Henrik Larsen, erhvervsmand, formand for kolding lightfestival

Kolding kan meget – særlig, når vi står sammen. Det har vi fx set med Kolding Lightfestival – hvor vi har haft en vision, har fået mange med og år for år rykket på, at det skulle blive et markant fyrtårn for Kolding. Nu er vi Danmarks største Lightfestival. Det kan vi også gøre med byudviklingen.  Her er visionen.

Kolding er en dejlig by – og Kolding er min by

Vi har i mange år sat Kolding på landkortet. Det skal vi fortsætte med, og vi kan gøre det endnu bedre.

Der er opstået en sammenhængskraft mellem Kolding City og Kolding Storcenter via Business Kolding og Kolding Kommune.

Nu skal vi lykkes med at skabe en direkte og naturlig forbindelse mellem Kolding City og Kolding Havn samt en stærk infrastruktur, og vi skal handle på det nu.

Vi skal styrke midtbyen og hele Kolding med lys og glæde samt dejlige boliger, gode virksomheder, uddannelse, handel, oplevelser og en stærk økonomi.

___

Henrik Larsen

Clara Rigenstrup. Arkitekt og borger i Kolding.

Når man, som jeg, er født og opvokset i Kolding og har drevet virksomhed i byen i mere end 40 år, betyder byens ve og vel utrolig meget, men vi har desværre sovet i timen alt for længe.

Jeg er arkitekt og medstifter af det lokale arkitektfirma Mejeriet, hvor jeg var partner fra 1978 til 2020. Når man, som jeg, er født og opvokset i Kolding og har drevet virksomhed i byen i mere end 40 år, betyder byens ve og vel utrolig meget, men vi har desværre sovet i timen alt for længe. Jeg mener, at der i den grad er brug for handling nu, hvis ikke vi skal sakke alt for langt bag ud i forhold til vores nabobyer.

Kolding har rigtig meget at byde på …

Kolding har rigtig meget at byde på, men vi får slet ikke udnyttet vores potentiale godt nok.
Indkøbsmønstret er ændret radikalt overalt i landet, især pga. internethandlen, så der ikke længere er brug for de mange butikslejemål i midtbyen. Det fordrer en helt ny måde at indrette midtbyen på. Mindre handel, flere boliger, lækre opholdsarealer, mere grønt og en meget bedre sammenhæng mellem byen og vandet.

Kolding har muligheden for at bygge meget attraktive boliger, hvis vi tør se på anvendelsen af vores vandnære arealer på en helt ny måde. Det kræver at posen rystes og at alle parter vil indgå i en positiv dialog om, hvordan byen får mest ud af de arealer byen råder over.

Det synes jeg den nye Masterplan viser på en fremragende måde.

Kom nu Kolding.

Clara Rigenstrup

JØRGEN GADE,  ERHVERVSMAND OG BORGER I KOLDING

Campus Kolding er noget helt unikt, fordi vi har alle typer af videregående uddannelser samlet i et fælles campus i hjertet af Kolding – og vi samarbejder på kryds og tværs. Det skal vi også at gøre det i de fysiske rammer omkring os. Med en ambitiøs masterplan for et åbent og sammenhængende campusområde kan vi tiltrække både studerende, borgere og investorer, skabe grønne fællesarealer og styrke samarbejdet mellem institutioner og byen.

Designskolen Kolding har en lang historie i byen, som startede tilbage i 1960’erne, først som en del af Hansenberg og senere som en selvejende institution. Gennem årene har vi set Kolding udvikle sig fra en by, hvor vi som uddannelsesinstitution følte os lidt alene, til en by med et rigt uddannelsesmiljø. Med ankomsten af SDU, IBA, IBC og andre uddannelsesinstitutioner er der opstået nye muligheder for samarbejde og fælles udvikling.

Vi har haft et mangeårigt samarbejde med SDU om kandidatuddannelsen i designledelse, men drømmen har altid været at bringe os endnu tættere sammen – fysisk og mentalt. Det betyder noget for de studerende og medarbejdere, at vi nu kan krydse gaden og mødes til undervisning eller bruge fælles faciliteter som biblioteket.

Et åbent og sammenhængende campusområde

Vi drømmer om et campusområde, hvor grænserne mellem institutionerne nedbrydes, og hvor vi i fællesskab skaber et levende og grønt byrum. Det kunne indebære:

• Større fællesarealer: I stedet for små, fragmenterede udearealer kunne vi sammensmelte områderne til større grønne områder, der understøtter fællesskab og aktivitet.

• Færre barrierer: Trafikken skal begrænses, og parkeringspladser kan omdannes til områder for ophold, leg og kreativ udfoldelse.

• Plads til borgerne: Et campusområde skal ikke kun være for de studerende og medarbejderne, men også for byens borgere. Inspirationen kan komme fra Universitetsparken i Aarhus eller områdets transformation ved Gåsebæksparken, hvor både studerende og borgere aktivt bidrager til udviklingen.

Innovative og bæredygtige løsninger

Vi forestiller os et “grønt laboratorium” – et åbent væksthus uden vægge, hvor naturen og menneskene mødes. Her kan man dyrke grøntsager, udvikle projekter eller bare samles om fælles aktiviteter.

Campusområdet skal være et sted, der hele tiden er i forandring og vækst, hvor de studerendes kreativitet og byens borgere kan mødes.

Samarbejde på tværs

Det er altid mere givende at løfte opgaver i fællesskab, også på tværs af institutioner. Samarbejder om digitale løsninger, forskning, workshops og uddannelsesudvikling kan styrke Kolding som en unik uddannelsesby. Med en klar vision kan vi skabe et synligt og markant campusområde, der understøtter fortællingen om Kolding som centrum for designforskning og uddannelse. Denne vision handler om at skabe et åbent og aktivt fællesskab, hvor lidt bliver til meget, og hvor både studerende, ansatte og byens borgere kan være en del af noget større.

—

Lone Dalsgaard Andre

KIRSTEN JENSEN, BOOKS N BEANS

Vi kan bo i Kolding og se byen fra én vinkel. Vi kan bo uden for Kolding og opleve den fra en anden. Og vi kan være erhvervsdrivende i Kolding og se den fra et helt tredje perspektiv.

Selvom jeg er vokset op i en familie, der drev forretning i midtbyen, har de seneste godt to år, hvor Books & Beans har været i gang, virkelig lært mig noget nyt om Kolding midtby. I starten tog jeg alle de negative påvirkninger ind – ikke mindst fra koldinggenserne selv. Jeg blev usikker på, om det nu var en god idé at starte forretning i Kolding. Men det er en god idé!

Fra mit tidligere job har jeg lært, at kultur er vores stærkeste konkurrenceparameter. Som gæst i midtbyen ser man måske ikke den enorme indsats, der ligger bag at drive byen og skabe den kultur, vi faktisk har. Men her er fyldt med ildsjæle, der vil Kolding.

Se bare på dem, der sætter vores julebelysning op – og tager den ned igen. Der ligger et kæmpe koordineringsarbejde bag, og stærke mennesker sørger for, at det bliver gjort. Se på dem, der fejer gaderne, og dem, der hver dag gør en kæmpe indsats for, at byen ser imødekommende ud. Det kommer ikke bare af sig selv.

Derudover har vi i Kolding et fantastisk velfungerende forretningsnetværk i Business Kolding. Her mødes erhvervsdrivende for at arbejde sammen om byens fremtid. Ud over den tid, de bruger i deres forretninger, investerer de også gerne deres fritid i at mødes og udvikle Kolding som by.

Jeg er stolt af Kolding, og jeg synes, det er et fantastisk sted at drive forretning. De udfordringer, vi har i Kolding, findes også i andre byer. Jeg tror bare, vi er bedre her til at se dem som fælles udfordringer – og løse dem sammen.

__

Kirsten Jensen

LONE DALSGAARD ANDRE, DESIGNSKOLEN SENIORKONSULENT

Campus Kolding er noget helt unikt, fordi vi har alle typer af videregående uddannelser samlet i et fælles campus i hjertet af Kolding – og vi samarbejder på kryds og tværs. Det skal vi også at gøre det i de fysiske rammer omkring os. Med en ambitiøs masterplan for et åbent og sammenhængende campusområde kan vi tiltrække både studerende, borgere og investorer, skabe grønne fællesarealer og styrke samarbejdet mellem institutioner og byen.

Designskolen Kolding har en lang historie i byen, som startede tilbage i 1960’erne, først som en del af Hansenberg og senere som en selvejende institution. Gennem årene har vi set Kolding udvikle sig fra en by, hvor vi som uddannelsesinstitution følte os lidt alene, til en by med et rigt uddannelsesmiljø. Med ankomsten af SDU, IBA, IBC og andre uddannelsesinstitutioner er der opstået nye muligheder for samarbejde og fælles udvikling.

Vi har haft et mangeårigt samarbejde med SDU om kandidatuddannelsen i designledelse, men drømmen har altid været at bringe os endnu tættere sammen – fysisk og mentalt. Det betyder noget for de studerende og medarbejdere, at vi nu kan krydse gaden og mødes til undervisning eller bruge fælles faciliteter som biblioteket.

Et åbent og sammenhængende campusområde

Vi drømmer om et campusområde, hvor grænserne mellem institutionerne nedbrydes, og hvor vi i fællesskab skaber et levende og grønt byrum. Det kunne indebære:

• Større fællesarealer: I stedet for små, fragmenterede udearealer kunne vi sammensmelte områderne til større grønne områder, der understøtter fællesskab og aktivitet.

• Færre barrierer: Trafikken skal begrænses, og parkeringspladser kan omdannes til områder for ophold, leg og kreativ udfoldelse.

• Plads til borgerne: Et campusområde skal ikke kun være for de studerende og medarbejderne, men også for byens borgere. Inspirationen kan komme fra Universitetsparken i Aarhus eller områdets transformation ved Gåsebæksparken, hvor både studerende og borgere aktivt bidrager til udviklingen.

Innovative og bæredygtige løsninger

Vi forestiller os et “grønt laboratorium” – et åbent væksthus uden vægge, hvor naturen og menneskene mødes. Her kan man dyrke grøntsager, udvikle projekter eller bare samles om fælles aktiviteter.

Campusområdet skal være et sted, der hele tiden er i forandring og vækst, hvor de studerendes kreativitet og byens borgere kan mødes.

Samarbejde på tværs

Det er altid mere givende at løfte opgaver i fællesskab, også på tværs af institutioner. Samarbejder om digitale løsninger, forskning, workshops og uddannelsesudvikling kan styrke Kolding som en unik uddannelsesby. Med en klar vision kan vi skabe et synligt og markant campusområde, der understøtter fortællingen om Kolding som centrum for designforskning og uddannelse. Denne vision handler om at skabe et åbent og aktivt fællesskab, hvor lidt bliver til meget, og hvor både studerende, ansatte og byens borgere kan være en del af noget større.

—

Lone Dalsgaard Andre

PETER SCHMIDT, arkitekt og borger

Håber dette oplæg til Masterplan kan sætte gang i en virkelig tiltrængt debat og efterfølgende fysisk forbedring af byen. 

Det er velgørende at se et virkelig gennemarbejdet oplæg til en samlet plan for Kolding by, som både omfatter middelalder byen, Riberdyb/Holmsmide, Design City og havneområdet.

Siden jernbanens etablering i det 19. årh., har den gamle bykerne været plaget af en dårlig sammenhæng mellem de to adskilte dele. Derfor er det vigtigt, at der i en fremtidig byudvikling sker så mange gennembrydninger, som muligt og på en måde, så folk føler sig trygge ved at anvende disse passager.

Tilsvarende er åen i øjeblikket med til at forstærke opdeling af byen. Forslaget her angriber på fornem vis dette dilemma med de mange viste passager/broer.

Sammenhængen mellem fremtidig bebyggelse ved inderhavnen og de øvrige byområder er ligeledes tænkt ind.

Trafikalt er det lidt af et scoop, at man flytter al den gennemgående trafik væk fra Østerbrogade og den inderste del af Jens Holmsvej og lægger den ud i en ny omfartsvej, placeret på en dæmning på tværs af hele havneområdet, som så samtidig løser problemet med klimasikring af byen!

Den foreslåede bebyggelse på inderhavne området lægger op til en virkelig spændende kanalby, med associationer til Teglholmen i Kbh. m.fl.

Med baggrund i at Kolding halter noget bag efter med gode alsidige kulturelle tilbud til sine borgere, ville man måske med fordel kunne indtænke placering af et koncerthus, f.eks. i området ved den gamle brandstation. Derved ville der kunne ske en tiltrængt styrkelse af særligt det klassiske musikliv i byen, hvor man i dag er henvist til Sønderborg, Esbjerg eller Århus, hvis man vil have gode koncertoplevelser.

Håber dette oplæg til Masterplan kan sætte gang i en virkelig tiltrængt debat og efterfølgende fysisk forbedring af byen.

—
Peter Schmidt

Rene Anvortskov, byplanlægger og borger.

Fedt at der er kommet noget vildskab tilbage i planlægningen. Styrkelse af bymidten er vigtig. Klimasikring er vigtig. Udvikling af by og havn er vigtig. Forslaget skitserer, hvordan de tre ting kan forenes, så vi designer os ud af udfordringen.

Sammen designer vi livet – i Kolding
Da jeg, i forbindelse med mit studie som planlægger, lærte Kolding at kende i midten af 90’erne, var Kolding den kommune der vækstede mest i hele landet. Da arbejdet bragte min kone og mig til området var der for mig ingen tvivl om, at vi skulle bosætte os i Kolding.

I de senere år er det som om Kolding er gået lidt i stå – i hvert fald i forhold til byerne omkring os. Når jeg ser forslaget fra kredsen omkring ’Kolding kan mere’ så kan jeg ikke lade være med at tænke: FEDT!

Fedt at der er kommet noget vildskab tilbage i planlægningen. Styrkelse af bymidten er vigtig. Klimasikring er vigtig. Udvikling af by og havn er vigtig. Forslaget skitserer, hvordan de tre ting kan forenes, så vi designer os ud af udfordringen.

Jeg håber inderligt, at Kolding Kommunes politikere og embedsværk tør udvikle og realisere intentionerne i planen sammen med alle relevante interessenter – herunder naturligvis også havnen.

Planlægning skal gøre en forskel. Med en snert af humor og reference til min indledning, fristes jeg til at skrive: lets make Kolding great again !

___

Rene Anvortskov

CEES KUYPERS, SELVSTÆNDIG KONSULENT OG BORGER I KOLDING

Jeg håber meget, at vi nu kan samles og tage fat. Der er nok usikkerhed i verden omkring os, mon ikke vi kan vise vejen og vende vores lokale udvikling til et eksempel på at stå sammen om udvikling i stedet for at bekrige hinanden.

Igennem længere tid har jeg haft oplevelsen af, at Kolding står stille og det er dejligt at se, at der er noget der minder om en helhedsplan på trapperne. En plan der tager højde for de forskellige interesser og samler i stedet for at de ender i uenighed og magtesløshed. Vi har brug for en strategi der samler og udvikler, det trænger Kolding til og det fortjener byen.

Midtbyen er smuk, men der bliver mere og mere stille, havnen kan være meget mere levende med en kombination af erhverv, beboelse, uddannelse og aktiviteter

Jeg håber meget, at vi nu kan samles og tage fat. Der er nok usikkerhed i verden omkring os, mon ikke vi kan vise vejen og vende vores lokale udvikling til et eksempel på at stå sammen om udvikling i stedet for at bekrige hinanden.

Jeg flyttede til Kolding fra Holland i 2000 og oplevelsen var den gang, at det var et attraktivt sted at bo med sprudlende byliv og en appetit på udvikling.  Hele området omkring Design City kom til live og fik Kolding til for alvor at komme på landkortet både regionalt men også nationalt. Efter en periode i København vendte jeg tilbage til Kolding igen og oplevelsen var totalt modsat, som om at tingene havde stået stille. Godt nok havde der været luftet mange ideer, nogle meget visionære endda, men hurtig løb alle initiativer ud i sandet pga. af modstand.

Nu er det mit håb, at vi kan tænke strategisk og i helheder og skabe grundlag for at vende vores stilstand til fornyet udvikling.

Cees Kuypers

Susanne Quist, selvstændig og koldingborger

Udviklingen af Kolding Kommune kræver en velovervejet, langsigtet strategisk plan, der kan skabe retning, sammenhæng og bæredygtighed i kommunens vækst.

De komplekse udfordringer og de mange forskellige projekter, som kommunen står over for, understreger behovet for en fælles vision og en solid plan. En sådan tilgang er afgørende for at sikre en effektiv brug af ressourcer, overholde lovgivningsmæssige rammer og skabe en platform, hvor alle interessenter kan arbejde sammen om kommunens udvikling.

En samlet vision – fundamentet for udvikling

Første skridt i en langsigtet strategisk plan er at udarbejde en vision, der definerer kommunens overordnede mål. Denne vision skal danne fundamentet for alle delprojekter og sikre, at beslutninger om fx infrastruktur, bosætning, byudvikling, boliger, detailhandel, rekreative områder, branding, uddannelse og fritidsaktiviteter arbejder i samme retning. For Kolding Kommune kan visionen bygge videre på dens styrker som et kulturelt, uddannelsesmæssigt og erhvervsmæssigt centrum i Region Syddanmark.

Et eksempel på en vision kunne være at positionere Kolding som “den bæredygtige kulturby”, hvor innovation, kultur og fællesskab mødes. Dette ville kunne styrke kommunens identitet og guide beslutninger om alt fra erhvervsudvikling til boligområder og grønne rekreative områder.

Koordination og samarbejde

En afgørende faktor i en strategisk plan er samarbejdet mellem de mange interessenter, der er nødvendige for at realisere visionen. Kommunen kan ikke løfte projektet alene, men skal arbejde tæt sammen med private virksomheder, statslige instanser, investorer, borgere og NGO’er.

Eksempler fra andre byer viser, hvordan samarbejde kan skabe succes. Aarhus har med deres “Future Aarhus” strategi formået at samle aktører omkring udviklingen af deres havnefront, hvor både boliger, kulturinstitutioner og erhverv er blevet integreret i en samlet plan. På samme måde kan Kolding drage fordel af en koordineret indsats for at styrke bymidten, understøtte detailhandlen og forbedre forbindelserne mellem byens forskellige områder.

Lovgivningsmæssige rammer og lokalplaner

En langsigtet strategi kræver, at de lovgivningsmæssige rammer er på plads. Dette inkluderer blandt andet lokalplaner, der sikrer, at nye projekter understøtter visionen og er i overensstemmelse med reglerne for byggeri, miljø og bæredygtighed. For eksempel kan Kolding udarbejde lokalplaner, der prioriterer grønne boligområder og sikrer, at detailhandel i bymidten understøttes frem for at flytte til perifere placeringer. Det kræver dog, at vi tager en beslutning om, hvordan vores detailhandel i fremtiden skal sammensættes. Hertil har vi behov for hjælp fra de dygtigste og mest visionære.

Uden klare rammer risikerer projekterne at skabe konflikt eller forsinkelser, hvilket kan blive dyrt for kommunen og skadeligt for udviklingen. Med en stærk ramme kan Kolding sikre, at alle projekter – fra nye boligområder til udvikling af havnen – bidrager til kommunens overordnede mål.

Eksempler på udfordringer i Kolding

Kolding står allerede over for flere udfordringer, der kræver langsigtet planlægning. Byens centrum oplever pres fra detailhandlen, hvor shoppingcentre uden for byen og nethandel har påvirket bymidten negativt. Samtidig er infrastrukturen udfordret af stigende pendlertrafik og behovet for bedre forbindelser mellem byens områder.

Et andet eksempel er udviklingen af området omkring Kolding Havn. Der er et stort potentiale for at omdanne havneområdet til en attraktiv blanding af boliger, erhverv og kultur, men dette kræver en langsigtet plan og et tæt samarbejde med private investorer.

Inspiration fra andre byer

Flere byer i Danmark og udlandet har haft succes med langsigtede strategiske planer. I Odense har man eksempelvis formået at omdanne bymidten med projektet “Fra Gade til By”, hvor letbanen og nye byrum har gjort byen mere attraktiv for både borgere og virksomheder. Her har en stærk vision og en klar plan været afgørende for at koordinere de mange delprojekter og sikre en sammenhængende udvikling.

På internationalt plan kan man også pege på Malmø, hvor transformationen af bydelen Västra Hamnen har været drevet af en langsigtet bæredygtighedsstrategi. Området er blevet et forbillede for moderne byudvikling og har samtidig styrket Malmøs image som en grøn og innovativ by.

Konklusion

En langsigtet strategisk plan er afgørende for Kolding Kommunes fremtidige udvikling. Ved at formulere en klar vision, etablere solide lovgivningsmæssige rammer og sikre samarbejde mellem interessenter kan kommunen skabe vækst og sammenhæng i sine projekter. Med inspiration fra andre byer og fokus på at udnytte egne styrker kan Kolding realisere sit potentiale som en moderne, bæredygtig og attraktiv kommune. Det kræver tid, investeringer og samarbejde, men resultaterne vil være en styrket by med en klar identitet og en højere livskvalitet for borgerne. Er I klar Kolding?

__

Susanne Quist

Jan Faldt Bentsen, KOLDING Ø – lokalråd, formand / Rådgiver

Min vision for Kolding 2035 har fokus på mennesker, naturen, frivillighed foreningsliv, uddannelse og iværksætteri.  

Historisk ståsted, men en by der bevæger sig på forkanten af udviklingen

Byen Bilbao, på den spanske nordkyst, stod i 70´og 80´erne overfor store udfordringer. For at tackle
disse gik byen og erhvervslivet sammen, og byen gennemgik en omfattende transformation,
der fokuserede på at udvikle en post-industriel økonomi og en forbedret infrastruktur. En af de
mest markante ændringer var åbningen af Guggenheim-museet i 1997, hvilket satte Bilbao på
det globale kulturelle landkort. Byen investerede også i moderne transportinfrastruktur.

Kolding står ikke overfor helt samme udfordringer, vores er af en anden karakter, men som eksempel tjener Bilbao sit formål.

Historisk set har Kolding altid været individualisternes paradis – uden stor trang til at løfte i flok.

Byens historie er præget af uenighed og egen promovering… det skal ændre sig, hvis vi vil løfte
byen! Vi har en placering i Danmark og et faktuelt historisk markant ståsted, hvorpå vi skal bygge
en by, som er kendt ved at bevæge sig på forkanten af samfundets udvikling og fremtid.

Vores fremtidsversion af Bilbao kunne i nær fremtid måske se således ud: Mennesker i vækst.

Livet i Kolding bygger i høj grad på borgernes frihed og ligeværd. Den enkeltes frihed i fællesskabets tryghed, er kernen. Alle har lige muligheder og er potentielt i stand til at udvikle deres liv uden offentlighedens snævre regler og rammer. F.eks. er Kolding Kommunes forvaltningshistorie, som vi kender den, erstattet af Society-Development-Service, som proaktivt stimulerer og udvikler borgere til det gode liv, de ønsker at leve – både på arbejde og i fritid, iværksættere til at komme i gang med deres idé og virksomheder til at vokse udover egen horisont. Vi har hinanden ”ryg”, skulle det komme dertil.

Det er nemt, billigt og sjovt at bo her. Livet er ikke i venteposition. Servicefaciliteter og et bredt fritidstilbud for behovet der kommer. Byen er knyttet sammen med højfrekvent kollektiv transport,
her venter vi ikke længe på næste forbindelse. Byens mange parker og åbne pladser giver gode
adspredelsesmuligheder, fysisk og mentalt.

Forretningslivet i centrum har taget skridtet og gjort
miljøet attraktivt under alle vejrlig. Gågaden er f.eks. blevet arkitektonisk præmieret med sin overdækning, som måler sig med Koldinghus og skaber muligheder for liv og performances på
kryds og tværs. Folk bliver boende i deres lokalområde, fordi flyttekæder, med forskellige typer af boliger, dækker behov og økonomi i livets forskellige stadier, uanset om man er under uddannelse, ved at etablere sig som familie eller i livets efterår, hvor behovene skifter igen.

Naturen er vokset ind i byen og byen ud i fjorden.

Naturen omkring med dens diversitet er krøbet ind i byens baggårde, parker og åbne pladser, som
er præget af et aktivt udemiljø med samlings- og aktivitetsmuligheder. Naturen og vandet prioriteres som en naturlig del dagligdagen. Boliger har taget naturen med i sit udtryk.

Havneområdet har potentialet til at vokse sig ind i fremtiden og ud i fjorden og danner baggrund
for et vandmiljø a la Venedig, hvor historie, vand, natur og mennesker i forening skaber vækst,
innovation og trivsel. Den tunge godshåndtering er placeret andre steder i regionen.

Uddannelse er for fremtiden og ikke fortiden.

Uddannelsesstederne i Kolding ”går den ekstra mil” ud i fremtiden og løfter, sammen med erhvervslivet, uddannelserne til et højere niveau end traditionelle uddannelser. Studerende er præget af det innovative og visionære drive som uddannelserne stimulerer, og sætter sit præg på byen. Med andre ord kendes Kolding for visionære uddannelser som skal dække behovet i morgen.

På forkant af fremtiden

’På forkant af fremtiden’ er mottoet for iværksætter miljø og det etablerede erhvervsliv, som sammen markerer sig i omverdenen med innovative løsninger på behov, som kommer. Byen er involveret i forskning, udvikling og etablering af nye virksomheder på baggrund af nysgerrighed,
initiativ og erfaring fra unge og ældres samarbejde i netværk.

—
Jan Faldt Bentsen