Kolding står over for en stor transformation med en ny ambitiøs visionsplan, der skal skabe en stærkere sammenhæng mellem midtbyen og havnen. Planen skitserer en fremtid med bedre infrastruktur, nye byrum og en mulig udfasning af havneindustrien til fordel for boliger, erhverv og rekreative områder.
For at få en ekstern vurdering af planens realisme og potentiale har vi forelagt den for byudviklings-eksperten Mette Lis Andersen, som her deler sine refleksioner om både de muligheder og udfordringer, der følger med en så omfattende vision.
En ambitiøs plan med stort potentiale
Planen er karakteriseret ved en helhedsorienteret tilgang til Koldings udvikling. I stedet for at fokusere isoleret på havnen inddrager den både midtbyen, infrastruktur og klima.
“Det er en interessant og visionær tilgang, hvor man forsøger at skabe en bedre sammenhæng i byen. En integreret udviklingsplan har den fordel, at den ikke kun løser ét problem, men kan skabe en samlet strategi for byens fremtid,” vurderer Mette Lis Andersen.
Kolding har en unik placering i Danmark, med gode transportforbindelser, kort afstand til Tyskland og et stærkt erhvervsmiljø. Med en strategisk tilgang kan byen udnytte disse fordele til at tiltrække investeringer og nye beboere.
“Særligt byens beliggenhed, kombineret med den historiske identitet omkring slottet og åen, giver et stort potentiale for at skabe en attraktiv byudvikling, der kan differentiere Kolding fra andre havnebyer,” siger Mette Lis Andersen.
Men store ambitioner kræver også en realistisk plan for økonomi, klima og implementering.
Finansieringen: Hvor skal pengene komme fra?
En af de største udfordringer ved planen er finansieringen. En transformation af Kolding Havn, nye infrastrukturløsninger og byudvikling i stor skala vil kræve betydelige investeringer.
“Det er vigtigt at have en klar strategi for, hvordan projektet kan finansieres over tid. Erfaringer fra andre byer viser, at grundsalg alene sjældent dækker de massive udgifter til infrastruktur,” forklarer Mette Lis Andersen.
Flere danske byer har fundet forskellige løsninger på lignende udfordringer.
- I Køgeblev havnearealer solgt til det byudviklingselskab, der skulle drive udviklingen videre.
- I Fredericiabidrog havnen til byudviklingen ved at flyttede aktiviteter væk fra midtbyen.
- I Høje-Taastrup (Nærheden-projektet)valgte kommunen at investere massivt i skole,kultur og infrastruktur for at understøtte en langsigtet byudvikling.
“Det afgørende bliver at afveje, hvor meget kommunen selv vil investere i sin fremtid, og hvor meget der kan tiltrækkes af private investorer. En realistisk model kunne være en etapeopdelt udvikling, hvor projektet strækker sig over feks. 25-30 år, så det kan blive økonomisk bæredygtigt – der skal foretages samlede beregninger på udgifter og potentielle indtægter der belyse projektets økonomi.” siger hun.
Havnens fremtid: En kompleks udfordring
Et centralt tema i planen er havnens fremtid. Mange af virksomhederne på havnen har eksisterende lejekontrakter, og flere ønsker forlængelser. Det kan skabe en barriere for den ønskede udvikling.
“Der er en klar interessekonflikt mellem havnens nuværende funktion og byens ønske om udvikling. I Fredericia valgte man at flytte havneaktiviteterne til et nyt erhvervsområde, hvilket gav plads til byudvikling. Kolding kan overveje en lignende model,” foreslår Mette Lis Andersen.
En gradvis udflytning af havneindustrien kan være en mulig vej frem, men det kræver en strategisk dialog med virksomhederne.
“Det vil være oplagt at tilbyde virksomhederne alternativer, så de ser konkrete muligheder og fordele i at flytte. Det kan enten være nye erhvervsområder længere væk fra centrum eller kompensationsmodeller, der gør det attraktivt at omlægge deres aktiviteter.”
Klimaudfordringer: Kan vi bygge i et risikoområde?
En af de mest presserende problemstillinger i byudvikling i dag er klimaændringer. Stigende vandstande og øgede vejr-ekstremer betyder, at byer skal tænke strategisk i forhold til, hvor og hvordan de bygger.
“Den internationale trend går i retning af, at vi bygger mindre nyt og i højere grad fokuserer på transformation af eksisterende byer og bygninger. Hvis Kolding skal være en moderne og fremtidssikret by, er det værd at overveje, hvordan klimahensyn kan tænkes bedre ind i planen,” siger Mette Lis Andersen.
I Holland har flere byer arbejdet med flydende boligområder og klimatilpassede konstruktioner, mens Hamborgs HafenCity har etableret højvandssikrede byrum.
“Man bør overveje alternative løsninger såsom at bevare dele af havnen som rekreative områder, der fungerer som naturlig oversvømmelsesbeskyttelse. Derudover kan det være en mulig strategi at sikre, at nybyggeri i udsatte områder designes, så de nederste etager ikke anvendes til beboelse og overvej boligformer der etableres på og i vandet, som det er kendt fra feks Holland.”
En fleksibel og etapeopdelt strategi er nødvendig
Mette Lis Andersen peger på, at en etapeopdelt udvikling kan være den bedste vej frem for Kolding.
“Byudvikling i så stor skala kan forventeligt ikke ske som én samlet investering. Det kræver en vel tilrettelagt og gradvis proces, hvor man starter med de mest rentable og gennemførlige etaper og projekter. Hvis man starter indefra og arbejder sig udad, kan man justere planen undervejs, afhængigt af økonomi, investeringslyst og markedets respons og være parat til at justere udviklingsplanen ift ny viden feks på klima området.”
Hun understreger også, at Kolding har en unik mulighed for at lære af andres erfaringer.
“København og Århus har i flere byområder set en tendens til, at der bygges for tæt for at sikre finansiering. Kolding kan gøre det anderledes ved at fokusere på at skabe en levende by med en balance mellem boliger, erhverv og rekreative områder, der respekterer Koldings identitet og skala. Et centralt spørgsmål vil være kommunens muligheder for at understøtte vision og fremtid med investeringer”
Konklusion: Kolding har muligheden for at skabe en bæredygtig fremtid
Koldings visionsplan har potentiale til at blive en af de mest spændende byudviklingsprojekter i Danmark, men succes afhænger af en række strategiske beslutninger.
- Økonomisk realisme– en langsigtet finansieringsplan er nødvendig for at sikre en bæredygtig udvikling.
- Havnestrategi– en dialog med virksomhederne om mulige flytningsmodeller vil være afgørende.
- Klimaindsigt– projektet skal tage højde for fremtidens miljø- og klimakrav.
- Fleksibel udvikling– etapedelt implementering giver mulighed for justeringer og risikominimering.
“Kolding har en unik placering og en stærk historisk identitet. Hvis byen formår at tænke strategisk og bæredygtigt, har den en enestående chance for at skabe en ny model for fremtidens byudvikling i Danmark,” afslutter Mette Lis Andersen.
Med de rigtige beslutninger kan Kolding ikke blot modernisere sig selv, men også sætte en ny standard for, hvordan danske byer udvikler sig i en tid, hvor økonomi, klima og byliv skal gå hånd i hånd.
