FLEMMING PAASCH, TIDL. EASYFOOD OG TIDL. KOLDING

Kolding er i den grad i Flemmings hjerte og DNA – alligevel er han flyttet til Odense. Han mener, at Kolding kan realisere sit fulde potentiale, hvis vi alle tør tænke stort og arbejde sammen. 

Her I flere årtier har vi haft fornøjelsen af at være en del af Koldings erhvervsliv. Easyfood har været vores hverdag, vores passion, og vi er glade for, at vi har kunnet bidrage til byens vækst. Samtidig har vi med Books’n’Beans skabt et lille fristed, hvor arrangementer, bøger og kaffeduft er smeltet sammen i hjertet af byen.

Vi har nydt at være en del af Kolding og oplevet, hvordan byen kan samle mennesker og idéer, der skaber noget større. Kolding har et stærkt fællesskab og et stort potentiale, men som med alt kræver det mod at tænke langsigtet og visionært.

For nylig er vi flyttet til Odense, hvor vi nu bor i bymidten. Her kan vi inden for 10 minutter nå alt, hvad vi har brug for – fra boliger og butikker til restauranter og kultur. Det skaber et levende byliv, som vi tror, Kolding også kan opnå. Byen har alle forudsætningerne, men det kræver en fælles indsats og et stærkt fokus på, hvordan vi kan udvikle centrum til at blive endnu mere attraktivt for både borgere og erhvervsliv.

Selvom vi nu kalder Odense vores hjem, banker vores hjerter stadig for Kolding, og vi ser frem til fortsat at deltage aktivt i byens udvikling. Vi tror på, at Kolding kan realisere sit fulde potentiale, hvis vi alle tør tænke stort og arbejde sammen om at skabe en fremtid, vi kan være stolte af.

Vi glæder os til at være en del af den rejse.

___

Flemming Paasch

HANNE FAABORG, Ejendomsmægler HOME Kolding

Interview med Hanne Faaborg:

Boligmarkedet i Kolding og fremtidens udvikling

Kolding står over for en stor byudvikling, hvor visionerne for Midtbyen og Havneområdet tager form. Men hvad betyder det for boligmarkedet? Hanne Faaborg fra Home kæden giver sin vurdering af boligsituationen i Kolding og deler sine tanker om behov, potentialer og udfordringer i forbindelse med den nye visionsplan.

Kolding er en bilby – og det skal vi tage højde for

Når Hanne Faaborg kigger på Koldings boligmarked og udvikling, er én ting tydelig: Bilen spiller en central rolle for borgerne.

“Kolding er ikke som Aarhus, København eller Odense, hvor man primært cykler rundt. Her er bilen en nødvendighed, og folk er vant til at have den tæt på. Gymnasieelever får biler, så snart de kan. Det er en kulturforskel, som byudviklingen skal tage højde for,” siger hun.

Derfor mener hun også, at det er afgørende at tænke parkeringsmuligheder strategisk ind i udviklingsplanen.

“Vi kan ikke reducere bilerne i Kolding på samme måde som i storbyerne. Hvis vi ikke sørger for nok parkering i Midtbyen, så vinder Storcenteret. Det er helt essentielt, at vi får planlagt gode P-huse og gør det nemt for folk at komme til byen uden at skabe kaos i trafikken.”

Hvad efterspørger boligkøberne i Kolding?

Når det kommer til boligmarkedet, ser Hanne Faaborg flere tendenser, der er værd at tage med i planlægningen af Koldings fremtid.

“Noget af det, jeg ser lige nu, er, at mange af mine kunder – især det ældre segment – søger lejeboliger i ét plan. De vil gerne have noget let og moderne, men ikke nødvendigvis eje. Det er en forandring fra tidligere, hvor folk typisk solgte huset og købte en ejerlejlighed i byen,” forklarer hun.

En af årsagerne til denne udvikling er de finansielle muligheder:

“Folk bliver boende i deres huse længere, fordi vi har fået afdragsfrie lån. Tidligere solgte man huset som 60-årig, men nu bliver folk boende til de er langt oppe i 70’erne. Det betyder, at flyttekæderne er langsommere, og det skaber et behov for attraktive lejeboliger, som kan få folk til at tage springet.”

Derudover peger hun på, at luksusboliger med unikke beliggenheder er de eneste, der har haft stor succes i Kolding.

“Slotssmøllen er et eksempel på et boligprojekt, der har fungeret rigtig godt, fordi det har en fantastisk beliggenhed og er gennemført med høj kvalitet. Det samme kan ikke siges om mange andre boligprojekter.”

Hvor skal de nye boliger ligge?

Et af de store spørgsmål i visionsplanen er, hvor nye boliger bedst kan placeres. Her ser Hanne Faaborg flere gode muligheder.

“Midtbyen er et oplagt sted at udvikle nye boliger. Der er en stor gruppe på 50+ år, som gerne vil bo centralt i byen, men de vil stadig have mulighed for at parkere tæt på. Hvis vi kan kombinere gode boliger med let adgang til parkering, tror jeg, det vil blive en succes.”

Hun ser også potentiale i havneområdet, men understreger, at det kræver, at erhvervsaktiviteterne bliver flyttet på en ordentlig måde.

“Havnekajen er en spændende mulighed, men vi skal overveje blandingen nøje fx kan et mix af ungdomsboliger og ejerboliger gøre det svært at tiltrække den købestærke målgruppe. Folk vil ikke give fem millioner for en lejlighed, hvis der samtidig er studiefester og uro i området. Hvis vi vil have eksklusive boliger på havnen, skal vi sørge for, at området er tilpasset den målgruppe, der skal bo der.”

Byens grønne områder er afgørende

En af de ting, Hanne Faaborg er mest begejstret for i visionsplanen, er den øgede fokus på grønne områder.

“Det er virkelig vigtigt at skabe grønne forbindelser i byen. Jeg løber selv en del, og det undrer mig tit, hvor få mennesker der udnytter de naturskønne områder, vi har – for eksempel langs åen. Det er en fantastisk rute, men den bliver ikke brugt nok, fordi mange ikke kender den eller ikke føler, den er en naturlig del af byen,” siger hun.

Derfor mener hun, at der er et stort potentiale i at gøre byens grønne områder mere synlige og tilgængelige.

“Vi skal tænke i ruter og forbindelser, så folk naturligt bruger de grønne områder. Det er også det, der gør nye boligområder attraktive – hvis der er let adgang til smukke, grønne omgivelser, bliver det langt mere interessant at bo der.”

Hvad bliver den største udfordring i byudviklingen?

Selvom Hanne Faaborg ser mange positive aspekter ved Koldings udviklingsplan, er der også udfordringer.

“En af de største udfordringer er, hvordan vi får virksomhederne på havnen til at flytte sig. Vi ser jo, hvordan lignende processer har fungeret i andre byer som Vejle, hvor virksomhederne er flyttet til mere egnede områder, men det kræver en god dialog og incitamenter, så det ikke bliver en kamp mellem erhvervsliv og byudvikling.”

Hun peger også på, at byens detailhandel skal tænkes nøje ind i udviklingen.

“Vi får ikke flere butikker i Midtbyen. Så vi skal tænke over, hvordan vi kan udnytte de eksisterende arealer bedst muligt. Måske kan vi se på mere fleksible butiksstørrelser eller dele lokalerne op, så de kan bruges til flere formål. Butikslandskabet ændrer sig, og det skal vi tage højde for.”

Konklusion: Kolding har et stort potentiale – hvis vi planlægger rigtigt

Hanne Faaborg mener, at Kolding har alle forudsætninger for at udvikle sig til en endnu mere attraktiv by, men det kræver de rigtige beslutninger.

“Det handler om at forstå, hvad folk ønsker, og hvad der rent faktisk fungerer i Kolding. Vi kan ikke bare kopiere storbyernes løsninger – vi skal tage udgangspunkt i, hvordan Kolding-borgerne lever og hvad de efterspørger. Hvis vi gør det, kan vi skabe en by, hvor folk både har lyst til at blive boende og flytte til.”

Hun understreger, at balancen mellem parkering, grønne områder, attraktive boliger og et levende byliv bliver afgørende for succes.

“Kolding har en unik mulighed for at kombinere historien, vandet og de grønne områder til en fantastisk by. Nu handler det om at tage de rigtige skridt for at sikre, at udviklingen sker på en måde, der gavner både borgere og erhvervsliv.”

PEDER BALTER

ARKITEKT

Peder Baltzer Nielsen er en dansk arkitekt og byplanlægger med over 40 års erfaring inden for strategisk byudvikling, design af byrum og borgerinddragelse i planlægningsprocesser. Han er uddannet fra Kunstakademiets Arkitektskole i 1980 og har siden arbejdet på både regionalt og nationalt niveau, herunder i Miljøministeriet og som stadsarkitekt i Aalborg Kommune.

I sin tid som stadsarkitekt i Aalborg har Peder Baltzer Nielsen bidraget væsentligt til byens transformation, især langs havnefronten, hvor han har arbejdet for en blanding af boligtyper og funktioner for at skabe et levende bymiljø. Han har også været involveret i projekter som Musikkens Hus og Utzon Center, der har styrket Aalborgs kulturelle profil.

Efter sin tid i Aalborg har Peder Baltzer Nielsen arbejdet som selvstændig konsulent, hvor han fortsat bidrager til byudviklingsprojekter med fokus på bæredygtighed og borgerinddragelse. Han er kendt for sin evne til at skabe sammenhæng mellem visionær arkitektur og praktisk byplanlægning, altid med mennesket i centrum

Søren Nielsen. Arkitekt og borger i Kolding.

Søren Nielsen har som arkitekt boet og arbejdet i Kolding og gennem mange år fulgt dens udvikling og i hans øjne også mangel på samme.

Jeg bor i den indre by og holder meget af byens historiske kvaliteter, de mange fine pladser og det nye campusområde. 

Men jeg savner …

Jeg savner mere liv og flere mennesker i byen, jeg savner sammenhænge på tværs af veje, jernbanen og åen, jeg savner større kvalitet for bløde trafikanter og jeg savner især kontakt til inderhavnen og en forløsning af det store potentiale den rummer. 

Jeg drømmer om …

Jeg drømmer om, at vi en dag kunne blive enige om en solid masterplan, der favner mine og andres savn og forløser Koldings mange potentialer. En plan, der skaber retning og vedholdende fremdrift. 

—

Søren Nielsen

Maria Beyer Skydt, CEO MEJERIET

Jeg ser visionen med Kolding Kan Mere som et vigtigt initiativ til at få prioriteret udviklingen af de centrale områder omkring åen, stationen og havnen, så Kolding fortsætter med at være attraktiv for både nuværende og kommende borgere og ikke mindst erhvervsdrivende.

Som nytilkommen erhvervsleder i Kolding glædes jeg over byens mange herligheder. Fra den historiske og charmerende bymidte med det imponerende slot til de mange dynamiske uddannelsesinstitutioner og virksomheder – alt taler til et stærkt fundament for fremtidig vækst. Det har dog overrasket mig, at en by med så meget potentiale ikke har en strategisk byudviklingsplan, som jeg kender det fra andre større danske byer.

I mit virke som direktør for arkitektfirmaet Mejeriet er jeg særligt interesseret i, hvordan vi kan tiltrække unge talenter og sikre virksomheden fortsat har et solidt fundament her i byen. Her spiller en aktiv byudvikling med god infrastruktur, varieret boligtilbud og et levende kulturliv en afgørende rolle. Derfor ser jeg visionen med Kolding Kan Mere som et vigtigt initiativ til at få prioriteret udviklingen af de centrale områder omkring åen, stationen og havnen, så Kolding fortsætter med at være attraktiv for både nuværende og kommende borgere og ikke mindst erhvervsdrivende. Kolding er i skarp konkurrence og den bliver kun større, hvis man forholder sig til den demografiske udvikling og den globale tendens med centralisering omkring storbyerne.

Derfor er det bydende nødvendigt med en langsigtet visionær plan for byens udvikling. En klar og modig strategi vil ikke kun forbedre livskvaliteten, men også øge byens økonomiske potentiale markant. Kolding Kan Mere indbyder til en samlet indsats fra både det offentlige og private, hvor vi sammen skitserer og implementerer en plan, der kan omdanne Kolding til en modelby for moderne urban udvikling. En sådan indsats kræver mod, vision og et stærkt lederskab, der er villigt til at tage beslutninger, som vil forme vores bys fremtid.

—

Maria Beyer Skydt

Lone Dalsgaard Andre, Seniorkonsulent Designskolne

Campus Kolding har et kæmpe potentiale. Det vil styrke det tværgående samarbejde på tværs og vores arbejde med at blive et fricampus.

Designskolen Kolding har en lang historie i byen, som startede tilbage i 1960’erne, først som en del af Hansenberg og senere som en selvejende institution. Gennem årene har vi set Kolding udvikle sig fra en by, hvor vi som uddannelsesinstitution følte os lidt alene, til en by med et rigt uddannelsesmiljø. Med ankomsten af SDU, IBA, IBC og andre uddannelsesinstitutioner er der opstået nye muligheder for samarbejde og fælles udvikling.

Vi har haft et mangeårigt samarbejde med SDU om kandidatuddannelsen i designledelse, men drømmen har altid været at bringe os endnu tættere sammen – fysisk og mentalt. Det betyder noget for de studerende og medarbejdere, at vi nu kan krydse gaden og mødes til undervisning eller bruge fælles faciliteter som biblioteket.

Et åbent og sammenhængende campusområde

Vi drømmer om et campusområde, hvor grænserne mellem institutionerne nedbrydes, og hvor vi i fællesskab skaber et levende og grønt byrum. Det kunne indebære:

• Større fællesarealer: I stedet for små, fragmenterede udearealer kunne vi sammensmelte områderne til større grønne områder, der understøtter fællesskab og aktivitet.

• Færre barrierer: Trafikken skal begrænses, og parkeringspladser kan omdannes til områder for ophold, leg og kreativ udfoldelse.

• Plads til borgerne: Et campusområde skal ikke kun være for de studerende og medarbejderne, men også for byens borgere. Inspirationen kan komme fra Universitetsparken i Aarhus eller områdets transformation ved Gåsebæksparken, hvor både studerende og borgere aktivt bidrager til udviklingen.

Innovative og bæredygtige løsninger

Vi forestiller os et “grønt laboratorium” – et åbent væksthus uden vægge, hvor naturen og menneskene mødes. Her kan man dyrke grøntsager, udvikle projekter eller bare samles om fælles aktiviteter. Campusområdet skal være et sted, der hele tiden er i forandring og vækst, hvor de studerendes kreativitet og byens borgere kan mødes.

Samarbejde på tværs

Det er altid mere givende at løfte opgaver i fællesskab, også på tværs af institutioner. Samarbejder om digitale løsninger, forskning, workshops og uddannelsesudvikling kan styrke Kolding som en unik uddannelsesby. Med en klar vision kan vi skabe et synligt og markant campusområde, der understøtter fortællingen om Kolding som centrum for designforskning og uddannelse.

Denne vision handler om at skabe et åbent og aktivt fællesskab, hvor lidt bliver til meget, og hvor både studerende, ansatte og byens borgere kan være en del af noget større.

___

Lone Dalsgaard Andre

Kristina Schou Madsen, Extrem runner, foredragsholder, krixrun

Drømmescenariet er at gøre Kolding mere tilgængelig. Nemmere at gå, løbe eller cykle i. Fællesskab. Sundhed. Nemme muligheder. Uafbrudte stier der binder Kolding sammen. Færre veje, færre biler, færre lyskryds – mere grønt, større sammenhæng og mere af det bløde, som er så rart at være i og være aktiv i. 

En uafbrudt bane der kan gåes eller løbes og måske endda cykles. Det vil give værdi. Og flere der har lyst til at mødes, gå, løbe, cykle, rulle, skate og så videre. Grønne områder og nemme forbindelser fra Slotssøen til banegården til havnen til Design City til Campus og ind og ud omkring vores dejlige å.

Jeg forestiller mig en blid slalom-rute, der snildt kan fragte dig i sløjfen rundt i centrum. Og ja, hvorfor ikke gå eller løbe den tur én gang til? Flere vil komme ud. Flere vil mødes. Og flere vil danne fællesskaber. Flere vil blive sundere. Flere vil blive gladere.

Ahh Kolding – de andre kan. Det kan vi også

__

Kristina Schou Madsen