BJARKE WOLMAR, Direktør Investering og studiebolig, seniorbolig og feriebolig

Det handler om at sætte en ny og meget mere ambitiøs retning for byudvikling, erhvervssatsning og markedsføring af byen. 

Kolding blev i 2009 kåret af Børsen til Danmarks Vækstcenter nr. 1. Der var en vilje til vækst og udvikling.

Siden er Kolding sakket bagud og har et højt skatteniveau – betydeligt hørere end f.eks. nabobyen Vejle.

Vækst er afgørende for en kommunes evne til at skabe indtægter og velfærd og derfor er det så vigtigt.

Jeg håber, at der er en ny vilje til vækst på vej i Kolding og en ny dygtig borgmester og byråd, som vil tiltrække flere borgere, virksomheder og støtte op omkring iværksættere og eksisterende virksomheder i kommunen.

Det handler om at sætte en ny og meget mere ambitiøs retning for byudvikling, erhvervssatsning og markedsføring af byen. Det er vigtigt at kommunikere byens styrker nationalt og internationalt. Der skal kommunikeres med fordele og aktiver, som er relevante for de borgere og virksomheder, som vi ønsker at beholde og tiltrække.

Kolding kommune har en unik placering i Danmark, som bindeled mellem København og Hamborg – mellem Danmark og Europa. Kolding kommune er centrum i trekantområdet: København – Kolding – Hamburg eller på den lidt større klinge Skandinavien – Kolding – Europa.

__

Bjarke Wolmar, direktør

Hans Jørgen Bøgesø, tidligere teknisk direktør i Kolding

Vi har brug for en helhedsplan, der både løser trafikale problemer, klimasikring og skaber en attraktiv bymidte. Hvis de nye planer kan levere på alle tre fronter, er der virkelig et stort potentiale.

Kolding har gennem de seneste årtier gennemgået en rivende udvikling, men står nu overfor store udfordringer – især når det kommer til trafik, bymidten og klimasikring. Hans-Johan Bøgesø, tidligere teknisk direktør i Kolding Kommune gennem 24 år, deler i et interview sine erfaringer og refleksioner om byens udvikling – og hvad fremtiden kan bringe.

Byens trafikale udfordringer

Hans-Jørgen Bøgesø har arbejdet med Koldings byplanlægning i mere end 40 år – først som privat konsulent og senere som teknisk direktør. Et af de store projekter han fik gennemført, var sammenkoblingen af byens ringgader, men han erkender også, at en række vigtige trafikale problemer stadig er uløste.

“Den nord-sydgående trafik er stadig et kæmpe problem. Man kan jo bare prøve at køre gennem byen sidst på eftermiddagen – det er komplet umuligt,” forklarer han. “Vi har tegnet broer, tunneler og havneforbindelser, men det er altid blevet en udfordring at realisere dem.”

Den nyeste plan for Kolding rummer netop løsninger på dette. “Hvis man på en eller anden måde kan klare den dobbelte problemstilling med at lave en fornuftig nord-syd-forbindelse samtidig med at skabe rekreative områder og klimasikring, så er det perfekt,” siger Bøgesø og tilføjer, at han ser frem til, at den nye plan bliver fremlagt og gennemført.

Storcentrets indflydelse på bymidten

En af de store beslutninger fra tidligere byudvikling har haft utilsigtede konsekvenser for bymidten. Ifølge Bøgesø var det en stor fejltagelse at tillade alle butikstyper i Kolding Storcenter.

“Det betød jo, at tøjbutikker, skobutikker, isenkram, radio og tv-forretninger kunne flytte ud – og det har tømt bymidten. I dag ser vi konsekvensen med mange tomme butikslokaler, og jeg tror ikke, at detailhandlen kommer tilbage på samme måde som før,” siger han.

Løsningen skal findes i en ny måde at tænke bymidten på – med flere oplevelsesbaserede koncepter og kombinationer af fysiske butikker og online handel.

Klimasikring: En tvingende nødvendighed

Kolding er en af de danske byer, der står over for en massiv udfordring med stigende vandstande. De nuværende prognoser viser, at store dele af byen kan blive oversvømmet, hvis der ikke handles hurtigt.

“Det er et kæmpe problem, som kommunen er nødt til at løse. Mange byudviklingsprojekter bliver bremset, fordi investorer er usikre på, hvad der sker med klimasikringen,” fortæller Bøgesø.

Den nye byudviklingsplan indeholder en såkaldt “klimabro”, der både vil fungere som klimasikring og skabe nye forbindelser på tværs af havnen. “Hvis det kan lade sig gøre at finansiere det gennem byggeretter og skatteindtægter, så er det en oplagt løsning,” siger Bøgesø.

Boligmangel – En udfordring for Koldings vækst

En anden stor udfordring er boligmanglen i Kolding – særligt attraktive boliger i bymidten. Mange ældre fra parcelhuskvartererne ønsker at flytte til byen, men kan ikke finde de rigtige boliger.

“Vejle, Horsens og Aarhus er langt foran os, når det gælder attraktive bynære boliger. Der er et kæmpe behov for både ejer- og lejeboliger i byen,” siger Bøgesø og understreger, at dette er et afgørende element i Koldings fremtidige udvikling.

Den nye plan lægger op til at skabe flere attraktive boliger i bymidten, blandt andet ved at udnytte havneområdet og bygge tættere.

Fremtidens Kolding:
Et spændende perspektiv

Bøgesø ser med stor spænding frem til, hvordan den kommende byudviklingsplan vil blive realiseret.

“Vi har brug for en helhedsplan, der både løser trafikale problemer, klimasikring og skaber en attraktiv bymidte. Hvis de nye planer kan levere på alle tre fronter, er der virkelig et stort potentiale,” afslutter han.

__

Hans-Jørgen Bøgesø

Simone Sibille Holbæk menighedsrådsformand i Sct. Nicolai kirke.

Overordnet er mit håb, at Kolding på sigt kan det samme, som de byer vi sammenligner os med, med de samme muligheder for skønne boliger, restauranter, rekreative områder og cafeer, der indbyder til hygge og samvær. Men vi skal starte et sted, og vi kan starte med at udnytte de bygninger, vi rent faktisk har.

Jeg elsker Kolding, og jeg har boet her i enogfyrre år. Som voksen har jeg primært boet i midtbyen, og jeg bliver glad af at befinde mig her. Der er flot natur – jeg løber min morgentur langs åen hver morgen og går rundt om Slotssøen flere gange om ugen. Her er skønne spisesteder – Moster B, Johansens og Gustav Lind mine favoritter med deres hjemmelavede kvalitetsretter.

Her er kultur – jeg besøger ofte vores dejlige bibliotek, Egnsteateret, udstillinger i Nicolai Kunst & Design og Kolding Teater. Her er musik – jeg er til koncerter hver måned på Godset, hvor musikere og frivillige gør et kæmpe stykke arbejde. Sidst, men ikke mindst, har jeg kort afstand til kirker – hvor jeg går til gudstjeneste, koncert eller foredrag. Jeg har kort sagt alt, hvad jeg kan ønske mig inden for gåafstand.

Alligevel sætter jeg stor pris på dette initiativ om at sætte fokus på byudvikling. Når jeg besøger andre store byer, ser jeg havneområder, der er smukt anlagt med grønne oaser, smukke byggerier og cafeer med udsigt til vand. Længe var jeg modstander af at udnytte vores havn til andet end erhverv, indtil jeg fik indsigt i, hvor lidt vores havn reelt bidrager økonomisk til byen. Så ser jeg hellere, at havnen er et lukrativt område med skønhed, mulighed for restitution og for at nyde et glas vin eller en dejlig frokost. Måske kunne man endda bade i havnen?

De byer, som vi sammenligner os med, har ikonisk byggeri og/eller Michelinrestauranter, gad vide, hvorfor vi ikke har det i Kolding?

Nå, nu til mit egentlige smertepunkt ved Kolding, som jeg tror, mange deler med mig: Den tomme midtby.
Jeg synes, midtbyen er fin med den ”nye” brobelægning, der er grønne områder og en dejlig legeplads ved Nicolai kirke, som ikke bare er som enhver anden. MEN det smerter mig, at så mange butikker står tomme.

Det er ikke en kommunal opgave at give tilskud eller opstartshjælp til butikker. Kolding skal ikke understøtte udlejere, der opkræver huslejer for deres erhvervslejemål, som potentielle butikker ikke kan bære. Kan Kolding kommune via lokalplanen vedtage, at såfremt et lejemål står tomt (uden lejer) i to år, skal lokalet laves om, således der laves bolig i stedet for. Udlejerne kan således vælge enten at sætte deres huslejepriser ned, så butiksejere faktisk har råd til at drive forretning, eller udlejere kan lave disse om til boliger.

Jeg er stor fortaler for, at det ikke skal kunne ”betale sig” for udlejere at have tomme lejemål. De må hjælpes til at lave lejemål, der rent faktisk kan udlejes og som giver liv i midtbyen i stedet for det modsatte.

Overordnet er mit håb, at Kolding på sigt kan det samme, som de byer vi sammenligner os med, med de samme muligheder for skønne boliger, restauranter, rekreative områder og cafeer, der indbyder til hygge og samvær. Men vi skal starte et sted, og vi kan starte med at udnytte de bygninger, vi rent faktisk har.

Jeg krydser fingre og fortsætter med at elske Kolding imens.

__

Simone Sibille Holbæk
Cand.mag. i pædagogik og menighedsrådsformand i Sct. Nicolai kirke.

JESPER BUCH. Årets Koldingborger og serieiværksætter..

Det er vigtigt at finde balancen mellem at bevare byens historie og samtidig skabe plads til fornyelse. Der vil altid være forskellige holdninger, men det er nødvendigt at tage skridtet, hvis vi vil sikre Koldings fremtidige vækst.

Jesper Buch, iværksætter og investor kendt fra Løvens Hule, har en dyb forankring i Kolding, hvor han er opvokset og stadig har en stærk tilknytning. Som en af Danmarks mest kendte erhvervsfolk bringer han ikke blot sit engagement og sin erfaring til bordet, men også en visionær tilgang til Koldings fremtidige udvikling.

For Jesper Buch repræsenterer Kolding Havn en unik mulighed for at forme en moderne bydel, der kan tiltrække både borgere og virksomheder. Han ser havneområdet som en katalysator for byens vækst og innovation. Som han tidligere har udtalt til JydskeVestkysten:

“Jeg synes, det er fantastisk, at Kolding tør tænke stort og ambitiøst. Havneområdet har et enormt potentiale, og det er vigtigt, at vi udnytter det på den bedst mulige måde.”

Jesper Buch fremhæver vigtigheden af at skabe en bydel, der forener bolig, erhverv og kultur.

Transformationen af havneområdet skal ske med fokus på kvalitet og innovation, hvor alle kan se sig selv som en del af processen. Han understreger, hvor afgørende det er at inddrage borgerne:

“Det er afgørende, at Koldings borgere føler sig som en del af udviklingen. Når man inddrager dem, skaber man ejerskab og engagement, hvilket er essentielt for projektets succes.”

Med udgangspunkt i succesfulde transformationer af havneområder i byer som Aarhus og København ser Jesper Buch muligheden for, at Kolding kan følge trop. Han forestiller sig et ikonisk og levende område, der kan placere byen på landkortet som en dynamisk og fremtidsorienteret destination:

“Hvis vi kan skabe en attraktiv bydel med en blanding af boliger, erhverv og kultur, vil det ikke kun styrke Kolding, men også tiltrække nye borgere og virksomheder.”

Samtidig er han opmærksom på udfordringerne ved en sådan transformation. Balancen mellem at bevare byens historie og skabe plads til fornyelse er nødvendig, men også kompleks:

“Det er vigtigt at finde balancen mellem at bevare byens historie og samtidig skabe plads til fornyelse. Der vil altid være forskellige holdninger, men det er nødvendigt at tage skridtet, hvis vi vil sikre Koldings fremtidige vækst.”

Jesper Buchs tilknytning til Kolding gør hans engagement personligt. Han beskriver byen som en del af sin DNA og udtrykker et stort ønske om at se Kolding blomstre

Kolding er en del af mit DNA

“Kolding er en del af min DNA. Jeg ønsker det bedste for byen og håber, at vi sammen kan realisere de visioner, der kan bringe Kolding fremad.”

Med Jesper Buchs vision og passion for byen bliver det klart, at fremtiden for Kolding Havn handler om mere end blot bygninger og infrastruktur. Det er en mulighed for at skabe et inspirerende og dynamisk byrum, der kan samle borgerne og sikre Koldings position som en by med ambitioner og handlekraft. Transformationen af havnen kan blive et ikonisk projekt, der skaber stolthed og tiltrækker både mennesker og investeringer – og Jesper Buch er klar til at spille en nøglerolle i denne udvikling.

Palle Kjær, selvstændig konsulent Contra

Som udgangspunkt ser det ud til, at der mangler en egentlig handelsstrategi for byen. Så det ville jeg som det første tage fat på, hvis jeg skulle påtage mig ansvaret for udviklingen.

Når jeg skriver dette, er det selvfølgelig med den baggrund at jeg ikke kender de strategier og planer der er for detailhandlen i Kolding. Det jeg skriver om, tager alene udgangspunkt i hvad jeg som gæst og bruger af byen har set.

Som udgangspunkt ser det ud til, at der mangler en egentlig handelsstrategi for byen. Så det ville jeg som det første tage fat på, hvis jeg skulle påtage mig ansvaret for udviklingen.

Jeg vil som udgangspunkt lave en forbrugeranalyse for at få svar på en række spørgsmål. Det handler om:

• Demografiske spørgsmål om kunderne
• Hvordan kunderne handler?
• Hvor kunderne handler?
• Hvad kunderne ser byen har som stærke og svage sider handelsmæssigt?
• Hvorfor kunderne handler i andre byer?
• Hvorfor kunderne handler online?
• Og så vil jeg stille 6 spørgsmål om hver enkelt butik, så butikkerne får feedback fra kunderne om deres egen butik. Det giver en stor værdi.
• OG det behøver ikke koste en formue!

Jeg ville derefter lave en strategiproces, hvor jeg vil stille spørgsmålene til de involverede parter:

• Hvordan skal handlen i Kolding bymidte se ud om 5 og 10 år?
• Hvad skal byen tilbyde handelsmæssigt og oplevelsesmæssigt?

Når det er beskrevet, ville jeg lægge planer for en lang række områder.

Der skal være en plan for hvordan samarbejdet skal være med ejerne af butikkerne om udvikling af byen. Hvad skal hver især bidrage med.

Det handler også om at få et strategisk samarbejde med udlejere af butikslokaler, så der kan komme et samarbejde om at finde de rigtige lejere til de forskellige områder og lokaler i byen.

Der skal laves en plan for hvordan man kan samarbejde med de forskellige kæder i Danmark, så vi kan få dem ind i byen, der ikke kender til strategien, men som med en ny strategi kan få øje på potentialet. Der mangler en del kæder i bymidten, som sagtens kan drive forretning der.

Der skal skabes et miljø for startups indenfor detail. Vi skal sikre, at dem der starter, har en stærk plan, og har evnerne til at drive planen igennem.

Der skal tilbydes hjælp til den enkelte butiksejer om udvikling af butikken. Dette vil typisk foregå gennem 1-1 sparring med ejeren der får en konsulent tilknyttet. Her arbejder man med de behov den enkelte forretning har. Det kan være butikkens udstråling, salgsindsatsen, lagerstyring, samarbejdet med banken om investeringer, likviditet mm. Derudover vil der hos nogen være behov for at drøfte generationsskifte, og hvordan får man sin butik solgt videre.

Og fremfor alt skal der være en organisation der kan drive tingene. Der skal være en leder der styrer tiltagene. Men der skal desuden være et par medarbejdere der bla. skal koordinere events og andre tiltag.

Erfaringsmæssigt kræver det en indsats at få butiksejere/ ledere til at sætte gang i områder, som ikke lige ligger i daglig butiksdrift. Det er ikke manglende vilje hos butiksejerne, men et spørgsmål om ressourcer og prioritering. Derfor skal denne indsats gøres håndholdt.

Og det nytter at gøre noget. Der er en del byer rundt om der lykkes. Det er bare at sætte i gang med det rigtige.

Med venlig hilsen og nysgerrighed på fremtiden for Kolding bymidte.

__

Palle Kjær

Søren Langager. Konsulent

Kolding mangler i dag en plan for en bymidte der hænger sammen. Jeg tænker ikke man nødvendigvis bliver nødt til at vende alt på hovedet, men starte der, hvor det giver bedst mening.

Jeg er tilflytter fra Odense tilbage i 1994 – dengang flyttede jeg til byen, da jeg havde fået job i en af midtbyens tøjbutikker.

Selv for en Odenseaner havde Kolding dengang meget at byde på, både hvad angår livet i bymidten samt kunst og kultur, bl.a. i kraft af Koldinghus og Trapholt.
Kolding har nu mange andre skønne hjørner, såsom området ved Nicolai komplekset og videre ned igennem Låsbygades latinerkvarter samt området  ved slotssøen.

Der er derfor vigtigt, at vi ikke stopper med at udvikle vores by – hvilket heller ikke synes tilfældet…. men af og til forekommer nogle af de initiativer der bliver sat i værk, som knopskud uden på en tilfældig gren og uden en samlet plan.

Hvordan skabes en bedre bymidte?

Kolding mangler i dag en plan for en bymidte der hænger sammen. Jeg tænker ikke man nødvendigvis bliver nødt til at vende alt på hovedet, men starte der, hvor det giver bedst mening. Vi kunne skabe nogle korridorer gennem byen eller ind til centrum, så man, når man som turist kommer til byen med tog, mødes af synet af en moderne by man får lyst til at udforske. Man skal skabe nogle visuelle effekter der nudger/leder turisten ind til byens liv eller i retning af Koldinghus etc.

Det samme gælder, når man parkerer på den store parkeringsplads på Pakhustorvet. Her skal der laves en korridor ind til centrum gennem viadukten, hvor man hele vejen er på en ”sti” med blomster og træer, som i Søndergade, så man ikke rammes af den lidt golde atmosfære der hersker på Klostergades busstation. Derimod bør området afspejle det billede, som den nyrestaurerede og flot istandsatte ”Klostergård” giver.

Som forbillede for udvikling vil jeg gerne nævne AL Passagen. Passagen er, måske specielt om sommeren, en oase, der er skabt ved at bl.a. Torben og Morten har sat sig sammen om en vision for, hvordan de kunne skabe et byrum til glæde for dem begge – og for alle os der kommer i passagen i forskelle ærinder.

Dette kunne være et forbillede for andre, der på forskellig vis er med til at udvikle og skabe byens rum – samarbejder, der går på tværs af kommunen, midtbyens virksomheder og butikker, samt dem der ejer bygningerne i centrum – og ikke mindst kunne man tage byens borgere med på råd.

__

Søren Langager

KIM AAGAARD HOLM, 

Kolding kræver handling – fra tunnelsyn til fugleperspektiv – Vi har brug for at tage en tur op i helikopteren og binde byen sammen bygget på bæredygtighed.

Det gode ved planen er de fysiske forbindelser der binder byen og området sammen på en ny måde og samtidig skaber værdi på alle tre bundlinjer. Socialt, miljømæssigt og økonomisk.

Hvor klimavejen står centralt, og giver plads til det grønne, som en kile gennem byen til glæde for både os og naturen. Planer og strategier har vi nok af, men lad os komme i gang med at skabe de nødvendige rammer for at kunne løfte alle vores visioner og gode intentioner, med bæredygtighed som et grundvilkår.”

___

Kim Aagaard Holm

Betina Wettengel. Projektleder. Frivillig borger i Kolding

Vi skaber sammen og ”Kolding kan mere” når vi har den rette plan, og det er skønt at opleve, at flere vil være med til at skabe en ny historie sammen. Vi kan alle bidrage på forskellig vis med at skabe sammen, både at udvikle ideerne og at gøre brug af faciliteterne efterfølgende.

Jeg er født i Sønderborg 1969 og opvokset på Als med kort afstand til vand i alle retninger. Efter en karriere hos Danfoss i Nordborg 1987-2004, kom jeg til Sønderborg Kommune som projektleder, og havde fornøjelsen af at være med fra den spæde start i strategien for udvikling af Sønderborg havneområde i årene 2004-07, det var en fantastisk proces at være en del af. I dag, 25 år efter, er det med begejstring jeg besøger Sønderborg i ny og næ, og ser de resultater
samspillet har bragt og den fortsatte udvikling der er i gang.

Efter at have boet i Kolding i mere end 10 år, sammen med min yngste datter og mine 3 ældste
børnebørn ud af 5, ønsker jeg at være med til en fortsat udvikling af Kolding. For at skabe optimale vilkår og muligheder for alle generationer og behov frem over.

Jeg er i dag formand for Harte Gymnastik og Idrætsforening, medlem af Harte menighedsråd
og arbejder som projektleder i en hybridstilling hos Siemens Gamesa i Aalborg. Jeg er stolt af
at sige, at jeg bor i Kolding, som er en historisk by, med slottet som byens vartegn. Åen der kan sejles på helt ude fra Harteværket og ud til Marina Syd.

Der er så meget potentiale for sammenhæng og at få lavet et attraktivt område, som bl.a. Sydhavn i Kbh. Omkring Kolding havn kunne jeg ønske mig flere bynære boliger – både eje og leje – isboder, cafeér, restauranter, som bl.a. tilbyder fiskeretter, dansk mad med smørrebrød, sild og snaps, salatbar, og yderlig wellness kunne være massør og fodterapeuter. Dette vil
skabe en helt ny historie og kultur i Kolding. Hvor byen bliver forenet, og udviklet på samme tid.

Både lystbådehavnen i nord og syd ligger små 2 km fra Rådhuset, den i syd har turisterne 750 m til den nærmeste Rema 1000, men en stor del af sejlturisterne vil gerne vær bynære, hvorfor jeg tror det bør overvejes, om lystbådene kunne komme tættere på byen også.

Vi skaber sammen og ”Kolding kan mere” når vi har den rette plan, og det er skønt at opleve, at flere vil være med til at skabe en ny historie sammen. Vi kan alle bidrage på forskellig vis med at skabe sammen, både at udvikle ideerne og at gøre brug af faciliteterne efterfølgende.

—

Betina Wettengel

Gitte Lindholt Borger og bestyrelsesmedlem af Art Pico (‘Kvinderuten i Kolding’)

Den fremlagte Masterplan for fremtidens Kolding, tilgodeser i væsentlig grad denne problemstilling, samtidig med, at den imødegår en del af de problemer vi kan imødese som følge af klimaændringer mv. En klar plan for fremtidens Kolding er vigtig, så alle ved, hvad vi arbejder henimod.

Jeg er tilflyttere til Kolding for over 20 år siden og faldt pladask for byen, kulturlivet og dens mange ildsjæle, der bor her og gør en forskel.

Med en baggrund som cand.mag. i teatervidenskab og Moderne Kultur, er det gennem årene og stadigvæk mest kulturlivet, som optager mig. Men i takt med klimaforandringerne er mit fokus som privatperson blevet rettet mod at mindske mit forbrug, være optaget af klimaløsninger og skabe en grønnere fremtid.

Min drøm og vision for en Masterplan for Kolding tager udgangspunkt i tre fokusområder for at højne både borgernes livskvalitet og naturens udbredelse i byen: Byggestop, meningsfulde fællesskaber og mere natur. Byggestop, renovere eller bygge nyt af genbrugsmaterialer:

Jeg ved godt, at det næppe er populært at sige, men vi skal i Kolding turde at sige stop og ikke bare bygge nyt og nyt. Vi har så mange smukke bygninger, tomme huse og butikker, som kan renoveres og bruges. Jeg vil her citere mit store forbillede, teaterdirektør og skuespiller Jytte Abildstrøms vise ord og livsholdninger fra programmet ‘Det sidste ord’: “De må stoppe med alle de TV-udsendelser med store huse, folk kan købe. Jeg ville ønske, at de lavede nogle TV-udsendelser om hvor lidt du behøver for at have det godt og bæredygtigt.

Vi skal have indsigt.

Er det ikke bedre end udsigt?” Der er heldigvis flere initiativer og bevarelse af bygninger allerede i byen. Et eksempel er Designskolen Kolding, der valgte at renovere deres uddannelsesinstitution i stedet for at bygge nyt. Det gamle Elværk, der nu er blevet til et kulturhus – Ewii House – for koncerter og events.

Men vi skal blive endnu bedre til at bruge alle de bygninger, vi har. Min drøm er, at der i Masterplanen indgår et byggestop med fokus på at renovere bygninger, og hvis der skal bygges nyt så i videst omfang af genbrugsmaterialer.

Til inspiration har journalist og forfatter Signe Wenneberg gennem flere år haft skarpt fokus på nedrivninger og renoveringer, der foregår løbende i Danmark med sin avis ‘Den lille grønne avis’. Arkitekten Anders Lendager har skabt en virksomhed, der bruger genbrugsmaterialer i byggerier: “We are a Danish-Icelandic architecture and innovation company dedicated to promoting sustainability and circularity in the built environment. We strive towards creating regenerative cities, buildings and solutions that leave a positive impact on our planet.” (www.lendager.com) Lendager gjorde mig bekendt med udtrykket urban-mining via et interview i Zetland. At man kan bruge både vin-korkpropper og vindmøllevinger i husbyggeri. Gennem mit arbejde som ekstern lektor ved TEK SDU har mine studerende arbejdet med FN’s verdens mål og bæredygtighed i bl.a. byggeri.

Løsningerne er derude!! Så sæt i gang i Kolding både i forbindelse med et planlagte hotel og evt. byggerier ved havnen. (læs nærmere om urban-mining på www.https://greendozer.com/urban-mining.dk)

Meningsfulde fællesskaber:

Der er masser af meningsfulde fællesskaber og foreninger i Kolding, og det har der altid været, for det er en del af den danske kultur. Jeg oplever også, at der det seneste års tid er kommet mere liv i midtbyen. Det begynder langsomt at rykke med at gå ‘fra butikker til mødesteder’ i byens centrum. Der skal være plads til begge dele, men der er brug for mere liv i midtbyen, når handel fortsat rykkes til webshops. Jeg bliver høj, når jeg ser en fyldt ny ‘Spilcafeen’ med alle aldre, der spiller brætspil sammen og det nye krea værksted i Østergade. Meningsfulde fællesskaber er også skabt med Ewi House ungdomsafdeling JazzHause, hvor unge selv får lov til at være med i hele planlægningen og udførelsen af et event. Vi skal have endnu mere af det, og jeg ser frem til aktiviteter i det nye ‘Frivillighedshuset’.

Mine inspirationer i forbindelse med meningsfulde fællesskaber kommer fra teorier om de såkaldte ‘Blue Zones’, byer i verden, hvor der bor flest 100 årige, som er velfungerende, lykkelige og sunde borgere. Det er bl.a. indbyggere på øen Sardinien, byen Nicoya på Costa Rica og Okinawa i Japan. Målet er ikke, at vi får en stor gruppe af ældre i Kolding, men at vi inspireres til at leve det gode, enkle og ikke-stressfyldte liv. Hemmelighederne bag det lange gode liv har den amerikanske forfatter og opdagelsesrejsende Dan Buettner samlet i både sine bøger og Netflix serien ‘Lev til du bliver 100 år: De blå zoners hemmeligheder’. Nogle af hemmelighederne er at spise plantebaseret, have en mening/et formål med sit liv, at man er en del af et fællesskab og i de fleste af byerne har borgerne en lille køkkenhave, som de passer. Tænk, hvis vi kunne skabe områder i Kolding, hvor man arbejdede ud fra teorierne fra de blå zoner? Nå, jeg ved godt, jeg drømmer vildt!!!

Mere natur:

Sidst med ikke mindst naturen. Det er mig meget på sinde, at vi som by tør at gøre noget og tage svære valg og sætte naturen over økonomisk vinding. Hvad med at genskabe liv i fjorden først, før vi ombygger havnen? Hvad hjælper det at have en flot udsigt til vandet, hvis vandets liv er dødt? Der er allerede skabt mange grønne oaser i byens gågader, og vi skal bare have mere af det. Sammenhængskraften mellem bymidten og havnen kunne være en korridor af blomster, græs og træer. Måske endda flere køkkenhaver. Vi skal turde at lukke veje og fordrer at man går – at ting ligger i gåafstand. Kolding har så meget at byde på, og det var blot nogle af mine tanker i forbindelse med en kommende Masterplan.

Jeg ser frem til at se, hvad vi i fællesskab kan skabe og gøre Kolding by til et endnu bedre sted at bo og leve i. 

__
Gitte Lindholt