Dan Normann Christensen. Borger i Kolding.

Det største problem i fremtiden bliver stormflod. Det er et faktum at 100 års hændelser bliver til 10 års hændelser. Konsekvenserne bliver derfor langt større. 

Tak for mødet d. 3. februar 2025 i EWII House. Mine input: – omtalte vandstigning i fjorden: stigningen er ikke det største problem, den kommer langsomt men sikkert og bliver min. 0,5 m i år 2100.

Men det største problem m.h.t. skader bliver stormflod. For at undgå lang diskussion om statistik og sandsynlighed omkring fremtidige forventninger, kan det koges ned til at kikke på historien og det faktum, at 100 års hændelser er blevet til 10 års hændelser. Samtidig er der historie der viser, at for 150 år siden havde Kolding en stormflod på 3,2 m over daglig vande. Det skal jo så tillægges den før omtalte vand stigning.

Konsekvenserne er dermed langt større end det på mødet anførte. En væsentlig billiggørelse af vand sikring er en 600 meter dæmning med en højvandsport, placeret fra Drejens til Agtrup odde. På den måde kan hele byen, fjorden, havnen og åen sikres i mange århundreder frem.

Dan 

Hotan Mathews, You will never walk alone mm.

Vi skal arbejde langt mere med data, målbare og dokumenterede resultater – så vi faktuelt kan se, hvordan det går og hvordan det udvikler sig – og at der er basis for, at vi for alvor kan tiltrække investorer.

Der skal fart over Kolding med fokus på innovative løsninger i et bredt fællesskab! Kolding er en unik by med utrolig meget (uudnyttet) potentiale.

Hvis Kolding midtby skal tiltrække potentielle investorer og samarbejdspartnere, er det en nødvendighed, at vi får optællingsapparater op, så vi med data kan vise påvise hvor meget trafik byen har.

Med målbare og dokumenterede resultater vil tiltrækningskraften være stor og Kolding vil blive en endnu mere interessant case for selve byen og for fremtidige samarbejdspartnere!

Hotan Mathews

RENE DALL . Ejendomsmægler MDE. ENGEL & VÖLKERS COMMERCIAL

Beliggenhed betyder alt, også for en by som helhed. Kolding har på alle måder en unik og fantastisk beliggenhed.

En samlet plan for byen vil danne grundlag for den gode ‘Storytelling’ om byen.

Vi skal have alle byens værdier, og især muligheder, fremhævet, så der skabes interesse for og tiltrækning til byen.

En Masterplan er nødvendig for at få det bedste frem i Kolding og via udvikling binde byen sammen.

—

Rene Dall

Tanja Marek IDlaboratoriet – kommunikation og events Blomsterunivers – butik i Kolding midtby

Udviklingen af Kolding kræver en klar plan og en vision, så alle kan arbejde i samme retning – den skal være visionær…vi skal turde. Og så skal vi kommunikere byens styrker – lokalt, nationalt og internationalt. 

Jeg er født og opvokset i Kolding og elsker byen med alt hvad den kan byde på: kultur, natur, et rigt fritids- og foreningsliv, oplevelser, uddannelser og et stærkt erhvervsliv.

Vi skal skabe en sammenhængende og attraktiv bymidte med grønne områder, detail, restauranter og ikke mindst en lang række oplevelser, så de unge, de studerende, børnefamilierne, seniorerne og alt derimellem får et byrum, hvor de har lyst til at mødes, opholde sig og få en masse gode oplevelser – så nye fællesskaber opstår.

Vi hører det tit – der sker ikke noget i Kolding. Men der sker rigtig meget. Vi har et unikt kongeslot, et storcenter, restauranter, museer, teater, spillesteder og meget andet der trækker gæster til byen, der er ildsjæle og lokale kræfter der skaber en lang række aktiviteter og events – vi mangler bare en samlet platform, der kommunikerer det der sker. Og så skal vi have gang i historiefortællingen om vores by – så hver gang der skrives en negativ historie, kan der fortælles ti positive historier.

KOLDING KAN MERE – hvis vi alle løfter i fællesskab. Vi skal skabe en by som borgerne er stolte af. 

—

Tanja Marek

Annie fløe svenningens. Årets Koldingborger 2000 og tidl. restauratør nu aktiv i latinerkvarteret

Annie Fløe Svenningsen var årets Koldingborger i 2000 og gennem mange år en aktiv restauratør bla. Den blå Cafe og Nicolai Cafe.

– Men jeg vil sige, at byen skal være meget mere grøn. Vi skal have flere træer midt inde i byen og måske nogle store krukker i Jernbanegade, Bredgade og Låsbygade. I Borchs Gård var der også træer engang. Når vi mennesker har noget grønt at se på, bliver alting bare smukkere og dejligere.

– Vi skal også have flere boliger i midtbyen, og så kommer vi jo til den berømte havn. Jeg tror ikke, at de andre havnebyer omkring os har taget fejl ved at bygge boliger på deres havne.

– De blomstrer jo, og vi har også nogle unikke muligheder for at bygge boliger her i Kolding. Og flere boliger er jo lig med flere mennesker, som skaber grundlag for handel og liv. Jeg tror aldrig, folk bliver trætte af at være sociale og møde andre, og med flere boliger får vi noget flow i byen – og så vil vores butikker blomstre mere.

– Og så skal vi byde velkommen til Kolding, ligesom vi byder gæster velkommen hjemme hos os selv. Der skal være fejet, ryddet pænt op og gjort rent. Desværre bærer byen præg af, at den ikke bliver gjort ren. Jeg synes sådan set, at belægningen i gågaderne er ok, den skal bare holdes ved lige.

– Jeg synes egentlig ikke, at der skal så meget til for at gøre vores by smukkere, og start gerne med de små ting: Gør rent, ret belægningen op, der hvor den trænger til det, og gør det hele grønnere. Man kan godt se, at der allerede sker små ting rundt omkring. For eksempel er det jo blevet megaflot med den nye belægning i Adelgade. Det skal vi have mere af.

—

Annie Fløe Svenningsen

Thomas Lunderskov, selvstændig, formand for Kolding Hotel- og restauratørforening.

Der er så mange kilometer å igennem byen som ikke udnyttes og der er ligeså mange km strand/havbrede vi bør kunne få mere af og lad os da også, langt om længe, finde ud af, om vores havn skal være en industrihavn eller en forlystelseshavn og så agere derefter i stedet for i årevis at tovtrækkes om den, uden at der reelt sker ret meget andet end stilstand.

Min tilknytning til Kolding er, at jeg har boet hele mit liv her og har drevet selvstændig virksomhed her siden 2003 og tidligere siddet i City Koldings bestyrelse, samt har været en del af restauratørforeningens bestyrelse i ca 10 år og de sidste 6 år som formand. De seneste 2 år har jeg endvidere også siddet i bevillingsnævnet.

Min vision, som Kolding dreng, for byen er nok, at man snart ser i øjnene at ”de gode gamle dage” ikke kommer tilbage. Man må tilpasse sig den nye virkelighed og det nuværende detail- og restaurationsmarked og dermed også tilpasse Koldings bymidte til dette.

Efter min mening har vi alt for mange meter gågade og jeg tænker, at man burde samle det i de centrale gader altså ”forkorte” gågadesystemet og fx gøre Jernbanegade og området omkring åen til restaurationsmiljø med restauranter, caféer, barer og fastfoodforretninger. Og så fokusere detailhandlen til gaderne omkring Østergade og Helligkorsgade, og opildne disse butikker til at fokusere mere på at give den ekstraordinære serviceoplevelse og tilknytte en onlinehandel, så de kan tilbyde noget ekstraordinært og skille sig ud i forhold til Kolding Storcenter. Lad fx Søndergade blive en beboelsesgade og lad biler kunne sive herigennem i stedet for at vi forgæves forsøger at klamre os til de mange gågader som nok desværre hører fortiden til.

 Jeg føler at vi i Kolding burde kunne drage meget mere fordel af, at vi er en by med både å og havn og rig mulighed for at lave nogle lækre områder med masser af stemning og udsigt.

Mange af de forsøg der tidligere er blevet lavet med midlertidige grønne områder i gågaderne og andre installationer har i min optik ramt FULDSTÆNDIGT ved siden af. Se fx de ufatteligt grimme træskure der er sat op i Borchs gård eller de forskellige midlertidige ”blomsterkasser” der er opstillet rundt omkring i fx Bredgade, på Tombolapladsen mm. Lad os få Rådhuspladsen sat mere i scene og droppe forskellige kulørte plasticmøbler eller underfundige træmøbler derude om sommeren. Lad os få noget mere fast i alle gaderne og så stadig sørge for at holde midtbyen spændende, både for de mange unge studerende i byen samt for de ældre med fx live musik etc. Og ikke at forglemme børnefamilierne med fx hoppeborge, trampoliner og lækre legepladser der også skaber glæde og liv. Byen er fantastisk og vi har alle et ansvar for at beholde den således og for at følge med tiden. Mit største håb er, at dette tiltag ”Kolding kan mere” ikke bare bliver endnu et luftkastel med drømmeverden løsninger men med realistiske forslag, der både kan lade sig gøre økonomisk og rent praktisk med den infrastruktur og de geografiske rammer vi har. 

Der er så mange kilometer å igennem byen som ikke udnyttes og der er ligeså mange km strand/havbrede vi bør kunne få mere af og lad os da også, langt om længe, finde ud af, om vores havn skal være en industrihavn eller en forlystelseshavn og så agere derefter i stedet for i årevis at tovtrækkes om den, uden at der reelt sker ret meget andet end stilstand.

Hver dag der går hvor vi ikke udvikler byen, så afvikler vi byen.

—

Thomas Lunderskov

LAU TUXEN. ADM DIR. GROW DESIGN. TIDL. FORMAND Kolding Handelsråd og City Kolding

Vi skal have visionen og ambitionen tilbage i hverdagen, når der tænkes by-og erhvervsudvikling. Fjord, havn og by skal i langt højere grad danne en ramme om Kolding. Havnen, og adgang til vandet trækker folk til.

Da jeg kom til Kolding i slutningen af 80´erne var Kolding byen hele regionen kiggede til. Levende og driftig og med tiltrækningskraft for såvel virksomheder som nye borgere.

Det skal man finde tilbage til. Når vi i dag har campusområdet skyldes det visionær politik og vilje længe før projektet blev til virkelighed. Der var en plan, og med den også retning i de beslutninger der gik forud for, at visionen blev til virkelighed.

I min optik er Kolding blevet et teknokrati med lange designprocesser, tunge beslutningsgange samt en erhvervspolitik som indeholder elementer, som ikke øger tiltrækningen af virksomheder og dermed nye borgere. Så vi skal have visionen og ambitionen tilbage i hverdagen når der tænkes by-og erhvervsudvikling. Fjord, havn og by skal i langt højere grad danne en ramme om Kolding. Havnen, og adgang til vandet trækker folk til. Så disse perler skal bringes i spil i en sammenhæng med midtbyen så vi får skabt en attraktiv helhed og en midtby der får bedre muligheder for at udvikle sig.

Den plan om som folkene bag KoldingKanMere har fremlagt gør netop det. Den fremlægger en vision som kan være retningsgivende for de beslutninger der skal tages, for at nå i mål med at realisere dele af eller hele planen over de næste mange år.

Kolding har SÅ meget mere at skyde med, men det kræver mod, vision, vilje og evnen til at tage ansvaret på sig. Det kan kun gå for langsomt.

—

Lau Tuxen

Kim Hyldahl, founder og kreativ direktør Mos Mosh:

Kolding har så mange kvaliteter, vi skal have frem i lyset og udnytte langt bedre. Derfor glæder det mig at se initiativet bag KOLDING KAN MERE og den nye visionsplan.

Kolding har så mange kvaliteter, vi skal have frem i lyset og udnytte langt bedre. Derfor glæder det mig at se initiativet bag KOLDING KAN MERE og den nye visionsplan, der sætter fokus på at skabe udvikling og nyt momentum i byen. Der er et stort behov for handling, hvis vi skal sikre, at Kolding ikke bliver overhalet af andre byer, men i stedet styrker sin position som en attraktiv by at bo, drive forretning og opleve kultur i.

En af de vigtigste opgaver er at skabe en stærkere forbindelse mellem bymidten og Koldinghus. Vi har en unik historisk arv, som vi skal udnytte meget bedre.

Her mener jeg, at et vigtigt skridt vil være at købe og fjerne Jyske Bank-bygningen i Jernbanegade, så vi kan åbne byen op og skabe en mere naturlig sammenhæng mellem handelslivet og vores store vartegn. Koldinghus er en perle, men i dag føles det næsten afskåret fra bymidten – det kan vi og bør vi gøre noget ved.

Jeg har i mange år været ærgerlig over at se Kolding stå i stampe, mens andre byer omkring os har formået at skabe ny udvikling og tiltrække investeringer. Vi har brug for at sætte gang i en ny, positiv bølge af udvikling – og det kræver, at vi løfter i flok. Det er ikke nok at forvente, at politikerne alene skal tage ansvar for visioner og forandringer. Vi har alle et fælles ansvar for at bidrage til byens udvikling, uanset om vi er erhvervsdrivende, investorer, borgere eller beslutningstagere.

Jeg selv er gået ind i stadion projektet, da jeg er overbevist om, at et bynært stadion kan være med til at skabe liv og aktivitet i bylivet. En stærk og attraktiv bymidte handler ikke kun om butikker og caféer, men også om oplevelser, kultur og samlingspunkter, der trækker mennesker til.

Kolding har potentiale til meget mere, og jeg ser frem til at bidrage til en positiv udvikling. Med den rette indsats kan vi skabe en by, vi alle kan være stolte af – en by, der ikke kun kan mere, men som rent faktisk gør mere!

—

Kim Hyldahl

Anne Halskov, designer, virksomhedsejer PENATOS & ROSE CYKLER og bosat i Kolding

Vi lever i en evig foranderlig verden hvor innovation aldrig er foregået i et højere tempo, end hvad det gør nu. Samtidig lever vi en enorm transparent og informationstung hverdag, hvor viden og indsigt omkring ”naboens” gøren og bedrifter er let tilgængelige for os alle.

Det er uden tvivl klogt at tage stilling til oprigtigheden i den viden og indsigt man har adgang til og stille skarpt på, om det er troværdigt og en god spejlingspartner for dig og dine nærmeste. Men faktum er, at det nemt kan se grønnere ud hos ”naboen” og føles som om alle andre er bedre end dig selv. Det kræver mod og viljestyrke at finde sin egen vej, vision, mål og drømme, men i min optik så er det strengt nødvendigt at have en langsigtet og troværdig plan i denne foranderlige verden, hvor vi hele tiden bliver pumpet med nye muligheder og informationer, som gør det nemt at vakle og blive i tvivl om den retning man har valgt.

En handlingslammet kommune

Jeg har boet i Kolding i næsten 15 år, jeg har studeret her, stiftet familie her og skabt mit fundament og karriere her. Da jeg kom til Kolding oplevede jeg en stolt og anderledes kommune med konkrete mål og strategi for designkommunen Kolding. Men i takt med verdens overflødighedshorn af muligheder, synes det for mig som om Kolding er kommet så meget i tvivl om kommunens identitet og retning, at Kolding gået lidt i stå og nu desværre står i stampe.

Potentialet er til stede….
Langsigtet strategi og ledelse er nødvendig

Byen, studiemiljøet, kulturmiljøet og erhvervslivet har så meget at byde på, men for mig at se mangler der en klokkeklar LANGSIGTET strategi for byen, med bred opbakning og en naturlig indstilling til at en vis grad af kompromiser, tålmodighed og sammenhold er en nødvendighed for at lykkes.

Der skal træffes klare valg for byen og derved naturligvis også træffes nogle klare fravalg. For uanset om vi gerne vil fikse alt og være 100meter mestre i det hele, så kan det ikke lade sig gøre. Sidst men ikke mindst, så er det min klare fornemmelse, at der mangler en visionær og gennemslagskraftig topledelse for kommunen, som tør holde fast og styrer Kolding i den retning, som er blevet besluttet.

Med det sagt håber jeg inderligt at der hankes op i kommunen og derved skabes et fremtidssikret fundament for Kolding by og kommune.

—

Anne Halskov

CHRIS FLØE SVENNINGSEN, arkitekt maa. / seniorrådgiver

Nytænkende måde at arbejde med byudvikling i Latinerkvarteret med stor inddragelse af alle lokale er en succes i Latinerkvarteret. Vi drømmer om Shared-spaces, flere træer og møblering, der viser bilerne, at det er dem der er “gæster”.

Den 23. januar 2023 afholdt vi det første møde imellem Michael Møller fra BID Danmark, og beboere og forretningsdrivende fra Latinerkvarteret. Samarbejdet er initieret af Kolding Kommune, med det formål, at skabe sammenhold i kvarteret, og et ønske om, at der i sammenholdet og samarbejdet genereres ideer, som kan medvirke til at området udvikler sig.

Det har været meget tydeligt, at initiativet har haft en meget positiv effekt på kvarteret – set udefra er det nok vanskeligt at få øje på forandringer, men de kommer. I første omgang er det lykkedes at få samlet nogle arbejdsgrupper samt en bestyrelse, der kan stå for koordinering og udførelse af tiltag. På længere sigt vil samarbejdet få en positiv indflydelse på synligheden i det samlede bybillede, hvilket igen vil have betydning for områdets handelsliv, og for tiltrækning af den type butikker, som passer godt ind i Latinerkvarterets struktur. Alt dette vil forhåbentlig medføre, at bygningsejerne vil give deres ejendomme et løft, hvilket, for nogens vedkommende, er ganske tiltrængt.

Det der adskiller dette samarbejde fra anden byudvikling er, at ideer, ønsker, initiativer kommer fra brugerne – det er os der genererer ideerne, og dermed os der har fuldt ejerskab til ideerne. Og ansvar for, at kommunikere dem og føre dem ud i livet. Dette afføder et større engagement i kvarteret, og forhåbentlig en dynamisk udvikling af det område vi færdes i og lever af.

En af de væsentlige udfordringer for Latinerkvarteret er den alt for høje hastighed der køres gennem gaderne med. Ingen butikker ønsker, at gaderne lukkes for trafik, men alle ønsker, at hastigheden nedsættes markant. Det er vigtigt at understrege, at bilerne ikke er problemet – det er dem kører i de snævre gader med en alt for høj hastighed der er det reelle problem. Et middel til at imødegå dette kunne være, at gaderne blev indrettet som ’shared space’ gader – at træer og møblering signalerede til bilisterne, at her var det dem der var ’gæster’ og at hastigheden derfor skulle langt ned. Det ville samtidig skabe et endnu mere tiltrækkende miljø at være i.

Latinerkvarteret rummer et stort potentiale for den videre udvikling af Kolding – både for handel og for oplevelser. Derfor arbejder vi videre i det gode samarbejde vi har fået etableret.

___

Chris Fløe