Skip to main content

Forfatter: m@kreatour.dk

Vi skal være visionære og vi skal turde

Vi skal være visionære og vi skal turde

Tanja Marek IDlaboratoriet – kommunikation og events Blomsterunivers – butik i Kolding midtby

Udviklingen af Kolding kræver en klar plan og en vision, så alle kan arbejde i samme retning – den skal være visionær…vi skal turde. Og så skal vi kommunikere byens styrker – lokalt, nationalt og internationalt. 

Jeg er født og opvokset i Kolding og elsker byen med alt hvad den kan byde på: kultur, natur, et rigt fritids- og foreningsliv, oplevelser, uddannelser og et stærkt erhvervsliv.

Vi skal skabe en sammenhængende og attraktiv bymidte med grønne områder, detail, restauranter og ikke mindst en lang række oplevelser, så de unge, de studerende, børnefamilierne, seniorerne og alt derimellem får et byrum, hvor de har lyst til at mødes, opholde sig og få en masse gode oplevelser – så nye fællesskaber opstår.

Vi hører det tit – der sker ikke noget i Kolding. Men der sker rigtig meget. Vi har et unikt kongeslot, et storcenter, restauranter, museer, teater, spillesteder og meget andet der trækker gæster til byen, der er ildsjæle og lokale kræfter der skaber en lang række aktiviteter og events – vi mangler bare en samlet platform, der kommunikerer det der sker. Og så skal vi have gang i historiefortællingen om vores by – så hver gang der skrives en negativ historie, kan der fortælles ti positive historier.

KOLDING KAN MERE – hvis vi alle løfter i fællesskab. Vi skal skabe en by som borgerne er stolte af. 

Tanja Marek

Læs videre

Fra handelsby til oplevelsesby

Fra handelsby til oplevelsesby

Fra rå industrikvarter til byens attraktive vandkant

Herning er en af de byer, der har knækket nedgangskurven.  Udviklingen har været mange år undervejs og har krævet en stærk vision, bredt samarbejde og modet til at tænke nyt. 

Fra butikslukninger til en levende bymidte

I mange år var Hernings bymidte præget af butikslukninger og et stigende pres fra nethandel og shoppingcentre uden for centrum. Mange borgere begyndte at føle, at der “ikke var noget at komme efter i midtbyen”, og tomme butikslokaler blev en stigende udfordring. For at vende udviklingen satte Herning en ambitiøs strategi i værk, hvor bymidten ikke kun skulle være et sted for shopping, men også et centrum for oplevelser, fællesskab og kultur.

De første initiativer blev sat i gang gennem et samarbejde mellem Herning Kommune, Herning Cityforening og lokale erhvervsdrivende. Målet var at skabe en mere attraktiv og dynamisk bymidte, der kunne tiltrække både lokale og besøgende.


Processen og organiseringen

Omstillingen af Hernings bymidte krævede en koordineret indsats fra flere parter. Kommunen spillede en central rolle i at facilitere samarbejde og sikre finansiering, mens detailhandlen, ejendomsejere og investorer bidrog med viden, ressourcer og innovative løsninger.

Kerneelementer i Hernings udviklingsstrategi:

  • Hurtigere sagsbehandling gennem initiativet Den korte vej ind, hvor café- og butiksindehavere fik en fast kontaktperson i kommunen, der hjalp med at afkorte ventetiden på tilladelser.
  • Dataindsamling og analyser via sensorer i bymidten, som målte fodtrafik og skabte en datadrevet tilgang til udviklingen.
  • Aktiv rekruttering af nye butikker gennem en målrettet targetliste, der identificerede efterspurgte butikskoncepter og aktivt arbejdede på at tiltrække dem.
  • Økonomiske incitamenter til nye erhvervsdrivende, herunder fleksible lejekontrakter og trappelejeordninger for at gøre det lettere at starte virksomhed i midtbyen.
  • Strategiske partnerskaber mellem cityforeningen, detailhandlen og kulturlivet for at sikre en dynamisk udvikling.

En af de største udfordringer var at finde balancen mellem privat og offentlig interesse. Byen ønskede at fastholde detaljhandlen som en central drivkraft, men samtidig åbne bymidten for flere aktiviteter, som kunne tiltrække folk på andre tidspunkter end blot normal åbningstid.


Events og aktiviteter: Byens puls

For at skabe mere liv i bymidten har Herning udviklet en stærk eventstrategi, hvor oplevelser og fællesskab er i fokus. Byens strategi har været at bruge events som en drivkraft for handel og byliv – ikke kun i weekender og højtider, men hele året rundt.

Nøgleevents i Hernings bymidte:

  • Street Food Festival – En tilbagevendende madfestival, der tiltrækker besøgende fra hele regionen og understøtter byens gastronomiske scene.
  • Fredagskoncerter i gågaden – Gratis livemusik i sommermånederne, som skaber en festlig stemning og tiltrækker publikum til byens caféer og butikker.
  • Julebyen Herning – En stor satsning på julehygge, imponerende julebelysning og markeder, der har gjort Herning til Danmarks første officielle juleby.
  • Black Friday & City Days – Store shoppingevents, hvor byen koordinerer aktiviteter, tilbud og oplevelser for at skabe en helhedsoplevelse for kunderne.
  • Bagagerumsmarked og lokale markedsdage – Arrangementer, hvor lokale kan sælge deres varer, hvilket skaber en mere mangfoldig handelsoplevelse.
  • Kultur- og sportsbegivenheder – Samarbejde med MCH Messecenter Herning og Jyske Bank Boxen om at integrere store events med aktiviteter i bymidten.

“Vi har lært, at det ikke er nok at bygge en flot gågade – vi skal skabe oplevelser, der giver folk en grund til at komme og blive i byen.”
– Allan Riis Sørensen, tidligere citychef i Herning


Arkitektoniske forandringer og byrumskvalitet

For at styrke Hernings visuelle identitet og gøre bymidten mere attraktiv, har byen investeret i en række byrumsmæssige forbedringer.

  • Renovering af gågaden, hvor der er skabt bredere fortove, flere opholdszoner og en sammenhængende arkitektonisk stil.
  • Etablering af grønne områder og rekreative byrum, der gør det mere attraktivt at opholde sig i bymidten.
  • Udvikling af nye boligområder tæt på centrum, så flere mennesker bor og færdes i bymidten.
  • Biblioteket som et nyt kulturelt samlingspunkt, der kombinerer litteratur, café og fællesarealer i et åbent miljø.

Disse tiltag har været med til at ændre Hernings bymidte fra en rent kommerciel zone til et sted, hvor folk gerne opholder sig – også uden at skulle handle.


Resultatet: En bymidte i udvikling

I dag er Hernings bymidte et af de mest vellykkede eksempler på, hvordan en dansk provinsby kan omstille sig til en moderne handels- og oplevelsesby. Kombinationen af events, data, erhvervssamarbejder og arkitektoniske forbedringer har skabt en ny dynamik, der gør Herning til et sted, man gerne vil besøge.

Konkrete resultater af Hernings indsats:

  • Flere butikker åbner end lukker – Den strategiske tilgang til rekruttering og fleksible lejevilkår har skabt en nettotilvækst i butiksåbninger.
  • Øget turisme og besøgstal – Store events har trukket flere besøgende til byen, hvilket har givet vækst til både handel og gastronomi.
  • Mere liv uden for normale åbningstider – Byens oplevelser og aktiviteter har skabt et mere alsidigt byliv.
  • En styrket identitet – Herning er gået fra at være kendt som en “messeby” til en by, der også er attraktiv i hverdagen.

“Vi har bevist, at selv en by, der er bygget til biler, kan udvikle en stærk bymidte, hvis man skaber gode rammer for handel, kultur og fællesskab.”
– Allan Riis Sørensen

Det kan vi lære af Herning:

  • Tænk bymidten som mere end handel – Oplevelser, kultur og fællesskab er afgørende for at skabe liv.
  • Gør det let at starte virksomhed – Hurtigere sagsbehandling og fleksible vilkår skaber vækst.
  • Brug data aktivt – Besøgsdata kan hjælpe med at måle succes og planlægge fremtidige indsatser.
  • Markedsfør byens forandringer – Gør byens udvikling synlig gennem PR og sociale medier.
  • Samarbejde er nøglen – Detailhandlen, kommunen og kulturinstitutioner skal arbejde sammen om at udvikle bymidten.

Hernings bymidte er et eksempel på, hvordan en dansk handelsby kan transformere sig til et moderne byrum med en stærk identitet og et væld af aktiviteter. Gennem en ambitiøs strategi har byen skabt en bymidte, der både er et handelscentrum, en oplevelsesby og et socialt samlingspunkt – en udvikling, der kan inspirere andre danske byer.

Læs videre

Flere boliger er jo lig med flere mennesker og skaber grundlag for handel og liv

Flere boliger er jo lig med flere mennesker og skaber grundlag for handel og liv

Annie fløe svenningens. Årets Koldingborger 2000 og tidl. restauratør nu aktiv i latinerkvarteret

Annie Fløe Svenningsen var årets Koldingborger i 2000 og gennem mange år en aktiv restauratør bla. Den blå Cafe og Nicolai Cafe.

– Men jeg vil sige, at byen skal være meget mere grøn. Vi skal have flere træer midt inde i byen og måske nogle store krukker i Jernbanegade, Bredgade og Låsbygade. I Borchs Gård var der også træer engang. Når vi mennesker har noget grønt at se på, bliver alting bare smukkere og dejligere.

– Vi skal også have flere boliger i midtbyen, og så kommer vi jo til den berømte havn. Jeg tror ikke, at de andre havnebyer omkring os har taget fejl ved at bygge boliger på deres havne.

– De blomstrer jo, og vi har også nogle unikke muligheder for at bygge boliger her i Kolding. Og flere boliger er jo lig med flere mennesker, som skaber grundlag for handel og liv. Jeg tror aldrig, folk bliver trætte af at være sociale og møde andre, og med flere boliger får vi noget flow i byen – og så vil vores butikker blomstre mere.

– Og så skal vi byde velkommen til Kolding, ligesom vi byder gæster velkommen hjemme hos os selv. Der skal være fejet, ryddet pænt op og gjort rent. Desværre bærer byen præg af, at den ikke bliver gjort ren. Jeg synes sådan set, at belægningen i gågaderne er ok, den skal bare holdes ved lige.

– Jeg synes egentlig ikke, at der skal så meget til for at gøre vores by smukkere, og start gerne med de små ting: Gør rent, ret belægningen op, der hvor den trænger til det, og gør det hele grønnere. Man kan godt se, at der allerede sker små ting rundt omkring. For eksempel er det jo blevet megaflot med den nye belægning i Adelgade. Det skal vi have mere af.

Annie Fløe Svenningsen

Læs videre

De gode gamle dage kommer ikke tilbage

“De gode gamle dage” ikke kommer tilbage

Thomas Lunderskov, selvstændig, formand for Kolding Hotel- og restauratørforening.

Der er så mange kilometer å igennem byen som ikke udnyttes og der er ligeså mange km strand/havbrede vi bør kunne få mere af og lad os da også, langt om længe, finde ud af, om vores havn skal være en industrihavn eller en forlystelseshavn og så agere derefter i stedet for i årevis at tovtrækkes om den, uden at der reelt sker ret meget andet end stilstand.

Min tilknytning til Kolding er, at jeg har boet hele mit liv her og har drevet selvstændig virksomhed her siden 2003 og tidligere siddet i City Koldings bestyrelse, samt har været en del af restauratørforeningens bestyrelse i ca 10 år og de sidste 6 år som formand. De seneste 2 år har jeg endvidere også siddet i bevillingsnævnet.

Min vision, som Kolding dreng, for byen er nok, at man snart ser i øjnene at ”de gode gamle dage” ikke kommer tilbage. Man må tilpasse sig den nye virkelighed og det nuværende detail- og restaurationsmarked og dermed også tilpasse Koldings bymidte til dette.

Efter min mening har vi alt for mange meter gågade og jeg tænker, at man burde samle det i de centrale gader altså ”forkorte” gågadesystemet og fx gøre Jernbanegade og området omkring åen til restaurationsmiljø med restauranter, caféer, barer og fastfoodforretninger. Og så fokusere detailhandlen til gaderne omkring Østergade og Helligkorsgade, og opildne disse butikker til at fokusere mere på at give den ekstraordinære serviceoplevelse og tilknytte en onlinehandel, så de kan tilbyde noget ekstraordinært og skille sig ud i forhold til Kolding Storcenter. Lad fx Søndergade blive en beboelsesgade og lad biler kunne sive herigennem i stedet for at vi forgæves forsøger at klamre os til de mange gågader som nok desværre hører fortiden til.

 Jeg føler at vi i Kolding burde kunne drage meget mere fordel af, at vi er en by med både å og havn og rig mulighed for at lave nogle lækre områder med masser af stemning og udsigt.

Mange af de forsøg der tidligere er blevet lavet med midlertidige grønne områder i gågaderne og andre installationer har i min optik ramt FULDSTÆNDIGT ved siden af. Se fx de ufatteligt grimme træskure der er sat op i Borchs gård eller de forskellige midlertidige ”blomsterkasser” der er opstillet rundt omkring i fx Bredgade, på Tombolapladsen mm. Lad os få Rådhuspladsen sat mere i scene og droppe forskellige kulørte plasticmøbler eller underfundige træmøbler derude om sommeren. Lad os få noget mere fast i alle gaderne og så stadig sørge for at holde midtbyen spændende, både for de mange unge studerende i byen samt for de ældre med fx live musik etc. Og ikke at forglemme børnefamilierne med fx hoppeborge, trampoliner og lækre legepladser der også skaber glæde og liv. Byen er fantastisk og vi har alle et ansvar for at beholde den således og for at følge med tiden. Mit største håb er, at dette tiltag ”Kolding kan mere” ikke bare bliver endnu et luftkastel med drømmeverden løsninger men med realistiske forslag, der både kan lade sig gøre økonomisk og rent praktisk med den infrastruktur og de geografiske rammer vi har. 

Der er så mange kilometer å igennem byen som ikke udnyttes og der er ligeså mange km strand/havbrede vi bør kunne få mere af og lad os da også, langt om længe, finde ud af, om vores havn skal være en industrihavn eller en forlystelseshavn og så agere derefter i stedet for i årevis at tovtrækkes om den, uden at der reelt sker ret meget andet end stilstand.

Hver dag der går hvor vi ikke udvikler byen, så afvikler vi byen.

Thomas Lunderskov

Læs videre

Det kræver mod, vision, vilje og evnen til at tage ansvaret på sig

Kolding har kæmpe potentiale

LAU TUXEN. ADM DIR. GROW DESIGN. TIDL. FORMAND Kolding Handelsråd og City Kolding

Vi skal have visionen og ambitionen tilbage i hverdagen, når der tænkes by-og erhvervsudvikling. Fjord, havn og by skal i langt højere grad danne en ramme om Kolding. Havnen, og adgang til vandet trækker folk til.

Da jeg kom til Kolding i slutningen af 80´erne var Kolding byen hele regionen kiggede til. Levende og driftig og med tiltrækningskraft for såvel virksomheder som nye borgere.

Det skal man finde tilbage til. Når vi i dag har campusområdet skyldes det visionær politik og vilje længe før projektet blev til virkelighed. Der var en plan, og med den også retning i de beslutninger der gik forud for, at visionen blev til virkelighed.

I min optik er Kolding blevet et teknokrati med lange designprocesser, tunge beslutningsgange samt en erhvervspolitik som indeholder elementer, som ikke øger tiltrækningen af virksomheder og dermed nye borgere. Så vi skal have visionen og ambitionen tilbage i hverdagen når der tænkes by-og erhvervsudvikling. Fjord, havn og by skal i langt højere grad danne en ramme om Kolding. Havnen, og adgang til vandet trækker folk til. Så disse perler skal bringes i spil i en sammenhæng med midtbyen så vi får skabt en attraktiv helhed og en midtby der får bedre muligheder for at udvikle sig.

Den plan om som folkene bag KoldingKanMere har fremlagt gør netop det. Den fremlægger en vision som kan være retningsgivende for de beslutninger der skal tages, for at nå i mål med at realisere dele af eller hele planen over de næste mange år.

Kolding har SÅ meget mere at skyde med, men det kræver mod, vision, vilje og evnen til at tage ansvaret på sig. Det kan kun gå for langsomt.

Lau Tuxen

Læs videre

Vi har brug for at sætte gang i en ny positiv bølge af udvikling

Kolding har kæmpe potentiale

Kim Hyldahl, founder og kreativ direktør Mos Mosh:

Kolding har så mange kvaliteter, vi skal have frem i lyset og udnytte langt bedre. Derfor glæder det mig at se initiativet bag KOLDING KAN MERE og den nye visionsplan.

Kolding har så mange kvaliteter, vi skal have frem i lyset og udnytte langt bedre. Derfor glæder det mig at se initiativet bag KOLDING KAN MERE og den nye visionsplan, der sætter fokus på at skabe udvikling og nyt momentum i byen. Der er et stort behov for handling, hvis vi skal sikre, at Kolding ikke bliver overhalet af andre byer, men i stedet styrker sin position som en attraktiv by at bo, drive forretning og opleve kultur i.

En af de vigtigste opgaver er at skabe en stærkere forbindelse mellem bymidten og Koldinghus. Vi har en unik historisk arv, som vi skal udnytte meget bedre.

Her mener jeg, at et vigtigt skridt vil være at købe og fjerne Jyske Bank-bygningen i Jernbanegade, så vi kan åbne byen op og skabe en mere naturlig sammenhæng mellem handelslivet og vores store vartegn. Koldinghus er en perle, men i dag føles det næsten afskåret fra bymidten – det kan vi og bør vi gøre noget ved.

Jeg har i mange år været ærgerlig over at se Kolding stå i stampe, mens andre byer omkring os har formået at skabe ny udvikling og tiltrække investeringer. Vi har brug for at sætte gang i en ny, positiv bølge af udvikling – og det kræver, at vi løfter i flok. Det er ikke nok at forvente, at politikerne alene skal tage ansvar for visioner og forandringer. Vi har alle et fælles ansvar for at bidrage til byens udvikling, uanset om vi er erhvervsdrivende, investorer, borgere eller beslutningstagere.

Jeg selv er gået ind i stadion projektet, da jeg er overbevist om, at et bynært stadion kan være med til at skabe liv og aktivitet i bylivet. En stærk og attraktiv bymidte handler ikke kun om butikker og caféer, men også om oplevelser, kultur og samlingspunkter, der trækker mennesker til.

Kolding har potentiale til meget mere, og jeg ser frem til at bidrage til en positiv udvikling. Med den rette indsats kan vi skabe en by, vi alle kan være stolte af – en by, der ikke kun kan mere, men som rent faktisk gør mere!

Kim Hyldahl

Læs videre

Verden er i forandring – Kolding står i stampe

Verden er i forandring
– Kolding står i stampe

Anne Halskov, designer, virksomhedsejer PENATOS & ROSE CYKLER og bosat i Kolding

Vi lever i en evig foranderlig verden hvor innovation aldrig er foregået i et højere tempo, end hvad det gør nu. Samtidig lever vi en enorm transparent og informationstung hverdag, hvor viden og indsigt omkring ”naboens” gøren og bedrifter er let tilgængelige for os alle.

Det er uden tvivl klogt at tage stilling til oprigtigheden i den viden og indsigt man har adgang til og stille skarpt på, om det er troværdigt og en god spejlingspartner for dig og dine nærmeste. Men faktum er, at det nemt kan se grønnere ud hos ”naboen” og føles som om alle andre er bedre end dig selv. Det kræver mod og viljestyrke at finde sin egen vej, vision, mål og drømme, men i min optik så er det strengt nødvendigt at have en langsigtet og troværdig plan i denne foranderlige verden, hvor vi hele tiden bliver pumpet med nye muligheder og informationer, som gør det nemt at vakle og blive i tvivl om den retning man har valgt.

En handlingslammet kommune

Jeg har boet i Kolding i næsten 15 år, jeg har studeret her, stiftet familie her og skabt mit fundament og karriere her. Da jeg kom til Kolding oplevede jeg en stolt og anderledes kommune med konkrete mål og strategi for designkommunen Kolding. Men i takt med verdens overflødighedshorn af muligheder, synes det for mig som om Kolding er kommet så meget i tvivl om kommunens identitet og retning, at Kolding gået lidt i stå og nu desværre står i stampe.

Potentialet er til stede….
Langsigtet strategi og ledelse er nødvendig

Byen, studiemiljøet, kulturmiljøet og erhvervslivet har så meget at byde på, men for mig at se mangler der en klokkeklar LANGSIGTET strategi for byen, med bred opbakning og en naturlig indstilling til at en vis grad af kompromiser, tålmodighed og sammenhold er en nødvendighed for at lykkes.

Der skal træffes klare valg for byen og derved naturligvis også træffes nogle klare fravalg. For uanset om vi gerne vil fikse alt og være 100meter mestre i det hele, så kan det ikke lade sig gøre. Sidst men ikke mindst, så er det min klare fornemmelse, at der mangler en visionær og gennemslagskraftig topledelse for kommunen, som tør holde fast og styrer Kolding i den retning, som er blevet besluttet.

Med det sagt håber jeg inderligt at der hankes op i kommunen og derved skabes et fremtidssikret fundament for Kolding by og kommune.

Anne Halskov

Læs videre

Kvartersamarbejde i Latinerkvarteret viser vejen 

Kvartersamarbejde i Latinerkvarteret viser vejen

CHRIS FLØE SVENNINGSEN, arkitekt maa. / seniorrådgiver

Nytænkende måde at arbejde med byudvikling i Latinerkvarteret med stor inddragelse af alle lokale er en succes i Latinerkvarteret. Vi drømmer om Shared-spaces, flere træer og møblering, der viser bilerne, at det er dem der er “gæster”.

Den 23. januar 2023 afholdt vi det første møde imellem Michael Møller fra BID Danmark, og beboere og forretningsdrivende fra Latinerkvarteret. Samarbejdet er initieret af Kolding Kommune, med det formål, at skabe sammenhold i kvarteret, og et ønske om, at der i sammenholdet og samarbejdet genereres ideer, som kan medvirke til at området udvikler sig.

Det har været meget tydeligt, at initiativet har haft en meget positiv effekt på kvarteret – set udefra er det nok vanskeligt at få øje på forandringer, men de kommer. I første omgang er det lykkedes at få samlet nogle arbejdsgrupper samt en bestyrelse, der kan stå for koordinering og udførelse af tiltag. På længere sigt vil samarbejdet få en positiv indflydelse på synligheden i det samlede bybillede, hvilket igen vil have betydning for områdets handelsliv, og for tiltrækning af den type butikker, som passer godt ind i Latinerkvarterets struktur. Alt dette vil forhåbentlig medføre, at bygningsejerne vil give deres ejendomme et løft, hvilket, for nogens vedkommende, er ganske tiltrængt.

Det der adskiller dette samarbejde fra anden byudvikling er, at ideer, ønsker, initiativer kommer fra brugerne – det er os der genererer ideerne, og dermed os der har fuldt ejerskab til ideerne. Og ansvar for, at kommunikere dem og føre dem ud i livet. Dette afføder et større engagement i kvarteret, og forhåbentlig en dynamisk udvikling af det område vi færdes i og lever af.

En af de væsentlige udfordringer for Latinerkvarteret er den alt for høje hastighed der køres gennem gaderne med. Ingen butikker ønsker, at gaderne lukkes for trafik, men alle ønsker, at hastigheden nedsættes markant. Det er vigtigt at understrege, at bilerne ikke er problemet – det er dem kører i de snævre gader med en alt for høj hastighed der er det reelle problem. Et middel til at imødegå dette kunne være, at gaderne blev indrettet som ’shared space’ gader – at træer og møblering signalerede til bilisterne, at her var det dem der var ’gæster’ og at hastigheden derfor skulle langt ned. Det ville samtidig skabe et endnu mere tiltrækkende miljø at være i.

Latinerkvarteret rummer et stort potentiale for den videre udvikling af Kolding – både for handel og for oplevelser. Derfor arbejder vi videre i det gode samarbejde vi har fået etableret.

___

Chris Fløe

Læs videre

Vi skal skabe en ny vision, der bygger på en brændende ambition i stedet for en brændende platform.

Vi skal skabe en ny vision, der bygger på en brændende ambition i stedet for en brændende platform.

POUL LORENTZEN, Strategi konsulent, stradvice.

Vi skylder fremtiden at gøre os umage. Man siger ofte, at forskellen på en mulighed og en udfordring afhænger af, hvornår man får øje på den.

Måske har vi i Kolding bevidst set den anden vej, mens en lang række andre kommuner har grebet mulighederne i deres havnemiljøer for år tilbage. De har i det mindste udforsket de potentialer, der lå i deres industrihavne – selvom det ikke har været uden debat.

Vi er ikke nået så langt i Kolding. Af alverdens forskellige årsager. Men det er kun os selv, der kan ændre denne manglende mobiliseringsevne. Ingen udefra kommer og gør det for os.

I mit arbejde som rådgiver beskæftiger jeg mig dagligt med strategisk ledelse: kompetencen til at mobilisere ressourcer mod et givet mål.

Forudsætningen for at få noget til at ske er grundlæggende, at nogen skaber en vision eller et mål for, hvor vi ønsker at bevæge os hen.

En vision skal være tydelig og relevant, langsigtet og ambitiøs. Nogen skal tage ejerskab af den og sikre dens implementering. Samtidig skal visionen være så konkret og målbar, at alle ved, hvornår den er opfyldt og skal fejres, og så robust, fleksibel og agil, at den kan modstå pludselige forandringer, pandemier og det næste byrådsvalg.

Kolding kan mere. Vi kan alle meget mere. Vi skal skabe en ny vision, der bygger på en brændende ambition i stedet for en brændende platform. Vi skal sammen etablere en ny, positiv udviklingsspiral. Vi har brug for en ny form for lokalt lederskab, der tager ansvar for at etablere værdiskabende kredsløb og en ny social infrastruktur. Vi skal skabe en ny fortælling om Kolding – en fortælling om, hvad vi er lykkedes med at skabe sammen, frem for hvad der blot forblev muligheder, som aldrig blev forløst.

Kom nu, Kolding. Vi kan godt. Lad os sammen sætte midtbyen, havnen og ikke mindst vores fællesskab på spil. Åbent, ærligt og med respekt for de enkelte interessenter og deres individuelle forudsætninger for at deltage.

Vi skylder at forløse Koldings potentiale.

__

Poul Lorentzen

Læs videre

Kolding kan mere – men det kræver visioner

KRONIK

Kolding kan mere – men det kræver visioner

Som erhvervsfolk med dybe rødder i byen er vi bekymrede. Vi ser en by, der mangler visioner, slingrer i sin kurs og undlader at træffe de nødvendige, modige beslutninger for fremtiden. Det er på tide, at vi taler om, hvordan vi kan gøre Kolding stærkere – ikke bare for os selv, men for kommende generationer.

I de senere år har vi desværre været vidner til en manglende politisk retning i Kolding. Vigtige beslutninger træffes for sent – eller slet ikke. Projekter skubbes til hjørnet, og der er en tendens til at vælge de sikre, små løsninger frem for de modige, visionære valg.

Det er et mønster, vi har set gentagne gange. Tænk på de lange diskussioner om, hvad vi skal gøre med inderhavnen. Eller den haltende udvikling af bymidten, der kæmper for at finde sin identitet. Hver gang en beslutning udskydes, mister Kolding et skridt i forhold til andre byer som Aarhus, Odense og Vejle, der investerer massivt i deres fremtid.

Kolding føles ofte som en by i defensiven. Når en mulighed opstår, handler vi ikke hurtigt og helhjertet. I stedet ser vi nølen, bureaukrati og manglende handling, mens konkurrenterne rykker fremad. Vi savner en klar vision for, hvor Kolding skal hen – og et politisk lederskab, der tør sætte den kurs.

Kolding har en historie med at tage store, visionære beslutninger. Tænk på etableringen af vores Campusområde, Kolding Storcenter, der i mange år var et af Danmarks største shoppingcentre uden for København, omdannelsen af Koldinghus og mange flere. Men hvor er de store satsninger i dag? Hvor er modet til at tænke langsigtet og tage de svære valg?

Koldings erhvervsliv har altid været en stærk drivkraft for byen. Vi har en erhvervsstruktur, der skaber arbejdspladser og vækst. Men virksomheder kan ikke alene drive en by fremad. De har brug for et stærkt politisk og strategisk fundament, der understøtter udviklingen.

Vi savner klare rammer, bedre infrastruktur og en mere offensiv tilgang til at tiltrække nye virksomheder. Kolding burde være et naturligt valg for nye virksomheder, der ønsker at etablere sig i Syddanmark, men vi ser for ofte, at de vælge andre kommuner.

Et konkret eksempel er inderhavnen. Dette område kunne være en motor for innovation, turisme og erhvervsliv, men i stedet er det blevet et symbol på byens tøven. Tænk, hvad vi kunne opnå med en samlet plan for havnen – en plan, der forener erhverv, kultur og rekreative muligheder. Hvad hvis vi skabte en moderne, bæredygtig bydel, der kombinerede kontorer, boliger, restauranter og grønne områder? Andre byer har gjort det.

Og den fremlagte Masterplan for fremtidens Kolding ligger jo netop i tråd med aftalen om ”MERE BY OG GRØNNERE HAVN”, som byrådet og havnen er enedes om. Samtidig vil den være med til sikre Kolding imod skader forårsaget af flodbølger, der iflg. rapport fra DTU andrager mere end 6 mia. kr. i årene fremover.

Se på Aarhus Ø – et tidligere industriområde, der nu er et af byens mest attraktive kvarterer. Eller havnefronten i Aalborg, der er blevet et nationalt forbillede på, hvordan man kan omdanne et industriområde til et kulturelt og erhvervsmæssigt knudepunkt.
Eller Fredericia, Sønderborg, Horsens, Middelfart, Vejle… ingen af disse byer ønsker i dag at komme tilbage hvor de var, da der var blæst og debat om udviklingen i deres by. Vi skal turde – og gå hele vejen denne gang.

Kolding har alle muligheder for at gøre det samme – og endda gøre det bedre. Det kræver mod og vilje til at tænke stort.

Vi behøver ikke kigge langt for at se, hvad der virker. Rigtig mange byer har sat de værdifulde områder langs fjorde i spil. Det har betydet øget attraktivitet, øget tilflytning, øgede skatteindtægter, flere rekreative muligheder, vækst i arbejdspladser, værdistigning og vi ser ingen af de mange byer fortryde – tværtimod. Hvorfor skal Kolding halte bagefter?

Byer, der tør satse, vinder i sidste ende. De tiltrækker nye virksomheder, flere borgere og investorer, der ser potentiale i en moderne, ambitiøs by. Vi mener, at Kolding bør lære af disse eksempler – og tage initiativ til en tilsvarende ambitiøs retning.

Vi tror på Kolding. Men vi har brug for en plan. En samlet vision, der sætter kursen og giver alle – fra borgere til virksomheder – noget at samles om.

Vi har et bud på en visionsplan. En overordnet plan for Kolding, der binder byen bedre sammen på tværs af bane, åen, fjorden og markante trafikårer. Og det kan vi løse med en samlet plan – der kan finansieres via skatteindtægter og byggeretter. Det er dyrt – men det kan finansieres – og det vil være dyrere at lade være.

Denne kronik er ikke en kritik for kritikkens skyld. Det er en opfordring til handling. Vi tror på, at Kolding har alle muligheder for at blive en af Danmarks mest attraktive byer. Men det kræver, at vi sammen sætter en ny kurs. Vi skal turde tænke stort og handle modigt.

Det er tid til at sætte handling bag ordene. Vi står klar til at bidrage. Men vi har brug for, at Kolding tør tage skridtet. Skal vi skabe en fremtid, vi kan være stolte af, er der ingen tid at spilde.

Erik N. Graversen, CEO, Gravstrup, Karsten Bech, spillestedsleder, Trio, Kenny Holm, indehaver, Holdbar, Jørgen Gade, tidl dir Semco, Gert Helenius, CEO Eichemeyer, Peder Kjølhede, Kjølhede Management, Trine Sig, direktør indehaver Real Relief, Henrik Sig, direktør indehaver Handy Transportvogne, Henrik Larsen, afdelingsdirektør LEA Ejendomme, Clara C. Rigenstrup, arkitekt maa medstifter Mejeriet, Merete Djernæs Rath, quality Director Interacoustics, Carsten Stender, CEO indehaver Stender Gruppen, Søren Nielsen, partner Mejeriet.

Læs videre