Skip to main content

Forfatter: m@kreatour.dk

Jeg håber virkelig, at Kolding Kan Mere kan samle borgere, erhvervsliv og politikere

Jeg håber virkelig, at Kolding Kan Mere kan samle borgere, erhvervsliv og politikere

Jacob Rath
Tidligere direktør for og fortsat medejer af DELPRO A/S

Et af de vigtigste erhvervspolitiske initiativer Kolding kommune kan gøre er at udvikle en by, som virksomhedernes medarbejdere og deres familier er tiltrukket af og har lyst til at bo i.

Virksomhederne er generelt gode til selv at skabe arbejdspladserne og med en unik central placering i Danmark, er Kolding et rigtig godt valg for mange virksomheder. Men vi skal også have både nye og kommende medarbejdere til at synes om Kolding som et fantastisk sted at bosætte sig.

Lige for tiden bor min kone og jeg midlertidigt i Kolding Sky og nyder udsigten over fjorden, havnen, marinaen m.m. Og herfra har vi tit talt om, hvorfor ikke forbinde Skamlingvejen med Jens Holms Vej for derved at lede en del trafik væk fra midtbyen og samtidig fungere som en naturlig opdeling af havnearealet i en bynær rekreativ del og en erhvervshavn tættest på fjorden.

Og derfor var det også en helt fantastisk oplevelse at se visioner, tanker og planer beskrevet i Kolding Kan Mere. Jeg håber virkelig, at Kolding Kan Mere kan samle borgere, erhvervsliv og politikere på tværs af partier og fungere som en ledestjerne for en skøn men også tiltrængt udvikling.

__

Jacob Rath

Læs videre

Kolding er en by med et enormt potentiale

Kolding er en by med et enormt potentiale

Carsten Stender, entreprenør og borger i Kolding

Kolding er en by med et enormt potentiale. Men hvis vi skal sikre Koldings vækst og relevans i fremtiden, er der brug for en samlet masterplan for byens udvikling – en plan, der både har ambitioner og realisme. 

Kolding som én samlet vision

En masterplan er ikke bare en teoretisk øvelse. Det er et værktøj, der skaber en fælles retning for, hvordan vi udvikler vores by. Med en samlet masterplan kan vi sikre, at udviklingen sker på en måde, der tilgodeser både borgere, erhvervsliv og bæredygtighed. Det handler om at se byen som én helhed – ikke som isolerede projekter, der risikerer at skabe fragmentering.

Inderhavnen er et oplagt sted at begynde. Havneområdet er en perle, der fortjener en gennemtænkt udvikling, hvor boliger, erhverv, kultur og rekreative områder smelter sammen. Samtidig skal havnen integreres bedre med bymidten, så vi skaber en sammenhængende bystruktur, hvor havnen ikke kun er et bagland, men en aktiv del af byens puls.

Klimasikring som afgørende element

Ifølge en nylig rapport fra DTU står Kolding til fremtidige skadeomkostninger på 4-6 mia. kr. som følge af oversvømmelser fra fjorden. For at undgå disse enorme økonomiske og miljømæssige tab, er det tvingende nødvendigt at tage ansvarlige og langsigtede beslutninger. Der tales om løsninger som Watertubes, der stables oven på hinanden, men erfaringer viser, at disse giver falsk tryghed. Ved det sidste højvande bristede en del af disse flere steder i landet, herunder i Kolding.

I stedet bør vi investere i en bæredygtig og holdbar løsning som en klimabro på tværs af havnen mellem Skamlingvejen og Jens Holms Vej. Denne klimabro kan fungere som en kombineret havsluse og vejforbindelse og samtidig afhjælpe det daglige trafikkaos omkring Inderhavnen. Derudover vil en fredeliggørelse af det inderste stykke af havnen skabe mulighed for værdifuld byudvikling.

Inderhavnen som drivkraft

Udviklingen af Inderhavnen er ikke kun en nødvendighed for at tackle klimaforandringer, men også en mulighed for økonomisk vækst. Salg af byggeretter på det fredeliggjorte havneområde kan ifølge Realise-rapporten indbringe kommunen 680 mio. kr., tiltrække 1.700 nye borgere, skabe 440-586 arbejdspladser og generere kommunale skatteindtægter på 84-122 mio. kr. (2018 tal)

Disse indtægter kan finansiere klimabroen uden at belaste skatteborgerne og samtidig give bymidten et tiltrængt løft. Resultatet bliver mere liv, handel og aktivitet, som vil gøre Kolding til en endnu mere attraktiv by.

Samarbejde og mod

En masterplan kræver samarbejde mellem kommune, erhvervsliv, borgere og investorer. Det kræver også politisk mod og visionære beslutninger. Lad os håbe, at Kolding efter det kommende kommunevalg får et handlekraftigt byråd, der er villig til at trække i arbejdstøjet og tage de nødvendige beslutninger for at fremtidssikre byen.

Tid til handling

Kolding står ved en skillevej. Vi kan vælge at lade udviklingen ske tilfældigt, eller vi kan tage styringen og skabe en samlet vision for fremtiden. En masterplan, der integrerer klimasikring, byudvikling og økonomisk vækst, er nøglen til at realisere Koldings fulde potentiale.

Med de rette beslutninger kan vi sikre, at Kolding bliver en model for bæredygtig byudvikling – en by i balance mellem historie, modernitet og fremtidens udfordringer. Det er nu, vi skal handle.

Carsten Stender

Læs videre

En visionsplan med perspektiv, prioritering og klimabroen som strategisk greb

En visionsplan med perspektiv, prioritering og klimabroen som strategisk greb

Tina Andersen Mølby, Forretningschef, Kuben Management og borger

Jeg er begejstret for den nye visionsplan og særligt for, at vi nu har et bud på langsigtet retning, der skaber sammenhæng i byudviklingen. Planen sikrer, at beslutninger ikke bliver truffet på baggrund af tilfældige initiativer, men ud fra et helhedsorienteret perspektiv, hvor vi bygger videre på det, vi allerede har.

Jeg er begejstret for den nye visionsplan og særligt for, at vi nu har en et bud på langsigtet retning, der skaber sammenhæng i byudviklingen. Planen sikrer, at beslutninger ikke bliver truffet på baggrund af tilfældige initiativer, men ud fra et helhedsorienteret perspektiv, hvor vi bygger videre på det, vi allerede har, samtidig med at vi tør tænke nyt og ambitiøst. En af de helt store styrker ved planen er, at den ikke starter forfra, men kobler eksisterende initiativer sammen – fra Campusområdet til Design City, Åparken og Kolding Midtby. Der er en stærk realisme i tilgangen, som giver troværdighed og skaber et solidt fundament for udviklingen.

Men en god visionsplan handler ikke kun om at sige ja til nye idéer – den skal også bruges til at sige nej.

Vi kan ikke favne alt på én gang, og hvis alt prioriteres lige højt, risikerer vi at miste fokus. Derfor skal vi turde tage de svære valg og sikre, at vi ikke ender med halve løsninger og midlertidige lappeløsninger, men i stedet tør investere i de tiltag, der virkelig kan gøre en forskel for Kolding. Et af de store temaer i planen er, hvordan vi gør Kolding til en attraktiv by – ikke kun i dagtimerne, men også efter kl. 16.

Vi har mange studerende og pendlere, men hvordan får vi dem til at bosætte sig her? Det kræver, at byen lever og har noget at tilbyde hele ugen – også søndag eftermiddag og aften. Hvis vi vil fastholde og tiltrække borgere, skal vi tænke i helhedsløsninger, hvor både byliv, boliger og arbejdspladser går hånd i hånd.

Klimabroen, en løsning, der samler flere udfordringer. 

Et af de mest visionære og strategiske greb i planen er Klimabroen. Det er en løsning, der ikke blot adresserer én udfordring, men skaber værdi på flere områder samtidig.

Klimabroen er ikke kun en infrastrukturforbedring – den er et strategisk værktøj, der binder byen bedre sammen, aflaster trafikken og samtidig bidrager til klimatilpasning. Kolding står over for store økonomiske udfordringer med klimaskader, hvor beregninger viser, at vi potentielt står med en regning på 85 millioner kroner om året i de næste 100 år.

I stedet for kun at håndtere dette som en udgift, vender Klimabroen udfordringen til en investering. Broen giver mulighed for at kombinere nødvendige klimatilpasninger med en forbedring af trafikforholdene og skaber en mere attraktiv bystruktur. Samtidig giver den en platform for at sikre finansiering til de store projekter, der skal drive Kolding fremad. Andre byer, der har investeret i lignende løsninger, har ikke fortrudt – tværtimod har det skabt grobund for vækst og udvikling.

Det er en ambitiøsplan, der kræver både prioritering og handling

Investorer efterspørger en by med en klar plan – en by, hvor de kan se langsigtede perspektiver og ikke blot kortsigtede projekter. Netop derfor er det vigtigt, at vi ikke bare har en flot visionsplan på papiret, men også tør tage de nødvendige skridt for at realisere den. Midlertidige tiltag og synlige, konkrete projekter kan hjælpe med at vise, at Kolding er i bevægelse, og at vi ikke bare taler om udvikling – vi handler på det.

Klimabroen er et stærkt eksempel på, hvordan vi kan tænke strategisk og skabe løsninger, der rækker langt ud over det umiddelbare. Den nye visionsplan er et vigtigt skridt i den rigtige retning, men nu skal vi bruge den rigtigt:

Vi skal have modet til at prioritere, investere og handle, så Kolding bliver en by, hvor mennesker vælger at blive – ikke kun fordi de skal, men fordi de har lyst.

Tina Andersen Mølby

Læs videre

PRINCIP 2: VANDET SOM RESSOURCE

PRINCIP 2

Kolding har historisk set udviklet sig omkring vandet – fjorden, åerne og de mange søer, der skaber et unikt bymiljø. Vandet har været en drivkraft for handel, industri og rekreation, men i en fremtid præget af klimaforandringer er det også en ressource, vi skal forvalte med omtanke.

I en ny visionsplan for Kolding kan vandet spille en central rolle som både et byudviklingsprincip og en klimatilpasningsstrategi. Det handler om at udnytte potentialerne i vandet til at skabe en smukkere, grønnere og mere bæredygtig by – samtidig med at vi adresserer de udfordringer, som øgede nedbørsmængder og stigende vandstande medfører.

Udfordringerne kræver en helhedsorienteret tilgang, hvor både arkitektur, klimatilpasning og borgerinddragelse spiller en rolle. Men hvis vi formår at udnytte vandets potentiale klogt, kan vi skabe en endnu mere attraktiv, bæredygtig og fremtidssikret by.

VANDETS MAGI

MULIGHEDER:
Attraktion, rekeative muligheder

UDFORDRINGE:
Vand fra oven, fra fjorden og fra åen giver oversvømmelser og kæmpe udgifter til klimasikring.

LØSNING:
En af de mulige løsninger er en KLIMABRO/VEJ, der kan klimasikre Kolding. 

Vi skal skabe løsninger, der bruger vandet strategisk

En høj prioritet bør være midtbyens forbindelser. 3 nye forbindelser under banelegemet. Trafikdæmpning og bedre krydsninger af Jensholmsvej og Østerbrogade med fokus på bløde trafikanter. Og tilføjelse af 4 – 5 nye broer over åen.

MULIGHEDER: Vand som byens styrke

Vandet er en af Koldings største ressourcer – både som en identitetsskabende faktor, et rekreativt element og en kilde til bæredygtige løsninger. Ved at tænke visionært og integrere vandet aktivt i byens fremtidige udvikling kan Kolding blive en foregangsby inden for klimatilpasning, rekreation og blå byrum.

  • Blå rekreative forbindelser

    MULIGHEDER

    Vand kan binde Kolding bedre sammen. Med en strategisk udvikling af de eksisterende vandveje kan Kolding styrke forbindelserne mellem byens forskellige områder.

    • Udvidelse af rekreative stier langs Kolding Å og fjorden, der kobler byens rum med naturen.
    • Nye kajak- og padleboardingruter, der giver flere muligheder for at opleve byen fra vandet.
    • Vandlegepladser og urbane vandspejle, der skaber opholdssteder med høj æstetisk og rekreativ værdi.
  • Vandet som en identitetsskabende faktor

    LØSNING

    Kolding kan blive kendt som en by, der omfavner sin vandkant og bruger den aktivt i sin byudvikling.

    • Nye byrum ved havnen, der kombinerer ophold, restauranter og kultur med nærheden til fjorden.
    • Overgange over vandet, så vi får bundet byen sammen
    • Kulturelle events, havnebad og å-steder med oplevelser…
  • Vandet som bæredygtig ressource

    LØSNING

    Kolding kan gå forrest i at integrere vand i en grøn byudvikling.

    • Regnvandsopsamling til vanding af grønne områder og byens træer.
    • Grønne tage og åbne regnvandsløsninger, der både håndterer vand og skaber smukke byrum.
    • Innovative løsninger som vandkunst og urbane vådområder, der renser regnvand naturligt.

Udfordringer: Klimaforandringer og vandsikring

Selvom vandet rummer mange muligheder, kommer det også med udfordringer, især i takt med klimaforandringerne. Ifølge en rapport fra DTU skal Kolding i gennemsnit bruge 85 mio om året på klimaudfordringer. Det er ikke et valg ikke at gøre noget – men det koster kasse.

  • Risiko for oversvømmelser

    UDFORDRING

    Mere nedbør og stigende vandstande i fjorden betyder, at Kolding er sårbar over for oversvømmelser.

    • Hvordan kan vi beskytte de lavtliggende bydele og Kolding Havn?
    • Kan fleksible, klimatilpassede løsninger som sluser eller oversvømmelsessikrede pladser implementeres?
    • Hvordan sikrer vi, at nye boligområder er modstandsdygtige over for ekstremt vejr?
  • Vandkvalitet og biodiversitet

    UDFORDRING

    For at Koldings vandmiljø kan bruges aktivt, skal kvaliteten sikres.

    • Hvordan minimerer vi forurening og næringsstofudledning i Kolding Å og fjorden?
    • Kan vi genoprette naturlige vådområder for at forbedre biodiversiteten?
    • Hvordan sikrer vi rent badevand i Kolding Fjord, så byen kan få en egentlig bystrand?
  • Balancen mellem udvikling og naturbeskyttelse

    UDFORDRING

    At udnytte vandets potentiale kræver en balanceret tilgang, hvor hensyn til byudvikling ikke skader de naturlige økosystemer.

    • Hvordan kan vi udvikle havnen, uden at det går ud over naturen?
    • Hvilke reguleringer skal der til for at bevare de blå og grønne områder?
    • Kan vi inddrage borgere og erhvervslivet i en fælles strategi for bæredygtig vandforvaltning?

2050 planen: Den blå by

I den vedtagne plan for 2050 er netop “vandet” også et af temaerne. Byens infrastrukturelle netværk og forbindelser skaber sammenhængen i byen. Der står:

Landskabet, terrænet og vandet er byens naturgivne forudsætninger. Landskabet og vandet er det, der giver byen sin karakter og som binder byen sammen.

Natur- og landskabsbyen er byens naturlige fundament – formet af istiden og med en meget langsigtet forandringshorisont. Men natur- og landskabsbyen er også udfordret af klimaforandringer og kampen om arealerne – perspektiver, som vi løbende skal forholde os til, når vi træffer beslutninger om byens udvikling.

Det handler også om klimatilpasning og biodiversitet – om at udvikle byen, så der er plads til vandet og til naturen, og så både vandet og det grønne som et sammenhængende system eller kredsløb bliver gjort tilgængeligt som en kvalitet i hele byen. På den måde griber natur- og landskabsbyen ind i mange temaer: Identitet, bokvalitet, mobilitet, identitet/fortælling, biodiversitet, klimatilpasning mv.

Udviklingen af natur- og landskabsbyen indebærer også nogle fravalg. Der vil være steder, man ikke udvikler by, og der er også steder i den eksisterende by, hvor der skal skabes plads til naturen og vandet.

  • 2050 plan: Den blå by

    2050 PLANEN

    Landskabet, terrænet og vandet er byens naturgivne forudsætninger. Landskabet og vandet er det, der giver byen sin karakter og som binder byen sammen.

    Det er både en af Koldings store styrker og store udfordringer, når vandet kommer fra oven, fra neden og fra oplandet og havet.

    Det kræver derfor en kæmpe indsats. 

  • Vi vil bygge på
    landskabet

    2050 PLANEN

    Terrænet, vandets veje og det naturlige landskab er grundlaget for byens udvikling. Det betyder, at vi prioriterer hensynet til vandets veje og naturens
    tilstand og udbredelse – både når vi inddrager nye arealer til byudvikling og når vi omdanner den eksisterende by. Det grønne og blå Kolding er afsættet for byen og udgør rammen om og grundlaget for byens kvarterer.

    Read More

  • Vi vil udvikle med blå sammenhænge

    2050 PLANEN

    Vi tager kritisk stilling til udvikling på oversvømmelsestruede arealer. Vi sikrer plads til, at vandet kan bevæge sig og til, at byens grønne og blå elementer hænger sammen – både af hensyn til vandhåndtering, biodiversitet og biologisk sammenhæng – og den oplevelsesmæsssige værdi af det grønne og blå Kolding.

    Read More

  • Vi vil differentiere byens tilgængelighed for biler

    2050 PLANEN

    Kolding ligger ved motorvejen og betjener et stort opland, og en stor del af byens liv er baseret på biltilgængelighed, pendling og varetransport. Men bilerne skal fylde mindre i Kolding, og vi skal ikke prioritere mere af byen til bilerne.

    Når vi udvikler byen, differentierer vi mellem den centrale del af byen og kvartererne nærmere motorvejen: Det skal være muligt at bruge bilen, men gradvist bliver det mere fordelagtigt at bruge aktiv og kollektiv trafik, jo tættere man er på bymidten. Et finmasket netværk skal gøre aktiv og kollektiv trafik til det foretrukne valg, og gennemkørende biltrafik i midtbyen og i de enkelte kvarterer skal undgås. Bymidten skal prioriteres til fordel for byliv – og for færdsel til fods, på cykel eller med kollektiv transport.

    Read More

Aktuelle klimaprojekter i Kolding

Kolding og klimaudfordringerne: Oversvømmelser og løsninger

Kolding står over for stigende klimaudfordringer, særligt i form af oversvømmelser. Byens placering ved fjorden og flere åer gør den sårbar over for både stigende vandstande, skybrud og øgede mængder nedbør. De seneste års voldsommere vejrfænomener har ført til gentagne oversvømmelser, som påvirker både private boliger, infrastruktur og erhvervsliv.

Hvorfor er Kolding særligt udsat?

Kolding er en lavtliggende by med flere vandløb, der samler regnvand fra et stort opland. Når der falder kraftig regn, kan kloakker og afvandingssystemer have svært ved at følge med, hvilket resulterer i oversvømmelser i gader, kældre og lavtliggende områder nær Kolding Å og fjorden. Klimaforandringer forværrer problemet ved at øge hyppigheden og intensiteten af ekstreme vejrfænomener.

Hvad gør man for at løse problemerne?

Kolding Kommune har iværksat flere tiltag for at forebygge oversvømmelser og beskytte byen mod klimaforandringer:

  • Klimatilpasning med grønne områder: Byen arbejder på at skabe flere grønne områder, der kan opsamle og forsinke regnvand, så det ikke overbelaster kloaksystemet.
  • Skybrudssikring: Nye løsninger såsom regnvandsbassiner, højvandsmure og permeable belægninger i bymidten hjælper med at absorbere og lede vandet væk.
  • Forbedret vandafledning: Udbygning af kloakker og etablering af nye regnvandsrør sikrer, at vandet hurtigere kan ledes væk fra beboede områder.
  • Fjordbeskyttelse: Der undersøges muligheder for at beskytte Kolding mod stormfloder og stigende havvand, herunder diger og sluser ved fjorden.
  • Samarbejde med borgere og virksomheder: Kommune og borgere opfordres til at tage individuelle forholdsregler, såsom højvandslukker og opsamlingsløsninger på egen grund.

Du kan læse mere om de  https://www.kolding.dk/borger/miljoe-natur-og-klima/klima/klimatilpasning/aktuelle-projekter-om-klimatilpasning

Artikler og viden:

Her tilføjer vi løbende artikler, inspiration, links og viden omkring den blå by. 

  • Den fantastiske historie om hvordan Aarhus genfandt Åen

    AARHUS Å

    Aarhus Å har gennem årtier været et centralt element i byens udvikling. Fra at være en overdækket og overset vandvej i midten af byen til at blive et pulserende omdrejningspunkt for byliv, kultur og turisme.

    Læs historien og se forvandlingen her >

  • Klimabro i Randers

    KLIMABRO

    Klimabroen i Randers er et ambitiøst byudviklingsprojekt, der forbinder byen over Gudenåen. Fra en nødvendig infrastrukturforbindelse til et ikonisk vartegn… 

    Læs mere om klimabroen her >

  • Vi skal skabe byer for mennesker

    JAN GEHL:

    Den verdensberømte arkitekt Jan Gehl revolutionerede byplanlægning ved at sætte mennesker i centrum. Han var i Kolding og vi har i denne plan taget afsæt i mange af hans tanker og visioner og værktøjer til at skabe byer for mennesker. 

    Læs mere om tankerne >

Læs videre

Hvis vi ikke er i udvikling – er vi i afvikling

Hvis vi ikke er i udvikling, er vi i afvikling

Søren Harresø, Detailhandler i midtbyen (og online)

Kolding kan mere, men det kræver at vi kommer i gang med at udvikle – Masterplanen kan være med til at skubbe på den udvikling. 

Jeg er født og opvokset i Kolding og har en stor  kærlighed til vores by.

Jeg har aldrig boet andre steder end i postnummer 6000. Men jeg er samtidig også af den klare opfattelse, at KOLDING KAN MERE! Med mit kendskab til Kolding City, som selvstændig erhvervsdrivende inden for detail, må jeg desværre sige, at vi står over for meget store udfordringer, som det kun kan gå for langsomt med at få gjort noget ved.

Jeg siger altid; ”Hvis vi ikke er i udvikling, er vi i afvikling” og jeg synes der er brug for udvikling af Kolding.
Kolding har brug for en klar plan og vision for vores by, og vi skal turde tage nogle svære, men nødvendige beslutninger.

Kolding kan mere, men det kræver at vi kommer i gang med at udvikle – Masterplanen kan være med til at skubbe på den udvikling.

Med 6000 kærlige hilsner
Søren Harresø

Læs videre

Byudvikling skaber vi sammen

INTERVIEW

Byudvikling skaber vi sammen

I takt med at mange byer står over for udfordringer som tomme butikslokaler, faldende besøgstal og skiftende forbrugsmønstre, vokser behovet for nye måder at skabe attraktive og bæredygtige byområder på. En af de mest succesfulde metoder til at tackle disse udfordringer er BID-modellen (Business Improvement Districts).

BID er en samarbejdsmodel, hvor ejendomsejere, erhvervsdrivende og kommuner går sammen om at investere i og udvikle et afgrænset byområde. Formålet er at styrke områdets attraktivitet, skabe vækst og forbedre livskvaliteten for dem der bor, arbejder eller besøger det.

Ifølge Michael Moos, fra BID Danmark og en af landets førende eksperter og praktikere på området, har BID potentiale til at revolutionere måden, vi tænker byudvikling på.

“BID handler om at samle kræfterne og skabe en fælles retning for et byområde. Når ejere, butikker og kommuner arbejder sammen, kan vi finde løsninger, der er bæredygtige og gavner alle,” siger Michael Moos.

HVAD ER BID

BID (Business Improvement Districts) er en model for byudvikling, hvor ejere, erhvervsdrivende og kommunen går sammen om at forbedre og udvikle et afgrænset byområde. Formålet med BID-projekter er at skabe en fælles vision, sikre langsigtede investeringer og løfte områder til glæde for både beboere, besøgende og forretningsdrivende. Det handler om at tage ejerskab over byens udvikling og sikre, at områder får deres eget unikke præg og funktion.

I Danmark har BID-modellen vundet frem, og et af de mest succesfulde eksempler er Latinerkvarteret i Kolding. Her har BID været et afgørende redskab for at skabe en revitalisering af bydelen og samtidig fastholde dens historiske charme.

Udvikling er noget vi skaber sammen

BID er en internationalt anerkendt model, der blev introduceret i Danmark for flere år siden. Det bygger på ideen om, at de, der har størst interesse i et byområdes udvikling – ejendomsejere og erhvervsdrivende – bidrager økonomisk til en fælles pulje. Denne pulje bruges til at finansiere projekter, der styrker områdets attraktivitet og funktionalitet.

Projekterne kan inkludere:

  • Fysiske forbedringer som bedre belysning, renoverede gader og grønne områder.
  • Events og aktiviteter, der tiltrækker besøgende og skaber liv.
  • Markedsføring og branding af området som en destination.
  • Sikkerhedsinitiativer, der gør området mere trygt at færdes i.

“Det er en model, der skaber resultater, fordi alle, der investerer i området, også har en direkte interesse i, at det lykkes. Det giver ejerskab og engagement,” forklarer Michael.


Hvorfor er BID relevant i dag?

BID er særligt relevant i en tid, hvor byer står over for store strukturelle udfordringer. Onlinehandel har ændret forbrugernes vaner, og mange bykerner kæmper med tomme lokaler og faldende fodtrafik.

“Traditionelle løsninger som kommunal støtte eller enkeltstående projekter er ikke altid tilstrækkelige,” siger Michael. “Med BID får vi en langsigtet model, hvor udviklingen er drevet af dem, der har den største interesse i byens fremtid.”


De tre centrale elementer i et BID-projekt

Michael Moos fremhæver tre nøgleelementer, der gør BID-projekter succesfulde:

  1. Samarbejde:
    BID skaber et forum, hvor ejendomsejere, erhvervsdrivende og kommunen kan mødes og finde fælles løsninger. “Ingen kan løfte byudvikling alene. Det kræver, at alle aktører arbejder sammen og har en fælles vision,” siger Michael.

  2. Langsigtet investering:
    BID handler ikke om hurtige løsninger, men om at skabe bæredygtig udvikling. Midlerne bruges på projekter, der har en varig effekt og skaber værdi for området over tid.

  3. Lokal tilpasning:
    Hvert BID-projekt er unikt og tilpasses det specifikke område. “Vi tager altid udgangspunkt i områdets styrker og udfordringer. Der findes ingen ‘one size fits all’-løsning,” forklarer Michael.


Eksempler fra Danmark og udlandet

BID er allerede en succes i mange lande, hvor det har været med til at transformere både små og store byområder. I Danmark har flere byer, herunder København, Aarhus og Kolding, implementeret BID-projekter med stor succes.

Et konkret eksempel er Latinerkvarteret i Kolding, hvor BID-modellen har skabt nyt liv gennem fysiske forbedringer, events og en stærk markedsføringsstrategi. Kvarteret er nu kendt som et kulturelt og attraktivt område, der tiltrækker både lokale og turister.

“Latinerkvarteret i Kolging er et lokalt eksempel på , hvad BID kan gøre, når der er en stærk vilje til samarbejde. Fra at gå fra et område, hvor man ikke snakkede sammen – har vi nu både skabt en ny visuel identitet, fået fælles skiltning og fælles events fx Latinerkvarterets dag. Der er markant højere engagement, mere samarbejde og stolthed. Og det breder sig og få løbende flere med. Området er blevet et forbillede for, hvordan vi kan løfte byområder i hele landet,” siger Michael.


Fremtiden for BID i Danmark

Michael Moos ser et stort potentiale for BID i fremtidens danske byudvikling – og netop i Kolding fordi vi har mange kvarterer, der kan have gavn af at få mere gang i det lokale samarbejder og dyrke de styrker vi har – så det bliver proaktivt og ikke en opgivende offerrolle. 

“BID er ikke bare en model, men en ny måde at tænke på. Det handler om at tage ejerskab over byens udvikling og sikre, at den sker på en måde, der gavner både økonomisk og socialt,” siger han.

Med stigende opbakning fra både kommuner og erhvervsliv forventes BID at spille en central rolle i at skabe attraktive og bæredygtige byrum i Danmark i de kommende år.

“Vi har allerede set, hvordan BID kan skabe resultater, og jeg er overbevist om, at vi kun lige er begyndt. Der er så meget potentiale i modellen, og med det rette samarbejde kan vi løfte byliv i hele landet,” afslutter Michael.

BID er en ny tilgang til byudvikling, der giver håb for fremtidens byer – steder, hvor mennesker ønsker at leve, arbejde og besøge. Med ledere som Michael Moos i spidsen er vejen banet for en mere bæredygtig og attraktiv fremtid for danske byområder.

BID DANMARK

Michael Moos

Michael Moos er en af Danmarks førende eksperter i BID-modellen og leder af BID Danmark. Han har mange års erfaring med byudvikling og arbejder for at fremme samarbejde og bæredygtige løsninger i danske byområder.

  • Michael har været involveret i flere succesfulde BID-projekter i Danmark, bl.a. i Kolding, København og Aarhus.
  • Han er kendt for sin pragmatiske tilgang og evne til at skabe fælles visioner blandt aktører med forskellige interesser.
  • Michael holder ofte oplæg og rådgiver kommuner og erhvervsforeninger om, hvordan BID kan bruges som redskab til byudvikling.

Med sin passion for byrum og fællesskaber er Michael Moos en stærk fortaler for, at fremtidens byudvikling sker i samarbejde mellem dem, der bruger og ejer byen.

Læs videre

Jeg håber, at Kolding vågner op

Jeg håber, at Kolding vågner op

Klaus Kjær. Direktør/Manager

Jeg håber meget, at vi vågner op i Kolding og får gjort brug af de mange gode ideer der løbende er blevet præsenteret, men desværre ikke er kommet længere og er strandet i skuffen. Der har været mange gode planer og præsentationer gennem årene, men der har manglet enighed fra de ledende instanser og en klar langsigtet strategi for Koldings udvikling som attraktiv by med en levende bymidte. 

Mit navn er Klaus Kjær og jeg runder snart de 60 år hvoraf de 59 år har været som borger i Kolding.  Efter endt uddannelse udenfor Kolding kom jeg tilbage i 1993 for at overtage familieforetagende, der var en optikerbutik. Vi endte ud at have to lige store butikker, en i storcenteret og en midtbyen, men jeg har personligt altid brændt for, at midtbyen skulle være det sted, der tegnede det hyggelige og aktive byliv i Kolding, og som gav borgerne en god oplevelse der var mindeværdig.

Gennem årene har jeg oplevet en masse forsøg på at forbedre vores indre by, men det er desværre blevet til for mange hovsaløsninger, der har løst en kortsigtet planlægning. Det store billede i at få Kolding midtby til at være den mest attraktive bymidte i trekantsområdet, er desværre ikke lykkedes.

Jeg vil da elske at kunne tale godt om Kolding, og ja, vi har da nogle få steder og oplevelser at prale af, men i det store billede mangler Kolding en langsigtet plan, hvor byen hænger meget mere sammen og hvor alle borgerne har mulighed for at opleve en levende og smuk midtby.

Da vi er en by ved vandet, vil det helt naturlige være, at inddrage boligformer, der ligger tæt på det våde element og evt, med tilgang til det. Her har vi som by ikke haft nok fokus og desværre tilgodeset erhverv i stedet for at finde gode løsninger på at få borgerne til at bosætte sig tættere på midtbyen i samhørighed med erhverv.

Mange af os Koldingensere har nok været på besøg i de omkringliggende byer og fulgt med i, hvad de har skabt gennem de sidste 10 -15 år. Uden at gøre brug af ”græsset er grønnere hos naboen ” må jeg ofte høre, fra stort set alle i min omgangskreds, at de er lidt misundelige på de byer, hvor det er lykkedes at integrere moderne boligformer i midtbyen, nær vandet og for alle samfundslag.

Det kræver i min optik, at byens ”ledelse” tør se mere end kun få år frem og tør give plads til både boliger og nyudvikling af områder, der i en nyere tid har haft stor betydning for ”urban life” nær vandet i andre byer rundt om i Danmark og verden.

Jeg håber meget at vi vågner op i Kolding og får gjort brug af de mange gode ideer, der løbende er blevet præsenteret, men desværre ikke er kommet længere og er strandet i skuffen. Der har været mange gode planer og præsentationer gennem årene, men der har manglet en enighed fra de ledende instanser og en klar langsigtet strategi for Koldings udvikling som attraktiv by med en levende bymidte.

___

Klaus Kjær

Læs videre

Make KOLDING great again

Make Kolding great again

Christian Beirholm . Partner Kentaur

Kolding skal ikke bare være den by man kører forbi på vej til… eller besøger via Storcentret. Kolding kan meget mere og vil, med en defineret ambitiøs Masterplan, kunne lokke investorer og flere skatteydere til. 

Her er det et krav, at vi kigger på det fra øverste hylde af byplanlæggere – denne investering er essentiel for at sikre, at vi undgår flere øjebæer på grunde med uvurderlig beliggenhed.

Det er afgørende at inderhavnen drages med, da denne del vil tiltrække borgere og liberalt erhverv, og sikre, at skattekronerne forbliver i Kolding hhv kommer hertil fremfor til vores alternative, dejlige nabobyer.

Logistik og forbindelser

Dertil er LOGISTIK helt essentielt – kloge ingeniører må se på, hvordan andre byer har sikret viadukter/broer mm således, at man smukt og uhindret kan komme fra nord til syd og vice versa. Denne Masterplan er første step, så investorer og fremtidige beboere kan se, hvordan livet vil kunne udfolde sig i inderhavnen, ved Campus, ud mod lystbådehavnen og ind mod byen.

Kære Kolding – dette er en usleben diamant!

– og vi kan stadig have industrihavn i yderhavnen. Lad os gå sammen om at få Kolding på landkortet. Og i selve midtbyen – få lavet et Gågadekoncept fra Åen og op til Rådhuset – og resten kan være byhuse og bynære gode muligheder.

Og så må vi lovprise, at personerne bag f.eks. AL Passagen, Godset, Den Blå, KIF og Kolding Kan Mere – er dedikerede og kæmper for byen.

Vi må håbe, at den nye politiske scene har dette som primært fokus – min stemme vil ikke gå efter parti/køn/erfaring, men til den/dem der dedikerer sig 100% til ”Make Kolding Great Again”.

Christian Beirholm

Læs videre

En nødvendig investering i Koldings fremtid

En nødvendig investering i Koldings fremtid

ERIK GRAVERSEN. INGENIØR, BORGER I KOLDING

Den fremlagte masterplan for fremtidens Kolding, tilgodeser i væsentlig grad denne problemstilling, samtidig med, at den imødegår en del af de problemer vi kan imødese som følge af klimaændringer mv. En klar plan for fremtidens Kolding er vigtig, så alle ved hvad vi arbejder henimod.

Mit navn er Erik N. Graversen, og jeg har boet de seneste 38 år i Kolding, men er oprindeligt fra Fyn, hvor jeg blev uddannet som ingeniør.

Jeg har været direktør i ca. 35 år dels i koldingvirksomheden Solar A/S og dels som adm. dir. for den danske del af den tyske virksomhed BPW Bergische Achsen, der ligeledes har sit danske hoveddomicil i Kolding.

Med den lange tilknytning til Kolding føler jeg fuldt ud, at det er her jeg hører til, og at Koldings ve og vel ligger mig meget på sinde, og jeg ønsker stærkt, at en på mange måder fremragende by kan blive endnu bedre.

Derfor ærgrer det mig, når jeg kan se, at der er flere, der vælger at fraflytte byen, fordi der ikke er tilstrækkelige med attraktive boliger for dem, der ønsker at flytte fra en villa til en velbeliggende lejlighed. Den fremlagte masterplan for fremtidens Kolding, tilgodeser i væsentlig grad denne problemstilling, samtidig med, at den imødegår en del af de problemer vi kan imødese som følge af klimaændringer mv. En klar plan for fremtidens Kolding er vigtig, så alle ved hvad vi arbejder henimod.

Jeg er overbevist om at KOLDING KAN MERE.

Erik Graversen

Læs videre

Logikken er indlysende

Logikken er indlysende

MORTEN WAGNER, CEO

Hvis Kolding midtby kan blive en succes, har vi alle vundet – uanset hvor i kommunen vi bor og hvad vi laver.

Og hvis alle turde sætte det lange lys på, og lade kortsigtede interesser få en (lille) pause, vil der opstå et helt nyt rum for en vision, der kan udfolde det kæmpe potentiale, vi slet ikke har udnyttet i Kolding.

___

Morten Wagner

Læs videre