Skip to main content

En historisk transformation til moderne kanalby

Skrevet af m@kreatour.dk d. . Uploaded i ARTIKEL, CASE:, HAVNE KVARTERET. Ingen kommentarer til En historisk transformation til moderne kanalby

En historisk transformation til moderne kanalby

Fra rå industrikvarter til byens attraktive vandkant

HafenCity i Hamborg er et af de mest ambitiøse og vellykkede byudviklingsprojekter i Europa. Dette område, der tidligere var et industrielt havneområde, er blevet omdannet til en moderne kanalby, der blander bolig, erhverv, kultur og rekreative områder.

Byens vision for HafenCity er ikke blot at skabe et nyt og attraktivt byområde, men også at udvikle en bæredygtig og innovativ løsning til byens vækst, samtidig med at man bevarer forbindelsen til vandet og naturen. 

Historien om HafenCity

Før transformationen var HafenCity et gammeldags havneområde præget af industrielle bygninger, lagerbygninger og containerhavne. I de sidste årtier af det 20. århundrede mistede havnen sin oprindelige funktion som et af Tysklands vigtigste handelscentre, og byen begyndte at kigge på, hvordan man kunne genbruge og udvikle det store areal. Byen Hamborg lancerede et ambitiøst byudviklingsprojekt i 2000, der skulle omdanne havneområdet til en af Europas største og mest bæredygtige byområder.

Projektet omfatter et areal på omkring 157 hektar og strækker sig langs Elben, Hamborgs hovedflod, som også fungerer som en central del af byens identitet. HafenCity er blevet et symbol på Hamborgs evne til at forene sin industrielle historie med moderne, bæredygtig byudvikling, hvor både erhvervsliv, boliger og kultur kan trives.

Visionen for HafenCity

Byudviklingsprojektet for HafenCity har en overordnet vision om at skabe et livligt, dynamisk byområde, der er bæredygtigt, inkluderende og tilpasset fremtidens udfordringer. Dette skal ske ved at balancere de økonomiske, miljømæssige og sociale behov på tværs af boligbyggeri, erhvervslivet og offentlig infrastruktur. HafenCity skal ikke kun være et område, hvor folk bor og arbejder, men også et kulturelt knudepunkt og et grønt område, der er tæt på vandet.

En af de centrale visioner for HafenCity er at skabe en bydel, der integrerer sig naturligt med resten af Hamborg og byens øvrige infrastruktur. Dette indebærer både at styrke forbindelsen til de omkringliggende byområder og at beskytte mod oversvømmelser som følge af klimaforandringer. Området er designet med en blanding af højhuse, lavere bygninger og grønne områder, som alle skaber en følelse af sammenhæng og åbenhed.

Transformationen af HafenCity: Planlægning og arkitektur

HafenCity har været en lang og kompleks proces, der krævede både visionær planlægning og kreativ arkitektur. Projektet blev opdelt i flere faser, som strækker sig over mange år, og som har involveret mange arkitekter og byplanlæggere. Her er nogle af de vigtigste aspekter af transformationen og den arkitektur, der har været med til at forme HafenCity:

  1. Blandede funktioner: Et centralt element i planlægningen af HafenCity har været at skabe en blanding af boliger, kontorer, butikker og rekreative områder. Området er designet til at være både et erhvervsmæssigt centrum og et sted for beboelse og fritid. De første bygninger, der blev opført i HafenCity, er højhuse, hvor der er plads til kontorer og boliger, men senere faser har også inkluderet lavere bygninger og boligområder, der tilbyder et bredt udvalg af boligtyper.

  2. Bæredygtighed: Bæredygtighed er et fundamentalt princip for HafenCity. Byplanlæggerne har arbejdet på at minimere det miljømæssige aftryk ved at bruge energieffektive bygningsteknikker og grønne teknologier. Et eksempel på dette er de mange grønne tage og regnvandsopsamlingssystemer, der er blevet integreret i bydelens design. Desuden er der blevet etableret solcellepaneler på flere bygningers tage, som både leverer strøm og hjælper med at reducere bydelens samlede energiforbrug.

  3. Innovative bygningstyper: I HafenCity er der blevet arbejdet med en række forskellige bygningstyper og arkitektoniske stilarter. De arkitektoniske design er blevet valgt for at afspejle både det maritime miljø og Hamborgs moderne og dynamiske karakter. En af de mest markante bygninger i HafenCity er den futuristiske Elbphilharmonie, et koncertsalsprojekt, der er blevet et ikon for byen. Elbphilharmonie er designet af det schweiziske arkitektfirma Herzog & de Meuron og hæver sig over havneområdet med sin glasfacade og imponerende form.

  4. Grønne og rekreative områder: HafenCity har også været fokuseret på at skabe tilgængelige offentlige rum, som både kan bruges til rekreation og som samlingspunkter for byens borgere. Flere parker og grøntområder er blevet etableret langs kanalerne og floden, hvilket giver beboere og besøgende mulighed for at nyde udsigten til vandet og samtidig skabe et sundt bymiljø.

  5. Vandhåndtering og beskyttelse mod oversvømmelser: Et af de største udfordringer for HafenCity har været at beskytte området mod oversvømmelser og sikre, at det er tilpasset klimaforandringerne. Hamborg ligger ved en flod og er derfor særligt udsat for vandstigninger. For at løse dette problem er der blevet implementeret en række løsninger. En af de mest markante løsninger er opførelsen af en høj barriere langs havneområdet, som kan forhindre oversvømmelser under stormfloder. Derudover er mange bygninger i HafenCity hævet flere meter over det oprindelige niveau, hvilket sikrer, at de ikke bliver påvirket af flodens højere vandstande.

  6. Transport og tilgængelighed: HafenCity er tæt forbundet med Hamborgs øvrige byområder via både vejnettet og offentlig transport. Der er blevet etableret nye transportløsninger, herunder en udvidelse af byens metro og nye busruter, som gør det nemt at komme til og fra området. Der er også blevet implementeret cykelstier og promenader, som skaber en tættere forbindelse mellem havneområdet og de øvrige bydele.

Fremtiden for HafenCity

HafenCity er stadig under udvikling, og der er mange faser, der endnu ikke er færdige. Når projektet er fuldt udbygget, vil det kunne rumme op til 12.000 boliger og omkring 45.000 arbejdspladser. Byplanlæggerne fortsætter med at arbejde på at skabe en bydel, der er bæredygtig, socialt inkluderende og samtidig en vigtig del af Hamborgs identitet som en international havneby.

HafenCity er blevet et forbillede for, hvordan havneområder kan transformeres fra industrielle områder til moderne og bæredygtige byer. Områdets succes er et resultat af en omhyggelig planlægningsproces, innovative arkitektoniske løsninger og en stærk vision for, hvordan man kan skabe et livskraftigt byområde, der både er økonomisk attraktivt og et godt sted at bo. Samtidig har HafenCity været et skridt i retning af en mere klimamæssig ansvarlig og bæredygtig byudvikling, der kan håndtere de udfordringer, som fremtidens byer står overfor, herunder vandstigninger og klimaforandringer.

Læs videre

Fra lukket industrihavn til levende fjordby

Skrevet af m@kreatour.dk d. . Uploaded i CASE:, HAVNE KVARTERET. Ingen kommentarer til Fra lukket industrihavn til levende fjordby

Fra lukket industrihavn til levende fjordby

Fra rå industrikvarter til byens attraktive vandkant

Oslo har formået at forvandle sine tidligere industrielle havneområder til moderne og pulserende byrum, hvor fjorden og byen mødes i en harmonisk balance. 

Oslos havneområder har gennemgået en markant transformation fra industrielle zoner til levende byrum, der forbinder byen med fjorden og tilbyder rekreative muligheder for både borgere og besøgende. Med en blanding af kultur, rekreation og bæredygtig udvikling har transformationen skabt attraktive rammer, der inviterer både lokale og besøgende til at udforske byens vandkant.

Fra industrihavn til fjordby

I begyndelsen af 2000’erne initierede Oslo Kommune projektet “Fjordbyen” med det formål at omdanne byens havneområder til attraktive bydele. Målet var at skabe en sammenhængende havnepromenade på over 9 kilometer, der strækker sig fra Frognerkilen i vest til Alnas udløb i øst, og som er tilgængelig for alle hele døgnet.

Strategisk planlægning og arkitektonisk vision

Udviklingen af havnepromenaden er baseret på en strategisk plan udarbejdet af White Arkitekter i samarbejde med Rodeo Arkitekter og Marius Grønning. Planen definerer overordnede principper for promenadens udformning og indhold, med fokus på at styrke sammenhængen mellem byen og fjorden samt skabe varierede oplevelser langs ruten.

Delområder med unikke identiteter

Promenaden er opdelt i ni sektioner, hver med sin egen unikke karakter, men forenet gennem et fælles design og skiltning. Dette sikrer en mangfoldig oplevelse, hvor besøgende kan nyde alt fra kulturelle begivenheder til afslappende naturoplevelser langs vandet.

Midlertidige installationer og offentligt engagement

For at aktivere områderne tidligt i udviklingsfasen blev der etableret midlertidige installationer og pavilloner langs promenaden. Disse “testbeds” fungerede som platforme for at afprøve aktiviteter og involvere offentligheden i byudviklingen, hvilket har bidraget til en dynamisk og inkluderende proces.

Bæredygtighed og blågrøn infrastruktur

Et centralt element i udviklingen har været fokus på bæredygtighed og integration af blågrønne strukturer. Dette omfatter løsninger, der beskytter mod oversvømmelser, forbedrer mikroklimaet og fremmer biodiversiteten, hvilket samlet set øger livskvaliteten i de nye byområder.

Fremtidige udviklingsplaner

Et af de sidste store havneområder, Filipstad, står over for en omfattende transformation. Planen er at udvikle området til en grøn bydel med omkring 3.000 nye boliger, 9.000 arbejdspladser og en 41.000 m² stor strandpark, der forbinder bydelen med fjorden.

Oslos omdannelse af havneområderne til attraktive byrum illustrerer en vellykket integration af byudvikling, arkitektonisk innovation og bæredygtige løsninger. Resultatet er en levende og tilgængelig havnefront, der styrker forbindelsen mellem byen og fjorden og beriger byens kulturelle og rekreative tilbud.

Resultatet: En ny identitet for Oslo ved fjorden

Oslos havneområder er i dag en lysende eksempel på, hvordan tidligere industrielle zoner kan forvandles til pulserende byrum, der forbinder byen med fjorden og styrker dens identitet. Med rekreative områder, kulturelle attraktioner som Operahuset og moderne byudvikling har havnefronten udviklet sig til et centralt omdrejningspunkt for Oslo. Her kan man opleve alt fra kunstudstillinger på Astrup Fearnley Museet til afslapning på de åbne kajområder. Denne transformation har skabt en unik balance mellem byens historiske rødder og dens moderne ambitioner, og havnefronten er nu et naturligt samlingspunkt for både lokale og besøgende.

Det kan vi lære af Oslo

1. En langsigtet og strategisk plan: Oslos projekt “Fjordbyen” er et resultat af en visionær og helhedsorienteret plan, der omdannede havneområderne til attraktive og tilgængelige byrum. Visionen om en sammenhængende havnepromenade på tværs af byen har skabt et levende område, der balancerer rekreative tilbud, erhverv og boligbyggeri.

2. Stærkt samarbejde mellem interessenter: Udviklingen af Oslos havnefront er lykkedes gennem tæt samarbejde mellem kommune, private investorer og borgere. Den tidlige inddragelse af interessenter sikrede lokal opbakning og et fælles ejerskab over projektets mål og løsninger.

3. Fokus på offentlig adgang: En væsentlig succesfaktor har været prioriteringen af offentlig adgang. Havnepromenaden, der strækker sig over 9 kilometer, er åben og tilgængelig for alle, hvilket gør fjorden til en naturlig del af bylivet. Stier, parker og opholdsområder skaber rammerne for samvær og fællesskab.

4. Mangfoldige funktioner: For at sikre et aktivt og levende byrum har Oslo fokuseret på en blanding af funktioner. Havnefronten rummer boliger, arbejdspladser, kulturelle institutioner og rekreative områder, hvilket skaber liv og aktivitet hele døgnet.

5. Respekt for historie og kultur: Transformationen af Oslos havneområder har integreret byens maritime historie og tidligere industri. Gamle bygninger og historiske referencer er bevaret og genfortolket, hvilket skaber en stærk forbindelse mellem fortid og nutid.

6. Bæredygtighed som fundament: Oslos havnefront er et forbillede for bæredygtig byudvikling. Grønne løsninger, klimasikring og fokus på biodiversitet er tænkt ind i planlægningen, hvilket sikrer, at områderne er både robuste og miljøvenlige.

Oslos transformation af havneområderne viser, hvordan en vellykket byudvikling kan skabe nye forbindelser mellem byen og vandet. Gennem en klar vision, bredt samarbejde og bæredygtig planlægning har byen forvandlet sin havnefront til et attraktivt, levende og inkluderende byrum. Fjordbyen er ikke blot en lokal succes, men også en inspirationskilde for byudvikling over hele verden.

Læs videre

En historie om en by i forvandling og vandets rolle

Skrevet af m@kreatour.dk d. . Uploaded i Å KVARTERET, CASE:. Ingen kommentarer til En historie om en by i forvandling og vandets rolle

En historie om en by i forvandling og vandets rolle

Fra rå industrikvarter til byens attraktive vandkant

Aarhus Å har gennem årtier været et centralt element i byens udvikling. Fra at være en overdækket og overset vandvej i midten af byen til at blive et pulserende omdrejningspunkt for byliv, kultur og turisme.

Aalborgs udvikling har været markant og har været mange år undervejs. Den har krævet en klar vision, bredt samarbejde og modet til at tænke nyt. Det er en historie om, hvordan en by tog fat på en af sine største udfordringer og skabte en ny identitet for hele byens hjerte.

Aarhus – åens munding

Byens navn, “Aarhus,” stammer fra det gamle danske “Áróss,” som betyder “åens munding.” Navnet refererer til Aarhus’ beliggenhed ved udløbet af Aarhus Å i havet og understreger byens historiske og geografiske forbindelse til vandet. Denne naturlige placering har formet Aarhus’ identitet og udvikling gennem århundreder. I dag er Aarhus et navn, der både rummer fortidens betydning og nutidens ambitioner.

Frilægningen af Aarhus Å

I midten af det 20. århundrede blev Aarhus Å overdækket og skjult for offentligheden som en del af en trafikplan, der prioriterede biler og veje i midtbyen. Dette greb fjernede åens synlighed og dens naturlige forbindelse til byen. Men i 1980’erne og 1990’erne begyndte tankegangen at ændre sig.

Med en stigende interesse for miljø og byrummets kvalitet blev der i starten af 1990’erne truffet beslutning om at frilægge åen. Projektet blev gennemført i flere faser og afsluttet i 1996. Frilægningen genskabte ikke blot den fysiske forbindelse mellem byen og vandet, men blev også et symbol på Aarhus’ ambitioner om at prioritere mennesket og byrummet over bilen.

Et omdrejningspunkt for bylivet

I dag er Aarhus Å hjertet af byens café- og restaurantliv. Langs åens bredder findes et varieret udvalg af spisesteder og opholdsområder, der tiltrækker både lokale og turister. Området er blevet et samlingspunkt for byens borgere, hvor man kan nyde naturen midt i byen.

  • Åen fungerer som en scene for mange kulturelle og sociale aktiviteter, herunder:
  • Aarhus Festuge, hvor åen ofte er centrum for events og kunstinstallationer.
  • Lysfestivaler, der oplyser vandet og skaber magiske stemninger.
  • Guidede bådture, der giver indsigt i åens historie og betydning.
  • Miljø og Bæredygtighed

Frilægningen af åen blev ikke kun en gevinst for bylivet, men også for miljøet. Vandkvaliteten er forbedret markant gennem årene, og åen fungerer nu som et levested for en række dyre- og plantearter. Derudover har projektet inspireret til yderligere bæredygtige initiativer i byen, som f.eks. regnvandshåndtering og grønne tage, der aflaster kloaksystemet og beskytter åen mod forurening.

Inspiration for andre byer

Aarhus Å har været et forbillede for andre byer, der ønsker at revitalisere deres vandveje. Projektet viser, hvordan man kan:

  • Genskabe en naturlig ressource og integrere den i det moderne byrum.
  • Skabe økonomisk værdi gennem øget turisme og lokal handel.
  • Styrke byens identitet og forbedre borgernes livskvalitet.

Resultatet: Aarhus Å som byens stolthed

I dag er Aarhus Å et centralt omdrejningspunkt for bylivet og et forbillede for, hvordan en by kan udnytte sine naturlige ressourcer. Med sine rekreative områder, spisesteder og kulturelle tilbud har frilægningen af åen forvandlet Aarhus midtby til et levende og attraktivt byrum. Her kan man nyde en afslappet gåtur langs vandet, tage del i arrangementer som Aarhus Festuge eller blot nyde en kop kaffe på en café ved åbredden. Transformationen har ikke kun skabt nye oplevelser, men også styrket byens sammenhæng og identitet. Aarhus Å er nu et åbent og tilgængeligt byrum, der inviterer til samvær og fællesskab.

Det kan vi lære af Aarhus:

  1. Udarbejd en langsigtet visionsplan: Succesen med Aarhus Å bygger på en klar og ambitiøs helhedsplan, der tog højde for både byliv, miljø og økonomi. Planen sikrede, at frilægningen af åen blev udført i sammenhæng med resten af byens udvikling.
  2. Skab samarbejde: Aarhus Kommune inddrog tidligt en bred vifte af interessenter, fra borgere til private investorer. Dette sikrede både lokal opbakning og finansiering til projektet.
  3. Prioritér offentlig adgang: Aarhus Å er designet til at være tilgængelig for alle. Stier og opholdsområder langs åen gør det muligt for både lokale og turister at nyde området. Offentlig adgang er nøglen til at skabe et levende og inkluderende byrum.
  4. Bland funktionerne: Området omkring Aarhus Å kombinerer restauranter, butikker, kulturelle aktiviteter og rekreative områder. Denne blanding af funktioner har skabt et dynamisk og attraktivt miljø, der tiltrækker mennesker i alle aldre og livsfaser.
  5. Inkluder historien: Gennem frilægningen af åen har Aarhus formået at forbinde nutidens byliv med sin historiske arv. Navnets betydning, “Åens munding”, og åens rolle i byens historie er blevet en del af fortællingen omkring transformationen.
  6. Tænk bæredygtigt: Aarhus Å-projektet integrerede løsninger som forbedret vandkvalitet og klimatilpasning. Dette har sikret, at åen ikke blot er en æstetisk forbedring, men også en miljømæssig gevinst.

    Frilægningen af Aarhus Å er et eksempel på, hvordan en vision, kombineret med samarbejde og bæredygtighed, kan forvandle en by. Projektet har gjort Aarhus mere attraktiv, styrket byens identitet og forbedret livskvaliteten for både borgere og besøgende. Aarhus Å er ikke bare en succesfuld transformation – det er en stolthed for byen og et forbillede for andre byer, der ønsker at revitalisere deres vandveje.

    Se historien om Aahus Å
    fortalt af Aarhus stadsarkiv
    i forbindelse med 25-års jubilæum
    for genåbningen.

    Læs videre

    Fra handelsby til oplevelsesby

    Skrevet af m@kreatour.dk d. . Uploaded i CASE:, MIDTBYEN. Ingen kommentarer til Fra handelsby til oplevelsesby

    Fra handelsby til oplevelsesby

    Fra rå industrikvarter til byens attraktive vandkant

    Herning er en af de byer, der har knækket nedgangskurven.  Udviklingen har været mange år undervejs og har krævet en stærk vision, bredt samarbejde og modet til at tænke nyt. 

    Fra butikslukninger til en levende bymidte

    I mange år var Hernings bymidte præget af butikslukninger og et stigende pres fra nethandel og shoppingcentre uden for centrum. Mange borgere begyndte at føle, at der “ikke var noget at komme efter i midtbyen”, og tomme butikslokaler blev en stigende udfordring. For at vende udviklingen satte Herning en ambitiøs strategi i værk, hvor bymidten ikke kun skulle være et sted for shopping, men også et centrum for oplevelser, fællesskab og kultur.

    De første initiativer blev sat i gang gennem et samarbejde mellem Herning Kommune, Herning Cityforening og lokale erhvervsdrivende. Målet var at skabe en mere attraktiv og dynamisk bymidte, der kunne tiltrække både lokale og besøgende.

    Processen og organiseringen

    Omstillingen af Hernings bymidte krævede en koordineret indsats fra flere parter. Kommunen spillede en central rolle i at facilitere samarbejde og sikre finansiering, mens detailhandlen, ejendomsejere og investorer bidrog med viden, ressourcer og innovative løsninger.

    Kerneelementer i Hernings udviklingsstrategi:

    • Hurtigere sagsbehandling gennem initiativet Den korte vej ind, hvor café- og butiksindehavere fik en fast kontaktperson i kommunen, der hjalp med at afkorte ventetiden på tilladelser.
    • Dataindsamling og analyser via sensorer i bymidten, som målte fodtrafik og skabte en datadrevet tilgang til udviklingen.
    • Aktiv rekruttering af nye butikker gennem en målrettet targetliste, der identificerede efterspurgte butikskoncepter og aktivt arbejdede på at tiltrække dem.
    • Økonomiske incitamenter til nye erhvervsdrivende, herunder fleksible lejekontrakter og trappelejeordninger for at gøre det lettere at starte virksomhed i midtbyen.
    • Strategiske partnerskaber mellem cityforeningen, detailhandlen og kulturlivet for at sikre en dynamisk udvikling.

    En af de største udfordringer var at finde balancen mellem privat og offentlig interesse. Byen ønskede at fastholde detaljhandlen som en central drivkraft, men samtidig åbne bymidten for flere aktiviteter, som kunne tiltrække folk på andre tidspunkter end blot normal åbningstid.

    Events og aktiviteter: Byens puls

    For at skabe mere liv i bymidten har Herning udviklet en stærk eventstrategi, hvor oplevelser og fællesskab er i fokus. Byens strategi har været at bruge events som en drivkraft for handel og byliv – ikke kun i weekender og højtider, men hele året rundt.

    Nøgleevents i Hernings bymidte:

    • Street Food Festival – En tilbagevendende madfestival, der tiltrækker besøgende fra hele regionen og understøtter byens gastronomiske scene.
    • Fredagskoncerter i gågaden – Gratis livemusik i sommermånederne, som skaber en festlig stemning og tiltrækker publikum til byens caféer og butikker.
    • Julebyen Herning – En stor satsning på julehygge, imponerende julebelysning og markeder, der har gjort Herning til Danmarks første officielle juleby.
    • Black Friday & City Days – Store shoppingevents, hvor byen koordinerer aktiviteter, tilbud og oplevelser for at skabe en helhedsoplevelse for kunderne.
    • Bagagerumsmarked og lokale markedsdage – Arrangementer, hvor lokale kan sælge deres varer, hvilket skaber en mere mangfoldig handelsoplevelse.
    • Kultur- og sportsbegivenheder – Samarbejde med MCH Messecenter Herning og Jyske Bank Boxen om at integrere store events med aktiviteter i bymidten.

    “Vi har lært, at det ikke er nok at bygge en flot gågade – vi skal skabe oplevelser, der giver folk en grund til at komme og blive i byen.”
    – Allan Riis Sørensen, tidligere citychef i Herning

    Arkitektoniske forandringer og byrumskvalitet

    For at styrke Hernings visuelle identitet og gøre bymidten mere attraktiv, har byen investeret i en række byrumsmæssige forbedringer.

    • Renovering af gågaden, hvor der er skabt bredere fortove, flere opholdszoner og en sammenhængende arkitektonisk stil.
    • Etablering af grønne områder og rekreative byrum, der gør det mere attraktivt at opholde sig i bymidten.
    • Udvikling af nye boligområder tæt på centrum, så flere mennesker bor og færdes i bymidten.
    • Biblioteket som et nyt kulturelt samlingspunkt, der kombinerer litteratur, café og fællesarealer i et åbent miljø.

    Disse tiltag har været med til at ændre Hernings bymidte fra en rent kommerciel zone til et sted, hvor folk gerne opholder sig – også uden at skulle handle.

    Resultatet: En bymidte i udvikling

    I dag er Hernings bymidte et af de mest vellykkede eksempler på, hvordan en dansk provinsby kan omstille sig til en moderne handels- og oplevelsesby. Kombinationen af events, data, erhvervssamarbejder og arkitektoniske forbedringer har skabt en ny dynamik, der gør Herning til et sted, man gerne vil besøge.

    Konkrete resultater af Hernings indsats:

    • Flere butikker åbner end lukker – Den strategiske tilgang til rekruttering og fleksible lejevilkår har skabt en nettotilvækst i butiksåbninger.
    • Øget turisme og besøgstal – Store events har trukket flere besøgende til byen, hvilket har givet vækst til både handel og gastronomi.
    • Mere liv uden for normale åbningstider – Byens oplevelser og aktiviteter har skabt et mere alsidigt byliv.
    • En styrket identitet – Herning er gået fra at være kendt som en “messeby” til en by, der også er attraktiv i hverdagen.

    “Vi har bevist, at selv en by, der er bygget til biler, kan udvikle en stærk bymidte, hvis man skaber gode rammer for handel, kultur og fællesskab.”
    – Allan Riis Sørensen

    Det kan vi lære af Herning:

    • Tænk bymidten som mere end handel – Oplevelser, kultur og fællesskab er afgørende for at skabe liv.
    • Gør det let at starte virksomhed – Hurtigere sagsbehandling og fleksible vilkår skaber vækst.
    • Brug data aktivt – Besøgsdata kan hjælpe med at måle succes og planlægge fremtidige indsatser.
    • Markedsfør byens forandringer – Gør byens udvikling synlig gennem PR og sociale medier.
    • Samarbejde er nøglen – Detailhandlen, kommunen og kulturinstitutioner skal arbejde sammen om at udvikle bymidten.

    Hernings bymidte er et eksempel på, hvordan en dansk handelsby kan transformere sig til et moderne byrum med en stærk identitet og et væld af aktiviteter. Gennem en ambitiøs strategi har byen skabt en bymidte, der både er et handelscentrum, en oplevelsesby og et socialt samlingspunkt – en udvikling, der kan inspirere andre danske byer.

    Læs videre

    Fra industrielt centrum til moderne bydel

    Skrevet af m@kreatour.dk d. . Uploaded i CASE:, HAVNE KVARTERET. Ingen kommentarer til Fra industrielt centrum til moderne bydel

    Fra industrielt centrum til moderne bydel

    Fra rå industrikvarter til byens attraktive vandkant

    Odense Havn har gennemgået en stor forvandling fra en traditionel industrihavn til en moderne bydel, der kombinerer boliger, erhverv og kultur med en stærk tilknytning til byens historie og identitet. 

    Odenses havneområdes udvikling har været resultatet af flere årtiers visionær planlægning og samarbejde mellem kommunen, erhvervslivet og borgerne.

    Historisk baggrund

    Odense Havn blev grundlagt i 1803 som Danmarks eneste kanalhavn og spillede i mange år en central rolle i byens industrielle udvikling. Højdepunktet for havnens industrielle aktivitet kom i 1918 med etableringen af Odense Staalskibsværft, som var en af landets vigtigste arbejdspladser. Da A.P. Møller-Mærsk lukkede værftet i 2012, markerede det afslutningen på en æra, men også begyndelsen på en ny vision for havnens fremtid.

    Længe før værftets lukning var der planer om at omdanne havnen fra et industriområde til en integreret del af byen. Med lukningen blev der sat turbo på disse planer, og mange af de tidligere havnerelaterede virksomheder blev flyttet til Lindø Industripark. Flytningen har ikke alene sikret overlevelsen af flere virksomheder, men har også givet plads til en helt ny udvikling i havnens indre områder.

    Byomdannelsesplanerne for Odense Havn

    I 2003 blev den første Byomdannelsesplan for Odense Havn vedtaget efter en omfattende inddragelse af borgerne og interessenterne i Odense. Planen markerede starten på havnens transformation til en bydel med en unik blanding af boliger, kontorer og kulturtilbud. Denne vision blev yderligere udbygget med vedtagelsen af Byomdannelsesplan 2.0 i 2016, som lagde fundamentet for en endnu mere ambitiøs udvikling.

    Havnens beliggenhed mellem vand, skove, ældre bykvarterer og bymidten giver den en særlig identitet og store muligheder for at skabe attraktive boliger og byrum. Der er allerede opført mere end 1.350 boliger samt kontor- og erhvervsbygninger. Herudover er der etableret fritids- og kulturtilbud som Havneparken, Havnebadet og Nordatlantisk Hus. Storms Pakhus, byens berømte street food-mekka, er også blevet en central del af livet på havnen.

    Visionerne for fremtiden

    Odense Kommune og Odense Havn A/S har i samarbejde med byudviklingsselskabet A. Enggaard A/S lagt planer for udviklingen af op mod 185.000 kvadratmeter på havnen. Området forventes at rumme op til 2.500 boliger og nye erhvervs- og kulturtilbud. Dette projekt vil skabe en spektakulær og bæredygtig bydel med fokus på at integrere naturen og havnens historiske kvaliteter.

    Ud over boligbyggeriet er der planlagt en styrkelse af infrastrukturen omkring havnen med etablering af Odense Dry Port, et nyt logistikcenter, der skal sikre effektive forsyningskæder og understøtte den stigende aktivitet på havnen.

    Grøn omstilling og bæredygtighed

    Grøn omstilling er en hjørnesten i havnens fremtidige udvikling. Med store investeringer i produktion af komponenter til havvindmøller er Odense Havn på vej til at blive et af Europas vigtigste knudepunkter for grøn energi. Planerne om at femdoble produktionen til 5 GW årligt forventes at skabe op mod 10.000 arbejdspladser og positionere havnen som en central aktør i den globale grønne omstilling.

    En tæt og kulturel friluftsby

    Odense Havn er ikke blot et sted for boliger og erhverv, men også en ramme for byliv og rekreation. Visionen er at skabe en tæt og kulturel friluftsby, hvor naturen og de historiske elementer integreres i moderne byliv. Havnebadet og Havneparken er eksempler på, hvordan dette mål allerede er ved at blive realiseret. Området er designet til at tiltrække både lokale og turister og skabe en levende atmosfære året rundt.

    Resultatet: Et nyt byrum og byens stolthed

    I dag er Odense Havn et centralt omdrejningspunkt for byens udvikling. Med sine moderne boligbyggerier, kulturelle tilbud og rekreative områder har havnen udviklet sig til et attraktivt sted for både lokale og besøgende. Havnebadet, Havneparken og Storms Pakhus tiltrækker dagligt mennesker, der ønsker at nyde en pause fra byens travlhed. Området kombinerer en moderne, urban atmosfære med en dyb respekt for stedets historie. Forvandlingen har ikke kun skabt nye oplevelser, men også styrket byens identitet og sammenhængskraft. Odense Havn er nu et åbent og inkluderende område, der inviterer til samvær, rekreation og udvikling.

    Det kan vi lære af Odense:

    1. Udarbejd en langsigtet visionsplan: En helhedsplan, som Byomdannelsesplanerne fra 2003 og 2016, har været afgørende for havnens transformation. Disse planer satte retningen for udviklingen og fokuserede på at balancere behovet for boliger, erhverv og rekreative tilbud.
    2. Skab samarbejde: Odense Kommune har arbejdet tæt sammen med private investorer, som A. Enggaard A/S, og lokale interessenter. Dette samarbejde har sikret lokal opbakning og et projekt med dyb forankring i byens behov og potentiale.
    3. Fokus på offentlig adgang: Odense Havn er designet med tilgængelighed for øje. Stier og rekreative områder langs vandet giver byens borgere mulighed for at nyde området, uanset om de går en tur, tager en dukkert i havnebadet eller deltager i kulturelle arrangementer.
    4. Bland funktionerne: Havnen rummer en blanding af boliger, erhverv, kultur og grønne områder, hvilket skaber et levende og varieret bymiljø. Initiativer som Storms Pakhus og Nordatlantisk Hus er eksempler på denne mangfoldighed.
    5. Inkluder historien: Odense Havn har integreret sin historiske arv i udviklingen. Fra de gamle industribygninger til maritime elementer er historien en central del af havnens identitet.
    6. Tænk bæredygtigt: Bæredygtighed er indarbejdet i havnens udvikling, herunder klimasikring og grønne løsninger, som sikrer områdets robusthed for fremtiden.

    Odense Havn er et eksempel på, hvordan en tidligere industrihavn kan forvandles til et attraktivt byrum. Denne udvikling har krævet en klar vision, samarbejde og en bred forståelse af byens behov og potentialer. Resultatet er blevet et levende og inkluderende område, der i dag er en stolthed for byen.

    Læs videre

    Rapport: Levende bymidter

    Skrevet af m@kreatour.dk d. . Uploaded i CASE:, MIDTBYEN, VIDEN. Ingen kommentarer til Rapport: Levende bymidter

    Hvordan skaber vi levende bymidter?

    Her kommer der en artikel

    En nyere rapport fra Rambøll og Realdania kaster lys over fremtidens bymidter og deres potentiale til at styrke både borgernes livskvalitet og byernes bæredygtighed. Rapporten bygger på caseanalyser, borgerundersøgelser og ekspertbidrag og viser, hvordan danske bymidter kan revitaliseres gennem helhedsplanlægning, grønne løsninger og stærke partnerskaber. Med eksempler fra både Danmark og udlandet giver rapporten konkrete anbefalinger til, hvordan bymidter kan blive dynamiske rum for fællesskab og trivsel.mus.

    Hvordan skaber vi bymidter, der styrker både borgernes livskvalitet og byens udvikling? En ny rapport fra Rambøll, udarbejdet for Realdania, sætter fokus på udfordringer og muligheder for danske bymidter. Rapporten baserer sig på dybdegående caseanalyser, borgerundersøgelser og ekspertbidrag og fremhæver, hvordan samspillet mellem sociale, kulturelle og kommercielle dimensioner kan skabe levende bymidter, der er attraktive og bæredygtige.

    Nøgleindsigter: Hvad kendetegner en levende bymidte?

    1. Tre dimensioner, der skaber livskvalitet:

      • Socialt rum: En levende bymidte fungerer som et fælles mødested, hvor borgerne kan interagere og knytte sociale bånd.
      • Kulturelt-æstetisk oplevelse: Byens historie, arkitektur og grønne områder bidrager til byens identitet og skaber en følelse af fællesskab og tilhørsforhold.
      • Kommercielle funktioner: Handel og erhverv skal integreres med oplevelser, så bymidten er et sted, man besøger for mere end blot at handle.

    2. Uforløst potentiale: Borgerne vurderer, at deres bymidter kun i begrænset omfang bidrager til deres livskvalitet (gennemsnitligt 5,9 ud af 10). Samtidig ser de et stort potentiale i, at bymidterne kan spille en større rolle (7,0 ud af 10).

    3. Flerfunktionalitet er nøglen: Byer med bymidter, der kombinerer handel, kultur, grønne områder og sociale aktiviteter, oplever større trivsel og engagement fra både borgere og erhvervsliv.

    Anbefalinger til byudvikling

    1. Helhedsplanlægning og langsigtet vision: En klar politisk strategi er afgørende for at samle byens aktører og sikre sammenhæng i byens udvikling. Visionen skal afspejle borgernes behov og involvere relevante aktører som erhvervsliv, kulturinstitutioner og civilsamfund.

    2. Styrk byens identitet: Bymidten skal bygge på byens unikke historie og kulturarv. Eksempler som Svendborgs maritime fortælling og Middelfarts fokus på håndværk viser, hvordan en stærk identitet kan skabe stolthed og engagement.

    3. Fremhæv bæredygtighed og grønne løsninger: Grøn omstilling og adgang til natur skal tænkes ind i bymidten. Byer som Middelfart har skabt grønne korridorer, der forbinder bymidten med naturen, og Nordborg har arbejdet med klimasikring som en del af byens identitet.

    4. Sæt mennesker før biler: Trafikale løsninger skal balancere tilgængelighed med tryghed og oplevelser for de bløde trafikanter. Gågader, cykelstier og ensretning kan skabe mere behagelige byrum, uden at tilgængeligheden ofres.

    5. Mobiliser aktører gennem partnerskaber: En levende bymidte kræver samarbejde mellem kommunen, erhvervslivet og borgerne. Aktørinvolvering kan forstærkes gennem nøglepersoner, som en “city manager”, og digitale platforme, der gør det let at engagere sig.

    Lær af succesfulde bymidter

    Rapporten fremhæver flere eksempler på byer, der har revitaliseret deres bymidter med succes:

    • Aarhus: Universitetsparken og de grønne områder omkring midtbyen skaber et unikt studiemiljø og styrker byens identitet.
    • Skanderborg: Byen har arbejdet med at kombinere kulturhuse og handelsliv for at tiltrække borgere og skabe synergi mellem funktioner.
    • Middelfart: Fokus på grøn omstilling og lokale identiteter har skabt en bymidte, der er bæredygtig og samtidig attraktiv for både borgere og turister.

    En fælles vision for fremtiden

    For at realisere en levende bymidte kræver det modige beslutninger og en vilje til at investere i byens fællesskab. Grønne områder, færre biler og stærke kulturelle og sociale tilbud er ikke kun til gavn for borgerne, men skaber også økonomisk vækst og tiltrækker nye aktører. Ved at lære af de bedste eksempler og styrke samarbejdet mellem byens aktører kan vi sikre, at fremtidens bymidter bliver både levende og bæredygtige.

    Læs videre

    CASE: Klimaudfordringer i Kolding

    Skrevet af m@kreatour.dk d. . Uploaded i HAVNE KVARTERET.

    Kolding er i frontlinjen mod klimaændringer

    Fra rå industrikvarter til byens attraktive vandkant

    Kolding står, ligesom mange andre danske kystnære byer, over for markante udfordringer som følge af klimaændringerne. Byens placering ved Kolding Fjord og dens tætte sammenspil mellem vandveje, byrum og infrastruktur gør den både sårbar overfor og afhængig af, hvordan vi tilpasser os et fremtidigt klima.

    Ifølge en ny rapport fra DTU om nationale skadesberegninger kan Kolding forvente at opleve både økonomiske og menneskelige konsekvenser, hvis der ikke handles i tide.

    Rapporten bag analysen

    Rapporten “Økonomiske konsekvenser af oversvømmelser – Nationale skadesberegninger og vurdering af behov for klimatilpasning”, udarbejdet af DTU, er en omfattende analyse af, hvordan klimaændringer vil påvirke Danmark i de kommende 100 år. Den kortlægger risikoen for oversvømmelser som følge af skybrud og stormfloder og estimerer de økonomiske konsekvenser for bygninger, infrastruktur, landbrug og turisme. Med en samlet forventet skadesomkostning på op mod 406 milliarder kroner fremhæver rapporten behovet for klimatilpasning og viser, hvordan investeringer i klimasikring kan reducere skader betydeligt. Rapporten bygger på avancerede modeller og klimascenarier og giver både et nationalt overblik og konkrete anbefalinger for handling på lokalt niveau.

    Oversvømmelsesrisikoen i Kolding

    Rapporten fremhæver, at de største økonomiske skader i Danmark forventes at ske i tætbefolkede og værdifulde områder, hvor risikoen for skybrud og stormfloder er høj. Kolding, som ligger lavt i terrænet og har flere udsatte kystområder, er ingen undtagelse. Det stigende havniveau, kombineret med kraftigere og hyppigere stormfloder, skaber særlige udfordringer. I de kommende årtier kan en 100-års stormflod, som tidligere blev betragtet som en sjælden hændelse, potentielt forekomme så ofte som hvert 20. år. Dette betyder, at områder som Kolding Havn og byens centrale dele kan blive betydeligt mere udsatte for oversvømmelser.

    Sammenlignet med andre byer som København og Aarhus, der også står overfor store økonomiske tab, adskiller Kolding sig ved sin blanding af industri, havneaktiviteter og beboelse, som hver især påvirkes forskelligt af oversvømmelser. København har for eksempel allerede påbegyndt omfattende kystsikringsprojekter, mens Kolding i højere grad har brug for integrerede løsninger, der tager højde for både erhvervsområder og boligkvarterer.

    Økonomiske konsekvenser: Ikke kun en lokal udfordring

    Ifølge DTU-rapporten forventes skaderne fra stormfloder alene, at stige markant, med en årlig omkostning på landsplan, der kan nå 19,5 milliarder kroner i 2124. For Kolding specifikt betyder dette, at omkostningerne kan blive betydelige for både offentlige og private aktører. Industrien omkring havnen, boliger langs fjorden og byens turistattraktioner risikerer at blive hårdt ramt.

    Til sammenligning er Vejle også en af de mest udsatte kommuner for stormflodsskader. Men hvor Vejle har været kendt for sine mange naturbaserede løsninger som vådområder og floddeltaer til at dæmme op for vandmasserne, har Kolding endnu ikke implementeret tilsvarende omfattende klimatilpasningstiltag. Dette er et område, hvor Kolding kan lære af sine naboer og samtidig tilpasse strategierne til sine egne unikke forhold.

    Klimatilpasning i praksis: Muligheder for Kolding

    Klimatilpasning handler om mere end blot diger og højvandsmure. Byer som Odense og Aarhus har investeret i regnvandsbassiner, permeable overflader og grønne tage, der kan absorbere store mængder regn. Kolding har allerede påbegyndt arbejdet med klimatilpasning, men der er plads til at gøre mere, især i forhold til håndtering af overfladevand fra skybrud.

    En central del af strategien bør også være kystsikring. Ifølge DTU-rapporten kan investeringer i høje sikringsniveauer mod stormfloder give en økonomisk gevinst på op til 1,8 gange omkostningen. For Kolding betyder det, at selv dyre løsninger som højere diger og sluser kan betale sig på længere sigt.

    Sammenhæng mellem natur og byliv

    Kolding har en unik mulighed for at kombinere klimasikring med byudvikling. Ved at skabe attraktive kystnære områder, der samtidig fungerer som beskyttelse mod oversvømmelser, kan byen styrke både sit miljø og sin økonomi. Et eksempel kunne være at omdanne dele af havneområdet til et rekreativt vådområde, der både beskytter mod stormfloder og tiltrækker besøgende.

    En fælles indsats

    Kolding er ikke alene om udfordringerne. Sammen med andre danske kommuner bør Kolding arbejde på at udvikle fælles løsninger, der kan implementeres lokalt. Dette inkluderer vidensdeling om de bedste metoder til klimatilpasning, samt finansiering og lovgivning, der understøtter kommunernes arbejde.

    Konklusion

    Kolding befinder sig i frontlinjen af Danmarks kamp mod klimaændringer. Med sin placering og sine mange værdier på spil er det afgørende, at byen prioriterer klimatilpasning højt. Ved at lære af andre byer og tage initiativ til lokale løsninger, kan Kolding ikke blot beskytte sig selv, men også blive en rollemodel for, hvordan danske kystbyer kan håndtere fremtidens udfordringer.

    KOLDING:

    I For at estimere de potentielle omkostninger for Kolding baseret på rapportens nationale tal kan vi bruge en proportional tilgang, hvor vi tager udgangspunkt i Koldings størrelse og risiko sammenlignet med resten af Danmark. Her er en beregning:

    Nationale Tallene fra Rapporten:

    • Samlede forventede skadesomkostninger: 406 milliarder kroner over 100 år.
      • Skybrud: 157 milliarder kroner.
      • Stormfloder: 249 milliarder kroner.
    • Årlige skader (i dag):
      • Skybrud: 3,3 milliarder kroner.
      • Stormfloder: 3,5 milliarder kroner.
    • Disse skader stiger frem mod 2124.

    Fordeling til Kolding:

    Hvis vi anslår, at Kolding med sin størrelse og udsathed repræsenterer ca. 2% af den samlede risiko, får vi følgende:

    Forventede skader for Kolding over 100 år:

    • Skybrud: 157 mia. kr. × 0,02 = 3,14 milliarder kroner.
    • Stormfloder: 249 mia. kr. × 0,02 = 4,98 milliarder kroner.
    • Samlet: 3,14 mia. kr. + 4,98 mia. kr. = 8,12 milliarder kroner over 100 år.

    Årlige skader for Kolding:

    • Skybrud: 3,3 mia. kr. × 0,02 = 66 millioner kroner om året.
    • Stormfloder: 3,5 mia. kr. × 0,02 = 70 millioner kroner om året.
    • Samlet: 66 mio. kr. + 70 mio. kr. = 136 millioner kroner om året i dag.

    Perspektiv:

    Dette skøn viser, at Kolding potentielt kan stå over for samlede skadesomkostninger på over 8 milliarder kroner over 100 år, hvis der ikke investeres i klimatilpasning. Beløbet kan dog variere afhængigt af byens klimatilpasningsniveau og specifikke risikoprofil.

    Ønsker du mere præcise beregninger baseret på lokale data, kan det kræve en dybere analyse af Koldings specifikke eksponering og risiko.

    Læs videre

    CASE: Visionsplan for havnen

    Skrevet af m@kreatour.dk d. . Uploaded i HAVNE KVARTERET.

    Vi vil integrere erhvervshavn, by og fjord under mottoet: Mere by. Grønnere havn.

    Fra rå industrikvarter til byens attraktive vandkant

    Kolding havn står over for en spændende transformation, hvor traditionelle erhvervsfunktioner forenes med nye byrum, bæredygtige løsninger og rekreative muligheder, der bringer byen og fjorden tættere sammen..

    Kolding Byråd vedtog den 26. november 2023 en ambitiøs visionsplan for Kolding Havn, der skal forme havneområdets fremtidige udvikling. Planen bygger på ejerstrategien fra 2020 og Byrådets vision om at integrere erhvervshavn, by og fjord under mottoet “Mere by og grønnere erhvervshavn”.

    Otte Udviklingsspor

    Visionsplanen identificerer otte udviklingsspor, der hver især har unikke forudsætninger, potentialer og udviklingsmuligheder:

    1. Erhvervshavnen: Fokus på bæredygtig udvikling og grøn omstilling for at styrke havnens rolle som en moderne og miljøvenlig erhvervshavn.

    2. Byudvikling: Omdannelse af dele af havneområdet til boliger, erhverv, kultur og rekreative områder for at skabe en levende bydel tæt på vandet.

    3. Byrum: Etablering af offentlige rum, der fremmer byliv og sociale aktiviteter, herunder parker og pladser.

    4. Bystrøg: Udvikling af attraktive promenader og forbindelser, der binder by og havn sammen og inviterer til ophold og bevægelse.

    5. Åen: Integration af Kolding Å i byudviklingen for at skabe rekreative områder og forbedre byens blå struktur.

    6. Alaska: Specifikke planer for området kendt som Alaska, med fokus på at udnytte dets unikke beliggenhed og potentiale.

    7. Infrastruktur: Forbedring af transport- og logistikforbindelser for at sikre effektiv adgang til og fra havneområdet.

    8. Klimasikring: Implementering af tiltag, der beskytter havneområdet mod klimaforandringer og sikrer bæredygtig udvikling.

    Disse udviklingsspor er designet til at være fleksible, så de kan realiseres i forskellige tempi og tilpasses over tid. Målet er at skabe en dynamisk og robust udvikling, der harmonerer med både byens og havnens behov.

    • Erhvervshavnens
      arealer skal optimeres

      ERHVERVSHAVNEN

      Optimer erhvervshavnens arealer over de næste 30 år… så erhvervshavnen kan implementere grønne tiltag og udvikle sig som en konkurrencedygtig erhvervshavn i fremtiden.

      Read More

    • Byudviklingen skal
      starte indefra og ud

      BYUDVIKLING

      Start udviklingen af den blandede by med campus, erhverv og boliger indefra og ud… så byen kan fungere og udvikle sig i en naturlig takt og erhvervshavnen fremadrettet kan være en aktiv erhvervshavn.

      Read More

    • Vi skal skabe
      karakterfulde byrum

      BYRUM

      Skab et offentligt karakterfuldt byrum ved inderhavn… så der skabes et sted centralt i byen hvor fjorden og havnemiljø et er toneangivende.

      Read More

    • Vi skal skabe
      gode forbindelser

      BYSTRØJ

      Styrk en sikker forbindelse mellem stationen og campus for fodgængere… så aktiviteten kan bruges som et aktiverende element i byudviklingen.

      Read More

    • Vi skal skabe
      grøn korridor langs åen

      ÅEN

      Udnyt åen som rekreativ forbindelse mellem bymidte, Marina City og Alaska… så der skabes en artraktiv promenade og grøn korridor langs åen med plads til
      fællesskaber og aktiviteter

      Read More

    • Udnyt potentialet på Alaska
      – en fjorddestination

      ALASKA

      Udnyt potentialet på Alaska til at skabe en for destination… så der skabes et rekreativt område hvor der også er plads til den grønne og blå
      biodiversitet, med mulighed for at udvikle en unik funktion i fremtiden.

      Read More

    • Der skal skabes bedre og
      mere sikre forbindelser

      ALASKA

      Nedbryd barrierevirkningen af Jens Holms Vej…
      så der skabes en bedre og mere sikker forbindelse mellem by og havn.

      Read More

    • Vi skal sikre os mod
      klimaforandringer

      KLIMASIKRING

      Arbejd med en adaptiv klimasikring… så byen og havneområderne kan modstå en 100 års hændelse i 2100.

      Fremtidens klimaforandringer vil resultere i mere vand i vandløbene, mere nedbør, højere vandstand i fjorden og øget grundvandsstand. Risikoen for oversvømmelser af Koldings Havneområder vil øges i fremtiden, hvis der ikke gøres en indsats for at klimatilpasse området.

      Read More

    Samarbejde og implementering

    For at sikre en vellykket gennemførelse af visionsplanen er der etableret et tæt samarbejde mellem Kolding Kommune, Kolding Havn og relevante interessenter. Dette samarbejde skal sikre, at udviklingen af havneområdet sker i overensstemmelse med både kommunens overordnede planer og havnens strategiske mål.

    Baggrund og proces

    Visionsplanen er resultatet af en omfattende proces, der har involveret både politiske beslutninger og dialog med borgere og interessenter. Udviklingen af havneområdet er en del af en større strategi for Koldings byudvikling frem mod 2050, hvor bæredygtighed og sammenhæng mellem by og natur er centrale elementer.

    Fremtidsperspektiver

    Visionsplanen repræsenterer et ambitiøst skridt mod at transformere Kolding Havn til et område, hvor erhverv, byliv og natur mødes i en bæredygtig og fremtidsorienteret helhed. Gennem de otte udviklingsspor sigter planen mod at skabe en harmonisk integration af havneområdet i byens struktur, hvilket vil bidrage til Koldings overordnede mål om bæredygtig vækst og livskvalitet for borgerne.

    For yderligere information og detaljer om visionsplanen kan du se mere her: 

    Visionsplan Kolding havn
    Kolding 2050 plan

    Læs videre

    A Young Perspective on the New Vision for Kolding

    Skrevet af m@kreatour.dk d. . Uploaded i CAMPUS KVARTERET, PERSPEKTIV. Ingen kommentarer til A Young Perspective on the New Vision for Kolding

    A Young Perspective on the New Vision for Kolding

    Iveta Nejedlá. Coming from the Czech Republic
    Has been in Kolding for 5 months
    Study Program: IT Product Design at SDU, second semester

    As a student in Kolding, I see many opportunities in the new vision for the city, but there are also aspects, where I believe we can do even more to create a vibrant and attractive urban environment – especially for young people.

    One of my biggest wishes is to see Kolding evolve into a city, that feels more vibrant and connected. The reason why I like living in Kolding, is because of the people who together create culture. Being part of a volunteering organization enables me to be creative with other people outside of university, organize various events, meet new like-minded individuals, and foster a sense of belonging. I also enjoy the diverse cultural events, workshops, and the general creative environment that the city offers. I feel that culture for young people should be more supported.

    For me, Kolding truly feels like home when its people and cultural activities are at the forefront. Without them, the city feels less inviting and lacks the vibrancy that makes it special. To enhance this, I think Kolding could benefit from a more clearly defined city center. A well-structured, cohesive downtown would create a more comfortable and inviting atmosphere, contributing to the hyggelige feeling I value so much.
    Currently, shops, gathering places, and city life are spread out across a wide area, making the downtown less appealing. I miss the presence of a central square – a natural meeting point like those in cities such as Vejle or Odense. A lively and accessible central hub would not only make Kolding more inviting but also strengthen its sense of community, turning it into a city that truly feels alive.

    I am excited about the plans to make the city greener, especially around the campus area. Bringing students from different educational institutions together in shared green spaces and meeting points will create better connections and a stronger study environment.

    Right now, we are often separated, and many students – especially international ones – feel isolated. If we had shared recreational areas, green meeting spots, and maybe even a common cafeteria or café, it would make it much easier to form friendships across different study programs.

    I also see great potential in developing better outdoor facilities. Right now, there are few options for sports and outdoor activities in the city. A larger green area with space for workouts, sports, and recreational activities would be a great addition – especially if it is centrally located for easy access.

    Finally, I believe Kolding should do more to attract and retain young people after graduation. Many students would like to stay in the city, but this requires better opportunities for student jobs, networking, and housing. It is equally important to create a welcoming environment for international students and professionals, ensuring openness to employ people from diverse backgrounds. If we can create a stronger community and better conditions for students and young professionals, Kolding could become a city where more people choose to settle permanently.

    I look forward to following the development of this new vision and hope, that the needs and wishes of young people will be a key part of the plans. Kolding has enormous potential, and with the right initiatives, the city can become an even better place to study, live, and work.

    Iveta Nejedlá

    Læs videre

    En grøn innovativ campuspark vil positionere Kolding som uddannelsesby

    Skrevet af m@kreatour.dk d. . Uploaded i CAMPUS KVARTERET, PERSPEKTIV. Ingen kommentarer til En grøn innovativ campuspark vil positionere Kolding som uddannelsesby

    En grøn innovativ campuspark vil positionere Kolding som uddannelsesby

    LENE TANGGAARD, REKTOR DESIGNSKOLEN 

    Lene Tanggaard, rektor for Designskolen Kolding, har en vision om at udvikle Campus Kolding til et grønt og levende område, der fremmer samarbejde mellem studerende og styrker Koldings profil som en attraktiv uddannelsesby. Hun understreger, at etableringen af fælles grønne områder vil skabe et inspirerende miljø, hvor studerende fra forskellige fagområder kan mødes, udveksle idéer og samarbejde på tværs af discipliner. Dette vil ikke kun berige de studerendes læring, men også styrke sociale relationer og trivsel.

    Tanggaard påpeger, at grønne campusområder kan tiltrække flere studerende og undervisere, hvilket vil bidrage til at positionere Kolding som en forgangsby inden for bæredygtig uddannelse og byudvikling. Hun fremhæver, at en sådan udvikling kræver en fælles indsats fra uddannelsesinstitutioner, kommunen og lokale aktører for at realisere visionen om et grønt og dynamisk campusområde.

    Grøn innovation og tværfagligt samarbejde

    Lene Tanggaard ser en stor mulighed i at udvikle Campus Kolding med flere fælles grønne områder, der ikke blot fungerer som rekreative rum, men som en aktiv del af læringsmiljøet. En campus park kan styrke samarbejdet på tværs af uddannelser og bidrage til Koldings brand som en innovativ og bæredygtig uddannelsesby.

    Lene Tanggaard har en vision om at udvikle Campus Kolding til et grønt og levende område, der fremmer samarbejde mellem studerende og styrker Koldings profil som en attraktiv uddannelsesby. Hun understreger, at etableringen af fælles grønne områder vil skabe et inspirerende miljø, hvor studerende fra forskellige fagområder kan mødes, udveksle idéer og samarbejde på tværs af discipliner. Dette vil ikke kun berige de studerendes læring, men også styrke sociale relationer og trivsel.

    Den grønne campus som læringsrum

    En campus park kan blive en udendørs forlængelse af klasselokalerne, hvor undervisning i kreativitet, innovation og bæredygtighed får en ny dimension. Tanggaard foreslår flere konkrete anvendelser:

    1. Udendørs workshops og eksperimentelle læringsrum
      • Studerende fra design-, ingeniør- og teknologifag kan udvikle prototyper i et “grønt maker-space”, hvor bæredygtige materialer og naturen integreres i undervisningen.
      • Pædagog- og læreruddannelser kan afprøve alternative undervisningsformer med udendørs læringsmetoder.
    2. Living Labs for bæredygtighed
      • Grønne områder kan fungere som testområder for klima- og miljøprojekter, hvor studerende arbejder nye grønne løsninger, borgerinddragelse…
      • Design- og arkitektstuderende kan eksperimentere med bæredygtige byrum og midlertidige installationer.
    3. Tværfaglige innovationsforløb
      • En campus park kan skabe et naturligt samlingspunkt for hackathons, innovationscamps og kreative problemløsningsforløb på tværs af uddannelser.
      • Samarbejde mellem studerende, virksomheder og offentlige aktører kan udvikle nye løsninger til fremtidens grønne byer.

    Fællesskab og på tværs

    Lene ser også en vigtig social dimension i en campus park:

    • Fælles mødesteder – Små grønne amfiteatre eller bålpladser kan bruges til både faglige debatter og uformelle møder mellem studerende på tværs af studieretninger.
    • Sundhed og trivsel – Naturlige områder skaber bedre studiemiljøer, fremmer mental sundhed og giver mulighed for bevægelse i hverdagen.
    • Festivaler og events – Kunst-, kultur- og teknologi-festivaler kan afholdes i parken, hvor studerende præsenterer deres projekter for byens borgere.

    Kolding som uddannelsesby

    Med en innovativ campus park kan Kolding manifestere sig som en visionær uddannelsesby, hvor læring, kreativitet og bæredygtighed smelter sammen i et inspirerende miljø. Tanggaard ser dette som en enestående mulighed for at tiltrække flere studerende, styrke tværfagligt samarbejde og bidrage til en grønnere fremtid.

    En campus park er mere end et grønt område – det er en platform for innovation, fællesskab og bæredygtig udvikling.

    En Campus park i Kolding vil ikke kun være et grønt åndehul – den vil være motoren for en ny måde at lære, samarbejde og skabe på, hvor grænserne mellem fagligheder, institutioner og erhvervsliv opløses til fordel for frie, kreative og bæredygtige fællesskaber.

    Og faktisk ér visionerne om en grøn Campus park en del af det transformationsprojekt Designskolen har været igennem med forvandling af skolen. Så et samlet fælles projekt er mere end velkommen.

    Læs videre