Fra rå industrikvarter til byens attraktive vandkant

Kolding står, ligesom mange andre danske kystnære byer, over for markante udfordringer som følge af klimaændringerne. Byens placering ved Kolding Fjord og dens tætte sammenspil mellem vandveje, byrum og infrastruktur gør den både sårbar overfor og afhængig af, hvordan vi tilpasser os et fremtidigt klima.

Ifølge en ny rapport fra DTU om nationale skadesberegninger kan Kolding forvente at opleve både økonomiske og menneskelige konsekvenser, hvis der ikke handles i tide.

Rapporten bag analysen

Rapporten “Økonomiske konsekvenser af oversvømmelser – Nationale skadesberegninger og vurdering af behov for klimatilpasning”, udarbejdet af DTU, er en omfattende analyse af, hvordan klimaændringer vil påvirke Danmark i de kommende 100 år. Den kortlægger risikoen for oversvømmelser som følge af skybrud og stormfloder og estimerer de økonomiske konsekvenser for bygninger, infrastruktur, landbrug og turisme. Med en samlet forventet skadesomkostning på op mod 406 milliarder kroner fremhæver rapporten behovet for klimatilpasning og viser, hvordan investeringer i klimasikring kan reducere skader betydeligt. Rapporten bygger på avancerede modeller og klimascenarier og giver både et nationalt overblik og konkrete anbefalinger for handling på lokalt niveau.

Oversvømmelsesrisikoen i Kolding

Rapporten fremhæver, at de største økonomiske skader i Danmark forventes at ske i tætbefolkede og værdifulde områder, hvor risikoen for skybrud og stormfloder er høj. Kolding, som ligger lavt i terrænet og har flere udsatte kystområder, er ingen undtagelse. Det stigende havniveau, kombineret med kraftigere og hyppigere stormfloder, skaber særlige udfordringer. I de kommende årtier kan en 100-års stormflod, som tidligere blev betragtet som en sjælden hændelse, potentielt forekomme så ofte som hvert 20. år. Dette betyder, at områder som Kolding Havn og byens centrale dele kan blive betydeligt mere udsatte for oversvømmelser.

Sammenlignet med andre byer som København og Aarhus, der også står overfor store økonomiske tab, adskiller Kolding sig ved sin blanding af industri, havneaktiviteter og beboelse, som hver især påvirkes forskelligt af oversvømmelser. København har for eksempel allerede påbegyndt omfattende kystsikringsprojekter, mens Kolding i højere grad har brug for integrerede løsninger, der tager højde for både erhvervsområder og boligkvarterer.

Økonomiske konsekvenser: Ikke kun en lokal udfordring

Ifølge DTU-rapporten forventes skaderne fra stormfloder alene, at stige markant, med en årlig omkostning på landsplan, der kan nå 19,5 milliarder kroner i 2124. For Kolding specifikt betyder dette, at omkostningerne kan blive betydelige for både offentlige og private aktører. Industrien omkring havnen, boliger langs fjorden og byens turistattraktioner risikerer at blive hårdt ramt.

Til sammenligning er Vejle også en af de mest udsatte kommuner for stormflodsskader. Men hvor Vejle har været kendt for sine mange naturbaserede løsninger som vådområder og floddeltaer til at dæmme op for vandmasserne, har Kolding endnu ikke implementeret tilsvarende omfattende klimatilpasningstiltag. Dette er et område, hvor Kolding kan lære af sine naboer og samtidig tilpasse strategierne til sine egne unikke forhold.

Klimatilpasning i praksis: Muligheder for Kolding

Klimatilpasning handler om mere end blot diger og højvandsmure. Byer som Odense og Aarhus har investeret i regnvandsbassiner, permeable overflader og grønne tage, der kan absorbere store mængder regn. Kolding har allerede påbegyndt arbejdet med klimatilpasning, men der er plads til at gøre mere, især i forhold til håndtering af overfladevand fra skybrud.

En central del af strategien bør også være kystsikring. Ifølge DTU-rapporten kan investeringer i høje sikringsniveauer mod stormfloder give en økonomisk gevinst på op til 1,8 gange omkostningen. For Kolding betyder det, at selv dyre løsninger som højere diger og sluser kan betale sig på længere sigt.

Sammenhæng mellem natur og byliv

Kolding har en unik mulighed for at kombinere klimasikring med byudvikling. Ved at skabe attraktive kystnære områder, der samtidig fungerer som beskyttelse mod oversvømmelser, kan byen styrke både sit miljø og sin økonomi. Et eksempel kunne være at omdanne dele af havneområdet til et rekreativt vådområde, der både beskytter mod stormfloder og tiltrækker besøgende.

En fælles indsats

Kolding er ikke alene om udfordringerne. Sammen med andre danske kommuner bør Kolding arbejde på at udvikle fælles løsninger, der kan implementeres lokalt. Dette inkluderer vidensdeling om de bedste metoder til klimatilpasning, samt finansiering og lovgivning, der understøtter kommunernes arbejde.

Konklusion

Kolding befinder sig i frontlinjen af Danmarks kamp mod klimaændringer. Med sin placering og sine mange værdier på spil er det afgørende, at byen prioriterer klimatilpasning højt. Ved at lære af andre byer og tage initiativ til lokale løsninger, kan Kolding ikke blot beskytte sig selv, men også blive en rollemodel for, hvordan danske kystbyer kan håndtere fremtidens udfordringer.

KOLDING:

I For at estimere de potentielle omkostninger for Kolding baseret på rapportens nationale tal kan vi bruge en proportional tilgang, hvor vi tager udgangspunkt i Koldings størrelse og risiko sammenlignet med resten af Danmark. Her er en beregning:

Nationale Tallene fra Rapporten:

• Samlede forventede skadesomkostninger: 406 milliarder kroner over 100 år.
  • Skybrud: 157 milliarder kroner.
  • Stormfloder: 249 milliarder kroner.
• Årlige skader (i dag):
  • Skybrud: 3,3 milliarder kroner.
  • Stormfloder: 3,5 milliarder kroner.
• Disse skader stiger frem mod 2124.

Fordeling til Kolding:

Hvis vi anslår, at Kolding med sin størrelse og udsathed repræsenterer ca. 2% af den samlede risiko, får vi følgende:

Forventede skader for Kolding over 100 år:

• Skybrud: 157 mia. kr. × 0,02 = 3,14 milliarder kroner.
• Stormfloder: 249 mia. kr. × 0,02 = 4,98 milliarder kroner.
• Samlet: 3,14 mia. kr. + 4,98 mia. kr. = 8,12 milliarder kroner over 100 år.

Årlige skader for Kolding:

• Skybrud: 3,3 mia. kr. × 0,02 = 66 millioner kroner om året.
• Stormfloder: 3,5 mia. kr. × 0,02 = 70 millioner kroner om året.
• Samlet: 66 mio. kr. + 70 mio. kr. = 136 millioner kroner om året i dag.

Perspektiv:

Dette skøn viser, at Kolding potentielt kan stå over for samlede skadesomkostninger på over 8 milliarder kroner over 100 år, hvis der ikke investeres i klimatilpasning. Beløbet kan dog variere afhængigt af byens klimatilpasningsniveau og specifikke risikoprofil.

Ønsker du mere præcise beregninger baseret på lokale data, kan det kræve en dybere analyse af Koldings specifikke eksponering og risiko.

Fra rå industrikvarter til byens attraktive vandkant

Kolding havn står over for en spændende transformation, hvor traditionelle erhvervsfunktioner forenes med nye byrum, bæredygtige løsninger og rekreative muligheder, der bringer byen og fjorden tættere sammen..

Kolding Byråd vedtog den 26. november 2023 en ambitiøs visionsplan for Kolding Havn, der skal forme havneområdets fremtidige udvikling. Planen bygger på ejerstrategien fra 2020 og Byrådets vision om at integrere erhvervshavn, by og fjord under mottoet “Mere by og grønnere erhvervshavn”.

Otte Udviklingsspor

Visionsplanen identificerer otte udviklingsspor, der hver især har unikke forudsætninger, potentialer og udviklingsmuligheder:

1. Erhvervshavnen: Fokus på bæredygtig udvikling og grøn omstilling for at styrke havnens rolle som en moderne og miljøvenlig erhvervshavn.

2. Byudvikling: Omdannelse af dele af havneområdet til boliger, erhverv, kultur og rekreative områder for at skabe en levende bydel tæt på vandet.

3. Byrum: Etablering af offentlige rum, der fremmer byliv og sociale aktiviteter, herunder parker og pladser.

4. Bystrøg: Udvikling af attraktive promenader og forbindelser, der binder by og havn sammen og inviterer til ophold og bevægelse.

5. Åen: Integration af Kolding Å i byudviklingen for at skabe rekreative områder og forbedre byens blå struktur.

6. Alaska: Specifikke planer for området kendt som Alaska, med fokus på at udnytte dets unikke beliggenhed og potentiale.

7. Infrastruktur: Forbedring af transport- og logistikforbindelser for at sikre effektiv adgang til og fra havneområdet.

8. Klimasikring: Implementering af tiltag, der beskytter havneområdet mod klimaforandringer og sikrer bæredygtig udvikling.

Disse udviklingsspor er designet til at være fleksible, så de kan realiseres i forskellige tempi og tilpasses over tid. Målet er at skabe en dynamisk og robust udvikling, der harmonerer med både byens og havnens behov.

Samarbejde og implementering

For at sikre en vellykket gennemførelse af visionsplanen er der etableret et tæt samarbejde mellem Kolding Kommune, Kolding Havn og relevante interessenter. Dette samarbejde skal sikre, at udviklingen af havneområdet sker i overensstemmelse med både kommunens overordnede planer og havnens strategiske mål.

Baggrund og proces

Visionsplanen er resultatet af en omfattende proces, der har involveret både politiske beslutninger og dialog med borgere og interessenter. Udviklingen af havneområdet er en del af en større strategi for Koldings byudvikling frem mod 2050, hvor bæredygtighed og sammenhæng mellem by og natur er centrale elementer.

Fremtidsperspektiver

Visionsplanen repræsenterer et ambitiøst skridt mod at transformere Kolding Havn til et område, hvor erhverv, byliv og natur mødes i en bæredygtig og fremtidsorienteret helhed. Gennem de otte udviklingsspor sigter planen mod at skabe en harmonisk integration af havneområdet i byens struktur, hvilket vil bidrage til Koldings overordnede mål om bæredygtig vækst og livskvalitet for borgerne.

For yderligere information og detaljer om visionsplanen kan du se mere her: