Skip to main content

Forfatter: m@kreatour.dk

Vi undgik en katastrofe på havnen – men hvad næste gang?

Skrevet af m@kreatour.dk d. . Uploaded i Ikke-kategoriseret, PERSPEKTIV. Ingen kommentarer til Vi undgik en katastrofe på havnen – men hvad næste gang?

Vi undgik en katastrofe på havnen
– men hvad næste gang?

Alex Aunsbjerg, Freddy Skov, Kim Andersen, Merete Rath, Lone Dalsgaard, Kristian Jensen,  Karsten Bech, Peter Schmidt, Gerhard Sørensen, Per Frederiksen, Poul Lorentzen, Klaus Termansen, Annie og Chris Fløe Svenningsen,  Jørgen Gade,  Bo Brinker,  Henrik Larsen, Frank Bissenbakker, Vita Boesen,  Rasmus Iversen,

Vi har i Kolding ikke brug for flere katastrofer men at sikre en forebyggelse i tide. Vi er opmærksomme på, at der er få lejekontrakter på en lille del af den samlede inderhavn til nogle få virksomheder, og disse virksomheder skal behandles indenfor lovgivningen..

I 2006 og igen forleden opstod der brand i farligt skrot på inderhavnen.

Vinden var fra vest, men hvilken konsekvens hvis vinden havde været i øst, nord eller syd for byens borgere?

Eksplosion og seks personer kom til skade.

Var det billigt sluppet, eller kunne konsekvensen være blevet større og med flere alvorlige personskader?

På sydsiden af inderhavnen opbevares der store mængder gødning der ved en brand eller ulykke vil kunne få store konsekvenser for Kolding Midtby og ikke mindst byens borgere, uddannelsessteder, virksomheder m.m.

Vi tør ikke tænke tanken men konstaterer, at det er en mulighed, som nu to gange er sket.

Kære ansvarlige byrådspolitikere i Kolding Byråd.

Det er nu I skal vise, I tager det ansvar I har som byens valgte politikere. I skal sikre byens fremtid som et godt og trygt sted at bo og arbejde. Men ikke mindst styrke sikkerheden i det, som er bynært.

Seest-katastrofen glemmes ikke.

Vi har i Kolding ikke brug for flere katastrofer men at sikre en forebyggelse i tide. Vi er opmærksomme på, at der er få lejekontrakter på en lille del af den samlede inderhavn til nogle få virksomheder, og disse virksomheder skal behandles indenfor lovgivningen.

Det som er gældende for alle andre virksomheder og os som borgere. Men at give disse virksomheder forlængelse af nuværende lejekontrakter, der i forvejen løber mere end 10 år frem i tiden på bekostning af borgernes sikkerhed og Kolding Midtbys generelle udvikling er jeres ansvar.

Beslutter I at så få virksomheder skal have fortrin på bekostning af ”de mange”, der bliver påvirket af jeres beslutning?

Det er et stort ansvar, hvis I fokuserer på de få virksomheder contra en hel bys udvikling.

Frihold nu inderhavnen for erhverv og aftal sammen med de berørte virksomheder, hvordan deres virksomheder kan flytte længere ud i erhvervshavnen eller til andre havne med bedre forudsætninger for den type opgaver.

Der er god tid til beslutninger indenfor de nuværende løbetider på lejekontrakterne – hvorfor så forlænge noget, der kan løses?

Vi har brug for nytænkning i Kolding Kommune og for at have fokus på fremtidens midtby.

I skal som politikere lytte til os borgere og tage os alvorligt.

Lad os tænke stort sammen og ikke lade byens udvikling blokeres af fortidens beslutninger.

__

Alex Aunsbjerg, Freddy Skov, Kim Andersen, Merete Rath, Lone Dalsgaard, Kristian Jensen,  Karsten Bech, Peter Schmidt, Gerhard Sørensen, Per Frederiksen, Poul Lorentzen, Klaus Termansen, Annie og Chris Fløe Svenningsen,  Jørgen Gade,  Bo Brinker,  Henrik Larsen, Frank Bissenbakker, Vita Boesen,  Rasmus Iversen,

Læs videre

Vi trænger i den grad til fornyelse og ikke mindst handling!

Skrevet af m@kreatour.dk d. . Uploaded i PERSPEKTIV. Ingen kommentarer til Vi trænger i den grad til fornyelse og ikke mindst handling!

Vi trænger i den grad til fornyelse og ikke mindst handling!

Kisten Nybro, strikdesigner og borger i Kolding

Vi trænger i den grad til fornyelse og ikke mindst handling i Kolding. Som borger er det frustrerende at se på hvordan den ene plan efter den anden kuldsejler. De eneste vindere af disse sager er konsulenter der har tjent gode penge – taberne er skatteborgere i Kolding, der betaler dyrt for manglende politisk vilje, fremdrift og handling.

Hvor har det dog været dejligt befriende at se hvordan en gruppe Kolding borgere tager ansvar og præsenterer en flot fremtidssikret plan for Kolding by.

Vi trænger i den grad til fornyelse og ikke mindst handling i Kolding. Som borger er det frustrerende at se på hvordan den ene plan efter den anden kuldsejler. De eneste vindere af disse sager er konsulenter der har tjent gode penge – taberne er skatteborgere i Kolding, der betaler dyrt for manglende politisk vilje, fremdrift og handling.

Planen er god, den samler Koldings kvarterer og sikrer det vil blive lettere at komme fra det ene område til det andet. Samtidig har den fokus på flere boliger på stueplan i gågade kvartererne, der sammen med betydelig grønnere områder, vil gøre det attraktivt at bo i byen.

En anden ting, jeg hæfter mig ved, er planens hensyntagen til de bløde trafikanter, det mangler vi i den grad.  Her kan jeg kun håbe på, gruppen (sammen med DSB), tænker en plan ind for cyklister og gående der skal krydse Jens Holms vej oppe ved Fynsvej krydset – det foregår i dag med livet som indsats.

Kirsten Nybro

Alt i alt en plan som jeg bakker op om og kun kan håbe på politikkerne, uanset planens ophavsret, kan støtte op om.

Læs videre

Kolding står på kanten af en ny æra – er vi klar til at udnytte byens store potentiale?

Skrevet af m@kreatour.dk d. . Uploaded i PERSPEKTIV. Ingen kommentarer til Kolding står på kanten af en ny æra – er vi klar til at udnytte byens store potentiale?

Kolding står på kanten af en ny æra – er vi klar til at udnytte byens store potentiale?

Ejendomsmægler Henning Larsen, Danbolig, Advokat Hans-Christian Ohrt, Andersen Partners Advokatfirma, Direktør Klaus Termansen, Business Broker, Direktør Christian Thomsen, Dansk Gummi Industri A/S, Restauratør Ruben Bech, Restaurant Hereford, Manager Martin Ovesen, Kolding Golf Klub, Direktør Christian Beirholm, Kentaur A/S

Kolding har en fantastisk placering, men vi har ikke formået at udnytte vores bymidte og dens potentiale. Det er på høje tid, at vi ser ind i fremtiden og investerer i de områder, der kan gøre Kolding til en mere attraktiv by at bo i og besøge.

Kolding bymidte har i mange år stået som et symbol på det uforløste potentiale.

Men vi har de rigtige forudsætninger: En smuk placering langs kysten, et stærkt erhvervsliv, samt et kultur- og uddannelsesmiljø, der fremmer innovation og vækst. Vi skal investere i bymidten og havnen, så de bliver levende områder, der tiltrækker både lokale og besøgende – et sted, hvor mennesker ønsker at bruge tid, arbejde og bo.

Campusområdet i Kolding er allerede et af byens stærkeste kort. Forløst med politiske beslutninger for ca. 20 år siden. Var de politiske beslutninger ikke truffet havde vi ikke et så stærkt Campusområde.

Vi skal fortsætte med at styrke det, så uddannelsesinstitutionerne kan tiltrække studerende og forskere, som bidrager til et dynamisk erhvervsliv.

Desuden bør vi fremme flere liberale erhverv for at diversificere økonomien og skabe arbejdspladser. Det kan også være med til at revitalisere bymidten og skabe et livligt byrum.

Den klassiske detailhandel står overfor store udfordringer i en tid, hvor nethandel vinder frem.

Byen kan blive et attraktivt mål for både fysiske og online købere ved at skabe oplevelsesrige handelsgader, hvor butikker tilbyder unikke varer og oplevelser, som ikke kan findes på nettet.

Vi skal også skabe et byrum, der er plads til både fysisk detailhandel og events, som trækker folk til. En revitalisering af handelsgaderne skal gøre Kolding til et moderne og attraktivt område for både lokale og turister.

Samtidig er det vigtigt at skabe bedre forbindelser på tværs af de fysiske barrierer i byen.

Nye forbindelser, som broer, tunnelforbindelser eller innovative løsninger, kan forbedre tilgængeligheden og skabe en bedre sammenhængskraft i byen. Dette vil styrke både detailhandlen og gøre Kolding til en mere sammenhængende og tilgængelig by.

Kolding har en aktiv erhvervshavn. Vi skal sikre, at havnen fortsat er et aktiv, samtidig med at vi åbner op for nye muligheder for rekreative områder og turistattraktioner. Det er vigtigt at udvikle havnen på en måde, der ikke skaber konflikter med byens liv, men i stedet understøtter både erhvervslivet og byens dynamik.

Det er tid til at tænke stort for Kolding.

Det kræver modige beslutninger og langsigtede investeringer i både infrastruktur, erhvervsliv og attraktive boligområder i midtbyen.

Vi skal skabe en by, der er attraktiv at bo og arbejde i, og som byder på oplevelser og livskvalitet for alle.

Kolding har mulighed for at blive en af de mest attraktive byer i Danmark, hvis vi tør at investere i vores bymidte, havn, attraktive boligområder og erhvervsliv.

Lad os sikre, at vi ikke lader denne chance glide os af hænde, men udnytter de mange muligheder, vi har. Det er nu vi skal forløse Koldings potentiale og skabe en by, der tiltrækker både besøgende og borgere i mange år fremover.

Det er tid til at tænke stort for Kolding.

__

Henning Larsen
Hans-Christian Ohrt
Klaus Termansen
Christian Thomsen
Ruben Bech
Manager Martin Ovesen
Christian Beirholm

Læs videre

Kolding kan mere – men for hvem

Skrevet af m@kreatour.dk d. . Uploaded i Ikke-kategoriseret. Ingen kommentarer til Kolding kan mere – men for hvem

Kolding kan mere – men for hvem?

EMIL SKRÆDDERDAL OG Nicolai Holmgaard Juul

Udspillet “Kolding Kan Mere” har sat gang i en tiltrængt diskussion om, hvilken vej udviklingen i Kolding skal tage. Det er der bestemt behov for, men vi savner et reelt, visionært udspil.

Læserbrev: Udspillet rummer flotte tegninger, tanker om prestigebyggeri og boliger med udsigt til vand. Fraværende fra udspillet er konkrete tanker om, hvem udviklingen skal være til for. Centralt i udspillet er en kongstanke om, at Kolding ikke skal ”tabe i konkurrencen med andre byer i Trekantområdet”. Man ønsker at kopiere andre byers store, betontunge projekter og ikke gøre brug af byens indbyggede kvaliteter. Kolding skal ikke være endnu en provinsby med stort klimabelastende byggeri og privat udsigt til vand. Vi skal udvikle på de bygninger vi har, og når vi bygger nyt, skal det være i organiske materialer, der er mindre miljø- og klimaskadelige.

Vi bakker dog op om, at der er behov for at lede trafik ud af midtbyen, da vi mener, det er essentielt, at byen designes til de mennesker, som skal bo og leve der – og ikke efter at folk skal kunne køre til butikkernes dørtærskel.

Vi mener, at Kolding er og skal være et kulturelt knudepunkt i regionen. Byen har altid adskilt sig fra de andre trekantsbyer ved at have et kulturliv, hvor der var plads til både høj og lav. Dette er en styrke, og noget andre byer har tøjlet i deres byudvikling. Genrejsningen af Odense centrum og forandringen af Jægersborggade fra pushergade til turistmagnet er eksempler, som viser, at det kan lade sig gøre at bruge de kreative vækstlag som drivende faktorer.

Debatten om byudvikling forfalder desværre ofte til en snak om, hvordan handlen i midtbyen skal kunne blomstre, hvor svært det er at parkere, eller at byen bare skal dø, for vi jo har storcentret – men bymidten og storcenteret skal ikke konkurrere om den samme rolle. Midtbyen skal designes til mennesker og ikke biler, og her skal der skabes plads til, at kreative erhverv kan blomstre. Det kræver et langt, sejt træk, hvor vi arbejder på at definere et andet handelsliv i midtbyen. Jægersborggade kan bruges som eksempel til efterfølgelse. De lavede en massiv indsats for at få små uafhængige forretninger ind ved hjælp af lokaler til meget billige priser.

Vi mener ikke, at en byudvikling skal have som mål – som det er tilfældet i udspillet “Kolding Kan Mere” – at tiltrække beboere, som alene er økonomisk ressourcestærke. Derimod ønsker vi, at Kolding skal tiltrække en divers gruppe beboere. Den seneste bosætningsanalyse påpeger, at koldingenserne faktisk mener, at byen har noget at byde på. Den peger også på, at de som bor i midtbyen primært savner et fællesskab, og ikke flot prestigebyggeri. Det er forfejlet ikke at lytte til borgerne i midtbyen.

Vi ønsker en byudvikling, der tager udgangspunkt i borgernes, kulturens og klimaets tarv. Vi mener ikke, at byudvikling skal centreres omkring ejerskab af glas, stål og beton, men i stedet om stærke fællesskaber. På den måde kan Kolding blive et grønt, kreativt og kulturelt knudepunkt.

Emil Skrædderdal og Nicolai Holmgaard Juul

SVAR FRA KOLDING KAN MERE:

Læs videre

Hvor er fyrtårnet?

Skrevet af m@kreatour.dk d. . Uploaded i PERSPEKTIV. Ingen kommentarer til Hvor er fyrtårnet?

Hvor er fyrtårnet?

JAN FALDT BENTSEN,  LOKALRÅDSFORMAND KOLDING Ø

Det politiske billede i Kolding er ligesom vejret for tiden gråt og trist, ensartet uden tydelige politiske markeringer og fortaber sig i disen. men ofte drukner deres politiske holdninger og meninger, fremfor en klar, modig og visionær udmelding om kommunens udvikling, som kan være med til at tænde lyset for os og dem, der påtænker at flytte til byen. Det politiske karismatiske fyrtårn med en klar vision og holdning ses ikke tydeligt i landskabet. 

Det politiske billede i Kolding er ligesom vejret for tiden gråt og trist, ensartet uden tydelige politiske markeringer og fortaber sig i disen.

Noget er der dog sket de sidste fire år: skiftende alliancer, partihop, kortsigtede tunnelsynede politiske løsninger uden helhedsblik, samarbejder der kun holder kort tid og politikere, der løber fra de opgaver, de satte forvaltningen i gang med og danner kø ved håndvasken. Der sættes ikke politisk magt bag kommunens udvikling.

Om ni måneder skal vi vælge nyt byråd, og hvem der skal have politisk indflydelse på kommunens, bydelenes og byens udvikling i de næste fire år. Det ser ud til, at stort set alle gemmer sig og lurepasser, måske taktisk for ikke at miste deres stol. Nogle går heldigvis målrettet efter pladsen og endda efter borgmesterkæden. Men ofte drukner deres politiske holdninger og meninger, fremfor en klar, modig og visionær udmelding om kommunens udvikling, som kan være med til at tænde lyset for os og dem, der påtænker at flytte til byen.

Det politiske karismatiske fyrtårn med en klar vision og holdning ses ikke tydeligt i landskabet.
Enig eller ikke enig, men det ville give Kolding en tydelig selvforståelse, der kan ses og give resonans ude omkring. Stemmer som taler byen op med stolthed. Der er brug for et syn, der rækker ud over den lokale infight i andedammen. Gruppen bag Kolding Kan Mere har netop selv taget teten og præsenteret et samlende oplæg på fremtidens bymidte.

Det har som forventet skabt debat blandt borgerne, hvilket er godt.

Men politikerne angriber nu lystigt hinanden for spin og prematur valgkamp i stedet for at stemple konstruktivt ind i fremtidens debat. En god bekendt introducerede mig engang for ordet ”diskobat” – hvor man både diskuterer og debatterer lystigt, uden kævl og krig. Lad os tage diskobatten.

Tilbage til det politiske fyrtårn.
Jeg håber, at vi i løbet af de næste måneder ser politikere lyse op med modige meninger, klare visioner om Koldings fremtid, og som vil sætte handlinger bag og samle byens borgere.

Jan Faldt Bentsen

Læs videre

Fra rå industrikvarter til byens attraktive vandkant

Skrevet af m@kreatour.dk d. . Uploaded i CASE:, PERSPEKTIV.

Fra rå industrikvarter til byens attraktive vandkant

Fra rå industrikvarter til byens attraktive vandkant

Aalborgs havnefront har gennemgået en markant forvandling fra et industrielt og utilgængeligt område til et levende og attraktivt byrum.

Aalborgs udvikling har været markant og har været mange år undervejs. Den har krævet en klar vision, bredt samarbejde og modet til at tænke nyt. Det er en historie om, hvordan en by tog fat på en af sine største udfordringer og skabte en ny identitet for hele byens hjerte.

Fra industrikvarter til byens nye ansigt

Aalborgs havnefront var i mange år præget af tung industri, lagerhaller og skibsfart. Det var et utilgængeligt område, der primært var tiltænkt erhvervslivet. I takt med industrisamfundets forandringer stod byen dog over for en stor udfordring: Hvordan kunne man forvandle denne nedslidte del af byen til et attraktivt og levende område? De første spæde skridt blev taget i 1980’erne, men det var først i 2004, da Aalborgs omfattende visionsplan, “Aalborgstrategien”, blev vedtaget, at havnefrontens transformation for alvor kom på dagsordenen.

Processen og organiseringen

Omstillingen af havnefronten krævede et tæt samarbejde mellem kommunen, private investorer, lokale erhvervsdrivende og borgerne. Aalborg Kommune spillede en central rolle i at koordinere projektet og sikre, at udviklingen blev forankret i en langsigtet strategi. Finansieringen kom fra en kombination af kommunale midler, private investeringer og EU-støtte. Gennem et åbent samarbejde blev der lagt vægt på at skabe en varieret havnefront med plads til både boligbyggeri, kulturinstitutioner og grønne byrum.

En af de største udfordringer var at skabe en balance mellem private interesser og offentlig adgang. Her blev der lagt vægt på at skabe rekreative områder langs vandet, der var tilgængelige for alle byens borgere. Kommunen sørgede for at udarbejde en samlet plan, hvor erhvervsbyggeri, kultur og fritid blev tænkt sammen. Havnefronten skulle ikke blot være et eksklusivt område for nogle få, men et sted, der forbandt byen med fjorden og skabte nye muligheder for fællesskab og aktivitet.

Arkitekter og tegnestuer

En række arkitekter og tegnestuer har bidraget til havnefrontens udvikling, og deres tilgang har været karakteriseret ved en respekt for områdets historiske arv kombineret med en moderne og bæredygtig vision. Tegnestuer som C.F. Møller og Schmidt Hammer Lassen har været blandt dem, der har sat deres præg på området. Deres design har været baseret på princippet om at skabe åbne og lyse rum, hvor by og vand smelter sammen. Eksempelvis er Musikkens Hus, tegnet af Coop Himmelb(l)au, et markant vartegn, der blander kultur og arkitektonisk nytænkning. Hele havnefrontens arkitektur er kendetegnet ved en blanding af bolig, erhverv og kulturelle institutioner, som tilsammen skaber et varieret og indbydende byrum.

Resultatet: Et nyt byrum og byens stolthed

I dag er Aalborgs havnefront et centralt omdrejningspunkt for bylivet. Med sine rekreative områder, restauranter, kulturelle tilbud og moderne boligbyggerier har havnefronten tiltrukket både lokale og besøgende. Det er et sted, hvor man kan slentre langs fjorden, tage en dukkert i havnebadet eller nyde en koncert i Musikkens Hus. Forvandlingen af havnefronten har ikke kun skabt nye oplevelser, men også styrket byens sammenhæng og identitet. Havnefronten har nu et åbent og tilgængeligt udtryk, der inviterer til samvær og fællesskab.

Det kan vi lære af Aaborg:

  1. Udarbejd en langsigtet visionsplan: En helhedsplan, der samler alle interesser og sætter retningen for udviklingen, er afgørende. Den bør indeholde mål for både erhverv, bolig og rekreative områder.

  2. Skab samarbejde: Involver kommune, private investorer og borgere tidligt i processen. Et bredt samarbejde sikrer, at projektet bliver forankret og har lokal opbakning.

  3. Fokus på offentlig adgang: Sørg for, at havnefronten er tilgængelig for alle. Skab rekreative rum og stier langs vandet, så byens borgere kan få glæde af området.

  4. Bland funktionerne: Havnefronten bør indeholde en blanding af boliger, erhverv, kultur og grønne områder for at skabe et levende og varieret bymiljø.

  5. Inkluder historien: Respektér områdets historiske rødder og integrér dem i den nye udvikling. Det skaber en forbindelse til byens fortid og identitet.

  6. Tænk bæredygtigt: Indarbejd grønne løsninger og klimasikring i planlægningen, så havnefronten bliver robust og bæredygtig for fremtiden.

Aalborgs havnefront er et eksempel på, hvordan en tidligere industrihavn kan forvandles til et attraktivt byrum. Denne udvikling har krævet en klar vision, samarbejde og en bred forståelse af byens behov og potentialer. Resultatet er blevet et levende og inkluderende område, der i dag er en stolthed for byen.

Læs videre

En visionær masterplan har været helt afgørende for Aalborgs udvikling

Skrevet af m@kreatour.dk d. . Uploaded i ARTIKEL, CASE:, PERSPEKTIV, VIDEN. Ingen kommentarer til En visionær masterplan har været helt afgørende for Aalborgs udvikling

INTERVIEW

En visionær masterplan har været helt afgørende for Aalborgs udvikling

Vi har talt med Peder Baltzer, tidligere stadsarkitekt i Aalborg, der deler sine bedste råd til strategisk byudvikling med udgangspunkt i sine erfaringer fra Aalborg.

Peder har gennem årene arbejdet intensivt med at skabe en sammenhængende og bæredygtig byudvikling, der sætter borgerne i centrum. Ifølge ham står mange byer over for udfordringer, som kun kan løses gennem en helhedsorienteret tilgang. Derfor giver han her tre konkrete råd, som kan hjælpe andre byer med at realisere deres potentiale og sikre en attraktiv fremtid.

HVEM

  • FIRMA

    Selvstændig rådiver

  • NAVN

    Peter Baltzer

OM

Peder Baltzer er tidligere stadsarkitekt i Aalborg og kendt for sin holistiske tilgang til byudvikling. Han har spillet en central rolle i at forme Aalborgs moderne bybillede, hvor han har fokuseret på sammenhængende planlægning, borgernes trivsel og bæredygtige løsninger.

Skab sammenhæng i byen

Peder Baltzer fremhæver vigtigheden af helhedsorienteret planlægning i strategisk byudvikling, især i en by som Aalborg.

Byens forskellige områder og funktioner – boliger, erhverv, kultur og fritid – bør ses i sammenhæng. Det handler om at undgå fragmenteret udvikling og sikre, at alle dele af byen fungerer som en harmonisk helhed.

For Aalborg betyder det at skabe koblinger mellem havnefronten, midtbyen og de omkringliggende bydele, så byen føles sammenhængende og let tilgængelig for alle. Dette kræver et bredt samarbejde på tværs af forvaltninger og interessenter, hvor langsigtede strategier for bæredygtighed og borgernes trivsel står i centrum.

Byen bør planlægges med et mål om at opnå balance mellem nutidige behov og fremtidige generationers muligheder.

Skab attraktive og
indbydende byrum

Ifølge Peder Baltzer bør mennesket altid være i centrum for byudviklingen. Aalborgs byrum skal ikke kun være funktionelle, men også indbyde til ophold og aktivitet. Det handler om at skabe attraktive byrum, der er tilgængelige og imødekommer borgernes forskellige behov – fra børnefamilier og ældre til studerende og arbejdende.

Byen skal udvikles så det fremmer fællesskab og social interaktion. Fx ved at integrere grønne områder og rekreative faciliteter i byens kerne. Aalborg bør være en by, hvor folk ønsker at opholde sig, og hvor de føler sig velkomne. 

  • ALBORG HAVNEFRONT

  • ALBORG HAVNEFRONT

  • ALBORG HAVNEFRONT

  • ALBORG HAVNEFRONT

  • ALBORG HAVNEFRONT

  • ALBORG HAVNEFRONT

  • ALBORG HAVNEFRONT

  • ALBORG HAVNEFRONT

Den langsigtede masterplan har været helt afgørende for Aalborgs udvikling.

“Da vi lavede ‘Aalborgstrategien’, var målet at skabe en sammenhængende og langsigtet plan for hele byens udvikling,” fortæller Peder Baltzer. Som tidligere stadsarkitekt var han dybt involveret i arbejdet med strategien, der sætter fokus på bæredygtighed, sammenhæng og borgerinddragelse. “Vi ønskede at tænke Aalborg som én samlet by, hvor alle bydele skulle bindes sammen – både fysisk og socialt.

Et centralt element i planen er at forbinde lufthavnen med Aalborgs campusområde. Det har vi gjort ved at prioritere udbygningen af infrastrukturen, herunder offentlig transport og cykelstier, så det bliver let og hurtigt at bevæge sig mellem byens forskellige knudepunkter,” forklarer Peder. Ifølge ham er en stærk visionsplan som ‘Aalborgstrategien’ afgørende, da den skaber en klar retning og gør det muligt at håndtere både nutidens behov og fremtidens udfordringer.

Arkitekt og rådgiver

Peder Baltzer

Peder Baltzer er tidligere stadsarkitekt i Aalborg Kommune.

Han er uddannet arkitekt og har været ansat i Aalborg Kommune fra 1990 – 2015, fra 2000 som stadsarkitekt. 2015 – 2020 Chef for By- og Landskabsforvaltningen i Aalborg Kommune. 2020-2023 rådgiver inden for strategisk byudvikling og bæredygtighed.

Læs videre

En historisk transformation til moderne kanalby

Skrevet af m@kreatour.dk d. . Uploaded i ARTIKEL, CASE:, HAVNE KVARTERET. Ingen kommentarer til En historisk transformation til moderne kanalby

En historisk transformation til moderne kanalby

Fra rå industrikvarter til byens attraktive vandkant

HafenCity i Hamborg er et af de mest ambitiøse og vellykkede byudviklingsprojekter i Europa. Dette område, der tidligere var et industrielt havneområde, er blevet omdannet til en moderne kanalby, der blander bolig, erhverv, kultur og rekreative områder.

Byens vision for HafenCity er ikke blot at skabe et nyt og attraktivt byområde, men også at udvikle en bæredygtig og innovativ løsning til byens vækst, samtidig med at man bevarer forbindelsen til vandet og naturen. 

Historien om HafenCity

Før transformationen var HafenCity et gammeldags havneområde præget af industrielle bygninger, lagerbygninger og containerhavne. I de sidste årtier af det 20. århundrede mistede havnen sin oprindelige funktion som et af Tysklands vigtigste handelscentre, og byen begyndte at kigge på, hvordan man kunne genbruge og udvikle det store areal. Byen Hamborg lancerede et ambitiøst byudviklingsprojekt i 2000, der skulle omdanne havneområdet til en af Europas største og mest bæredygtige byområder.

Projektet omfatter et areal på omkring 157 hektar og strækker sig langs Elben, Hamborgs hovedflod, som også fungerer som en central del af byens identitet. HafenCity er blevet et symbol på Hamborgs evne til at forene sin industrielle historie med moderne, bæredygtig byudvikling, hvor både erhvervsliv, boliger og kultur kan trives.

Visionen for HafenCity

Byudviklingsprojektet for HafenCity har en overordnet vision om at skabe et livligt, dynamisk byområde, der er bæredygtigt, inkluderende og tilpasset fremtidens udfordringer. Dette skal ske ved at balancere de økonomiske, miljømæssige og sociale behov på tværs af boligbyggeri, erhvervslivet og offentlig infrastruktur. HafenCity skal ikke kun være et område, hvor folk bor og arbejder, men også et kulturelt knudepunkt og et grønt område, der er tæt på vandet.

En af de centrale visioner for HafenCity er at skabe en bydel, der integrerer sig naturligt med resten af Hamborg og byens øvrige infrastruktur. Dette indebærer både at styrke forbindelsen til de omkringliggende byområder og at beskytte mod oversvømmelser som følge af klimaforandringer. Området er designet med en blanding af højhuse, lavere bygninger og grønne områder, som alle skaber en følelse af sammenhæng og åbenhed.

Transformationen af HafenCity: Planlægning og arkitektur

HafenCity har været en lang og kompleks proces, der krævede både visionær planlægning og kreativ arkitektur. Projektet blev opdelt i flere faser, som strækker sig over mange år, og som har involveret mange arkitekter og byplanlæggere. Her er nogle af de vigtigste aspekter af transformationen og den arkitektur, der har været med til at forme HafenCity:

  1. Blandede funktioner: Et centralt element i planlægningen af HafenCity har været at skabe en blanding af boliger, kontorer, butikker og rekreative områder. Området er designet til at være både et erhvervsmæssigt centrum og et sted for beboelse og fritid. De første bygninger, der blev opført i HafenCity, er højhuse, hvor der er plads til kontorer og boliger, men senere faser har også inkluderet lavere bygninger og boligområder, der tilbyder et bredt udvalg af boligtyper.

  2. Bæredygtighed: Bæredygtighed er et fundamentalt princip for HafenCity. Byplanlæggerne har arbejdet på at minimere det miljømæssige aftryk ved at bruge energieffektive bygningsteknikker og grønne teknologier. Et eksempel på dette er de mange grønne tage og regnvandsopsamlingssystemer, der er blevet integreret i bydelens design. Desuden er der blevet etableret solcellepaneler på flere bygningers tage, som både leverer strøm og hjælper med at reducere bydelens samlede energiforbrug.

  3. Innovative bygningstyper: I HafenCity er der blevet arbejdet med en række forskellige bygningstyper og arkitektoniske stilarter. De arkitektoniske design er blevet valgt for at afspejle både det maritime miljø og Hamborgs moderne og dynamiske karakter. En af de mest markante bygninger i HafenCity er den futuristiske Elbphilharmonie, et koncertsalsprojekt, der er blevet et ikon for byen. Elbphilharmonie er designet af det schweiziske arkitektfirma Herzog & de Meuron og hæver sig over havneområdet med sin glasfacade og imponerende form.

  4. Grønne og rekreative områder: HafenCity har også været fokuseret på at skabe tilgængelige offentlige rum, som både kan bruges til rekreation og som samlingspunkter for byens borgere. Flere parker og grøntområder er blevet etableret langs kanalerne og floden, hvilket giver beboere og besøgende mulighed for at nyde udsigten til vandet og samtidig skabe et sundt bymiljø.

  5. Vandhåndtering og beskyttelse mod oversvømmelser: Et af de største udfordringer for HafenCity har været at beskytte området mod oversvømmelser og sikre, at det er tilpasset klimaforandringerne. Hamborg ligger ved en flod og er derfor særligt udsat for vandstigninger. For at løse dette problem er der blevet implementeret en række løsninger. En af de mest markante løsninger er opførelsen af en høj barriere langs havneområdet, som kan forhindre oversvømmelser under stormfloder. Derudover er mange bygninger i HafenCity hævet flere meter over det oprindelige niveau, hvilket sikrer, at de ikke bliver påvirket af flodens højere vandstande.

  6. Transport og tilgængelighed: HafenCity er tæt forbundet med Hamborgs øvrige byområder via både vejnettet og offentlig transport. Der er blevet etableret nye transportløsninger, herunder en udvidelse af byens metro og nye busruter, som gør det nemt at komme til og fra området. Der er også blevet implementeret cykelstier og promenader, som skaber en tættere forbindelse mellem havneområdet og de øvrige bydele.

Fremtiden for HafenCity

HafenCity er stadig under udvikling, og der er mange faser, der endnu ikke er færdige. Når projektet er fuldt udbygget, vil det kunne rumme op til 12.000 boliger og omkring 45.000 arbejdspladser. Byplanlæggerne fortsætter med at arbejde på at skabe en bydel, der er bæredygtig, socialt inkluderende og samtidig en vigtig del af Hamborgs identitet som en international havneby.

HafenCity er blevet et forbillede for, hvordan havneområder kan transformeres fra industrielle områder til moderne og bæredygtige byer. Områdets succes er et resultat af en omhyggelig planlægningsproces, innovative arkitektoniske løsninger og en stærk vision for, hvordan man kan skabe et livskraftigt byområde, der både er økonomisk attraktivt og et godt sted at bo. Samtidig har HafenCity været et skridt i retning af en mere klimamæssig ansvarlig og bæredygtig byudvikling, der kan håndtere de udfordringer, som fremtidens byer står overfor, herunder vandstigninger og klimaforandringer.

Læs videre

Fra lukket industrihavn til levende fjordby

Skrevet af m@kreatour.dk d. . Uploaded i CASE:, HAVNE KVARTERET. Ingen kommentarer til Fra lukket industrihavn til levende fjordby

Fra lukket industrihavn til levende fjordby

Fra rå industrikvarter til byens attraktive vandkant

Oslo har formået at forvandle sine tidligere industrielle havneområder til moderne og pulserende byrum, hvor fjorden og byen mødes i en harmonisk balance. 

Oslos havneområder har gennemgået en markant transformation fra industrielle zoner til levende byrum, der forbinder byen med fjorden og tilbyder rekreative muligheder for både borgere og besøgende. Med en blanding af kultur, rekreation og bæredygtig udvikling har transformationen skabt attraktive rammer, der inviterer både lokale og besøgende til at udforske byens vandkant.

Fra industrihavn til fjordby

I begyndelsen af 2000’erne initierede Oslo Kommune projektet “Fjordbyen” med det formål at omdanne byens havneområder til attraktive bydele. Målet var at skabe en sammenhængende havnepromenade på over 9 kilometer, der strækker sig fra Frognerkilen i vest til Alnas udløb i øst, og som er tilgængelig for alle hele døgnet.

Strategisk planlægning og arkitektonisk vision

Udviklingen af havnepromenaden er baseret på en strategisk plan udarbejdet af White Arkitekter i samarbejde med Rodeo Arkitekter og Marius Grønning. Planen definerer overordnede principper for promenadens udformning og indhold, med fokus på at styrke sammenhængen mellem byen og fjorden samt skabe varierede oplevelser langs ruten.

Delområder med unikke identiteter

Promenaden er opdelt i ni sektioner, hver med sin egen unikke karakter, men forenet gennem et fælles design og skiltning. Dette sikrer en mangfoldig oplevelse, hvor besøgende kan nyde alt fra kulturelle begivenheder til afslappende naturoplevelser langs vandet.

Midlertidige installationer og offentligt engagement

For at aktivere områderne tidligt i udviklingsfasen blev der etableret midlertidige installationer og pavilloner langs promenaden. Disse “testbeds” fungerede som platforme for at afprøve aktiviteter og involvere offentligheden i byudviklingen, hvilket har bidraget til en dynamisk og inkluderende proces.

Bæredygtighed og blågrøn infrastruktur

Et centralt element i udviklingen har været fokus på bæredygtighed og integration af blågrønne strukturer. Dette omfatter løsninger, der beskytter mod oversvømmelser, forbedrer mikroklimaet og fremmer biodiversiteten, hvilket samlet set øger livskvaliteten i de nye byområder.

Fremtidige udviklingsplaner

Et af de sidste store havneområder, Filipstad, står over for en omfattende transformation. Planen er at udvikle området til en grøn bydel med omkring 3.000 nye boliger, 9.000 arbejdspladser og en 41.000 m² stor strandpark, der forbinder bydelen med fjorden.

Oslos omdannelse af havneområderne til attraktive byrum illustrerer en vellykket integration af byudvikling, arkitektonisk innovation og bæredygtige løsninger. Resultatet er en levende og tilgængelig havnefront, der styrker forbindelsen mellem byen og fjorden og beriger byens kulturelle og rekreative tilbud.

Resultatet: En ny identitet for Oslo ved fjorden

Oslos havneområder er i dag en lysende eksempel på, hvordan tidligere industrielle zoner kan forvandles til pulserende byrum, der forbinder byen med fjorden og styrker dens identitet. Med rekreative områder, kulturelle attraktioner som Operahuset og moderne byudvikling har havnefronten udviklet sig til et centralt omdrejningspunkt for Oslo. Her kan man opleve alt fra kunstudstillinger på Astrup Fearnley Museet til afslapning på de åbne kajområder. Denne transformation har skabt en unik balance mellem byens historiske rødder og dens moderne ambitioner, og havnefronten er nu et naturligt samlingspunkt for både lokale og besøgende.

Det kan vi lære af Oslo

1. En langsigtet og strategisk plan: Oslos projekt “Fjordbyen” er et resultat af en visionær og helhedsorienteret plan, der omdannede havneområderne til attraktive og tilgængelige byrum. Visionen om en sammenhængende havnepromenade på tværs af byen har skabt et levende område, der balancerer rekreative tilbud, erhverv og boligbyggeri.

2. Stærkt samarbejde mellem interessenter: Udviklingen af Oslos havnefront er lykkedes gennem tæt samarbejde mellem kommune, private investorer og borgere. Den tidlige inddragelse af interessenter sikrede lokal opbakning og et fælles ejerskab over projektets mål og løsninger.

3. Fokus på offentlig adgang: En væsentlig succesfaktor har været prioriteringen af offentlig adgang. Havnepromenaden, der strækker sig over 9 kilometer, er åben og tilgængelig for alle, hvilket gør fjorden til en naturlig del af bylivet. Stier, parker og opholdsområder skaber rammerne for samvær og fællesskab.

4. Mangfoldige funktioner: For at sikre et aktivt og levende byrum har Oslo fokuseret på en blanding af funktioner. Havnefronten rummer boliger, arbejdspladser, kulturelle institutioner og rekreative områder, hvilket skaber liv og aktivitet hele døgnet.

5. Respekt for historie og kultur: Transformationen af Oslos havneområder har integreret byens maritime historie og tidligere industri. Gamle bygninger og historiske referencer er bevaret og genfortolket, hvilket skaber en stærk forbindelse mellem fortid og nutid.

6. Bæredygtighed som fundament: Oslos havnefront er et forbillede for bæredygtig byudvikling. Grønne løsninger, klimasikring og fokus på biodiversitet er tænkt ind i planlægningen, hvilket sikrer, at områderne er både robuste og miljøvenlige.

Oslos transformation af havneområderne viser, hvordan en vellykket byudvikling kan skabe nye forbindelser mellem byen og vandet. Gennem en klar vision, bredt samarbejde og bæredygtig planlægning har byen forvandlet sin havnefront til et attraktivt, levende og inkluderende byrum. Fjordbyen er ikke blot en lokal succes, men også en inspirationskilde for byudvikling over hele verden.

Læs videre

En historie om en by i forvandling og vandets rolle

Skrevet af m@kreatour.dk d. . Uploaded i Å KVARTERET, CASE:. Ingen kommentarer til En historie om en by i forvandling og vandets rolle

En historie om en by i forvandling og vandets rolle

Fra rå industrikvarter til byens attraktive vandkant

Aarhus Å har gennem årtier været et centralt element i byens udvikling. Fra at være en overdækket og overset vandvej i midten af byen til at blive et pulserende omdrejningspunkt for byliv, kultur og turisme.

Aalborgs udvikling har været markant og har været mange år undervejs. Den har krævet en klar vision, bredt samarbejde og modet til at tænke nyt. Det er en historie om, hvordan en by tog fat på en af sine største udfordringer og skabte en ny identitet for hele byens hjerte.

Aarhus – åens munding

Byens navn, “Aarhus,” stammer fra det gamle danske “Áróss,” som betyder “åens munding.” Navnet refererer til Aarhus’ beliggenhed ved udløbet af Aarhus Å i havet og understreger byens historiske og geografiske forbindelse til vandet. Denne naturlige placering har formet Aarhus’ identitet og udvikling gennem århundreder. I dag er Aarhus et navn, der både rummer fortidens betydning og nutidens ambitioner.

Frilægningen af Aarhus Å

I midten af det 20. århundrede blev Aarhus Å overdækket og skjult for offentligheden som en del af en trafikplan, der prioriterede biler og veje i midtbyen. Dette greb fjernede åens synlighed og dens naturlige forbindelse til byen. Men i 1980’erne og 1990’erne begyndte tankegangen at ændre sig.

Med en stigende interesse for miljø og byrummets kvalitet blev der i starten af 1990’erne truffet beslutning om at frilægge åen. Projektet blev gennemført i flere faser og afsluttet i 1996. Frilægningen genskabte ikke blot den fysiske forbindelse mellem byen og vandet, men blev også et symbol på Aarhus’ ambitioner om at prioritere mennesket og byrummet over bilen.

Et omdrejningspunkt for bylivet

I dag er Aarhus Å hjertet af byens café- og restaurantliv. Langs åens bredder findes et varieret udvalg af spisesteder og opholdsområder, der tiltrækker både lokale og turister. Området er blevet et samlingspunkt for byens borgere, hvor man kan nyde naturen midt i byen.

  • Åen fungerer som en scene for mange kulturelle og sociale aktiviteter, herunder:
  • Aarhus Festuge, hvor åen ofte er centrum for events og kunstinstallationer.
  • Lysfestivaler, der oplyser vandet og skaber magiske stemninger.
  • Guidede bådture, der giver indsigt i åens historie og betydning.
  • Miljø og Bæredygtighed

Frilægningen af åen blev ikke kun en gevinst for bylivet, men også for miljøet. Vandkvaliteten er forbedret markant gennem årene, og åen fungerer nu som et levested for en række dyre- og plantearter. Derudover har projektet inspireret til yderligere bæredygtige initiativer i byen, som f.eks. regnvandshåndtering og grønne tage, der aflaster kloaksystemet og beskytter åen mod forurening.

Inspiration for andre byer

Aarhus Å har været et forbillede for andre byer, der ønsker at revitalisere deres vandveje. Projektet viser, hvordan man kan:

  • Genskabe en naturlig ressource og integrere den i det moderne byrum.
  • Skabe økonomisk værdi gennem øget turisme og lokal handel.
  • Styrke byens identitet og forbedre borgernes livskvalitet.

Resultatet: Aarhus Å som byens stolthed

I dag er Aarhus Å et centralt omdrejningspunkt for bylivet og et forbillede for, hvordan en by kan udnytte sine naturlige ressourcer. Med sine rekreative områder, spisesteder og kulturelle tilbud har frilægningen af åen forvandlet Aarhus midtby til et levende og attraktivt byrum. Her kan man nyde en afslappet gåtur langs vandet, tage del i arrangementer som Aarhus Festuge eller blot nyde en kop kaffe på en café ved åbredden. Transformationen har ikke kun skabt nye oplevelser, men også styrket byens sammenhæng og identitet. Aarhus Å er nu et åbent og tilgængeligt byrum, der inviterer til samvær og fællesskab.

Det kan vi lære af Aarhus:

  1. Udarbejd en langsigtet visionsplan: Succesen med Aarhus Å bygger på en klar og ambitiøs helhedsplan, der tog højde for både byliv, miljø og økonomi. Planen sikrede, at frilægningen af åen blev udført i sammenhæng med resten af byens udvikling.
  2. Skab samarbejde: Aarhus Kommune inddrog tidligt en bred vifte af interessenter, fra borgere til private investorer. Dette sikrede både lokal opbakning og finansiering til projektet.
  3. Prioritér offentlig adgang: Aarhus Å er designet til at være tilgængelig for alle. Stier og opholdsområder langs åen gør det muligt for både lokale og turister at nyde området. Offentlig adgang er nøglen til at skabe et levende og inkluderende byrum.
  4. Bland funktionerne: Området omkring Aarhus Å kombinerer restauranter, butikker, kulturelle aktiviteter og rekreative områder. Denne blanding af funktioner har skabt et dynamisk og attraktivt miljø, der tiltrækker mennesker i alle aldre og livsfaser.
  5. Inkluder historien: Gennem frilægningen af åen har Aarhus formået at forbinde nutidens byliv med sin historiske arv. Navnets betydning, “Åens munding”, og åens rolle i byens historie er blevet en del af fortællingen omkring transformationen.
  6. Tænk bæredygtigt: Aarhus Å-projektet integrerede løsninger som forbedret vandkvalitet og klimatilpasning. Dette har sikret, at åen ikke blot er en æstetisk forbedring, men også en miljømæssig gevinst.

    Frilægningen af Aarhus Å er et eksempel på, hvordan en vision, kombineret med samarbejde og bæredygtighed, kan forvandle en by. Projektet har gjort Aarhus mere attraktiv, styrket byens identitet og forbedret livskvaliteten for både borgere og besøgende. Aarhus Å er ikke bare en succesfuld transformation – det er en stolthed for byen og et forbillede for andre byer, der ønsker at revitalisere deres vandveje.

    Se historien om Aahus Å
    fortalt af Aarhus stadsarkiv
    i forbindelse med 25-års jubilæum
    for genåbningen.

    Læs videre