, at byudvikling skal centreres omkring ejerskab af glas, stål og beton, men i stedet om stærke fællesskaber. På den måde kan Kolding blive et grønt, kreativt og kulturelt knudepunkt.

Emil Skrædderdal og Nicolai Holmgaard Juul

SVAR FRA KOLDING KAN MERE:

Læs videre

Artikel: Curt Liliegren

INTERVIEW

Der er brug for flere attraktive bynære boliger

Vi har haft besøg af Curt Liliegreen, direktør i Boligøkonomisk videncenter – og ekspert på fakta og data, når det gælder boligudviklingen i Danmark. 

Curt er ikke i tvivl. Kolding har et kæmpe potentiale og vi er bagud i forhold til mange andre byer langs den jyske østkyst. Det betyder, at vi taber i kampen om at tiltrække og fastholde borgere og går glip af vigtige skattekroner.

HVEM

Jan Gehl er arkitekt og byplanlægger med fokus på byliv og menneskevenlig byudvikling.

Han er uddannet arkitekt fra Kunstakademiets Arkitektskole og var professor ved samme institution fra 1971 til 2007. I 2000 grundlagde han Gehl Architects, hvor han har arbejdet som rådgiver på projekter i byer verden over. Han har skrevet flere bøger om byliv og byrum, herunder “Livet mellem husene”. Jan Gehl har modtaget adskillige priser for sit arbejde med at fremme bæredygtig og menneskecentreret byplanlægning.

Byg byer for mennesker

Jan Gehl fremhæver, at byer skal udvikles med mennesket i centrum. Han argumenterer for, at byer i højere grad bør prioritere fodgængere og cyklister over biler for at skabe trygge, levende bymiljøer.

Når byrum indrettes med gågader, cykelstier og grønne områder, skabes der plads til aktiviteter og socialt samvær, hvilket bidrager til en mere levende bymidte. Ifølge Gehl bør byplanlægning understøtte langsommelighed og ophold ved at skabe små, intime byrum, der inviterer til mødesteder og oplevelser.

Denne tilgang skaber bedre betingelser for detaljeorienterede aktiviteter som caféer, bænke og byens kultur, hvilket i sidste ende fremmer et sundt, aktivt byliv.

Vi skal fokusere på livet mellem husene

Liv i byen skabes gennem et samspil mellem mennesker, aktiviteter og velindrettede byrum. Det kræver, at der er attraktive opholdssteder, som inviterer folk til at blive hængende – for eksempel caféer, bænke, grønne områder og små pladser.

Variation i aktiviteter og tilbud er også afgørende. Når byen rummer både butikker, spisesteder, kulturelle arrangementer og plads til leg og motion, tiltrækkes forskellige befolkningsgrupper. Tilgængelighed spiller også en central rolle; gode transportmuligheder og sikre forhold for fodgængere og cyklister gør byen nem at nå og bevæge sig rundt i. Byens liv styrkes yderligere gennem sociale møder og aktiviteter, som binder mennesker sammen og skaber en dynamisk atmosfære.

Dette gør byen til et attraktivt og levende sted at opholde sig.

  • Office Lounge

  • Conference Room 1

  • Conference Room 2

  • Entrance Area

  • Well-designed bright rooms

Result

State-of-the-art Office Areas & Meeting Spaces
Etiam ultricies nisi vel augue. Curabitur ullamcorper ultricies nisi. Nam eget dui. Etiam rhoncus. Maecenas tempus, tellus eget condimentum rhoncus, sem quam semper libero, sit amet adipiscing sem neque sed ipsum. Nam quam nunc, blandit vel, luctus pulvinar, hendrerit id, lorem. Maecenas nec odio et ante tincidunt tempus. Donec vitae sapien ut libero venenatis faucibus. Nullam quis ante. Etiam sit amet orci eget eros faucibus tincidunt.

Direktør, Boligøkonomisk videncenter

Curt Liliegreen

Curt Liliegreen er direktør i Real Danias Boligøkonomiske videncenter. 

Han er uddannet cand. polit og er ansat i Entreprenørforeningen 1979 – 2002, fra 1988 som cheføkonom. 2002 – 2007 Administrerende direktør for Byggeriets Evaluerings Center. 2007-2009 rådgiver for direktionen i Realdania.

Flere artikler og interview

  • Det er vigtigt, at have en plan for at kunne tiltrække investorer

    INTERVIEW

    Lars Autrup, direktør for arkitektforeningen fortæller om hvorfor det er vigtigt, at have en masterplan – og have mod til at stå fast og insistere på kvalitet. 

    Læs mere her >

  • Meridian

    Toronto, ON

  • Craft

    New York City

Læs videre