Skip to main content

Fra industrielt centrum til moderne bydel

Skrevet af m@kreatour.dk d. . Uploaded i CASE:, HAVNE KVARTERET. Ingen kommentarer til Fra industrielt centrum til moderne bydel

Fra industrielt centrum til moderne bydel

Fra rå industrikvarter til byens attraktive vandkant

Odense Havn har gennemgået en stor forvandling fra en traditionel industrihavn til en moderne bydel, der kombinerer boliger, erhverv og kultur med en stærk tilknytning til byens historie og identitet. 

Odenses havneområdes udvikling har været resultatet af flere årtiers visionær planlægning og samarbejde mellem kommunen, erhvervslivet og borgerne.

Historisk baggrund

Odense Havn blev grundlagt i 1803 som Danmarks eneste kanalhavn og spillede i mange år en central rolle i byens industrielle udvikling. Højdepunktet for havnens industrielle aktivitet kom i 1918 med etableringen af Odense Staalskibsværft, som var en af landets vigtigste arbejdspladser. Da A.P. Møller-Mærsk lukkede værftet i 2012, markerede det afslutningen på en æra, men også begyndelsen på en ny vision for havnens fremtid.

Længe før værftets lukning var der planer om at omdanne havnen fra et industriområde til en integreret del af byen. Med lukningen blev der sat turbo på disse planer, og mange af de tidligere havnerelaterede virksomheder blev flyttet til Lindø Industripark. Flytningen har ikke alene sikret overlevelsen af flere virksomheder, men har også givet plads til en helt ny udvikling i havnens indre områder.

Byomdannelsesplanerne for Odense Havn

I 2003 blev den første Byomdannelsesplan for Odense Havn vedtaget efter en omfattende inddragelse af borgerne og interessenterne i Odense. Planen markerede starten på havnens transformation til en bydel med en unik blanding af boliger, kontorer og kulturtilbud. Denne vision blev yderligere udbygget med vedtagelsen af Byomdannelsesplan 2.0 i 2016, som lagde fundamentet for en endnu mere ambitiøs udvikling.

Havnens beliggenhed mellem vand, skove, ældre bykvarterer og bymidten giver den en særlig identitet og store muligheder for at skabe attraktive boliger og byrum. Der er allerede opført mere end 1.350 boliger samt kontor- og erhvervsbygninger. Herudover er der etableret fritids- og kulturtilbud som Havneparken, Havnebadet og Nordatlantisk Hus. Storms Pakhus, byens berømte street food-mekka, er også blevet en central del af livet på havnen.

Visionerne for fremtiden

Odense Kommune og Odense Havn A/S har i samarbejde med byudviklingsselskabet A. Enggaard A/S lagt planer for udviklingen af op mod 185.000 kvadratmeter på havnen. Området forventes at rumme op til 2.500 boliger og nye erhvervs- og kulturtilbud. Dette projekt vil skabe en spektakulær og bæredygtig bydel med fokus på at integrere naturen og havnens historiske kvaliteter.

Ud over boligbyggeriet er der planlagt en styrkelse af infrastrukturen omkring havnen med etablering af Odense Dry Port, et nyt logistikcenter, der skal sikre effektive forsyningskæder og understøtte den stigende aktivitet på havnen.

Grøn omstilling og bæredygtighed

Grøn omstilling er en hjørnesten i havnens fremtidige udvikling. Med store investeringer i produktion af komponenter til havvindmøller er Odense Havn på vej til at blive et af Europas vigtigste knudepunkter for grøn energi. Planerne om at femdoble produktionen til 5 GW årligt forventes at skabe op mod 10.000 arbejdspladser og positionere havnen som en central aktør i den globale grønne omstilling.

En tæt og kulturel friluftsby

Odense Havn er ikke blot et sted for boliger og erhverv, men også en ramme for byliv og rekreation. Visionen er at skabe en tæt og kulturel friluftsby, hvor naturen og de historiske elementer integreres i moderne byliv. Havnebadet og Havneparken er eksempler på, hvordan dette mål allerede er ved at blive realiseret. Området er designet til at tiltrække både lokale og turister og skabe en levende atmosfære året rundt.

Resultatet: Et nyt byrum og byens stolthed

I dag er Odense Havn et centralt omdrejningspunkt for byens udvikling. Med sine moderne boligbyggerier, kulturelle tilbud og rekreative områder har havnen udviklet sig til et attraktivt sted for både lokale og besøgende. Havnebadet, Havneparken og Storms Pakhus tiltrækker dagligt mennesker, der ønsker at nyde en pause fra byens travlhed. Området kombinerer en moderne, urban atmosfære med en dyb respekt for stedets historie. Forvandlingen har ikke kun skabt nye oplevelser, men også styrket byens identitet og sammenhængskraft. Odense Havn er nu et åbent og inkluderende område, der inviterer til samvær, rekreation og udvikling.

Det kan vi lære af Odense:

  1. Udarbejd en langsigtet visionsplan: En helhedsplan, som Byomdannelsesplanerne fra 2003 og 2016, har været afgørende for havnens transformation. Disse planer satte retningen for udviklingen og fokuserede på at balancere behovet for boliger, erhverv og rekreative tilbud.
  2. Skab samarbejde: Odense Kommune har arbejdet tæt sammen med private investorer, som A. Enggaard A/S, og lokale interessenter. Dette samarbejde har sikret lokal opbakning og et projekt med dyb forankring i byens behov og potentiale.
  3. Fokus på offentlig adgang: Odense Havn er designet med tilgængelighed for øje. Stier og rekreative områder langs vandet giver byens borgere mulighed for at nyde området, uanset om de går en tur, tager en dukkert i havnebadet eller deltager i kulturelle arrangementer.
  4. Bland funktionerne: Havnen rummer en blanding af boliger, erhverv, kultur og grønne områder, hvilket skaber et levende og varieret bymiljø. Initiativer som Storms Pakhus og Nordatlantisk Hus er eksempler på denne mangfoldighed.
  5. Inkluder historien: Odense Havn har integreret sin historiske arv i udviklingen. Fra de gamle industribygninger til maritime elementer er historien en central del af havnens identitet.
  6. Tænk bæredygtigt: Bæredygtighed er indarbejdet i havnens udvikling, herunder klimasikring og grønne løsninger, som sikrer områdets robusthed for fremtiden.

Odense Havn er et eksempel på, hvordan en tidligere industrihavn kan forvandles til et attraktivt byrum. Denne udvikling har krævet en klar vision, samarbejde og en bred forståelse af byens behov og potentialer. Resultatet er blevet et levende og inkluderende område, der i dag er en stolthed for byen.

Læs videre

En innovativ løsning til klimatilpasning og byudvikling

Skrevet af m@kreatour.dk d. . Uploaded i CASE:. Ingen kommentarer til En innovativ løsning til klimatilpasning og byudvikling

En innovativ løsning til klimatilpasning og byudvikling

Fra rå industrikvarter til byens attraktive vandkant

Randers Kommune har med sin Klimabro etableret et banebrydende projekt, der ikke kun adresserer klimaudfordringerne i byen, men også skaber nye muligheder for byudvikling og infrastruktur.

Randers Kommune står over for betydelige udfordringer i relation til klimaforandringer, herunder risikoen for oversvømmelser og øget trafikbelastning i bymidten. For at imødegå disse udfordringer arbejder kommunen på at etablere en Klimabro, et ambitiøst projekt, der skal kombinere klimatilpasning med byens langsigtede vækststrategi. Denne case ser på, hvordan Klimabroen kan blive en integreret løsning, der ikke kun beskytter byen mod oversvømmelser, men også skaber nye muligheder for byudvikling og infrastruktur.

Baggrund og udfordring

Randers, ligesom mange andre danske byer, er udsat for konsekvenserne af klimaforandringerne, herunder risikoen for oversvømmelser forårsaget af stormfloder og høj vandstand i fjorden. Ifølge Randers Kommunes klimatilpasningsplan kan byen stå over for store økonomiske tab som følge af oversvømmelser, som i fremtiden kan løbe op i flere milliarder kroner. Samtidig står Randers over for en voksende trafikbelastning, især i byens centrum, hvor de eksisterende vejforbindelser er udfordret af den øgede trafikmængde.

Løsningen: Klimabroen

For at imødegå både klimaforandringerne og trafikproblemerne arbejder Randers Kommune på at etablere Klimabroen, en innovativ løsning, der vil krydse Randers Fjord og forbedre byens infrastruktur. Klimabroen vil fungere som en fysisk barriere, der beskytter byens lavtliggende områder mod oversvømmelse og stormfloder, samtidig med at den muliggør en ny vejforbindelse, der kan afhjælpe trafikproblemerne i bymidten.

Broen vil blive designet til at beskytte både bolig- og erhvervsområder langs fjorden, som i dag er sårbare over for ekstremt vejr. Ved at tilbyde en effektiv løsning på oversvømmelser vil Klimabroen reducere risikoen for skader på byens infrastruktur og boliger. Samtidig vil den nye vejforbindelse forbedre trafikafviklingen i centrum, mindske trængslerne og skabe en mere effektiv transportstruktur.

Byudvikling og økonomisk værdi

Klimabroen har også potentiale til at fremme byudviklingen på begge sider af fjorden. Ved at åbne op for nye områder, der tidligere var underudnyttede på grund af risikoen for oversvømmelser, kan kommunen skabe attraktive byggegrunde for både boligbyggeri og erhvervsudvikling. Dette vil ikke kun tilføre økonomisk vækst til byen, men også skabe nye arbejdspladser og boligmuligheder, som kan tiltrække både nye borgere og virksomheder.

De økonomiske ressourcer, der genereres fra den nye byudvikling, vil kunne finansiere etableringen af Klimabroen. Ved at sælge eller leje de nye byggegrunde kan Randers Kommune dække omkostningerne ved brobyggeriet, hvilket betyder, at projektet kan gennemføres uden at påføre skatteborgerne ekstra udgifter.

Finansiering og omkostninger

En af de mest interessante aspekter ved Klimabroen er den måde, projektet kan finansieres på. I stedet for at belaste kommunens økonomi, er planen, at indtægterne fra de nye byggeretter, der opstår som følge af broens etablering, skal dække omkostningerne ved brobyggeriet. De nye bolig- og erhvervsområder, der bliver tilgængelige, vil skabe en økonomisk gevinst, som gør projektet økonomisk bæredygtigt på lang sigt.

Ved at udnytte de økonomiske muligheder, der følger med udviklingen af disse områder, kan kommunen sikre en finansiering, der ikke belaster skatteborgerne, samtidig med at man skaber en robust og bæredygtig løsning på klimaudfordringerne.

Borgerinddragelse og miljøhensyn

Som en del af planlægningsprocessen for Klimabroen er borgerinddragelse en vigtig faktor. Randers Kommune har allerede startet dialogen med lokale borgere og interessenter for at sikre, at projektet møder både byens behov og de nødvendige miljøkrav. Der vil blive afholdt offentlige høringer og workshops, hvor borgerne kan stille spørgsmål og komme med input til projektet.

Desuden vil der blive taget højde for miljøpåvirkningen af broen. En grundig miljøvurdering vil blive gennemført for at sikre, at den nye infrastruktur ikke skader det omkringliggende økosystem, og at designet er i overensstemmelse med byens langsigtede bæredygtighedsmål.

Potentiale og fremtidige perspektiver

Klimabroen er et ambitiøst projekt, der har potentiale til at ændre Randers’ fremtid på flere måder. Hvis projektet bliver realiseret, vil det kunne beskytte byen mod klimaforandringer og samtidig forbedre byens infrastruktur og økonomi. Desuden vil den skabe nye udviklingsmuligheder, som vil gavne både borgere og erhvervsliv.

Projektet vil også kunne fungere som et forbillede for andre danske byer, der står over for lignende klimaforandringer og infrastrukturudfordringer. Klimabroen i Randers vil vise, hvordan man kan kombinere klimatilpasning med byudvikling og økonomisk vækst på en bæredygtig måde.

Konklusion

Randers’ Klimabro er et lovende og innovativt projekt, der kombinerer behovet for klimatilpasning med en vision for byudvikling og økonomisk vækst. Selvom projektet endnu ikke er gennemført, har det potentiale til at skabe en ny løsning på byens klimaforandringer og samtidig åbne op for nye muligheder for både bolig- og erhvervsudvikling. Klimabroen vil kunne hjælpe Randers med at håndtere fremtidens klimaforandringer, samtidig med at den skaber en mere effektiv og bæredygtig byudvikling.

Inspiration: En vision for fremtidens byudvikling og klimatilpasning

Selvom Randers’ Klimabro stadig er et kommende projekt, kan vi allerede udlede flere vigtige lærdomme, som kan anvendes på både byens udvikling og på fremtidige klimaprojekter i andre byer. Her er nogle af de centrale punkter, vi kan lære af denne visionære plan:

Det kan vi lære af Randers:

  1. 1. Tænk på byen som et hele
    Randers Klimabro er ikke bare en bro – det er en del af en større strategi for klimatilpasning og byudvikling. Ligesom Aalborgs transformation af havnefronten, som blev tænkt som en helhedsplan, skal Randers’ Klimabro ses som en integreret del af byens langsigtede udvikling. Det er vigtigt at tænke på byen som et sammenhængende system, hvor infrastrukturen, klimaet og bylivet understøtter hinanden. En samlet strategi for byudvikling, der ser på både klima- og trafikudfordringer, kan skabe en mere effektiv og bæredygtig løsning.

    2. Klimatilpasning og byudvikling går hånd i hånd
    En af de store lærdomme fra Klimabroen er, hvordan klimatilpasning kan kombineres med byudvikling for at skabe nye muligheder. I Randers’ tilfælde vil broen ikke kun beskytte byen mod oversvømmelser, men også muliggøre ny bolig- og erhvervsudvikling på områder, der tidligere var begrænset af klimarisici. Dette viser, at klimaforandringer ikke nødvendigvis behøver at være en hindring for byens vækst, men kan være en drivkraft for udvikling, når klimatilpasning tænkes ind i planlægningsfasen.

    3. Nytænk infrastrukturen for fremtiden
    Klimabroen repræsenterer en ny måde at tænke infrastruktur på. I stedet for kun at fokusere på at løse et specifikt problem, som fx oversvømmelse, er broen en multifunktionel løsning, der samtidig forbedrer trafikafviklingen i byen. Dette er en vigtig lærdom for fremtidige byprojekter: Infrastruktur bør ikke kun være reaktiv, men proaktiv og multifunktionel. Det handler om at skabe løsninger, der både adresserer klimaforandringer, forbedrer livskvaliteten for borgere og samtidig understøtter vækst og innovation.

    4. Skab økonomisk værdi gennem bæredygtige investeringer
    En af de mest interessante aspekter af Klimabroen er finansieringen. I stedet for at lade skatteyderne betale for hele projektet, foreslås det, at indtægterne fra ny byudvikling på grund af broens tilstedeværelse skal dække omkostningerne. Dette understreger vigtigheden af at tænke økonomisk bæredygtighed ind i klima- og byudviklingsprojekter. Ved at bruge de økonomiske muligheder, der opstår som følge af projektet, kan byen sikre, at klimaforandringer ikke kun ses som en økonomisk byrde, men som en mulighed for at skabe værdi, der kan reinvesteres i fremtidige initiativer.

    5. Involver borgerne tidligt i processen
    En vigtig læring fra Randers’ Klimabro er vigtigheden af borgerinddragelse. Projektet er stadig i planlægningsfasen, og det er afgørende, at lokale borgere og interessenter får mulighed for at involvere sig og dele deres tanker. Dette sikrer ikke kun en højere grad af accept af projektet, men giver også mulighed for at identificere eventuelle bekymringer, som kan afhjælpes i designfasen. Borgerinddragelse er især vigtigt i klimarelaterede projekter, da det handler om at sikre, at løsningerne er i overensstemmelse med lokalsamfundets behov.

    6. Planlæg for langsigtet vedligeholdelse og fleksibilitet
    Som med alle infrastrukturprojekter er det vigtigt at planlægge for vedligeholdelse og fleksibilitet på lang sigt. Klimaforholdene vil fortsat udvikle sig, og derfor bør broen designes med fleksibilitet, så den kan tilpasses fremtidige klimaforandringer og teknologiske fremskridt. En læring fra projektet er at sikre, at løsningerne kan justeres, når fremtidens klimaforhold kræver det.

    7. Skab et samlingspunkt for fællesskab og oplevelser
    I modsætning til at fokusere kun på funktionalitet, kan projekter som Klimabroen også skabe steder, hvor mennesker mødes og danner fællesskaber. Ved at integrere rekreative områder og offentlig adgang, kan broen blive et samlingspunkt, hvor borgere kan mødes, opholde sig og nyde naturen – på samme måde som Aalborgs havnefront er blevet et kulturelt og socialt knudepunkt. Ved at inkorporere grønne områder, stier og åbne pladser i projektet kan man skabe et byrum, som både bidrager til klimatilpasning og forbedrer byens livskvalitet.

    8. Tænk langsigtet på bæredygtighed
    Sidst men ikke mindst er en af de største lærdomme fra Klimabroen den integrerede tilgang til bæredygtighed. Klimaforandringerne kræver, at vi tænker langsigtet, og derfor bør løsninger som Klimabroen også indeholde klimavenlige elementer som grønne tage, bæredygtige byggeprojekter og energibesparende teknologier. At designe løsninger, der tager højde for fremtidige klimaforhold og samtidig skaber et bæredygtigt byrum, er en vigtig læring for alle byer, der står over for klimaforandringer.

    Selvom Randers’ Klimabro endnu ikke er blevet bygget, kan vi allerede lære en del af den vision, som projektet repræsenterer. Ved at kombinere klimatilpasning, byudvikling, økonomisk bæredygtighed og borgerinddragelse kan Randers skabe en løsning, der ikke kun beskytter byen mod klimaforandringer, men også fremmer en levende og attraktiv by, hvor både miljø og mennesker trives. Denne vision kan tjene som inspiration for andre byer, der ønsker at bygge en fremtidssikret infrastruktur, der både beskytter mod klimaforandringer og fremmer byudvikling på en bæredygtig måde.

    Læs mere om Randers Klimabro her: 
    Om Klimabroen >
    Artikel i Randers Amtsavis >

Læs videre

Rapport: Levende bymidter

Skrevet af m@kreatour.dk d. . Uploaded i CASE:, MIDTBYEN, VIDEN. Ingen kommentarer til Rapport: Levende bymidter

Hvordan skaber vi levende bymidter?

Her kommer der en artikel

En nyere rapport fra Rambøll og Realdania kaster lys over fremtidens bymidter og deres potentiale til at styrke både borgernes livskvalitet og byernes bæredygtighed. Rapporten bygger på caseanalyser, borgerundersøgelser og ekspertbidrag og viser, hvordan danske bymidter kan revitaliseres gennem helhedsplanlægning, grønne løsninger og stærke partnerskaber. Med eksempler fra både Danmark og udlandet giver rapporten konkrete anbefalinger til, hvordan bymidter kan blive dynamiske rum for fællesskab og trivsel.mus.

Hvordan skaber vi bymidter, der styrker både borgernes livskvalitet og byens udvikling? En ny rapport fra Rambøll, udarbejdet for Realdania, sætter fokus på udfordringer og muligheder for danske bymidter. Rapporten baserer sig på dybdegående caseanalyser, borgerundersøgelser og ekspertbidrag og fremhæver, hvordan samspillet mellem sociale, kulturelle og kommercielle dimensioner kan skabe levende bymidter, der er attraktive og bæredygtige.

Nøgleindsigter: Hvad kendetegner en levende bymidte?

  1. Tre dimensioner, der skaber livskvalitet:

    • Socialt rum: En levende bymidte fungerer som et fælles mødested, hvor borgerne kan interagere og knytte sociale bånd.
    • Kulturelt-æstetisk oplevelse: Byens historie, arkitektur og grønne områder bidrager til byens identitet og skaber en følelse af fællesskab og tilhørsforhold.
    • Kommercielle funktioner: Handel og erhverv skal integreres med oplevelser, så bymidten er et sted, man besøger for mere end blot at handle.

  2. Uforløst potentiale: Borgerne vurderer, at deres bymidter kun i begrænset omfang bidrager til deres livskvalitet (gennemsnitligt 5,9 ud af 10). Samtidig ser de et stort potentiale i, at bymidterne kan spille en større rolle (7,0 ud af 10).

  3. Flerfunktionalitet er nøglen: Byer med bymidter, der kombinerer handel, kultur, grønne områder og sociale aktiviteter, oplever større trivsel og engagement fra både borgere og erhvervsliv.

Anbefalinger til byudvikling

  1. Helhedsplanlægning og langsigtet vision: En klar politisk strategi er afgørende for at samle byens aktører og sikre sammenhæng i byens udvikling. Visionen skal afspejle borgernes behov og involvere relevante aktører som erhvervsliv, kulturinstitutioner og civilsamfund.

  2. Styrk byens identitet: Bymidten skal bygge på byens unikke historie og kulturarv. Eksempler som Svendborgs maritime fortælling og Middelfarts fokus på håndværk viser, hvordan en stærk identitet kan skabe stolthed og engagement.

  3. Fremhæv bæredygtighed og grønne løsninger: Grøn omstilling og adgang til natur skal tænkes ind i bymidten. Byer som Middelfart har skabt grønne korridorer, der forbinder bymidten med naturen, og Nordborg har arbejdet med klimasikring som en del af byens identitet.

  4. Sæt mennesker før biler: Trafikale løsninger skal balancere tilgængelighed med tryghed og oplevelser for de bløde trafikanter. Gågader, cykelstier og ensretning kan skabe mere behagelige byrum, uden at tilgængeligheden ofres.

  5. Mobiliser aktører gennem partnerskaber: En levende bymidte kræver samarbejde mellem kommunen, erhvervslivet og borgerne. Aktørinvolvering kan forstærkes gennem nøglepersoner, som en “city manager”, og digitale platforme, der gør det let at engagere sig.

Lær af succesfulde bymidter

Rapporten fremhæver flere eksempler på byer, der har revitaliseret deres bymidter med succes:

  • Aarhus: Universitetsparken og de grønne områder omkring midtbyen skaber et unikt studiemiljø og styrker byens identitet.
  • Skanderborg: Byen har arbejdet med at kombinere kulturhuse og handelsliv for at tiltrække borgere og skabe synergi mellem funktioner.
  • Middelfart: Fokus på grøn omstilling og lokale identiteter har skabt en bymidte, der er bæredygtig og samtidig attraktiv for både borgere og turister.

En fælles vision for fremtiden

For at realisere en levende bymidte kræver det modige beslutninger og en vilje til at investere i byens fællesskab. Grønne områder, færre biler og stærke kulturelle og sociale tilbud er ikke kun til gavn for borgerne, men skaber også økonomisk vækst og tiltrækker nye aktører. Ved at lære af de bedste eksempler og styrke samarbejdet mellem byens aktører kan vi sikre, at fremtidens bymidter bliver både levende og bæredygtige.

Læs videre

Byudvikling skaber vi sammen

Skrevet af m@kreatour.dk d. . Uploaded i ARTIKEL, CASE:, PERSPEKTIV.

INTERVIEW

Byudvikling skaber vi sammen

I takt med at mange byer står over for udfordringer som tomme butikslokaler, faldende besøgstal og skiftende forbrugsmønstre, vokser behovet for nye måder at skabe attraktive og bæredygtige byområder på. En af de mest succesfulde metoder til at tackle disse udfordringer er BID-modellen (Business Improvement Districts).

BID er en samarbejdsmodel, hvor ejendomsejere, erhvervsdrivende og kommuner går sammen om at investere i og udvikle et afgrænset byområde. Formålet er at styrke områdets attraktivitet, skabe vækst og forbedre livskvaliteten for dem der bor, arbejder eller besøger det.

Ifølge Michael Moos, fra BID Danmark og en af landets førende eksperter og praktikere på området, har BID potentiale til at revolutionere måden, vi tænker byudvikling på.

“BID handler om at samle kræfterne og skabe en fælles retning for et byområde. Når ejere, butikker og kommuner arbejder sammen, kan vi finde løsninger, der er bæredygtige og gavner alle,” siger Michael Moos.

HVAD ER BID

BID (Business Improvement Districts) er en model for byudvikling, hvor ejere, erhvervsdrivende og kommunen går sammen om at forbedre og udvikle et afgrænset byområde. Formålet med BID-projekter er at skabe en fælles vision, sikre langsigtede investeringer og løfte områder til glæde for både beboere, besøgende og forretningsdrivende. Det handler om at tage ejerskab over byens udvikling og sikre, at områder får deres eget unikke præg og funktion.

I Danmark har BID-modellen vundet frem, og et af de mest succesfulde eksempler er Latinerkvarteret i Kolding. Her har BID været et afgørende redskab for at skabe en revitalisering af bydelen og samtidig fastholde dens historiske charme.

Udvikling er noget vi skaber sammen

BID er en internationalt anerkendt model, der blev introduceret i Danmark for flere år siden. Det bygger på ideen om, at de, der har størst interesse i et byområdes udvikling – ejendomsejere og erhvervsdrivende – bidrager økonomisk til en fælles pulje. Denne pulje bruges til at finansiere projekter, der styrker områdets attraktivitet og funktionalitet.

Projekterne kan inkludere:

  • Fysiske forbedringer som bedre belysning, renoverede gader og grønne områder.
  • Events og aktiviteter, der tiltrækker besøgende og skaber liv.
  • Markedsføring og branding af området som en destination.
  • Sikkerhedsinitiativer, der gør området mere trygt at færdes i.

“Det er en model, der skaber resultater, fordi alle, der investerer i området, også har en direkte interesse i, at det lykkes. Det giver ejerskab og engagement,” forklarer Michael.

Hvorfor er BID relevant i dag?

BID er særligt relevant i en tid, hvor byer står over for store strukturelle udfordringer. Onlinehandel har ændret forbrugernes vaner, og mange bykerner kæmper med tomme lokaler og faldende fodtrafik.

“Traditionelle løsninger som kommunal støtte eller enkeltstående projekter er ikke altid tilstrækkelige,” siger Michael. “Med BID får vi en langsigtet model, hvor udviklingen er drevet af dem, der har den største interesse i byens fremtid.”

De tre centrale elementer i et BID-projekt

Michael Moos fremhæver tre nøgleelementer, der gør BID-projekter succesfulde:

  1. Samarbejde:
    BID skaber et forum, hvor ejendomsejere, erhvervsdrivende og kommunen kan mødes og finde fælles løsninger. “Ingen kan løfte byudvikling alene. Det kræver, at alle aktører arbejder sammen og har en fælles vision,” siger Michael.

  2. Langsigtet investering:
    BID handler ikke om hurtige løsninger, men om at skabe bæredygtig udvikling. Midlerne bruges på projekter, der har en varig effekt og skaber værdi for området over tid.

  3. Lokal tilpasning:
    Hvert BID-projekt er unikt og tilpasses det specifikke område. “Vi tager altid udgangspunkt i områdets styrker og udfordringer. Der findes ingen ‘one size fits all’-løsning,” forklarer Michael.

Eksempler fra Danmark og udlandet

BID er allerede en succes i mange lande, hvor det har været med til at transformere både små og store byområder. I Danmark har flere byer, herunder København, Aarhus og Kolding, implementeret BID-projekter med stor succes.

Et konkret eksempel er Latinerkvarteret i Kolding, hvor BID-modellen har skabt nyt liv gennem fysiske forbedringer, events og en stærk markedsføringsstrategi. Kvarteret er nu kendt som et kulturelt og attraktivt område, der tiltrækker både lokale og turister.

“Latinerkvarteret i Kolging er et lokalt eksempel på , hvad BID kan gøre, når der er en stærk vilje til samarbejde. Fra at gå fra et område, hvor man ikke snakkede sammen – har vi nu både skabt en ny visuel identitet, fået fælles skiltning og fælles events fx Latinerkvarterets dag. Der er markant højere engagement, mere samarbejde og stolthed. Og det breder sig og få løbende flere med. Området er blevet et forbillede for, hvordan vi kan løfte byområder i hele landet,” siger Michael.

Fremtiden for BID i Danmark

Michael Moos ser et stort potentiale for BID i fremtidens danske byudvikling – og netop i Kolding fordi vi har mange kvarterer, der kan have gavn af at få mere gang i det lokale samarbejder og dyrke de styrker vi har – så det bliver proaktivt og ikke en opgivende offerrolle. 

“BID er ikke bare en model, men en ny måde at tænke på. Det handler om at tage ejerskab over byens udvikling og sikre, at den sker på en måde, der gavner både økonomisk og socialt,” siger han.

Med stigende opbakning fra både kommuner og erhvervsliv forventes BID at spille en central rolle i at skabe attraktive og bæredygtige byrum i Danmark i de kommende år.

“Vi har allerede set, hvordan BID kan skabe resultater, og jeg er overbevist om, at vi kun lige er begyndt. Der er så meget potentiale i modellen, og med det rette samarbejde kan vi løfte byliv i hele landet,” afslutter Michael.

BID er en ny tilgang til byudvikling, der giver håb for fremtidens byer – steder, hvor mennesker ønsker at leve, arbejde og besøge. Med ledere som Michael Moos i spidsen er vejen banet for en mere bæredygtig og attraktiv fremtid for danske byområder.

BID DANMARK

Michael Moos

Michael Moos er en af Danmarks førende eksperter i BID-modellen og leder af BID Danmark. Han har mange års erfaring med byudvikling og arbejder for at fremme samarbejde og bæredygtige løsninger i danske byområder.

  • Michael har været involveret i flere succesfulde BID-projekter i Danmark, bl.a. i Kolding, København og Aarhus.
  • Han er kendt for sin pragmatiske tilgang og evne til at skabe fælles visioner blandt aktører med forskellige interesser.
  • Michael holder ofte oplæg og rådgiver kommuner og erhvervsforeninger om, hvordan BID kan bruges som redskab til byudvikling.

Med sin passion for byrum og fællesskaber er Michael Moos en stærk fortaler for, at fremtidens byudvikling sker i samarbejde mellem dem, der bruger og ejer byen.

Læs videre

Handlingskatalog: Kolding bymidte

Skrevet af m@kreatour.dk d. . Uploaded i ARTIKEL, CASE:, MIDTBYEN, PERSPEKTIV. Ingen kommentarer til Handlingskatalog: Kolding bymidte

INTERVIEW

Handlingskatalog for Kolding Midtby

I 2020 lancerede Kolding Kommune et Handlingskatalog for byliv og byrum, der skal styrke byens rum og handelsliv gennem konkrete tiltag. Kataloget er udviklet af byrumseksperterne Schulze+Grassov og BYSTRATEGI i tæt samarbejde med kommunen og lokale aktører. Formålet er at skabe en mere attraktiv, levende og bæredygtig bymidte, hvor mennesker har lyst til at opholde sig

HVEM

Louise Grassov er arkitekt og byplanlægger med specialisering i byrum og menneskevenlig byudvikling.

Hendes tilgang til byudvikling er forankret i en forståelse af, hvordan mennesker bruger og bevæger sig i byen, og hun arbejder for at skabe socialt bæredygtige og oplevelsesrige byrum, der fremmer fællesskab, mobilitet og livskvalitet. Louise Grassov har også bidraget til faglitteraturen og været involveret i en række forskningsprojekter om fremtidens byudvikling.

Handlingskatalogets anbefalinger

Ifølge Louise Grassov, partner i Schulze+Grassov og en af hovedkræfterne bag kataloget, er det afgørende at prioritere mennesker og fællesskaber i byudviklingen. “Når en by er let at bevæge sig i og skaber oplevelser for borgerne, bliver den mere attraktiv for både beboere, besøgende og erhvervslivet,” forklarer hun.

Handlingskataloget anbefaler en række konkrete initiativer, der skal gøre Kolding mere levende. Ifølge Grassov er der særligt tre områder, der bør prioriteres:

Gøre byen mere fodgængervenlig

Kolding bør reducere biltrafikken i centrale områder og prioritere fodgængere og cyklister. “Bymidten skal være et sted, hvor folk har lyst til at bevæge sig rundt til fods. Små ændringer, som bredere fortove og bedre byrum, kan gøre en stor forskel,” forklarer Grassov.

Flere grønne mødesteder

Der skal etableres flere grønne og hyggelige opholdsrum, hvor mennesker kan mødes. Kataloget foreslår f.eks. lommeparker, grønne pladser og midlertidige byrumsløsninger, der kan eksperimentere med nye måder at bruge byen på. “Det er vigtigt at skabe steder, hvor folk gerne vil opholde sig – det giver liv til bymidten,” siger Grassov.

Styrket samarbejde om bylivet

For at skabe en dynamisk bymidte er det nødvendigt med et tættere samarbejde mellem detailhandel, kulturliv og borgere. Kataloget anbefaler, at Kolding Kommune udvikler en stærkere platform for koordinering af events, markedsføring og fælles bylivsinitiativer.

Fra idé til virkelighed

Kolding Kommune har allerede taget de første skridt til at implementere flere af forslagene fra handlingskataloget. Ifølge Grassov er det vigtigt at kombinere hurtige løsninger med langsigtede investeringer. “Man kan starte med midlertidige løsninger – for eksempel pop-up-byrum eller små testprojekter – og bruge dem til at lære, hvad der fungerer, inden man laver de store, permanente ændringer,” forklarer hun.

Handlingskataloget:

Her er udpluk af handlingskataloget for at skabe mere liv i midtbyen. Du kan se hele kataloget her >

  • Office Lounge

  • Conference Room 1

  • Conference Room 2

  • Entrance Area

  • Well-designed bright rooms

Partner, Schulze+Grassov

Louise Grassov

Louise Grassov er arkitekt og byplanlægger med specialisering i byrum og menneskevenlig byudvikling.

Hun er uddannet arkitekt fra Det Kongelige Akademi – Arkitektskolen i København og har en baggrund inden for urban design og bylivsstrategier. Tidligt i sin karriere arbejdede hun hos Jan Gehl, hvor hun var med til at udvikle analyser og strategier for byrum med fokus på at skabe levende og inkluderende bymiljøer.

Louise Grassov er partner i Schulze+Grassov, et internationalt anerkendt byrumdesignfirma, hvor hun arbejder med udvikling af offentlige rum i byer verden over. Hun har rådgivet kommuner og organisationer i både Europa, Nordamerika og Australien og har stået bag strategiske byrumsprojekter i bl.a. København, London, Sydney og Berlin.

Hendes tilgang til byudvikling er forankret i en forståelse af, hvordan mennesker bruger og bevæger sig i byen, og hun arbejder for at skabe socialt bæredygtige og oplevelsesrige byrum, der fremmer fællesskab, mobilitet og livskvalitet. Louise Grassov har også bidraget til faglitteraturen og været involveret i en række forskningsprojekter om fremtidens byudvikling.

Læs videre

Fra travl industrihavn til attraktiv havnefront

Skrevet af m@kreatour.dk d. . Uploaded i ARTIKEL, CASE:, HAVNE KVARTERET.

Fra travl industrihavn til attraktiv havnefront

Fra rå industrikvarter til byens attraktive vandkant

Sønderborg Havn har gennemgået en fantastisk forvandling de seneste årtier. Fra en travl industrihavn til en moderne og attraktiv havnefront.

Sønderborg Havn af liv og aktivitet. Langs den brede promenade slentrer mennesker i alle aldre, mens de nyder udsigten over det glitrende Alssund. Caféborde strækker sig ud i solen, og latter og samtaler blander sig med lyden af måger og lette bølgeskvulp mod kajen.

Moderne bygninger i glas og stål rejser sig majestætisk og spejler både himlen og det omgivende vand, mens de elegante linjer i deres arkitektur skaber en kontrast til de bevarede, historiske pakhuse, der står som et vidnesbyrd om havnens fortid. Rundt om hjørner og gennem små passager åbenbares pladser med grønne oaser og skulpturer, hvor folk sidder på bænke og nyder byens puls. Her fornemmer man en fin balance mellem nyt og gammelt – en havnefront, der både er moderne og fuld af sjæl, hvor mennesker og arkitektur mødes i en harmonisk symfoni.

Fra rå industri til rekreativitet

Sønderborg Havn var i mange år et vitalt element i byens økonomi. Havnen fungerede som et vigtigt industriområde, men i takt med globaliseringen og ændringer i transportmønstre blev behovet for en traditionel industrihavn mindre. Store arealer stod ubrugte hen, og havnen mistede sin relevans for byen. Sønderborg stod derfor over for en stor udfordring: hvordan skulle man udnytte dette attraktive område på en måde, der både skabte værdi for byen og bevarede havnens historiske betydning?

Processen bag transformationen

Da beslutningen om at revitalisere havnefronten blev truffet, blev det klart, at det ville kræve både grundig planlægning og samarbejde mellem private og offentlige aktører. Sønderborg Kommune, lokale virksomheder og private investorer gik sammen om at skabe et omfattende byudviklingsprojekt, der kunne finansieres gennem en kombination af offentlige midler, private investeringer og fonde.

En af de mest betydningsfulde aktører i projektet var Bitten & Mads Clausens Fond.. Fonden var en af hovedkræfterne bag investeringerne i havnefronten og arbejdede tæt sammen med kommunen for at sikre, at udviklingen fulgte en samlet og visionær plan. Denne finansielle model, der kombinerede offentlige og private midler, viste sig at være afgørende for at gennemføre projektet.

Stjernearkitekt satte retningen

For at sikre en arkitektonisk kvalitet og en sammenhængende byplanlægning blev en række prominente arkitekter inviteret til at bidrage til havnefrontens udvikling. Blandt dem var den verdenskendte arkitekt Frank Gehry, hvis bidrag til Sønderborg Havn inkluderede en ny masterplan for området. Gehrys tilgang var at skabe en levende og sammenhængende bydel, der integrerede boliger, erhverv og offentlige rum på en harmonisk måde.

Ud over Gehry har danske arkitekter også spillet en central rolle. De har fokuseret på at bevare den historiske forbindelse til havnen samtidig med, at de har skabt moderne bygninger og rekreative områder. Arkitekternes overordnede tilgang har været at skabe en åben havnefront med adgang til vandet og grønne områder, hvilket har resulteret i et område, der er attraktivt for både lokale og turister.

  • Sønderborg havnefront

    FOTO: Visit Sønderborg

    Learn More

  • Sønderborg havnefront

    FOTO: Visit Sønderborg

    Learn More

  • Sønderborg havnefront

    FOTO: Visit Sønderborg

    Learn More

  • Sønderborg havnefront

    FOTO: Visit Sønderborg

    Learn More

  • Sønderborg havnefront

    FOTO: Visit Sønderborg

    Learn More

  • Sønderborg havnefront

    FOTO: Visit Sønderborg

    Learn More

  • Sønderborg havnefront

    FOTO: Visit Sønderborg

    Learn More

  • Sønderborg havnefront

    FOTO: Visit Sønderborg

    Learn More

  • Sønderborg havnefront

    FOTO: Visit Sønderborg

    Learn More

  • Sønderborg havnefront

    FOTO: Visit Sønderborg

    Learn More

Resultatet: En attraktion og øget vækst

I dag er Sønderborg Havn forvandlet til et livligt område, hvor moderne arkitektur og historiske elementer mødes. Havnefronten rummer nu boliger, kontorer, hoteller, restauranter og kulturelle institutioner, der tiltrækker mennesker året rundt. Med promenader, pladser og grønne områder er havnen blevet et samlingspunkt for byens borgere og besøgende.

Denne revitalisering har haft en positiv indvirkning på Sønderborg som helhed. Byens attraktioner er blevet styrket, og områdets økonomi har fået et løft gennem øget turisme og nye erhvervsmuligheder. Sønderborgs transformation har derfor fungeret som et skoleeksempel på, hvordan man kan forvandle en bys havneområde til en vital og attraktiv bydel.

Hvad kan vi lære af Sønderborg

Sønderborgs havnefronts transformation har givet en række erfaringer, som andre byer kan lære af, hvis de ønsker at revitalisere deres havneområder:

  1. Samarbejde mellem Offentlige og Private Aktører: En vellykket transformation kræver tæt samarbejde mellem kommune, lokale virksomheder, fonde og private investorer. En fælles vision og klar ansvarsfordeling er afgørende for at realisere projektet.

  2. Involvering af borgerne: Lokal opbakning er vigtig. Involver byens borgere i processen gennem høringer, workshops og informationsmøder. Dette skaber ejerskab og sikrer, at projektet afspejler byens identitet.

  3. Bevarelse af historiske elementer: Respektér og integrér byens historie i det nye design. Dette skaber en unik karakter og giver et stærkt kulturelt fundament for området.

  4. Vælg af dygtige arkitekter: Samarbejd med arkitekter, der har erfaring med havneområder og byudvikling. Deres tilgang vil være afgørende for at skabe en sammenhængende og funktionel havnefront.

  5. Åben adgang og rekreative områder: Skab åbne og tilgængelige områder for offentligheden. Havnepromenader, pladser og grønne områder inviterer til ophold og aktivitet, hvilket gør havnen til et attraktivt mødested.

  6. Langsigtet planlægning og tålmodighed: Et projekt af denne størrelse tager tid. Planlægningen skal være langsigtet, og der skal være villighed til at tage en trinvis tilgang, hvor udviklingen sker i etaper.

  7. Kunst og kultur med kant:
    Integrér kunst og kulturelle oplevelser i havneområdet. Skab plads til gallerier, skulpturer, udendørs installationer og kulturelle events. Dette tilfører området sjæl og gør havnen til et levende samlingspunkt for byens kulturelle liv, der tiltrækker både lokale og besøgende.

Sønderborg Havn er i dag et levende eksempel på, hvordan en visionær tilgang, solidt samarbejde og en velafbalanceret kombination af modernitet og historie kan forvandle et gammelt havneområde til et pulserende bycentrum. 

  • Se Sønderborgs masterplan

    Masterplanen for Sønderborg Havns transformation blev udviklet af den verdenskendte arkitekt Frank Gehry. Hans vision var at skabe en moderne og levende havnefront, der integrerer boliger, erhverv og rekreative områder i harmoni med byens historiske elementer. Med et design, der forbinder byen med vandet, har planen skabt et område, hvor kultur, natur og byliv går hånd i hånd

    Se masterplanen

  • Se Sønderborgs masterplan

    Masterplanen for Sønderborg Havns transformation blev udviklet af den verdenskendte arkitekt Frank Gehry. Hans vision var at skabe en moderne og levende havnefront, der integrerer boliger, erhverv og rekreative områder i harmoni med byens historiske elementer. Med et design, der forbinder byen med vandet, har planen skabt et område, hvor kultur, natur og byliv går hånd i hånd

    Se masterplanen

  • Se Sønderborgs masterplan

    Masterplanen for Sønderborg Havns transformation blev udviklet af den verdenskendte arkitekt Frank Gehry. Hans vision var at skabe en moderne og levende havnefront, der integrerer boliger, erhverv og rekreative områder i harmoni med byens historiske elementer. Med et design, der forbinder byen med vandet, har planen skabt et område, hvor kultur, natur og byliv går hånd i hånd

    Se masterplanen

  • Se Sønderborgs masterplan

    Masterplanen for Sønderborg Havns transformation blev udviklet af den verdenskendte arkitekt Frank Gehry. Hans vision var at skabe en moderne og levende havnefront, der integrerer boliger, erhverv og rekreative områder i harmoni med byens historiske elementer. Med et design, der forbinder byen med vandet, har planen skabt et område, hvor kultur, natur og byliv går hånd i hånd

    Se masterplanen

Læs videre

Kolding midtby Anders Baagland

Sådan skaber vi mere liv i byen

Skrevet af m@kreatour.dk d. . Uploaded i ARTIKEL, CASE:, MIDTBYEN, PERSPEKTIV.

INTERVIEW

Sådan skaber vi mere liv i byen

Anders Baagland, formand i Danske Handelsbyer, arbejder hver dag for at sikre, at danske bymidter forbliver levende og attraktive. For ham handler det om mere end bare handel – det handler om at skabe byer, hvor mennesker har lyst til at mødes, opholde sig og deltage i fællesskaber.

”En bymidte skal være mere end et sted at handle. Den skal være et sted, hvor mennesker mødes, oplever og trives. Når vi skaber liv i bymidterne, styrker vi ikke kun handlen, men også byens fællesskab og identitet,” siger Anders Baagland.

HVEM

Danske Handelsbyer er en landsdækkende organisation, der arbejder for at styrke og revitalisere bymidterne i Danmark. Med fokus på strategisk samarbejde, byliv og innovation støtter organisationen både kommuner og erhvervsliv i at skabe levende byrum, hvor handel, kultur og fællesskab går hånd i hånd.

Organisationen er en stærk fortaler for, at fremtidens bymidter skal være mere end blot handelssteder – de skal være mødesteder, der forener mennesker og skaber værdi for både borgere og besøgende. Gennem rådgivning, netværk og konkrete værktøjer hjælper Danske Handelsbyer med at gøre danske byer mere bæredygtige, attraktive og tilgængelige.

ANBEFALING NO 1

Strategisk samarbejde mellem bymidtens aktører

“Det er afgørende, at alle aktører i midtbyen arbejder sammen om en fælles vision,” siger Anders Baagland. Kommuner, handelsforeninger, ejendomsejere og kulturinstitutioner skal koordinere deres indsatser for at skabe en sammenhængende og attraktiv bymidte.

Eksempel:
I Vejle har man etableret en bymidteforening, hvor alle interessenter mødes regelmæssigt for at planlægge events og diskutere byens udvikling. Foreningen har bl.a. stået bag genåbningen af Vejle Å som et rekreativt byrum, hvilket har tiltrukket både borgere og turister til midtbyen.

ANBEFALING NO 2

Stabil finansiering sikrer grundlaget for aktiviteter

“Uden stabil finansiering kan vi ikke sikre, at der løbende sker noget i midtbyen,” understreger Baagland. Det er vigtigt, at der er midler til at planlægge og gennemføre events, markedsføring og fysiske forbedringer.

Eksempel:
I Middelfart har man etableret en fælles pulje, finansieret af kommunen og lokale virksomheder, der bruges til at arrangere markeder, koncerter og andre events i midtbyen. Denne pulje har skabt kontinuerlig aktivitet og tiltrukket flere besøgende til byen.

ANBEFALING NO 3

Kundeflowet i bymidten skal øges

“Vi skal gøre det nemt og attraktivt at besøge bymidten,” siger Anders Baagland. Det handler om at forbedre tilgængeligheden og gøre midtbyen til en destination, hvor folk har lyst til at komme.

Eksempel:
I Odense har man arbejdet på at begrænse biltrafikken i bymidten for at skabe bedre forhold for cyklister og fodgængere, samtidig med at man har forbedret den offentlige transport og etableret parkeringshuse tæt på gågaderne. Målet har været at gøre midtbyen mere tilgængelig og attraktiv for både handlende og besøgende, samtidig med at der stadig er gode muligheder for bilister at komme til og fra byen. 

ANBEFALING NO 4

Synergier mellem turisme og handel

“Når turisme og handel arbejder sammen, kan vi skabe stærke synergier, der løfter hele midtbyen,” forklarer Baagland. Turister tiltrækkes af unikke oplevelser, og det kan give et vigtigt løft til det lokale handelsliv.

Eksempel:
I Aarhus har man kombineret turisme og handel ved at skabe temadage, hvor lokale butikker og kulturinstitutioner arbejder sammen. Under Aarhus Festuge bliver byens handelsgader fyldt med kunst, koncerter og events, der trækker både lokale og turister til midtbyen.

ANBEFALING NO 5

Storytelling skaber sammenhold og giver fælles retning

“En stærk fortælling om byens identitet kan samle aktører og skabe en rød tråd i udviklingen,” siger Baagland. Storytelling gør det muligt at fremhæve byens unikke karakter og tiltrække besøgende, der søger autentiske oplevelser.

Eksempel:
I Ribe har man fokuseret på byens historie som Danmarks ældste by. Dette er blevet en del af markedsføringen af midtbyen, hvor historiske byvandringer, middelaldermarkeder og unikke butikker med lokale varer trækker både danske og internationale turister.

Kolding midtby Anders Baagland

Formand, Danske handelsbyer

Anders Baagland

Anders Baagland er formand for Danske Handelsbyer, hvor han arbejder med at styrke og revitalisere danske bymidter gennem strategisk samarbejde, udvikling af byrum og innovation inden for handel og turisme.

Han er uddannet inden for økonomi og ledelse og har mere end 20 års erfaring med erhvervsudvikling og byplanlægning. Fra 2000 til 2010 var han ansat i en større erhvervsorganisation, hvor han fokuserede på at skabe vækst i lokale handelsmiljøer. Fra 2010 til 2018 fungerede han som rådgiver og projektleder for kommunale og private aktører, hvor han arbejdede med strategier for at gøre bymidterne mere levende og attraktive.

Siden 2018 har han stået i spidsen for Danske Handelsbyer, hvor han arbejder med at styrke bymidter som samlingspunkter for handel, kultur og fællesskab. Med en holistisk tilgang til byudvikling hjælper han byer med at skabe mere bæredygtige og menneskecentrerede løsninger.

Læs videre