Skip to main content

Fra travl industrihavn til attraktiv havnefront

Fra travl industrihavn til attraktiv havnefront

Fra rå industrikvarter til byens attraktive vandkant

Sønderborg Havn har gennemgået en fantastisk forvandling de seneste årtier. Fra en travl industrihavn til en moderne og attraktiv havnefront.

Sønderborg Havn af liv og aktivitet. Langs den brede promenade slentrer mennesker i alle aldre, mens de nyder udsigten over det glitrende Alssund. Caféborde strækker sig ud i solen, og latter og samtaler blander sig med lyden af måger og lette bølgeskvulp mod kajen.

Moderne bygninger i glas og stål rejser sig majestætisk og spejler både himlen og det omgivende vand, mens de elegante linjer i deres arkitektur skaber en kontrast til de bevarede, historiske pakhuse, der står som et vidnesbyrd om havnens fortid. Rundt om hjørner og gennem små passager åbenbares pladser med grønne oaser og skulpturer, hvor folk sidder på bænke og nyder byens puls. Her fornemmer man en fin balance mellem nyt og gammelt – en havnefront, der både er moderne og fuld af sjæl, hvor mennesker og arkitektur mødes i en harmonisk symfoni.

Fra rå industri til rekreativitet

Sønderborg Havn var i mange år et vitalt element i byens økonomi. Havnen fungerede som et vigtigt industriområde, men i takt med globaliseringen og ændringer i transportmønstre blev behovet for en traditionel industrihavn mindre. Store arealer stod ubrugte hen, og havnen mistede sin relevans for byen. Sønderborg stod derfor over for en stor udfordring: hvordan skulle man udnytte dette attraktive område på en måde, der både skabte værdi for byen og bevarede havnens historiske betydning?

Processen bag transformationen

Da beslutningen om at revitalisere havnefronten blev truffet, blev det klart, at det ville kræve både grundig planlægning og samarbejde mellem private og offentlige aktører. Sønderborg Kommune, lokale virksomheder og private investorer gik sammen om at skabe et omfattende byudviklingsprojekt, der kunne finansieres gennem en kombination af offentlige midler, private investeringer og fonde.

En af de mest betydningsfulde aktører i projektet var Bitten & Mads Clausens Fond.. Fonden var en af hovedkræfterne bag investeringerne i havnefronten og arbejdede tæt sammen med kommunen for at sikre, at udviklingen fulgte en samlet og visionær plan. Denne finansielle model, der kombinerede offentlige og private midler, viste sig at være afgørende for at gennemføre projektet.

Stjernearkitekt satte retningen

For at sikre en arkitektonisk kvalitet og en sammenhængende byplanlægning blev en række prominente arkitekter inviteret til at bidrage til havnefrontens udvikling. Blandt dem var den verdenskendte arkitekt Frank Gehry, hvis bidrag til Sønderborg Havn inkluderede en ny masterplan for området. Gehrys tilgang var at skabe en levende og sammenhængende bydel, der integrerede boliger, erhverv og offentlige rum på en harmonisk måde.

Ud over Gehry har danske arkitekter også spillet en central rolle. De har fokuseret på at bevare den historiske forbindelse til havnen samtidig med, at de har skabt moderne bygninger og rekreative områder. Arkitekternes overordnede tilgang har været at skabe en åben havnefront med adgang til vandet og grønne områder, hvilket har resulteret i et område, der er attraktivt for både lokale og turister.

  • Sønderborg havnefront

    FOTO: Visit Sønderborg

    Learn More

  • Sønderborg havnefront

    FOTO: Visit Sønderborg

    Learn More

  • Sønderborg havnefront

    FOTO: Visit Sønderborg

    Learn More

  • Sønderborg havnefront

    FOTO: Visit Sønderborg

    Learn More

  • Sønderborg havnefront

    FOTO: Visit Sønderborg

    Learn More

  • Sønderborg havnefront

    FOTO: Visit Sønderborg

    Learn More

  • Sønderborg havnefront

    FOTO: Visit Sønderborg

    Learn More

  • Sønderborg havnefront

    FOTO: Visit Sønderborg

    Learn More

  • Sønderborg havnefront

    FOTO: Visit Sønderborg

    Learn More

  • Sønderborg havnefront

    FOTO: Visit Sønderborg

    Learn More

Resultatet: En attraktion og øget vækst

I dag er Sønderborg Havn forvandlet til et livligt område, hvor moderne arkitektur og historiske elementer mødes. Havnefronten rummer nu boliger, kontorer, hoteller, restauranter og kulturelle institutioner, der tiltrækker mennesker året rundt. Med promenader, pladser og grønne områder er havnen blevet et samlingspunkt for byens borgere og besøgende.

Denne revitalisering har haft en positiv indvirkning på Sønderborg som helhed. Byens attraktioner er blevet styrket, og områdets økonomi har fået et løft gennem øget turisme og nye erhvervsmuligheder. Sønderborgs transformation har derfor fungeret som et skoleeksempel på, hvordan man kan forvandle en bys havneområde til en vital og attraktiv bydel.

Hvad kan vi lære af Sønderborg

Sønderborgs havnefronts transformation har givet en række erfaringer, som andre byer kan lære af, hvis de ønsker at revitalisere deres havneområder:

  1. Samarbejde mellem Offentlige og Private Aktører: En vellykket transformation kræver tæt samarbejde mellem kommune, lokale virksomheder, fonde og private investorer. En fælles vision og klar ansvarsfordeling er afgørende for at realisere projektet.

  2. Involvering af borgerne: Lokal opbakning er vigtig. Involver byens borgere i processen gennem høringer, workshops og informationsmøder. Dette skaber ejerskab og sikrer, at projektet afspejler byens identitet.

  3. Bevarelse af historiske elementer: Respektér og integrér byens historie i det nye design. Dette skaber en unik karakter og giver et stærkt kulturelt fundament for området.

  4. Vælg af dygtige arkitekter: Samarbejd med arkitekter, der har erfaring med havneområder og byudvikling. Deres tilgang vil være afgørende for at skabe en sammenhængende og funktionel havnefront.

  5. Åben adgang og rekreative områder: Skab åbne og tilgængelige områder for offentligheden. Havnepromenader, pladser og grønne områder inviterer til ophold og aktivitet, hvilket gør havnen til et attraktivt mødested.

  6. Langsigtet planlægning og tålmodighed: Et projekt af denne størrelse tager tid. Planlægningen skal være langsigtet, og der skal være villighed til at tage en trinvis tilgang, hvor udviklingen sker i etaper.

  7. Kunst og kultur med kant:
    Integrér kunst og kulturelle oplevelser i havneområdet. Skab plads til gallerier, skulpturer, udendørs installationer og kulturelle events. Dette tilfører området sjæl og gør havnen til et levende samlingspunkt for byens kulturelle liv, der tiltrækker både lokale og besøgende.

Sønderborg Havn er i dag et levende eksempel på, hvordan en visionær tilgang, solidt samarbejde og en velafbalanceret kombination af modernitet og historie kan forvandle et gammelt havneområde til et pulserende bycentrum. 

  • Se Sønderborgs masterplan

    Masterplanen for Sønderborg Havns transformation blev udviklet af den verdenskendte arkitekt Frank Gehry. Hans vision var at skabe en moderne og levende havnefront, der integrerer boliger, erhverv og rekreative områder i harmoni med byens historiske elementer. Med et design, der forbinder byen med vandet, har planen skabt et område, hvor kultur, natur og byliv går hånd i hånd

    Se masterplanen

  • Se Sønderborgs masterplan

    Masterplanen for Sønderborg Havns transformation blev udviklet af den verdenskendte arkitekt Frank Gehry. Hans vision var at skabe en moderne og levende havnefront, der integrerer boliger, erhverv og rekreative områder i harmoni med byens historiske elementer. Med et design, der forbinder byen med vandet, har planen skabt et område, hvor kultur, natur og byliv går hånd i hånd

    Se masterplanen

  • Se Sønderborgs masterplan

    Masterplanen for Sønderborg Havns transformation blev udviklet af den verdenskendte arkitekt Frank Gehry. Hans vision var at skabe en moderne og levende havnefront, der integrerer boliger, erhverv og rekreative områder i harmoni med byens historiske elementer. Med et design, der forbinder byen med vandet, har planen skabt et område, hvor kultur, natur og byliv går hånd i hånd

    Se masterplanen

  • Se Sønderborgs masterplan

    Masterplanen for Sønderborg Havns transformation blev udviklet af den verdenskendte arkitekt Frank Gehry. Hans vision var at skabe en moderne og levende havnefront, der integrerer boliger, erhverv og rekreative områder i harmoni med byens historiske elementer. Med et design, der forbinder byen med vandet, har planen skabt et område, hvor kultur, natur og byliv går hånd i hånd

    Se masterplanen

Læs videre

Sådan skaber vi mere liv i byen

INTERVIEW

Sådan skaber vi mere liv i byen

Anders Baagland, formand i Danske Handelsbyer, arbejder hver dag for at sikre, at danske bymidter forbliver levende og attraktive. For ham handler det om mere end bare handel – det handler om at skabe byer, hvor mennesker har lyst til at mødes, opholde sig og deltage i fællesskaber.

”En bymidte skal være mere end et sted at handle. Den skal være et sted, hvor mennesker mødes, oplever og trives. Når vi skaber liv i bymidterne, styrker vi ikke kun handlen, men også byens fællesskab og identitet,” siger Anders Baagland.

HVEM

Danske Handelsbyer er en landsdækkende organisation, der arbejder for at styrke og revitalisere bymidterne i Danmark. Med fokus på strategisk samarbejde, byliv og innovation støtter organisationen både kommuner og erhvervsliv i at skabe levende byrum, hvor handel, kultur og fællesskab går hånd i hånd.

Organisationen er en stærk fortaler for, at fremtidens bymidter skal være mere end blot handelssteder – de skal være mødesteder, der forener mennesker og skaber værdi for både borgere og besøgende. Gennem rådgivning, netværk og konkrete værktøjer hjælper Danske Handelsbyer med at gøre danske byer mere bæredygtige, attraktive og tilgængelige.

ANBEFALING NO 1

Strategisk samarbejde mellem bymidtens aktører

“Det er afgørende, at alle aktører i midtbyen arbejder sammen om en fælles vision,” siger Anders Baagland. Kommuner, handelsforeninger, ejendomsejere og kulturinstitutioner skal koordinere deres indsatser for at skabe en sammenhængende og attraktiv bymidte.

Eksempel:
I Vejle har man etableret en bymidteforening, hvor alle interessenter mødes regelmæssigt for at planlægge events og diskutere byens udvikling. Foreningen har bl.a. stået bag genåbningen af Vejle Å som et rekreativt byrum, hvilket har tiltrukket både borgere og turister til midtbyen.

ANBEFALING NO 2

Stabil finansiering sikrer grundlaget for aktiviteter

“Uden stabil finansiering kan vi ikke sikre, at der løbende sker noget i midtbyen,” understreger Baagland. Det er vigtigt, at der er midler til at planlægge og gennemføre events, markedsføring og fysiske forbedringer.

Eksempel:
I Middelfart har man etableret en fælles pulje, finansieret af kommunen og lokale virksomheder, der bruges til at arrangere markeder, koncerter og andre events i midtbyen. Denne pulje har skabt kontinuerlig aktivitet og tiltrukket flere besøgende til byen.

ANBEFALING NO 3

Kundeflowet i bymidten skal øges

“Vi skal gøre det nemt og attraktivt at besøge bymidten,” siger Anders Baagland. Det handler om at forbedre tilgængeligheden og gøre midtbyen til en destination, hvor folk har lyst til at komme.

Eksempel:
I Odense har man arbejdet på at begrænse biltrafikken i bymidten for at skabe bedre forhold for cyklister og fodgængere, samtidig med at man har forbedret den offentlige transport og etableret parkeringshuse tæt på gågaderne. Målet har været at gøre midtbyen mere tilgængelig og attraktiv for både handlende og besøgende, samtidig med at der stadig er gode muligheder for bilister at komme til og fra byen. 

ANBEFALING NO 4

Synergier mellem turisme og handel

“Når turisme og handel arbejder sammen, kan vi skabe stærke synergier, der løfter hele midtbyen,” forklarer Baagland. Turister tiltrækkes af unikke oplevelser, og det kan give et vigtigt løft til det lokale handelsliv.

Eksempel:
I Aarhus har man kombineret turisme og handel ved at skabe temadage, hvor lokale butikker og kulturinstitutioner arbejder sammen. Under Aarhus Festuge bliver byens handelsgader fyldt med kunst, koncerter og events, der trækker både lokale og turister til midtbyen.

ANBEFALING NO 5

Storytelling skaber sammenhold og giver fælles retning

“En stærk fortælling om byens identitet kan samle aktører og skabe en rød tråd i udviklingen,” siger Baagland. Storytelling gør det muligt at fremhæve byens unikke karakter og tiltrække besøgende, der søger autentiske oplevelser.

Eksempel:
I Ribe har man fokuseret på byens historie som Danmarks ældste by. Dette er blevet en del af markedsføringen af midtbyen, hvor historiske byvandringer, middelaldermarkeder og unikke butikker med lokale varer trækker både danske og internationale turister.

Kolding midtby Anders Baagland

Formand, Danske handelsbyer

Anders Baagland

Anders Baagland er formand for Danske Handelsbyer, hvor han arbejder med at styrke og revitalisere danske bymidter gennem strategisk samarbejde, udvikling af byrum og innovation inden for handel og turisme.

Han er uddannet inden for økonomi og ledelse og har mere end 20 års erfaring med erhvervsudvikling og byplanlægning. Fra 2000 til 2010 var han ansat i en større erhvervsorganisation, hvor han fokuserede på at skabe vækst i lokale handelsmiljøer. Fra 2010 til 2018 fungerede han som rådgiver og projektleder for kommunale og private aktører, hvor han arbejdede med strategier for at gøre bymidterne mere levende og attraktive.

Siden 2018 har han stået i spidsen for Danske Handelsbyer, hvor han arbejder med at styrke bymidter som samlingspunkter for handel, kultur og fællesskab. Med en holistisk tilgang til byudvikling hjælper han byer med at skabe mere bæredygtige og menneskecentrerede løsninger.

Læs videre